---

Møder en mand - Det siger BANG, man lærer hinanden at kende, alt passer bare
perfekt - Lige bortset fra - Opdager man med tiden - At der mangler noget
sexuelt/ erotisk.. Ingen lidenskab, ingen erotisk spænding, ingen begær,
ingen intensitet. Men fællesskabet om samme interesser, tryghed, kærtegn,
missionærsex, samarbejde og lange samtaler.
Står i 7 sind - Should i stay or should i go?
For jeg begynder at kunne mærke tomrummet - VED der er mere, har oplevet at
det findes - Dog manglede det dagligdags der. Kan jeg tillade mig at ville
have det hele, og vælger jeg så hermed, at leve som single, med en kø af
unge virile elskere, resten af mine dage?
Er det "enten/eller"?

---

"ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42108bba$0$48691$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hejsa

Tja hvad du skal vælge er dit valg og dit alene, men når du ved du på sigt
ikke kan nøjes er det så ikke bedst måske at give ham muligheden for at
finde hende som elsker ham som han er. og som mener det seksuelle virker med
ham,

Du nævner at du er bange at stå tilbage alene med en strøm af virile
elskere.... søde ven den følelse har jeg også haft, og må idag konstaterer
at ved at vente har jeg fundet HAM der tricker min hjerne, giver mig mening
og som evner at få mig til at føle mig levende.

Derfor der er også en der er rigtig for dig - på alle punkter spørgsmålet er
om du tør finde ham??

---

katrine J wrote:

> må idag
> konstaterer at ved at vente har jeg fundet HAM der tricker min
> hjerne, giver mig mening og som evner at få mig til at føle mig
> levende.

Smukke ord! Du har vist fundet den rigtige...

---

"Ulvir" <augustus@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4210acbe$0$291$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> katrine J wrote:
>
>> må idag
>> konstaterer at ved at vente har jeg fundet HAM der tricker min
>> hjerne, giver mig mening og som evner at få mig til at føle mig
>> levende.
>
> Smukke ord! Du har vist fundet den rigtige...
>
> Ja det har jeg *S* håber du også har *SS*

>

---

"ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42108bba$0$48691$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Møder en mand - Det siger BANG, man lærer hinanden at kende, alt passer
> bare
> perfekt - Lige bortset fra - Opdager man med tiden - At der mangler noget
> sexuelt/ erotisk.. Ingen lidenskab, ingen erotisk spænding, ingen begær,
> ingen intensitet. Men fællesskabet om samme interesser, tryghed, kærtegn,
> missionærsex, samarbejde og lange samtaler.
> Står i 7 sind - Should i stay or should i go?
> For jeg begynder at kunne mærke tomrummet - VED der er mere, har oplevet
> at
> det findes - Dog manglede det dagligdags der. Kan jeg tillade mig at ville
> have det hele, og vælger jeg så hermed, at leve som single, med en kø af
> unge virile elskere, resten af mine dage?
> Er det "enten/eller"?


Hvad gør *du* for få mere lidenskab, erotisk spænding, begær og intensitet
ind i forholdet?

---

> Møder en mand - Det siger BANG, man lærer hinanden at kende, alt passer
bare
> perfekt - Lige bortset fra - Opdager man med tiden - At der mangler noget
> sexuelt/ erotisk..

Var det også sådan dengang det sagde "BANG"?

> Ingen lidenskab, ingen erotisk spænding, ingen begær,
> ingen intensitet. Men fællesskabet om samme interesser, tryghed, kærtegn,
> missionærsex, samarbejde og lange samtaler.
> Står i 7 sind - Should i stay or should i go?

Du har allerede ubevidst truffet valget, det er kun et spørgsmål om tid. Med
mindre du er tryghedsnarkoman.

> For jeg begynder at kunne mærke tomrummet

Nej, du begynder at miste interessen i din modpart.

> - VED der er mere, har oplevet at
> det findes - Dog manglede det dagligdags der. Kan jeg tillade mig at ville
> have det hele, og vælger jeg så hermed, at leve som single, med en kø af
> unge virile elskere, resten af mine dage?
> Er det "enten/eller"?

Nej, bestemt ikke. Ud fra det jeg kan læse er der ikke noget i vejen med
dig. Det "mere" du søger, og tidligere har opnået, vil jeg næsten tro har
været med partnere der i indledningsfasen var en større udfordring. For
oftest er det sådan at jo mere en fyr falder pladask for dig i starten og
går i hundehvalpe-mode, jo hurtigere forsvinder "intensiteten" og
"lidenskaben". Eller?

Mvh Zeki

---

"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>
> Nej, bestemt ikke. Ud fra det jeg kan læse er der ikke noget i vejen med
> dig. Det "mere" du søger, og tidligere har opnået, vil jeg næsten tro har
> været med partnere der i indledningsfasen var en større udfordring. For
> oftest er det sådan at jo mere en fyr falder pladask for dig i starten og
> går i hundehvalpe-mode, jo hurtigere forsvinder "intensiteten" og
> "lidenskaben". Eller?
>
> Mvh Zeki


Ja - Zeki, du har givet mig et svar jeg kan bruge til noget - sat ord på
mine tanker!
Tak.














































>
>
>

---

"ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42108bba$0$48691$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Møder en mand - Det siger BANG, man lærer hinanden at kende, alt passer
bare
> perfekt - Lige bortset fra - Opdager man med tiden - At der mangler noget
> sexuelt/ erotisk.. Ingen lidenskab, ingen erotisk spænding, ingen begær,
> ingen intensitet. Men fællesskabet om samme interesser, tryghed, kærtegn,
> missionærsex, samarbejde og lange samtaler.
> Står i 7 sind - Should i stay or should i go?

Som Zeki siger, så har du allerede truffet valget om at gå, ellers ville du
ikke være i tvivl og stille spørgsmålet.

Det er nu meget naturligt, at man efter at stormen har lagt sig finder et
mere roligt leje i forholdet, hvor man ikke straks kaster sig over hinanden
og flår tøjet af minuttet efter, at man er kommet ind af døren.
Dertil skal siges, at det naturligvis er vigtigt at man ikke går i den anden
grøft, hvor man nærmest bliver mere venner end kærester og falder sammen i
behagelighedens dyne, hvor man "ikke behøver at gøre så meget for det".

Du kan blive i forholdet som det er - og blive mere og mere skuffet over, at
det ikke er som du ønsker.
Du kan afslutte det og søge efter én, der matcher dig seksuelt.
Og endelig kan du forsøge at forføre ham og på den måde selv vise begær og
intensitet og håbe på, at han vil afspejle dette.


> For jeg begynder at kunne mærke tomrummet - VED der er mere, har oplevet
at
> det findes - Dog manglede det dagligdags der. Kan jeg tillade mig at ville
> have det hele, og vælger jeg så hermed, at leve som single, med en kø af
> unge virile elskere, resten af mine dage?
> Er det "enten/eller"?

Nej, det behøver ikke at være enten eller. Man kan godt få det hele, men man
skal også passe på med at smutte, hvis forholdet måske i en periode ikke er
så hedt, som det var i starten. Der er jo faser i alle forhold.
Hvor lang tid gik der fra det sagde BANG til det blev "kedeligt"?

---

"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
news:4210e071$0$33643$>

> Det er nu meget naturligt, at man efter at stormen har lagt sig finder et
> mere roligt leje i forholdet, hvor man ikke straks kaster sig over
hinanden
> og flår tøjet af minuttet efter, at man er kommet ind af døren.

Måske - men er det bare sådan det er ? Jeg vil ikke acceptere det kort tid
efter
Begær, intensitet, og lidenskab, skal - måske kun i korte øjeblikke - Være
til stede i ethvert forhold, selv efter 30 år....

> Dertil skal siges, at det naturligvis er vigtigt at man ikke går i den
anden
> grøft, hvor man nærmest bliver mere venner end kærester og falder sammen i
> behagelighedens dyne, hvor man "ikke behøver at gøre så meget for det".

Lige præcis!!


> Du kan blive i forholdet som det er - og blive mere og mere skuffet over,
at
> det ikke er som du ønsker.
> Du kan afslutte det og søge efter én, der matcher dig seksuelt.

Ja, min første tanke - men det er lettere sagt end gjort... jeg blir jo ikke
yngre, og vi matcher egentlig hinanden på alle andre punkter... Fucking
dilemma!

> Og endelig kan du forsøge at forføre ham og på den måde selv vise begær og
> intensitet og håbe på, at han vil afspejle dette.

Har prøvet


> Nej, det behøver ikke at være enten eller. Man kan godt få det hele, men
man
> skal også passe på med at smutte, hvis forholdet måske i en periode ikke
er
> så hedt, som det var i starten. Der er jo faser i alle forhold.
> Hvor lang tid gik der fra det sagde BANG til det blev "kedeligt"?

Måske har jeg den tendens, men det hænger måske sammen med, at jeg netop HAR
oplevet at det kan være anderledes, og det føltes rigtigt sådan.
Der gik ikke mere end 2 mndr.

Men well - Tak for jeres opmærksomhed - Og respons. Jeg kan bruge det til
noget, og vil et par dage granske for og imod- argumenter!!

---

> Måske - men er det bare sådan det er ? Jeg vil ikke acceptere det kort
tid
> efter
> Begær, intensitet, og lidenskab, skal - måske kun i korte øjeblikke - Være
> til stede i ethvert forhold, selv efter 30 år....

Ja, det er det, jeg mener med faser. Mine forældre har været gift i 30 år,
og der har det da kørt op og ned. Men hvis det starter som BANG og
flat-liner derefter, så er der nok et problem.


> Og endelig kan du forsøge at forføre ham og på den måde selv vise begær
og
> > intensitet og håbe på, at han vil afspejle dette.
>
> Har prøvet

Har du prøvet at tale med ham om det?


> Måske har jeg den tendens, men det hænger måske sammen med, at jeg netop
HAR
> oplevet at det kan være anderledes, og det føltes rigtigt sådan.
> Der gik ikke mere end 2 mndr.

Ja, det var ikke længe....

---

Hejsa


>> Det er nu meget naturligt, at man efter at stormen har lagt sig finder et
>> mere roligt leje i forholdet, hvor man ikke straks kaster sig over
>hinanden
>> og flår tøjet af minuttet efter, at man er kommet ind af døren.

Selvfølgelig er det helt naturligt - sådan er det nok de færreste, der
har det efter nogle år...
>
> Måske - men er det bare sådan det er ? Jeg vil ikke acceptere det kort tid
>efter
>Begær, intensitet, og lidenskab, skal - måske kun i korte øjeblikke - Være
>til stede i ethvert forhold, selv efter 30 år....

Nemlig!!! Ikke at jeg har været i et forhold i 30 år, men jeg håber og
forventer da, at det også kan være sådan, ind imellem også efter 30
år. Nu har jeg selv været sammen med min mand i snart 11 år. Og
sexlivet går da op og ned - og det er jo ganske naturligt. Men siden
vi fik vores første barn (for 5 år siden) er det faktisk en
undtagelse, hvis vi ikke har sex mindst 5 gange om ugen... Inden da,
var vi nok "nede i en bølgedal", hvor vi var meget gennemsnitslige med
et par gange om ugen. Selvfølgelig er det nogle gange lidt
"rutine-sex" - men andre gange er det den helt store tur Hvor vi
kan skrive pirrende sms'er til hinanden i løbet af dagen og rigtig
tænde hinanden, til den "helt store tur". Så det er altså både
"hygge-sex" og "spændende grænseoverskridende sex" vi dyrker... Og ud
over et godt sexliv, ja så giver vi også hindanden en masse på mange
andre punkter. Intellektuelt, som sparringspartnere, som venner osv.
Så ud over at være hinanden bedste venner, ja så er vi også hinandens
elskere Så man kan sagtens få det hele - eller jeg har måske bare
været fantastisk heldig...

>
>
>> Du kan blive i forholdet som det er - og blive mere og mere skuffet over,
>at
>> det ikke er som du ønsker.
>> Du kan afslutte det og søge efter én, der matcher dig seksuelt.
>
>Ja, min første tanke - men det er lettere sagt end gjort... jeg blir jo ikke
>yngre, og vi matcher egentlig hinanden på alle andre punkter... Fucking
>dilemma!

Ja, men spørgsmålet er, om du vil "stille dig tilfreds" med de andre
punkter, hvor det hele matcher? Og selv om du stiller dig tilfreds,
vil du så måske ikke et eller andet sted inderst inde, gå og længes
efter det mere, du ved der kan være, og som du dybest set ønsker dig
og savner?
Når du allerede nu mangler/savner noget, ja så bliver savnet nok ikke
mindre med tiden...

>Måske har jeg den tendens, men det hænger måske sammen med, at jeg netop HAR
>oplevet at det kan være anderledes, og det føltes rigtigt sådan.
>Der gik ikke mere end 2 mndr.

Ok, kedeligt allerede efter 2 måneder, ja så... Det er lidt tidligt,
synes jeg. Men igen, hvor længe har det så været kedeligt? Hvis det
kun er en uge.... Men hvis det har været ½ år, ja så er der jo nok et
problem...

MVH
Gitte

---

Hej


Har du prøvet at definere hvilke erotiske ting du synes der mangler....

Har du dernæst prøvet at snakke med ham om det om det er noget i måske kan
finde ud af sammen

B

---

"B" <wanker1967@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42113d00$0$628$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Hej
>
>
> Har du prøvet at definere hvilke erotiske ting du synes der mangler....
>
> Har du dernæst prøvet at snakke med ham om det om det er noget i måske kan
> finde ud af sammen
>
> B
>

Netop , i skal snakke rent ud , det kunne jo tænkes , at han har det på
samme måde som dig . - og tag så lige at give forholdet en chance , 2 mdr er
ikke lang tid .

M.

---

>> Har du prøvet at definere hvilke erotiske ting du synes der mangler....
>>
>> Har du dernæst prøvet at snakke med ham om det om det er noget i måske kan
>> finde ud af sammen

> Netop , i skal snakke rent ud , det kunne jo tænkes , at han har det på
> samme måde som dig . - og tag så lige at give forholdet en chance , 2 mdr er
> ikke lang tid .

Nogen mænd skal lære at være mere lidenskabelige. Åbne sig. Det kan gøres
v.hj.a. en intellektuel beslutning, ved terapi eller på anden vis. Det lyder
ganske vist ikke super lovende for dig, men måske sku I prøve at "redde"
det. Når nu alt andet er så godt. Tantra?

M

---

Hej

>
> Nogen mænd skal lære at være mere lidenskabelige. Åbne sig. Det kan gøres
> v.hj.a. en intellektuel beslutning, ved terapi eller på anden vis. Det
> lyder
> ganske vist ikke super lovende for dig, men måske sku I prøve at "redde"
> det. Når nu alt andet er så godt. Tantra?

Hold op I snakker. Der mangler rå mængder af fakta! Har de været sammen 1
uge, en måned, eller et år??? Er det bare et udslag af typisk moderne
egoisme. Hvis det ikke lige går som man vil, så skipper man bare partneren
og...

The Alpha Searcher

---

Hey Ullala,
Har selv stået i samme situation. Mødte en totalt dejlig kvinde, men selvom
hun var i 30'erne havde hun stort set ingen seksuel erfaring.
Og det ødelagde det fuldstændig for mig.
Og så manglede det vilde begær fra hendes side som du også snakkede om.
Jeg gik rundt i mindst ½ år og anede ikke hvad jeg skulle gøre.
Til sidst endte det med vi gik fra hinanden.

Det er bare så svært at glemme hvor fedt det kan være, når det seksuelle
bare spiller 100%

Jeg kunne ikke leve med det.

Knus
Jan


"ullala" <brumme@yahoo.dk> wrote in message
news:42108bba$0$48691$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Møder en mand - Det siger BANG, man lærer hinanden at kende, alt passer
> bare
> perfekt - Lige bortset fra - Opdager man med tiden - At der mangler noget
> sexuelt/ erotisk.. Ingen lidenskab, ingen erotisk spænding, ingen begær,
> ingen intensitet. Men fællesskabet om samme interesser, tryghed, kærtegn,
> missionærsex, samarbejde og lange samtaler.
> Står i 7 sind - Should i stay or should i go?
> For jeg begynder at kunne mærke tomrummet - VED der er mere, har oplevet
> at
> det findes - Dog manglede det dagligdags der. Kan jeg tillade mig at ville
> have det hele, og vælger jeg så hermed, at leve som single, med en kø af
> unge virile elskere, resten af mine dage?
> Er det "enten/eller"?
>
>

---

"Jan Hjørdie" <jan.hjordie_snabelA_@talkster.com> skrev i en meddelelse
news:cvkard$22b5$1@news.cybercity.dk...
> Hey Ullala,
> Har selv stået i samme situation. Mødte en totalt dejlig kvinde, men
selvom
> hun var i 30'erne havde hun stort set ingen seksuel erfaring.
> Og det ødelagde det fuldstændig for mig.
> Og så manglede det vilde begær fra hendes side som du også snakkede om.
> Jeg gik rundt i mindst ½ år og anede ikke hvad jeg skulle gøre.
> Til sidst endte det med vi gik fra hinanden.
>
> Det er bare så svært at glemme hvor fedt det kan være, når det seksuelle
> bare spiller 100%
>
> Jeg kunne ikke leve med det.
>
> Knus
> Jan


Hej Jan
Rart at høre, at der er flere som har oplevet det samme!
Jeg har dog besluttet at give det en chance, og få talt tingene igennem, så
godt som jeg nu kan, når det handler om den slags.
Men jeg har mine tvivl - Hvordan faen snakke om noget, som egentlig burde
være en naturlig del af hverdagen - Som burde være naturligt til stede...
Kan man lære et andet menneske, at vise begær og lidenskab?
Lige børn leger bedst - Må siges at passe i DETTE tilfælde....
Nu vil jeg ikke sige at det sexuelle spiller 100% ind - men ihvert fald 50%
Er der ikke sexuelle spændinger i et forhold, kan man ligeså godt bare
være tætte venner..

Igen - Tak for at du gav dit besyv med!!

Ullala..

---

> Kan man lære et andet menneske, at vise begær og lidenskab?

Ja!

Så når du vil gi det en chance, tror jeg I skal tage på fx et kursus sammen
- tantra? - eller han skal alene. Noget sanseligt, massage el.lign. Noget
der kan gi jordforbindelse og kontakt med følelser og krop og begær. Det er
der et eller andet sted, men er undertrykt (ubevidst).

Vær varsom, når I snakker, så han ikke føler sig alt for kritiseret som mand
(stolthed). Har du fortalt ham, at han har en dejlig krop/pik/røv/skuldre
etc.? Ros er godt - selvtillid gir bedre sex

M

---

"nospam" <nospam@kern.dk> skrev i en meddelelse
news:BE44C0C8.21FEB%nospam@kern.dk...
> > Kan man lære et andet menneske, at vise begær og lidenskab?

> Ja!

Det er i følge min opfattelse ikke den der mister begæret som skal "lære"
hvordan han/hun får begæret tilbage. Snarere hvad den anden skal gøre for at
vække begæret i den der har mistet det.

Mvh
Zeki

---

Zeki wrote:

> Det er i følge min opfattelse ikke den der mister begæret som skal
> "lære" hvordan han/hun får begæret tilbage. Snarere hvad den anden
> skal gøre for at vække begæret i den der har mistet det.

Mon ikke det fungerer bedst hvis det er moget man arbejder sammen om at
løse? Fremfor at placere et ansvar hos én person, så er det lettere hvis man
deles om ansvaret.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Det er i følge min opfattelse ikke den der mister begæret som skal
>> "lære" hvordan han/hun får begæret tilbage. Snarere hvad den anden
>> skal gøre for at vække begæret i den der har mistet det.
>
> Mon ikke det fungerer bedst hvis det er moget man arbejder sammen om at
> løse? Fremfor at placere et ansvar hos én person, så er det lettere hvis
> man
> deles om ansvaret.

Det ville jeg også umiddelbart mene. Hvem skal starte en dialog? Hvordan
kommer man igang med sådan en dialog?

---

ThomasB wrote:

> Det ville jeg også umiddelbart mene. Hvem skal starte en dialog?
> Hvordan kommer man igang med sådan en dialog?

Den som føler problemet?

Venligst Anita

---

> Mon ikke det fungerer bedst hvis det er moget man arbejder sammen om at
> løse? Fremfor at placere et ansvar hos én person, så er det lettere hvis
man
> deles om ansvaret.

Nej, for man får ikke nødvendigvis begæret tilbage ved at "tale" om det. Her
kan handling vise sig at være langt mere effektivt.

Mit syn er bedst illustreret med et eksempel:

Forestil dig at du møder en mand. I tænder på hinanden fra starten, men som
tiden går mister du respekten, og dermed begæret for ham, måske fordi han er
for ivrig og du ved hvor du har ham, måske fordi spændingen blot er aftaget.
Lige inden det udvikler sig til en "du er en fantastisk fyr, men kan vi ikke
bare være venner?"-seance, gør han noget overraskende. I stedet for at sætte
sig ned og indbyde dig til at "tale om det" bliver han i stedet mere
reserveret, utilgængelig og "mystisk". Han bliver en udfordring igen,
indvilliger ikke længere i lange telefonsamtaler, begynder pludselig også at
bruge ordet "nej", og du begynder at tvivle. Hvad tror du typisk sker med
respekten og begæret her? I vejret med den (igen), ja.

Alle der har prøvet, oplevet, praktiseret eller har hørt om ovenstående i
det 'virkelige liv' vil naturligvis give mig ret i, at det er den rette
fremgangsmåde at vække begæret i sin partner på, hvis forholdet er
nystartet.

Det forholder sig måske anderledes i parforhold af længerevarende karakter,
det ved jeg ikke. Det længste forhold jeg endnu har haft til en kvinde
varede i fire år, og da begæret på et tidspunkt forsvandt fra min side, var
løsningen bestemt ikke at "tale om det". Det vendte kun tilbage for en kort
overgang, da jeg pludselig begyndte at tvivle på hendes kærlighed til mig.

Måske I andre, har andre erfaringer.

Mvh
Zeki

---

Zeki wrote:
>> Mon ikke det fungerer bedst hvis det er moget man arbejder sammen om
>> at løse? Fremfor at placere et ansvar hos én person, så er det
>> lettere hvis man deles om ansvaret.
>
> Nej, for man får ikke nødvendigvis begæret tilbage ved at "tale" om
> det. Her kan handling vise sig at være langt mere effektivt.

Man behøver ikke nødvendigvis at tale om det, for begge at bidrage til en
løsning.

Måske gør han hvad du nedenfor beskriver (uden at de har talt om det) og
måske giver hun sig selv en afslapningsferie, en tur til massør eller hvad
nu der kan gøre at hun får ro over sig og igen bliver istand til at nyde
samværet derhjemme. Jeg tror det er meget individuelt hvad der virker, og
derfor kan ansvaret ikke lægge alene på partnerens skuldre.

> Måske I andre, har andre erfaringer.

Desværre ikke. Min eneste erfaring er også fra et forhold der varede ca. 4
år. Det lykkedes ikke for os at finde gnisten igen og vi gik hver til sit.
Men der var flere faktorer der spillede ind.

Venligst Anita

---

> Jeg tror det er meget individuelt hvad der virker, og
> derfor kan ansvaret ikke lægge alene på partnerens skuldre.

Jeg er enig i at man skal passe på med at generalisere. Jeg har dog aldrig
oplevet eller hørt om nogle kvinder som tænder seksuelt meget på underdanige
mænd. Kan du følge mig?

Har du nogensinde prøvet at sidde i en situation, hvor du skulle svare på
spørgsmålet "hvorfor vil du ikke have sex med mig mere?"/"hvorfor tænder du
ikke på mig længere?"

Ved du hvilket svar der oftest gives?

Mvh
Zeki

---

Zeki wrote:
>> Jeg tror det er meget individuelt hvad der virker, og
>> derfor kan ansvaret ikke lægge alene på partnerens skuldre.
>
> Jeg er enig i at man skal passe på med at generalisere. Jeg har dog
> aldrig oplevet eller hørt om nogle kvinder som tænder seksuelt meget
> på underdanige mænd. Kan du følge mig?

Ja, det kan jeg godt.

> Har du nogensinde prøvet at sidde i en situation, hvor du skulle
> svare på spørgsmålet "hvorfor vil du ikke have sex med mig
> mere?"/"hvorfor tænder du ikke på mig længere?"

Ja, det har jeg, desværre.

> Ved du hvilket svar der oftest gives?

Nej, men jeg ved hvad mit eget svar var.

Venligst Anita

---

> > Har du nogensinde prøvet at sidde i en situation, hvor du skulle
> > svare på spørgsmålet "hvorfor vil du ikke have sex med mig
> > mere?"/"hvorfor tænder du ikke på mig længere?"

> Ja, det har jeg, desværre.

> > Ved du hvilket svar der oftest gives?

> Nej, men jeg ved hvad mit eget svar var.

Må jeg gætte på at det var "det ved jeg ikke"?

Hvis det er forkert, vil du så afsløre svaret?

Mvh
Zeki

---

Zeki wrote:
> Må jeg gætte på at det var "det ved jeg ikke"?
>
> Hvis det er forkert, vil du så afsløre svaret?

Delvist rigtigt. Jeg var usikker på hvorfor jeg ikke længere havde lyst til
sex/ham. Jeg havde en formodning om at vi var "vokset fra hinanden" som det
så smukt hedder.

Ved tilbageblik virker det også til at have været tilfældet. Om vi så havde
snakket, været mystiske og alt muligt andet - tror jeg alligevel vi var
blevet for forskellige til at leve livet sammen. Vore mål stemte slet ikke
overens længere.

Det fortalte jeg ham. Altså at jeg ikke længere troede på at vi skulle leve
livet sammen. At gnisten, tiltrækningen og andre gode følelser ikke længere
var der - hvilket han jo også kunne mærke.

Venligst Anita

---

"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
newsGTd.101709$Vf.3933256@news000.worldonline.dk...

> Forestil dig at du møder en mand. I tænder på hinanden fra starten, men
som
> tiden går mister du respekten, og dermed begæret for ham, måske fordi han
er
> for ivrig og du ved hvor du har ham, måske fordi spændingen blot er
aftaget.
> Lige inden det udvikler sig til en "du er en fantastisk fyr, men kan vi
ikke
> bare være venner?"-seance, gør han noget overraskende. I stedet for at
sætte
> sig ned og indbyde dig til at "tale om det" bliver han i stedet mere
> reserveret, utilgængelig og "mystisk". Han bliver en udfordring igen,
> indvilliger ikke længere i lange telefonsamtaler, begynder pludselig også
at
> bruge ordet "nej", og du begynder at tvivle. Hvad tror du typisk sker med
> respekten og begæret her? I vejret med den (igen), ja.

Men kunne det tænkes, at nu da har hun har mistet spændingen og er lige ved
at gøre det forbi, men måske er bange for at såre ham, nærmest bliver lettet
over, at han også ser ud til at være afdæmpet i sin adfærd overfor hende, så
hun tænker: nå, han mistede også interessen ligesom jeg gjorde - og så er
den bare ikke længere - og så fader det ud.
Det har jeg da prøvet (i meget korte forhold, der ikke rigtigt nåede at
blive til forhold). Hvis han altså forsøgte at få mig op på dupperne igen
ved at være reserveret og utilgængelig, ville jeg klart tolke det som om han
havde det på samme måde som jeg, og så ville hans taktik slå fejl. Og svaret
på "hvorfor" ville være: Tja, vi mistede egentligt interessen på samme
tid. - Selvom han måske i virkeligheden bare var reserveret for at få mig
til at blive interesseret igen, så tolkede jeg det anderledes, fordi jeg
selv egentligt var ved at miste interessen...

---

> Men kunne det tænkes, at nu da har hun har mistet spændingen og er lige
ved
> at gøre det forbi, men måske er bange for at såre ham, nærmest bliver
lettet
> over, at han også ser ud til at være afdæmpet i sin adfærd overfor hende,
så
> hun tænker: nå, han mistede også interessen ligesom jeg gjorde - og så er
> den bare ikke længere - og så fader det ud.

Måske. Men som du ved, er der også nogle som - af forskellige grunde - ikke
bryder sig om at komme ud af det som 'taberen' pga stolthed. Det er skam
ganske almindeligt at tænke "hov! hvorfor er han/hun lige pludselig ikke
vild med mig længere", når modparten udviser denne adfærd, også selvom det
blot er led i 'taktik'. Det øjeblik tvivlen sætter ind, er det ret
almindeligt at der bruges en del tid på at tænke over personen, med mindre
man er blevet fuldkommen ligeglad med vedkommende. Inde i hovedet kan der så
opstå det, at man rationaliserer: "siden jeg tænker så meget på ham/hende,
må det skyldes at jeg er vild med vedkommende." Det er dog groft forenklet.

Vi har tidligere diskuteret interesseniveau. Hvis du er vild med en mand fra
starten men gløden langsomt forsvinder fra din side med tid, fordi han måske
falder af på den, tager dig for givet og ikke gør alle de ting som gjorde
dig vild med ham fra begyndelsen, så vil den bedste medicin tit og ofte være
at han bliver en udfordring for dig (igen). Dette kan jo gavne jer begge,
hvis det i sidste ende viser sig at I er de rette for hinanden.

---

"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:lAWTd.101856$Vf.3940129@news000.worldonline.dk...

> Måske. Men som du ved, er der også nogle som - af forskellige grunde -
ikke
> bryder sig om at komme ud af det som 'taberen' pga stolthed.

Ja, helt klart og der er også mange piger, som næsten bevidst går efter
fyre, der er svære at få fat i. De skal have overvundet de fyre, de ikke kan
få. Så er "sejren" størst. I sådanne tilfælde ville taktikken jo virke...

---

Hej
>
> Det er i følge min opfattelse ikke den der mister begæret som skal "lære"
> hvordan han/hun får begæret tilbage. Snarere hvad den anden skal gøre for
> at
> vække begæret i den der har mistet det.
>
Pis! Det er sguda for helvede begge parter, som har dette forbandede ansvar,
hvis tingene skal foregå bare lidt ligeværdigt!

Alpha

---

> > Det er i følge min opfattelse ikke den der mister begæret som skal
"lære"
> > hvordan han/hun får begæret tilbage. Snarere hvad den anden skal gøre
for
> > at
> > vække begæret i den der har mistet det.

> Pis! Det er sguda for helvede begge parter, som har dette forbandede
ansvar,
> hvis tingene skal foregå bare lidt ligeværdigt!

Du kan ikke tvinge en anden person til at tænde på dig.

Det er oftest kun gennem adfærd, man kan tænde modparten (igen). Hvis en
kvinde igennem en periode tænder af på sin mand, fordi han har udviklet en
adfærd (f.eks begynder at bøvse, tager sjældent bad osv), så er det altså
ikke hende der er noget i vejen med. Her kan de snildt "tale med hinanden"
og finde en løsning for at vække hendes begær til ham igen, da årsagen jo er
åbenlys.

Men de gange hvor parret ikke lige kan pinpointe årsagen, er det stadig
noget i modpartens adfærd som gør at begæret forsvinder. Det kan være fordi
den ene kommer under tøflen, ved at finde sig i mere og mere og
respektforholdet dermed rykkes, det kan være fordi den ene har/udvikler
behov for at "klistre" for meget på den anden, det kan være mange ting.

Når et forhold påbegyndes "lover" man jo ikke at tænde på hinanden for al
evighed. Det er selvfølgelig hvad begge oftest gerne vil, men hvis det
forsvinder så er det altså snarere "jeg skal prøve at gøre hvad jeg kan for
at få ham/hende til at tænde på mig igen" end "det er dit ansvar at tænde på
mig."

Mvh
Zeki

---

Hej


> Når et forhold påbegyndes "lover" man jo ikke at tænde på hinanden for al
> evighed. Det er selvfølgelig hvad begge oftest gerne vil, men hvis det
> forsvinder så er det altså snarere "jeg skal prøve at gøre hvad jeg kan
> for
> at få ham/hende til at tænde på mig igen" end "det er dit ansvar at tænde
> på
> mig."
>

Jo jeg kan sådan set godt følge dig et langt stykke hen ad vejen, men det er
for let bare at sige at det kun er den ene som har ansvaret. Den anden har
altså også et ansvar for at fortælle om, hvad det er, som gør, at han / hun
ikke har så meget lyst længere.
I åbenbare situationer, som den du beskriver med, at manden ikke passer sin
hygiegne, eller måske gør nogle dumme ting, så er det let at finde og gøre
noget ved årsagen, men som du også rigtit påpeger, så kan det være nogle
knap så konkrete ting. Men i stedet for bare at give op, så må begge parter
gøre en indsats for at få gang i sagerne igen.

Alpha Searcher

---

"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:422200b3$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> I åbenbare situationer, som den du beskriver med, at manden ikke passer
sin
> hygiegne, eller måske gør nogle dumme ting, så er det let at finde og gøre
> noget ved årsagen, men som du også rigtit påpeger, så kan det være nogle
> knap så konkrete ting. Men i stedet for bare at give op, så må begge
parter
> gøre en indsats for at få gang i sagerne igen.
>

Ja, det synes jeg også. Det er dumt at læne sig tilbage og sige: "Ærgeligt,
jeg tænder ikke på dig mere. Gør noget ved det." (medmindre, det handler om
hygiegne osv). Men det er jo svært at gøre noget ved ting ved sig selv, der
åbenlyst har noget med alder og evt. børnefødsler at gøre, med mindre man
vil ofre penge på mave-og brystopstramninger som løsningen på mandens
manglende begær.
Så et eller andet sted har den, der har mistet begæret også en interesse i
at åbne sig og se partneren med friske øjne og lære at elske det, der er,
hvis mangel på begær bunder i den fysiske tiltrækning.
Hvis det er noget ved den andens adfærd må man jo også kunne tale åbent om
det - netop så vedkommende får en chance...

---

> Jo jeg kan sådan set godt følge dig et langt stykke hen ad vejen, men det
er
> for let bare at sige at det kun er den ene som har ansvaret. Den anden har
> altså også et ansvar for at fortælle om, hvad det er, som gør, at han /
hun
> ikke har så meget lyst længere.

Jamen, hvis man ikke selv kender svaret, hvordan skulle man så kunne
forklare det over for sin partner?
Jeg formoder da i øvrigt at det er sjældent at sætningen "skat, jeg tænder
ikke så meget på dig længere fordi du ikke er en udfordring som i gamle
dage", flyver over spisebordet.

> I åbenbare situationer, som den du beskriver med, at manden ikke passer
sin
> hygiegne, eller måske gør nogle dumme ting, så er det let at finde og gøre
> noget ved årsagen, men som du også rigtit påpeger, så kan det være nogle
> knap så konkrete ting. Men i stedet for bare at give op, så må begge
parter
> gøre en indsats for at få gang i sagerne igen.

Jeg taler ikke om at "give op." Hvis jeg (gud forbyde det) en dag langsomt
kunne mærke at jeg begyndte at tænde af på min kæreste, så ville jeg da gøre
hende opmærksom på det - direkte eller indirekte. Hvis jeg deruover kendte
den specifikke årsag, ville jeg da ligeså fortælle hende det, plus forklare
hende hvad hun - ikke jeg - kunne gøre for at tænde mig igen. Det er da
bestemt ikke at give op.

Mvh
Zeki

---

1000 tak for alle jeres råd - Og godt at se at nogen kan bruge mit oplæg til
en rask lille personlig debat
Jeg vil til slut lige komme med lidt hints:

Manden er ikke, og har aldrig været, som jeg, instillet på spontanitet,
nysgerrighed, osv - Men stiller sig tilfreds med missionærsex, som altid
foregår i soveværelset.
Sådan har det været i de 3 måneder vi har kendt hinanden. Jeg har fortalt om
mine ønsker, og min erfaring, med noget som i nogens øjne måske er lidt
outreret/kinky.
Manden har erklæret mig sin kærlighed op til flere gange, så handler ikke om
en gnist, som ikke er der, fra hans side. Han er bare anderledes indrettet,
end jeg.
Sprøgsmålet er ikke hvorvidt man kan tænde hinanden - Men hvordan man som
menneske er "opdraget", af de kvinder/ mænd som nu har været igennem ens
liv/ forbi ens seng..... Og i dette tilfælde har "opdragelsen" været vidt
forskellig...
Jeg opfatter mig selv som et meget nysgerrigt og eksperimenterende menneske,
med stor sexlyst - og er efterhånden begyndt at tro på ordsproget "Lige børn
leger bedst"
Jeg synes ikke at have nogen indflydelse på hvordan denne mand er
indrettet - Han opfatter vores forhold som perfekt ud i alle hjørner.
Men jeg kan så fortælle jer, at pga. afstand er det ved at dø ud helt af sig
selv, så nogen har måske haft ret i, at det har været en flygtig
forelskelse, som bare er gået i sig selv, for mit vedkommende.

Men et oplæg til debat (Uden at kaste sig over mig personligt) kan måske
netop være dette: Kan man fremelske/ provokere lidenskab og begær, hvis
modparten PR. NATUR ikke besidder disse egenskaber?
Jeg er selv kommet i tvivl

---

"ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42219504$0$189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Men et oplæg til debat (Uden at kaste sig over mig personligt) kan måske
> netop være dette: Kan man fremelske/ provokere lidenskab og begær, hvis
> modparten PR. NATUR ikke besidder disse egenskaber?
> Jeg er selv kommet i tvivl

Nej. :)

Desuden, så mener jeg ikke at man bliver "opdraget" rent seksuelt gennem
livet, man bliver påvirket og får erfaringer.
Nogle mennesker føler bare større lyst og glæde ved at være kinky og mere
raffinerede udi sex, hvorimod andre kan nøjes med mindre eller næsten
ingenting.
Det har noget at gøre med ens barndom og ungdom og de erfaringer man havde
med sex samt de generelle personlige træk man har. Det spiller også ind om
man er enebarn, den ældste af flere søskende eller måske den yngste.

M.v.h.

Paul

---

> Nej. :)
>
> Desuden, så mener jeg ikke at man bliver "opdraget" rent seksuelt gennem
> livet, man bliver påvirket og får erfaringer.

Du mener ikke at gode/ spændende sex-oplevelser gir´ blod på tanden, og lyst
til mere/ andet??
Måske var ordet "opdraget" forkert...men det, jeg lige kunne bruge i den
forbindelse - tag det ikk så bogstaveligt..

> Nogle mennesker føler bare større lyst og glæde ved at være kinky og mere
> raffinerede udi sex, hvorimod andre kan nøjes med mindre eller næsten
> ingenting.

Enig - Og dermed min pointe "Lige børn leger bedst"...

> Det har noget at gøre med ens barndom og ungdom og de erfaringer man havde
> med sex samt de generelle personlige træk man har.

Hmm....det hænger så ikke sammen med det du starter med at sige

SNIP:
>"Desuden, så mener jeg ikke at man bliver "opdraget" rent seksuelt gennem
> livet, man bliver påvirket og får erfaringer."


>Det spiller også ind om
> man er enebarn, den ældste af flere søskende eller måske den yngste.

På hvilken måde mht pladsen i søskendeflokken?? Jeg tvivler på at det har
nogen indflydelse - men forklar?

Mvh. Ullala...

---

"ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:4221ba28$0$177$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Desuden, så mener jeg ikke at man bliver "opdraget" rent seksuelt gennem
>> livet, man bliver påvirket og får erfaringer.
>
> Du mener ikke at gode/ spændende sex-oplevelser gir´ blod på tanden, og
> lyst
> til mere/ andet??

Gode/spændende sexoplevelser - det er jo subjektivt.
Sexoplevelser bliver kun gode hvis man er disponeret for dem.

> Måske var ordet "opdraget" forkert...men det, jeg lige kunne bruge i den
> forbindelse - tag det ikk så bogstaveligt..

Jeg kan kun tage det bogstaveligt. :)
Jeg kender ikke din baggrund, kan ikke se dit kropssprog, så jeg må gå ud
fra du benytter de ord som bedst beskriver det du mener.

>> Nogle mennesker føler bare større lyst og glæde ved at være kinky og mere
>> raffinerede udi sex, hvorimod andre kan nøjes med mindre eller næsten
>> ingenting.
>
> Enig - Og dermed min pointe "Lige børn leger bedst"...

Lige børn i den forstand, at man deler interesser, f.eks. den ene er
dominerende, den anden er submissiv.

>> Det har noget at gøre med ens barndom og ungdom og de erfaringer man
>> havde
>> med sex samt de generelle personlige træk man har.
>
> Hmm....det hænger så ikke sammen med det du starter med at sige

Jo, det var nøjagtig det ord jeg benyttede - erfaringer.
Citat: "Desuden, så mener jeg ikke at man bliver "opdraget" rent seksuelt
gennem livet, man bliver påvirket og får erfaringer."

>>Det spiller også ind om
>> man er enebarn, den ældste af flere søskende eller måske den yngste.
>
> På hvilken måde mht pladsen i søskendeflokken?? Jeg tvivler på at det har
> nogen indflydelse - men forklar?

Det har stor indflydelse om man er enebarn, ældste, midterste eller yngste
barn.
Det betyder også noget om man er ældste pige, ældste dreng eller yngste
pige, yngste dreng.
Man skal blot have været del af en søskendeflok eller være forælder, så ved
man hvad jeg skriver om.

Det indbyrdes magtforhold i søskendeflokken og måden barnet håndterer det på
påvirker blandt andet barnets seksualitet.
Hvis barnet er fra en ren pige eller drenge børneflok, så får barnet
uvægerligt et andet forhold til det modsatte køn end børn fra blandede
børneflokke.
Min lillebror er f.eks. gift med en storesøster, og min lillebror kommer fra
en børneflok af drenge, hvorimod hun kommer fra en børneflok af piger.
Det er da også hende, som er den dominerende i forholdet (storesøster), og
jeg tvivler på hun ville have fundet sig i f.eks. mig, som er storebror fra
en ren drengeflok.

M.v.h.

Paul

---

"new.tele2.dk" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:8TjUd.393$M94.72@news.get2net.dk...
> "ullala" <brumme@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:4221ba28$0$177$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> Gode/spændende sexoplevelser - det er jo subjektivt.
> Sexoplevelser bliver kun gode hvis man er disponeret for dem.

Der er vi jo enige igen
AT være disponeret - Og ikke stå stille f.eks..... Det handler mit indlæg jo
osse lidt om - Den med, om den erotisk side er noget som man er _disponeret_
for, eller om det KAN fremelskes - Men din udlægning dækker fint min undren.


> Jeg kan kun tage det bogstaveligt. :)
> Jeg kender ikke din baggrund, kan ikke se dit kropssprog, så jeg må gå ud
> fra du benytter de ord som bedst beskriver det du mener.

Sorry - Og fair nok!


> Lige børn i den forstand, at man deler interesser, f.eks. den ene er
> dominerende, den anden er submissiv.

Her snakker vi så en meget spændende symbiose - I bund og grund er vi vel
egentlig irriterende enige, selvom det lige skulle skæres ud i pap.
Og så hænger det ikke sammen med, at jeg som et sexuelt udforskende væsen,
deler seng med et menneske, som klarer sig fint uden de stor udsving, eller
spontane indfald Bare som endnu et eksempel...



> Det har stor indflydelse om man er enebarn, ældste, midterste eller yngste
> barn.
> Det betyder også noget om man er ældste pige, ældste dreng eller yngste
> pige, yngste dreng.
> Man skal blot have været del af en søskendeflok eller være forælder, så
ved
> man hvad jeg skriver om.
> Det indbyrdes magtforhold i søskendeflokken og måden barnet håndterer det
på
> påvirker blandt andet barnets seksualitet.

Du snakker magtforhold..... Nu færdes jeg i kredse, hvor bla. Dominans/
"underkastelse" indgår, og der er en del snak om, hvorvidt man som
submissive kvinde, har været underlagt en "dominant" storebror/søster....Om
trang til sexuel dominans/ "underkastelse" hænger sammen med palceringen i
søskendefloken? Er det det vi her er inde på? Jeg tror ikke man kan
generelisere her.... Og dog - Måske har det en smule betydning. Men at jeg,
som følge af at have været underlagt en forfærdelig storebror, har udviklet
lyst til BDSM-universet, tror jeg ikke helt på.... Bare en tanke... Men jeg
tror godt jeg aner hvad du mener...

> Hvis barnet er fra en ren pige eller drenge børneflok, så får barnet
> uvægerligt et andet forhold til det modsatte køn end børn fra blandede
> børneflokke.
> Min lillebror er f.eks. gift med en storesøster, og min lillebror kommer
fra
> en børneflok af drenge, hvorimod hun kommer fra en børneflok af piger.
> Det er da også hende, som er den dominerende i forholdet (storesøster), og
> jeg tvivler på hun ville have fundet sig i f.eks. mig, som er storebror
fra
> en ren drengeflok.

Det gir´da stof til eftertanke.... Og måske kom vi lidt væk fra det
oprindelige emne.....


Ullala...

---

Hej


> Men et oplæg til debat (Uden at kaste sig over mig personligt) kan måske
> netop være dette: Kan man fremelske/ provokere lidenskab og begær, hvis
> modparten PR. NATUR ikke besidder disse egenskaber?
> Jeg er selv kommet i tvivl
>
>
Hvis man allerede efter så kort tid ikke fungerer seksuelt sammen, så kan
dette godt gå hen at blive et uløseligt problem. Du får for lidt. Han sanser
ikke dine behov osv. Det kan godt være du skal lede lidt efter noget andet
og måske så give din partner lidt mere tid til at åbne sig og til at udvikle
sig sammen med dig. Selv partnere med knap så megen erfaring kan med tiden
blive rigtig dejlige, hvis de er villige til udvikling. Men husk, at det
hele sker jo ikke lige på en dag, eller det gamle ordsprog. Rom blev ikke
bygget på en dag.

Alpha Searcher

---

"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:422201a5$0$171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej



> Hvis man allerede efter så kort tid ikke fungerer seksuelt sammen, så kan
> dette godt gå hen at blive et uløseligt problem. Du får for lidt.

Du har ramt plet! Godt set!

Han sanser
> ikke dine behov osv. Det kan godt være du skal lede lidt efter noget andet

Og det gør jeg osse...... Vi har snakket sammen, og holder kontakt, som
"venner" - No hard feelings der.
Problem solved.

> og måske så give din partner lidt mere tid til at åbne sig og til at
udvikle
> sig sammen med dig. Selv partnere med knap så megen erfaring kan med tiden
> blive rigtig dejlige, hvis de er villige til udvikling. Men husk, at det
> hele sker jo ikke lige på en dag, eller det gamle ordsprog. Rom blev ikke
> bygget på en dag.

Og jeg blir ikke yngre! Så jeg er videre i teksten...

> Alpha Searcher

Tak for respons

Ullala..

---

Hej

> Og jeg blir ikke yngre! Så jeg er videre i teksten...
>
nej du lyder godt nok som en rigtig gang panikalder. lol


Alpha

---

"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:42222695$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> > Og jeg blir ikke yngre! Så jeg er videre i teksten...
> >
> nej du lyder godt nok som en rigtig gang panikalder. lol
>

Hænger panik & alder sammen?

> Alpha

Eller Beta?

---

Hej
>
> Hænger panik & alder sammen?
>
Ja i dit tilfælde tror jeg. *ggg*

Alpha Searcher

---

"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:4222dc3e$0$173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
> >
> > Hænger panik & alder sammen?
> >
> Ja i dit tilfælde tror jeg. *ggg*
>
> Alpha Searcher


Forbliv i troen, unge mand *lol*

---

Hej

> Forbliv i troen, unge mand *lol*
>
>
>
>


Alpha