Til alle hundevennerne på denne liste:
Forsøgsdyrenes Værn har p.t. en kampagne med denne titel, der omhandler den
forfærdelige skæbne, som nogle hunde får, når deres tidligere familie i god
tro afhænder dem til samvittighedsløse hundehandlere, der anvender dem til
"fødemaskiner" under de frygteligste forhold.
Kampagnen beskæftiger sig også med den ukontrollerede import af hundehvalpe
fra Østlandene, der tages fra moderen i en alt for ung alder, og hvor mange
dør under transporten hertil.
I kan støtte foreningens arbejde med disse sager ved at rekvirere et af
deres postkort, forsyne det med et frimærke og sende det til justitsminister
Lene Espersen med krav om hendes indgriben.
Alle vi, der går til træning med vores hunde, kan udbrede kendskabet til
sagen ved at rekvirere foldere og andet materiale, der kan ophænges i
klubhuset/uddeles til andre medlemmer af klubben.
Materialet udsendes vederlagsfrit, men man kan støtte foreningen ved at give
et bidrag til portoen.
Adressen er
www.forsoegsdyrenes-vaern.dk
Med venlig hilsen
Anelise med labberne Molly og Sally