"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> wrote in message
news:cv531e$1t7l$1@news.cybercity.dk...
> +++++++++++++++++++++++++++++++++
> Dog har du, ligesom vi andre forpligtet dig til at overholde Grundloven!
> Her siges klart at staten understøtter den Evangelisk Lutherske Kirke,
> benævnt Folkekirken.
> Med 84% af danskerne som medlemmer, kan du næppe få demokratisk flertal
> for at nedlægge den.
> Du må slå hælene sammen og sige:"Ay-Ay-sir"!
Forpligtelsen til at overholde grundloven er, som det så ganske rigtigt er
påpeget andesteds at betragte som en stiltiende accept. Dog ikke dermed
ensbetydende med at man skal skulle bryde sig om alt der står i den.
Sålænge man accepterer spillets regler er der intet galt i at agitere for
ændringer til det man finder korrekt. Den offentlige mening tæller stadig,
og kan den vendes i retning af en adskillelse af stat og kirke, vil den også
vinde indpas i de kredse der har magt til at implementere disse ændringer.
En ændring i grundloven der vedrører stat og kirke vil med garanti møde
modstand. Dels af dem der vitterligt mener at samhørigheden er på sin plads,
andre for hvem en adskillelse ville medføre en forringelse af folkekirken
som det eneste værn imod en ikke kristen religiøs overbevisning.
Det der dog desværre er gået de sidstnævnte over hovedet er det faktum at,
man for de flestes vedkommende har droppet det religiøse aspekt i vores
kristne tro og implementeret den i en livstil som så ganske udmærket
fungerer uden et religiøst indhold.
Hvilket måske er en af de væsentligtse årsager til at så mange danskere
opponerer mod en religiøs overbevisning, hvor religiøsiteten blot anvendes
for at fremme ønsket om et totalitær politisk samfund. Da den danske
livsfilosofi er en viderbygning af den kristne tro er der for manges
vedkommende tilsyneladende ikke noget andet valg end netop at vende til bage
til den "ortodokse" kristne tro i vores kamp overfor dem der kun med glæde
vil se et dansk demokratisk samfund gå til grunde, og overtaget af et
magtfuldt totalitært religiøst styre.
Men i og med at man vender tilbage til denne livsopfattelse og ikke kæmper
kampen for en total adskillelse mellem stat og kirke, accepterer vi
samtidigt beretigelsen af en religiøs overbevisning som et retfærdiggørende
middel i en politisk kamp.
Reigiøsitet er en privat sag og skal respekteres sålænge den ikke på nogen
måde finanseres af offentlige midler, indtræder som myndighed ved siden
eller over den folkevalgte, eller overtræder individets ret til frihed over
egne valg. Det betyder at eks. kvinder skal have ret til abort og
skilsmisse, indgåelsen af registreret parforhold ikke skal kunne blive
foretaget af et religiøst overhoved og man skal ikke skulle kunne blive kuet
til ikke at modtage blod når ens liv er afhængig af det.
Kun ved at at kappe navlestrengen mellem stat og kirke kan man gøre sig
forhåbninger om at kunne sende et signal om at man her i landet ikke
accepterer religiøsitet når den andvendes som et politisk virkemiddel eller
en som årsag til en anden eller bedre behandling end den man giver nogen
anden.
Allan Knaap