|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Gymnasie kontra adgangskursus Fra : Jan Pedersen
 | 
 Dato :  02-03-05 17:55
 | 
 |  | Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
 jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
 Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
 skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
 insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
 niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
 Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
 meritgivende i anden sammenhæng også ?
 
 
 
 
 |  |  | 
  Per Rønne (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  03-03-05 18:34
 | 
 |  | Jan Pedersen <msnmaniac@gmail.com> wrote:
 
 > Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
 > jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
 > Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
 > skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
 > insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
 > niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
 > Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
 > meritgivende i anden sammenhæng også ?
 
 Så længe de går /ud over/ hvad der kræves til
 studentereksamensniveauerne, kan jeg ikke rigtigt se problemerne.
 
 Hvad består de i øvrigt i? Ligger de på gammelt mat-fys niveau? Eller er
 pædagogikken ikke hensigtsmæssig?
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
  Bent Jensen (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bent Jensen
 | 
 Dato :  05-03-05 16:36
 | 
 |  | "Jan Pedersen" wrote ...
 
 > Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
 > jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
 > Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
 > skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
 > insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over gymnasiets
 > niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt ?
 > Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
 > meritgivende i anden sammenhæng også ?
 
 Jeg formoder, at når du taler om undervisningsmaterialer, så mener du
 bøger og skriftligt materiale. "De af skolen udarbejdede
 undevisningsmaterialer" er vel udarbejdet af personer med navne. Det
 er lærebøger normalt. Det er ikke så godt, at Ingeniørhøjskolen ikke
 betjener sig af alment tilgængelige, velkendte bøger skrevet af
 velkendte forfattere. Lærerne på Ingeniørhøjskolen kan godt skrive
 dere egne vejledninger, men det bør være som supplement til et alment
 anerkendte og anvendte lærebogssæt. Ellers ved man ikke rigtigt, hvor
 undervisningen er henne rent fagligt.
 
 Jeg kommer her til at tænke på en af mine kollegaer, en meget dygtig
 smede- og maskinarbejder, som for mange år siden blev optaget på
 adgangskursus til Københavns Teknikum efter med flying colours at have
 bestået optalesesprøven som privatist. Det gik ham også meget godt på
 adgangskursus, indtil han i fysik skulle udføre det eksperiment til
 illustration af tyngdeaccelerationen, hvor man skyder kugler med
 forskellig hastighed vandret ud og så undersøger, hvor langt ude de
 lander på et et papirsark med kalkerpapir over.
 
 Den laboratorieopstilling, han havde fået overgivet til at lave
 forsøget på, var lavet af en laborantdame sammen med en lærer og var
 så dilettantisk opbygget og udformet, at han nægtede at have noget at
 gøre med den. Han sagde, at han på et smedeværksted selv kunne lave en
 opstilling, der var langt bedre, at det var under hans værdighed som
 faglært fra jernindustrien bare at røre ved sådan noget dilettanteri,
 at det var et tilbageskridt i hans uddannelse, at han ikke ville
 spilde tid på det, men at han i protest ville forlade adgangskurset.
 Det gjorde han så - og blev optaget på et statsligt kursus til
 studentereksamen lige i nærheden, hvorfra han tog mat-fys
 studentereksamen to år senere.
 
 Bent
 
 Bent
 
 
 |  |  | 
  Jan Pedersen (10-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jan Pedersen
 | 
 Dato :  10-03-05 17:51
 | 
 |  | 
 "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
 news:9a3bbfb0.0503050735.378afe73@posting.google.com...
 > "Jan Pedersen" wrote ...
 >
 >> Jeg er pt. studerende på Ingegeniørhøjskolen i Århus´s adgangskursus hvor
 >> jeg læser Matematik B+A, Kemi C og Fysik B.
 >> Nu er vi kommet i den situation at vi og vores lærer ikke mener at de af
 >> skolen udarbejdede undervisningsmaterialer er gode nok. Men skolen
 >> insisterer på at bruge dem da de indeholder stof der går ud over
 >> gymnasiets
 >> niveauer og dermed bedre forbereder til Ingeniørstudiet. Er dette lovligt
 >> ?
 >> Når nu man på skolen siger at undervisningen svarer til Gymnasiets og er
 >> meritgivende i anden sammenhæng også ?
 >
 > Jeg formoder, at når du taler om undervisningsmaterialer, så mener du
 > bøger og skriftligt materiale. "De af skolen udarbejdede
 > undevisningsmaterialer" er vel udarbejdet af personer med navne. Det
 > er lærebøger normalt. Det er ikke så godt, at Ingeniørhøjskolen ikke
 > betjener sig af alment tilgængelige, velkendte bøger skrevet af
 > velkendte forfattere. Lærerne på Ingeniørhøjskolen kan godt skrive
 > dere egne vejledninger, men det bør være som supplement til et alment
 > anerkendte og anvendte lærebogssæt. Ellers ved man ikke rigtigt, hvor
 > undervisningen er henne rent fagligt.
 >
 > Jeg kommer her til at tænke på en af mine kollegaer, en meget dygtig
 > smede- og maskinarbejder, som for mange år siden blev optaget på
 > adgangskursus til Københavns Teknikum efter med flying colours at have
 > bestået optalesesprøven som privatist. Det gik ham også meget godt på
 > adgangskursus, indtil han i fysik skulle udføre det eksperiment til
 > illustration af tyngdeaccelerationen, hvor man skyder kugler med
 > forskellig hastighed vandret ud og så undersøger, hvor langt ude de
 > lander på et et papirsark med kalkerpapir over.
 >
 > Den laboratorieopstilling, han havde fået overgivet til at lave
 > forsøget på, var lavet af en laborantdame sammen med en lærer og var
 > så dilettantisk opbygget og udformet, at han nægtede at have noget at
 > gøre med den. Han sagde, at han på et smedeværksted selv kunne lave en
 > opstilling, der var langt bedre, at det var under hans værdighed som
 > faglært fra jernindustrien bare at røre ved sådan noget dilettanteri,
 > at det var et tilbageskridt i hans uddannelse, at han ikke ville
 > spilde tid på det, men at han i protest ville forlade adgangskurset.
 > Det gjorde han så - og blev optaget på et statsligt kursus til
 > studentereksamen lige i nærheden, hvorfra han tog mat-fys
 > studentereksamen to år senere.
 >
 > Bent
 Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet af
 ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
 Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger på
 fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.
 
 Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
 det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til en
 given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
 højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere kraftigt
 af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
 nettet istedet og teknisk bibliotek.
 
 Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
 hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr. Det
 ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et studenterkursus.
 
 Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger højere
 end de tilsvarende i gymnasiet. Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
 lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis folk
 får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Bent Jensen (11-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bent Jensen
 | 
 Dato :  11-03-05 23:04
 | 
 |  | "Jan Pedersen" wrote ...
 
 > Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet af
 > ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
 > Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger på
 > fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.
 
 Jeg er ikke helt med. Problemet, min smedekollega havde, var, at den
 anviste forsøgsopstilling simpelthen var for ringe i mekanisk
 henseende og upraktisk og omstændelig at betjene. Han fik usikre
 måleresultater. Det hensatte ham næsten i en tilstand af raseri, at
 han skulle bruge tid på at sidde og granske resultaterne for at
 kassere de fleste af dem. Han var ikke vant til at blive tvunget ud i
 dilettanteri og tidsspilde i jernindustrien. Kæøbenhavns Teknikum er
 en uddannelsesinstitution for håndværkere, men ved
 forsøgsopstillingens opbygning havde der ikke medvirket nogen
 metalfaglig medarbejder, kun en laborant og en universitetsstuderende
 fysiklærer.
 
 Det virker lidt grinagtigt, at problemer i forbindelse med noget så
 banalt som en undersgelse af det frie fald kan medføre studieskift.
 Men min smedekollega havde sine principper. Han ville ikke tvinges ud
 i dilettanteri.
 
 Jeg er overrasket over at høre, at ingeniørskolen har sit eget
 smedeværksted, da ingeniørskolen vel ikke driver forskning og derfor
 ikke har brug for specialfremstillet laboratorieudstyr.
 
 Det har man derimod et sted som Danmarks Tekniske Universitet. Men jeg
 har ved selvsyn konstateret, at arbejdet med fremstilling af
 specialiseret labororatorieudstyr til forskningsarbejde nogle steder
 på DTU foregår meget dilettantisk. Civilingeniørerne kan ikke rigtigt
 forstå, at man først må gøre sig nogle tanker om udformningen og
 virkemåden af de ting, man ønsker at fremstille. At man også må lade
 de konstruktive tanker komme til udtryk på sædvanlig metalfaglig måde
 ved hjælp af arkiverbare og overdragelige maskintegninger, før man går
 i gang med det udførende værkstedsarbejde, fatter de slet ikke, med
 mindre de lige er maskiningeniører. Resultatet er, at det arbejde, der
 udføres af de metalfaglige medarbejdere rundt omkring på DTU's mange
 småværksteder, meget har karakter af kunstnerisk-improvisatorisk
 arbejde af uforudsigelig varighed.
 
 Det er vist ikke nødvendigt med computer til at udføre beregningerne,
 når det drejer sig om elementær fysik. Man kan fint klare sig med en
 lidt avanceret lommeregner.
 
 > Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
 > det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til en
 > given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
 > højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere kraftigt
 > af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
 > nettet istedet og teknisk bibliotek.
 
 Jeg er tilbøjelig til at tvivle på, at niveauet i matematik på
 ingeniørskolens adgangskursus ligger over niveauet i gymnasiets
 matematiske afdeling. Jeg ved, at det var lavere, dengang for mange år
 siden, da min smedekollega gik på adgangskursus. I gymnassiet brugte
 de Kristensen og Rindungs meget anerkendte lærebogssæt. På
 adgangskursus brugte de en anden gymnasiematematikbog, som var lidt
 mindre teoretisk. Men det var dengang kun ca. 13% af en årgang kom i
 gymnasiet. Nu kommer ca. 33% procent i gymnasiet, så det kan godt
 være, at niveauet i gymnasiets matematikundervisning er faldet siden
 da, således at teknikums adgangskursus er på højde med gymnasiet eller
 måske endda højere.
 
 
 > Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
 > hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr. Det
 > ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et studenterkursus.
 
 Adgangskursets eksistensberettigelse kunne forøges ved at lade det
 være adgangsgivende til nogle andre højere uddannelser også.
 
 
 > Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger højere
 > end de tilsvarende i gymnasiet.
 
 Jeg er ikke sikker på det, jfr. ovenfor.
 
 
 > Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
 > lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis folk
 > får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.
 
 Da jeg tog mat-fys studentereksamen, bestod danskundervisningen stort
 set kun i, at vi læste en hel masse littertur. Desuden skrev vi nogle
 stile. Der var ikke nogen nævneværdig undervisning i dansk
 retskrivning. I engelsk læste vi nogle engelske short stories. Desuden
 skrev vi alt i alt én A4-side på engelsk, hvor vi besvarede et
 spørgsmål vedrørende en af historierne.
 
 Jeg synes, I må forlange, at adgangskursus bruger gængse,
 standardiserede gymnasielærebøger og -opgavesamlinger i matematik,
 fysik og kemi og ikke forsøger at køre sit eget uafhængige løb. Hvis
 lærerne har lyst til det, kan de lave nogle supplerende, forklarende
 og eksemplificerende kompendier el.lign.
 
 I bør interessere jer for, at adgangskursus er kompatibelt med
 gymnasiet.
 
 Bent
 
 
 |  |  | 
    Jan Pedersen (13-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jan Pedersen
 | 
 Dato :  13-03-05 22:46
 | 
 |  | 
 "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
 news:9a3bbfb0.0503111403.452eced3@posting.google.com...
 > "Jan Pedersen" wrote ...
 >
 >> Forsøgsopstillingerne er hanske rigtigt meget primitive og flere er lavet
 >> af
 >> ingeniørhøjskolens eget smedeværksted.
 >> Idag betjener de fleste gymnasier sig af computer teknologi til målinger
 >> på
 >> fysikopstillinger men ikke på ingeniørhøjskolen.
 >
 > Jeg er ikke helt med. Problemet, min smedekollega havde, var, at den
 > anviste forsøgsopstilling simpelthen var for ringe i mekanisk
 > henseende og upraktisk og omstændelig at betjene. Han fik usikre
 > måleresultater. Det hensatte ham næsten i en tilstand af raseri, at
 > han skulle bruge tid på at sidde og granske resultaterne for at
 > kassere de fleste af dem. Han var ikke vant til at blive tvunget ud i
 > dilettanteri og tidsspilde i jernindustrien. Kæøbenhavns Teknikum er
 > en uddannelsesinstitution for håndværkere, men ved
 > forsøgsopstillingens opbygning havde der ikke medvirket nogen
 > metalfaglig medarbejder, kun en laborant og en universitetsstuderende
 > fysiklærer.
 >
 > Det virker lidt grinagtigt, at problemer i forbindelse med noget så
 > banalt som en undersgelse af det frie fald kan medføre studieskift.
 > Men min smedekollega havde sine principper. Han ville ikke tvinges ud
 > i dilettanteri.
 >
 > Jeg er overrasket over at høre, at ingeniørskolen har sit eget
 > smedeværksted, da ingeniørskolen vel ikke driver forskning og derfor
 > ikke har brug for specialfremstillet laboratorieudstyr.
 >
 > Det har man derimod et sted som Danmarks Tekniske Universitet. Men jeg
 > har ved selvsyn konstateret, at arbejdet med fremstilling af
 > specialiseret labororatorieudstyr til forskningsarbejde nogle steder
 > på DTU foregår meget dilettantisk. Civilingeniørerne kan ikke rigtigt
 > forstå, at man først må gøre sig nogle tanker om udformningen og
 > virkemåden af de ting, man ønsker at fremstille. At man også må lade
 > de konstruktive tanker komme til udtryk på sædvanlig metalfaglig måde
 > ved hjælp af arkiverbare og overdragelige maskintegninger, før man går
 > i gang med det udførende værkstedsarbejde, fatter de slet ikke, med
 > mindre de lige er maskiningeniører. Resultatet er, at det arbejde, der
 > udføres af de metalfaglige medarbejdere rundt omkring på DTU's mange
 > småværksteder, meget har karakter af kunstnerisk-improvisatorisk
 > arbejde af uforudsigelig varighed.
 >
 > Det er vist ikke nødvendigt med computer til at udføre beregningerne,
 > når det drejer sig om elementær fysik. Man kan fint klare sig med en
 > lidt avanceret lommeregner.
 >
 >> Med hensyn til niveauerne er det jo et problem da man "reklamerer" med at
 >> det er almindeligt gymnasieniveau inden folk starter. Det svarer så til
 >> en
 >> given arbejdsmængde. Når man så starter opdager man at niveauet er langt
 >> højere og dermed arbejdsmængden. Arbejdsmængden forøges endvidere
 >> kraftigt
 >> af de ubehjælpsomme lærebøger som gør at man må søge sine oplysninger på
 >> nettet istedet og teknisk bibliotek.
 >
 > Jeg er tilbøjelig til at tvivle på, at niveauet i matematik på
 > ingeniørskolens adgangskursus ligger over niveauet i gymnasiets
 > matematiske afdeling. Jeg ved, at det var lavere, dengang for mange år
 > siden, da min smedekollega gik på adgangskursus. I gymnassiet brugte
 > de Kristensen og Rindungs meget anerkendte lærebogssæt. På
 > adgangskursus brugte de en anden gymnasiematematikbog, som var lidt
 > mindre teoretisk. Men det var dengang kun ca. 13% af en årgang kom i
 > gymnasiet. Nu kommer ca. 33% procent i gymnasiet, så det kan godt
 > være, at niveauet i gymnasiets matematikundervisning er faldet siden
 > da, således at teknikums adgangskursus er på højde med gymnasiet eller
 > måske endda højere.
 >
 >
 >> Eneste eksistensberetigelse for disse kurser er at de muliggør optagelse
 >> hurtigt for faglærte da man kan bestå de nødvendige fag på kun 12 mdr.
 >> Det
 >> ville tage min. 2 år at få en adgangsgivende eksamen på et
 >> studenterkursus.
 >
 > Adgangskursets eksistensberettigelse kunne forøges ved at lade det
 > være adgangsgivende til nogle andre højere uddannelser også.
 >
 >
 >> Mht. niveauerne er det kun fagene kemi, fysik og matematik der ligger
 >> højere
 >> end de tilsvarende i gymnasiet.
 >
 > Jeg er ikke sikker på det, jfr. ovenfor.
 >
 >
 >> Fag som Dansk og engelsk ligger på langt
 >> lavere niveau end C og B som skolen påstår. Og det er et problem hvis
 >> folk
 >> får den idé at bruge eksaminerne i anden sammenhæng.
 >
 > Da jeg tog mat-fys studentereksamen, bestod danskundervisningen stort
 > set kun i, at vi læste en hel masse littertur. Desuden skrev vi nogle
 > stile. Der var ikke nogen nævneværdig undervisning i dansk
 > retskrivning. I engelsk læste vi nogle engelske short stories. Desuden
 > skrev vi alt i alt én A4-side på engelsk, hvor vi besvarede et
 > spørgsmål vedrørende en af historierne.
 >
 > Jeg synes, I må forlange, at adgangskursus bruger gængse,
 > standardiserede gymnasielærebøger og -opgavesamlinger i matematik,
 > fysik og kemi og ikke forsøger at køre sit eget uafhængige løb. Hvis
 > lærerne har lyst til det, kan de lave nogle supplerende, forklarende
 > og eksemplificerende kompendier el.lign.
 >
 > I bør interessere jer for, at adgangskursus er kompatibelt med
 > gymnasiet.
 
 Jo Ingeniørhøjskolen har skam eget smedeværksted (med en smed :) ) og jo der
 drives forskning - der uddannes jo phD studerende og cand.scientér /
 cand.polytér.
 
 Og jo niveauet er højere , man har derfor lavet sine egne bøger på
 Ingeniørhøjskolen i Århus undtagen i Kemi da dette pt. ikke prioriteres
 særligt højt.
 Og jeg giver dig ret i at materialerne bør være de standardiserede fra
 gymnasiet. Specielt i fysik har vi kæmpe problemer da en af skolens
 fysiklærere har eneret på
 at levere materialer. Han har en høj status pga, ancinitet og ingen tør
 derfor ændre i boglisterne. Jeg har valgt at tage konsekvensen og forlade
 adgangskursus
 lige så snart jeg har bestået Matematik B og Kemi C (Juni 2005). Herefter
 tager jeg matematik A og Fysik B på VUC Århus.
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |