---

Hej alle,

Vi er et par voksne i midten af 40'erne, som sandsynligvis snart flytter
sammen. Det bliver mig, som flytter ind i hendes hjem. Hun har to børn på 17
og 20, som stadig bor hjemme. Jeg har ingen børn. Vi har kendt hinanden i 14
måneder.


Jeg er i tvivl om, hvordan vi får det hele forenet uden gnidninger, f.eks.:

Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
handle ind - ting, som hun selv før
har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså rigtig,
som den måde hun gør det på?

Accept af besøg af mine bekendte

Accept af, at vi ikke bare "elsker" hinandens venner

Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes, de
ikke rydder op eller holder aftaler)?

Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?


Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en succes og
ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Med venlig hilsen

PP

---

BH wrote:

På langt de fleste af dine spørgsmål vil mit svar være: "Tal med hende om
det " og "Spørg hende".

> Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Tal om det. Hvilke ting i dit hjem kan hun lide, og hvilke af hendes ting
synes du om? Prøv at overveje hvilke ting i hver især holder mest af. Hvilke
har fx affektionsværdi osv. Forhåbentlig kan I finde et kompromis.

> Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

Det skulle gerne komme af sig selv, hvis du ta'r indflydelse. Gør rent når
du opdager et behov og bidrag ellers med det du nu er god til.

> Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
> handle ind - ting, som hun selv før
> har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Her i huset har vi et par opgaver som er hver vores. Andre opgaver løser vi
sammen. Måske kunne I finde en tilsvarende rytme som fungerer for jer. (Der
kan dog være behov for justeringer hen ad vejen).

> Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså
> rigtig, som den måde hun gør det på?

Ved at tale om det, hvis det skulle vise sig at blive et problem.

> Accept af besøg af mine bekendte

Forventer du at hun ikke vil acceptere dine besøg?

> Accept af, at vi ikke bare "elsker" hinandens venner

Uha - for slet ikke at nævne familiemedlemmer. Sådan er det jo altid. Og der
må man jo finde tålelige kompromiser. Måske vælger du ikke at være hjemme på
strategiske tidspunkter, ligesom du kan vælge at ses med nogle venner hos
dem eller ude i byen. Der bestemmer man jo heldigvis selv, hvordan man bedst
får det til at fungere uden gnidninger.

> Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes,
> de ikke rydder op eller holder aftaler)?

Tal med hende om det. Nu er hendes børn jo så store, at det er svært at gå
ind og blande sig. Det bedste ville være hvis I kunne være enige om nogle
grundregler, som I voksne, men også de 2 unge, kan acceptere. Så kan man
altid arbejde videre derudfra.

> Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?

Vel de samme som før - dog under hensyntagen til de folk du nu skal bo
sammen med. Slå koldt vand i blodet i starten og lur stemningen. Så finder
du hurtigt ud af hvad der er accepteret og hvad der ikke er. Eller bed hende
melde ud, hvis du overskrider grænser, så har du mulighed for at justere ind
efter det.

Nu ved jeg ikke hvilke ting du specifikt tænker på. Men igen - del dine
tanker og bekymringer med hende, så ved du meget mere om hvad du har at
forholde dig til.

> Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en
> succes og ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Tal sammen. Og er det muligt så flyt ind til hende i en periode inden I
flytter alt dit grej. Giv det en mdr. eller to. Så har du allerede meget
bedre fornemmelse af om det vil fungere i længden eller ej.

Venligst Anita

---

> Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Sikkert TV, anlæg og en enkelt Deo ;)


>
> Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

Kommer meget an på personerne. Du kan jo starte med at se om du kan få lov
at tage opvasken.

>
> Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
> handle ind - ting, som hun selv før
> har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Jamen jeg er sikker på at hvis du gerne vil vaske op gøre rent osv, så er
det nok helt fint...

>
> Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså rigtig,
> som den måde hun gør det på?

Det kommer jo an på om den så også er det... (kvinder er ofte bedre til at
vaske tøj end mænd ;) )
>
> Accept af besøg af mine bekendte

Det er jo en indbyrdes snak i må tage om hvordan det kan / bør foregå
>
> Accept af, at vi ikke bare "elsker" hinandens venner

Den ene tager "i byen" hvis der kommer en af den andens venner som man
hader.
>
> Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes, de
> ikke rydder op eller holder aftaler)?

Spørg damen hvor meget indflydelse på sådanne ting hun synes du bør have -
det er jo trods alt hende unger. Men tag nu ikke det for tungt - de flytter
sikkert inden for en kort årrække.

>
> Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?

Gå på toilet, sove i en seng, og alt det andet skal i vist aftale
individuelt.
>
>
> Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en succes og
> ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Respektere hinanden er en god ting. Både på godt og ondt. Det kan godt være
svært at få et sådant "bofællesskab" til at fungere hvis man er vant til at
være "alene" eller "næsten alene" og der så pludselig er store børn og meget
mere at tage hensyn til.

Du må fx acceptere at badeværelset måske ikke er ledigt 24/7

---

"BH" <bh@stofanet.dk> wrote in message
news:4212316d$0$23053$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hej alle,
>
> Vi er et par voksne i midten af 40'erne, som sandsynligvis snart flytter
> sammen. Det bliver mig, som flytter ind i hendes hjem. Hun har to børn på
> 17
> og 20, som stadig bor hjemme. Jeg har ingen børn. Vi har kendt hinanden i
> 14
> måneder.
>
Mit umiddelbare råd ville være, at i flyttede sammen på "neutralt" område.
det ville løse en del af det praktiske, fordi hun ikke har faste vaner
knyttet til stedet.

Per V.

---

"BH" <bh@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4212316d$0$23053$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hej alle,
>
> Vi er et par voksne i midten af 40'erne, som sandsynligvis snart flytter
> sammen. Det bliver mig, som flytter ind i hendes hjem.

Jeg tror ikke på det med at flytte ind i den andens hjem, sorry.... Det er
hendes cirkler, osv... Måske vil hun få svært ved at "overdrage"/ lade dig
få "plads", men i det øjeblik du er rykket ind, skal hun acceptere, at det
nu osse er DIT hjem.

Hun har to børn på 17
> og 20, som stadig bor hjemme. Jeg har ingen børn. Vi har kendt hinanden i
14
> måneder.
> Jeg er i tvivl om, hvordan vi får det hele forenet uden gnidninger,
f.eks.:
>
> Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Hun må respektere, at du har dine ting med ind hendes hjem - Som snart osse
er DIT hjem - Basta!


> Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

Ved at gøre dine holdninger klart - Igen bliver det nok svært for hende at
lade dig få indflydelse - Men det skal hun!


> Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
> handle ind - ting, som hun selv før
> har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Altså - I er 2 meget voksne mennesker - Snak om hvordan pligterne bedst
fordeles, osse af hensyn til ungerne, arbejdstider osv. Indret jer praktisk.


> Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså rigtig,
> som den måde hun gør det på?

Snak om det - men husk at lige netop den slags ofte handler om bagateller,
som ikke er værd at ofre en diskussion på..

> Accept af besøg af mine bekendte
>
> Accept af, at vi ikke bare "elsker" hinandens venner
>
> Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes, de
> ikke rydder op eller holder aftaler)?

Du bliver en del af famillien her, og selvfølgelig skal de vide hvor du
står. Men din kæreste er deres mor, så drøft evt. irritationsmomenter med
hende først . I skal alle indrette jer på hinandens små særheder, og det
blir sikkert ikke nemt. Men med tolerance og overbærenhed kommer man langt.
Og som en anden nævnte, så flytter ungerne nok snart hjemmefra.

> Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?

Du har selvfølgelig ret til at prutte og bøvse, smide dit snavsetøj hvor du
har lyst/ rydde op efter dig, lægge fødderne op på bordet, osv... Som du
ville ha´gjort da du boede alene, ikk? Men nu er i 2, og i skal respektere
hinandens særheder.


> Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en succes og
> ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Snak, diskuter, snak, tal sammen, bank i bordet, osv. Tavshed kan gøre livet
til et helvede. Så åbn munden. Og så ER i jo ovre den værste pubertet.....

Held og lykke!

> Med venlig hilsen
>
> PP

Iøvrigt synes jeg du skal passe på med at gøre dig så store og alvorlige
overvejelser. Tingene kan sagtens tænkes ihjel - Man kan spekulere sig gul
og grøn, og overveje hver en lille detalje ned til atomer. Jeg tror på at
man skal lade tingene ske, i sit eget naturlige tempo, og så igen - Åbne
munden når noget irriterer!

---

"BH" <bh@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4212316d$0$23053$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

Hej,

> Vi er et par voksne i midten af 40'erne, som sandsynligvis snart flytter
> sammen. Det bliver mig, som flytter ind i hendes hjem. Hun har to børn på
17
> og 20, som stadig bor hjemme. Jeg har ingen børn. Vi har kendt hinanden i
14
> måneder.
>
>
> Jeg er i tvivl om, hvordan vi får det hele forenet uden gnidninger,
f.eks.:
>
> Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Mht. til de "døde" ting - så synes jeg en god løsning er at lade som om I er
ved at flytte sammen et helt nyt sted (eller rent faktisk at gøre det, som
Per også skriver). Kan den 20 årige forresten ikke overtage din lejlighed?

20 år, så må man være ved at være klar til at rykke ud - så får I også mere
plads at gøre godt med.

Nå, men lad som om det er et nyt sted - skal der males om, hvilke farver kan
I blive enige om i rummene, hvor mange toiletskabe skal I have sat op,
hvilke skabe vil I have og hvor, hvilke lamper kan I blive enige om osv.
osv.

Det skal jo blive "jeres" hjem og ikke "hendes" hjem du bor i.

> Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

Du gør dig simpelthen gældende - frem i skoene og gør en forskel.

> Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
> handle ind - ting, som hun selv før
> har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Har hun selv gjort det før med to unge mennesker i huset - der er vist noget
hun har misforstået

Altså, det er da fuldstændigt urimeligt hvis de unge tror de bor gratis på
et feriested, hvor tingene bliver gjort for dem og de ikke skal yde for at
nyde - ja, det er i hvert fald min mening.

Mine børn på 10, 14 og 15 skal sandelig tage deres tørn.

Nå, bortset fra det - så snak med hende om hvilke fordeling I kan blive
enige om, og så snak om det jævnligt, så I kan justere hen ad vejen.

> Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså rigtig,
> som den måde hun gør det på?

Der findes ingen endegyldig "rigtig" måde at gøre tingene på. Hun kan have
sin måde, og du kan have din. Det må man lære at leve med. I kan jo bare
aftale at parolen er, at man f.eks. skal kunne tage tøjet på direkte fra
skabet - hvordan den der har opgaven vælger at løse den, vil den anden ikke
blande sig i.

Det kan så betyde, at hvis du hænger tøjet op, så det er totalt krøllet
bagefter - ja, så må du i gang med strygejernet, men så finder du vel også
ud af det *G*.

> Accept af besøg af mine bekendte

Snak om det - og man kan altså ikke bo i et hjem, hvor ens venner ikke kan
komme på besøg - medmindre det er fordi der er tungtvejende grunde til det.
Hvis jeg f.eks. flyttede sammen med en mand, som havde en alkoholiker til
ven, så ville jeg nok frabede mig dennes besøg, dersom han/hun ikke kunne
"opføre sig ordentligt" osv. Men så må man jo besøge sine venner i stedet,
hvis de er "så umulige".

> Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes, de
> ikke rydder op eller holder aftaler)?

De er altså næsten voksen og voksen. En 17 årig er ved at være klar til at
flyve, og den 20 årige er da klar. Det er ikke børn, som i _børn_. Tænk på
dem som "venner/bekendte", hvad accepterer du dér og hvordan snakker du med
dem om det?

Og så tal med hende om det, inden I flytter sammen, efter I er flyttet
sammen og hver gang der opstår noget.

> Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?

Det samme som nu, under skyldig hensyntagen til, at du nu bor sammen med
andre.

> Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en succes og
> ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Håber det kunne bruges.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nuslepige@hotmail.com> wrote in message
news:421253bf$0$12806$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
-sakse-
> 20 år, så må man være ved at være klar til at rykke ud - så får I også
mere
> plads at gøre godt med.
-klip-
> mange hilsner
>

20 år? Det er da 2 år over sidste holdbarhedsdato!

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================

---

Ved godt man nogle gange skal tage chancer her i livet, men jeg ville ikke
turde flytte sammen i det tilfælde. Det er kun hvad jeg synes, men ellers må
man jo simpelthen sikre hinanden OG SIG SELV (man har mest sig selv at stole
på!) på alle måder, skrive alt om aftaler ned og huske at det er meget meget
vigtigt at man kan tale sammen og man kender ALLE hinandens betingelser FØR
man flytter sammen, så man ikke bliver ubehageligt overrasket. Måske en god
ide at gardere sig man har et sted at være hvis man kan blive nød til at
flytte igen.



"Aragorn Elessar" <aragorn@wellesK75.dk> skrev i en meddelelse
news:JMsQd.809$iF3.803@news.get2net.dk...
> "nusle nuslesen" <nuslepige@hotmail.com> wrote in message
> news:421253bf$0$12806$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -sakse-
>> 20 år, så må man være ved at være klar til at rykke ud - så får I også
> mere
>> plads at gøre godt med.
> -klip-
>> mange hilsner
>>
>
> 20 år? Det er da 2 år over sidste holdbarhedsdato!
>
> Venlig hilsen
>
> Aragorn_DK
>
> --
> =================
> www.welles.dk
> www.bmwmc.dk
> www.furnituretiger.dk
> =================
>
>

---

"BH" skrev

> Hvilke af mine ting "er gode nok" til hendes hjem?

Når du flytter ind, bliver det JERES hjem, ikke HENDES! Dine ting har lige
så meget ret til at være der, som hendes har. I bliver altså nød til at gå
på kompromis, sådan i kan skabe et hjem, som i begge kan kalde hjem, altså
Hjem, med stort H.

> Hvordan får jeg indflydelse på det fælles hjem?

På samme måde, som hun får indflydelse.

> Hvordan bliver det et fælles ansvar med at vaske, gøre rent, lave mad,
> handle ind - ting, som hun selv før
> har gjort, men som jeg også gerne vil deltage i?

Jamen, det deltager du da bare i. Hvordan man forleder tingene er man nød
til at snakke om.

> Hvordan finder vi ud af, at den måde jeg gør tingene på er ligeså rigtig,
> som den måde hun gør det på?

Jamen sådan er det da bare. Hvis hun er utilfreds med noget du gør og har et
bedre forslag, så må hun da på banen med det, og lige sådan omvendt.
Det kræver utrolig meget at slå pjalterne sammen. Man skal virkelig kunne gå
på kompromis og man skal lære at give slip og erkende at partneren måske gør
tingene anderledes, men at det i det store hele ikke betyder så meget,
hvordan det bliver gjort.

> Accept af besøg af mine bekendte

> Accept af, at vi ikke bare "elsker" hinandens venner

Jeg mener, man sagtens kan have hver sine venner, men alligevel kombinere
det. - Selvfølgelig vil hun nok ikke finde sig i, at dine venner hænger i
jeres fælles hjem hver dag fra morgen til aften. - Så hvis det f.eks. er
sådan det forholdet sig, så må du undvære lidt af dem.

> Hvordan tackler jeg konflikter med hendes børn (f.eks hvis jeg synes, de
> ikke rydder op eller holder aftaler)?

Det er store børn, vi taler om. Den ældste kan flytte, den yngste kan snart
det samme. Når du flytter ind og spæder til husleje og husholdning, så er i
to om at bestemme. Det må børnene finde sig i.

> Hvad har jeg af naturlige rettigheder i "mit nye hjem"?

Nøjagtig lige så mange som hun.

> Hvad har I af gode råd, som kan hjælpe til med at det bliver en succes og
> ikke går galt på grund af uenighed om småting?

Jeg har ET godt råd! Få talt de her tanker og ting igennem med din kæreste,
inden i flytter sammen. Det er tydeligvis noget, der kører meget rundt i
dine tanker, og jeg tror ikke, det forbliver et godt forhold, hvis i ikke
engang kan tale om den slags her. - Det er alfa og omega, at man netop kan
tale sammen om den her slags hverdagsting, når man er i et forhold.

Held og lykke med det

Nette