/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kattepsykologi - nej jeg har ikke røget no~
Fra : Bjarne Nielsen (Mozi~


Dato : 25-02-05 09:25

Er der egentlig noget der hedder sådan?

Nu tænker jeg ikke kun på adfærdspsykologi,altså sådan noget med
opdragelse etc., men jeg synes, det er spændende, hvad der foregår i
kattens sind og hvordan katten oplever verden.

Man kan se, at det er højtudviklede væsener m.h.t. følelser og
kommunikation, selvom de ikke ejer menneskets evne til at ordrigt ævl.

Man kan også se, at de drømmer, og nogle gange vågner baby f.eks. op og
kalder på os.

Men hvad tænker og oplever de egentlig ellers?

Jeg synes også, at det er en ret spændende tanke, hvor grænsen går
mellem noget levende uden "sjæl" eller følelser, det højtudviklede dyr
og mennesket.

Jeg er sikker på, at en mælkebøtte ikke oplever den mindste smule af at
blive klippet over. Den er en organisme bestående af levende celler men
helt uden bevidsthed.

Jeg tvivler på, at en flue har ret meget bevidsthed eller følelser.

Men hvad med alle de højerestående dyr, hvor kattene for mig at se
befinder sig i toppen?

Ude på landet er det meget normalt at sige "den" om en kat og betragte
den som noget lidt mere end en bamse eller dukke, et husdyr man har lidt
sjov af.

Vi kalder kattene ved navn og siger han eller hun.

Når vores Maine Coon, den kloge talskat Numair, kigger på mig eller
siger at det er tid til opmærksomhed, så er det mere end blot et husdyr,
det er et kært levende væsen, en god ven.

Men hvad tænker de egentlig om os????

Håber det ikke var for kattefilosofisk.

vh
Bjarne

 
 
Marianne Hellemose (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Marianne Hellemose


Dato : 25-02-05 10:11

Hej Bjarne

*GG* okay jeg tager dit ord for at du ikke har røget
kattemad til morgen Jeg tror de fleste af os har eller har haft de
tanker og overvejelser, jeg tror også at det
på en eller anden led hænger sammen med adfærden.

Vi tobenede er tilbøjelige til at mene at nogle ting er "uønsket" adfærd,
som at strinte, være på køkkenborde,
vække os kl l*** om natten, men det er jo faktisk ganske normal katteadfærd,
og jo mere vi forstår af kattens normale adfærd, jo bedre vil vi også forstå
"psykologien" bag katte.

Der er ikke, så vidt jeg ved, skrevet en egentlig psykologihåndbog om katte,
men der er en del adfærdsbøger hvor "grænserne" flyder lidt ind over emnet.

Jeg vil give dig helt ret, der er mere i vores katte end bare
en blød pels, mine katte er lige så meget familie som mine unger og
søskende, blot er de 4benede og har nogle anderledes behov.

Jeg tror at kattene engang imellem tager sig til hovedet og
tænker *hvad pokker er det for nogle underlige væsner*
men jeg tror også at de i mange tilfælde er lige så glade for os, som vi er
for dem og de viser os det på mange måder, spørgsmålet er så bare om vi
forstår dem vi
kan jo ind imellem være temmelig tungt-opfattende.

Jo mere tid vi bruger på vores katte, jo mere får vi tilbage, både i tillid
og hengivenhed, men også i forståelse
for disse helt fantastiske dyr, der på en gang er det perfekte rovdyr og den
perfekte "sofapude"



--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

"the greatness of a nation and it's moral progress,
can be judged by how its animals are treated"
Mahatma Ghandi



Niels Peter (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Niels Peter


Dato : 25-02-05 11:34

Bjarne Nielsen (Mozilla) wrote:

> Er der egentlig noget der hedder sådan?

Egentlig ikke, det, der på videnskabens højborg kommer nærmest, er
"adfærdsbiologi".

> Nu tænker jeg ikke kun på adfærdspsykologi,altså sådan noget med
> opdragelse etc., men jeg synes, det er spændende, hvad der foregår i
> kattens sind og hvordan katten oplever verden.

Netop fordi katten ikke, som du også nævner, ejer menneskets evne til at
"ævle", vil vi nok aldrig helt finde ud af det.
På den anden side bliver menneskets evne til at tale jo ofte brugt til
at sløre snarere end at kommunikere, så måske alligevel ...
Men da kattens sanser fungerer radikalt anderledes end vores, og da
sanserne har meget at sige m.h.t. hvordan vi oplever verden, vil det nok
kræve en kolossalt avanceret computer-simulator at anskueliggøre kattens
verdensbillede for os.
Hvordan skal man for eksempel vise, hvordan verden ser ud for et dyr,
der kan se ultraviolet?

> Man kan se, at det er højtudviklede væsener m.h.t. følelser og
> kommunikation, selvom de ikke ejer menneskets evne til at ordrigt ævl.

Ja, det er forbløffende, så veludviklet deres kommunikation er, i
betragtning, af det ikke er et flokdyr.

> Man kan også se, at de drømmer, og nogle gange vågner baby f.eks. op og
> kalder på os.
>
> Men hvad tænker og oplever de egentlig ellers?

Det er stensikkert, de oplever en følelsesmæssig tilknytning til deres
ejere, og det fremgår af deres adfærd, at de tillægger ejeren nogle af
de samme funktioner, som deres mor i sin tid påtog sig.
Så i forhold til os oplever de nok en afhængighed, men også en tryghed
og tillid til, at vi kan ordne alt (lige som deres mor) ...
Men en gang imellem kan de finde på vende rollerne rundt og udøse deres
yngelplejeinstinkt over os. Mange katteejere fortæller, at katten pusler
om dem, hvis den kan mærke, de er lidt triste. Jeg har endda hørt om en
enkelt kat, der optrådte med klovnenumre i den situation, hvis ejeren
var deprimeret. Det var ellers en kat, der lagde vægt på i det daglige
at optræde med værdighed, og klovneriet ophørte også straks, når den
havde fået ejeren til at le ..
Der er ingen, der har sagt, det skulle være let at forstå katte

> Jeg synes også, at det er en ret spændende tanke, hvor grænsen går
> mellem noget levende uden "sjæl" eller følelser, det højtudviklede dyr
> og mennesket.

De grænser flytter sig hele tiden i takt med at videnskaben finder ud af
mere og mere om dyrene.
Engang sagde man, at forskellen på dyr og mennesker var, at vi kunne
lave redskaber. Det ved man i dag, at mange aber kan ...
Så hed det sig, at det var vores veludviklede sprog, der var det
enestående ved os. Så begyndte man at studere delfiner og fandt ud af,
at de er tæt på at have noget, der kan sammenlignes ...

> Men hvad med alle de højerestående dyr, hvor kattene for mig at se
> befinder sig i toppen?

Intelligens findes i hvert fald hos de fleste nogenlunde højerestående
pattedyr. Alene den yngelpleje, der er nødvendig hos et pattedyr, kræver
jo en vis mængde hjerne.
Når man før i tiden ikke mente, dyr havde ret mange hjemme, var det jo
blandt andet, fordi man ikke havde metoder til at måle intelligens hos
dyr. De intelligenstests, man bruger til mennesker, er jo baseret på sprog.
Nu har man udviklet intelligenstests til dyr, og i forbifarten kan jeg
da bemærke,at katte i visse typer tests scorer højere end chimpanser ...
Hvad følelser angår, så er det område i hjernen, der huser følelser, af
nogenlunde samme struktur og relative størrelse hos katte som hos
mennesker. Så følelser har de jo nok, men sikkert ud fra en anden
synsvinkel end os. Katten er et kødædende dyr, der er udviklet til at
leve én og én på hver sit territorium, mens mennesket er et altædende
dyr skabt til at leve i flok. Alene disse forskelle gør, at følelserne
ikke kan løbe ad helt de samme baner.

> Men hvad tænker de egentlig om os????

Jeg plejer at sige, at det ville vi måske helst ikke vide
Men spøg til side, jeg tror, de opfatter os som den rolige klippe i det
stormomsuste hav, som deres mor var for dem, da de var killinger.
Når det er sagt, så kan jeg ikke få det til at harmonere helt med det
overbærende blik, visse af mine katte kan finde på at sende mig

Niels Peter
www.bluewhite.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408820
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste