Lyrik wrote:
> Vi har jo blandt andet vores egen Rasmus som studerer religionsvidenskab.
> men her i nat var det religionshistorikeren Tim Jensen fra Syddansk
> Universitet som var i krydsild i DR2.
Jeg må sige at jeg er chokeret: Hvordan kan en mand, som jo altså mere
eller mindre lever af at forske i religion, hade religion så meget?
(Okay, jeg synes da også at der er triste begivenheder i
Verdenshistorien, men skulle jeg som historiestuderende så tilsvarende
HADE mit fag og ønske at historien helt "stoppede"? Arh, vel?)
> Tim Jensen var fortvivlet og kastede forskræmte blikke rundt til højre og
> venstre da journalisten udmalede hvordan religiøsiteten som en tsunami
> skyllede ind over Danmark fra alle sider!
> Det kunne ikke holdes ude!
> Tim Jensen sagde at det alt sammen var inddoktrinering! Hvis børnene ikke
> fik noget at vide om tro, heller ikke i skolen,- og hvis bare medierne ville
> holde op med at fokusere på det!-
Manden ønskede sig ligefrem en slags "vaccine" imod religiøsitet, så man
een gang for alle kunne fjerne den!
Og HAN taler om "inddoktrinering"?
(For slet ikke at spørge: Hva' pokker skulle han dog så leve af? ;-D)
> Så kunne vi få et dejligt humanistisk samfund hvor moral blev afgjort af
> fornuftige argumenter.
Manden virkede om noget ANTI-religiøs i ordets mest fanatiske betydning.
Så er spørgsmålet jo, om dèt virkelig er særligt meget anderledes eller
bedre end at være religiøs, når det kommer til stykket?
Jeg mindes stadig gennemgangen af Hannah Arendts smukke analyser af
totalitarismen fra min Idehistorieundervisning: Så vidt jeg kan forstå,
er hendes smukke - om end egentlig ret rædselsvækkende - hypotese, at
eet totalitært system påfaldende let kan erstatte et andet. Det er så at
sige bare "det samme med omvendt fortegn" eller - om man måske drister
sig til et mere bibelsk billede - "Slangen som skifter ham". De mest
ekstreme eksempler er selvfølgelig Nazityskland, som oprindeligt byggede
på et ret autoritært Bismarcks system (og for DDR's vedkommende
fortsatte direkte under totalitær kommunisme efter Nazismen), men man
kan også inddrage Sovjetrusland, der egentlig bygger på et
Tzar-enevælde, for slet ikke at tale om de mange andre lande, hvor man
dèn dag idag kan se at eet totalitært system (ofte Kommunisme) blot har
afløst et andet (kolonistisk imperialisme i forskellige former) uden
egentlig at være bedre. (Denne tankegang er især også nutidigt
vedkommende, når man ser på den svære demokratisering af Afghanistan og
Irak).
Spørgsmålet er selvfølgelig i denne sammenhæng om en historisk
"totalitær Kristendom" blot er blevet afløst af en mindst lige så
"totalitær Rationalisme"?
Noget kunne desværre tyde på det...
> Ja han støttede Tyrkiets indlemmelse i EU for, Tyrkiet var
> sekulariseret-verdsliggjort-en ikkereligiøs statsdannelse-ligesom
> Frankrig(kan nogen huske guillotinen hvor humanismen rigtig florerede?)-Ja!
> Ligesom frankrig! To dejlige ateistisk-humanistiske stater som store søjler
> i EU-ropa, det var Tim jensens våde drøm.
Det er simpelt hen det værste halal-pis (pardon my french), jeg længe
har hørt: Frankrig ER en _RIGTIG_ sækulær stat byggende på
Oplysningstidens borgerlige rationalisme, hvorimod Tyrkiet altså p.t.
ledes af et islamistisk parti med en islamistisk ministerpræsident i
spidsen!
Hvordan kan en religionsforsker dog blande de to scenarier sammen?
> Så håbede Tim Jensen på at kristendommen var tilintetgjort!
> Den skulle iøvrigt ikke have noget at sige! Præster skulle ikke spørges om
> noget angående ateistisk-verdslig foretagsomhed.
> Tænk! 84% af danskerne er medlem af kirken-de betaler til den-de gør det med
> glæde!-Små angste blikke fra Tim Jensen!
Manden er jo bare "skabspræst" på sin helt egen absurde, ateistiske
måde: Han mente jo selv at det var religionsforskere som ham - og ikke
"rigtige" kristne præster - der besidder SANDHEDEN om AL religion og
derfor skal høres i alt, hvad der egentlig har med Kristendommen - og
som altså pr. definition er KRISTNE TROSanliggender - at gøre.
Det er for mig at se IGEN denne "agressive ateisme", som i princippet
bare ikke lader Kristendommens værste historiske vildfarelser ret meget
tilbage, når man på den ene side anklager Kristendommen for utidig
indblanding i samfundslivet, men omvendt samtidig kræver en mærkelig
"ret" til "på samfundets vegne" at blande sig i og diktere folks tro!
Det er åbenbart "kættersk" i disse menneskers øjne at være kristen, selv
om man da for så vidt respekterer deres udmærkede ret til ikke at være det?
Nåja, så må man jo bare vende den anden kind til...
> Åh! Kunne vi ikke have prøvet med verdsligheden,-bare lidt mere-det ville
> have været godt, tror jeg,-sagde Tim Jensen!
> Han syntes måske ikke at Sovjet havde drevet verdsligheden langt nok?
Det er jo dét, den slags mennesker ikke VIL forstå: Nemlig at
menneskelig ondskab IKKE - som det ellers formuleres plat og populært -
"stammer fra religion", men at den bare er der og lynhurtigt forklæder
sig i halv- og helreligiøse Verdensbilleder.
Han er for mig at se ikke en kæft bedre end alle de fanatisk-religiøse
mennesker, han skælder ud på, når han selv fremturer i sin underlige,
paradoksale "antirligiøsitet". Han ønsker jo blot selv at være en slags
"præst", med et "a-religiøsitetens evangelium", ikke?
> Ateisterne er åbenbart i defensiven, det har jeg det godt med! De flokkes
> på universiteterne til "religionsstudierne"-If you can't beat them-join
> them!
))
Tværtimod opfatter jeg dem som i stigende grad aggressive.
Se nu også bare på dèn såkaldte "liberal"-teologi, som praktiseres ved
de teologiske fakulteter (og dermed blandt de teologer, som Tim Jensen
er så sur på!): Ifølge denne opfattelse er Bibelen ikke andet end et
mere eller mindre stykke tilfældigt, menneskeskabt litteratur, som
åbenbart ikke må tilskrives den fjerneste historiske sandhed.
Uanset at jeg ikke helt selv deler "Bibelen er Guds Ord"-opfattelsen på
det personlige religiøse plan (og dette er altså på grund af de lettere
absurde implikationer af Johannes' "Ordet"-teologi, hvor Jesus altså
således mærkeligt nok reduceres til at være Sin egen "Selvbiografi"!
;-D) så må man altså respektere Bibelen som et historisk kildeskrift på
linje med alle mulige andre oldtidsskrifter: Som historiestuderende
mener jeg altså sagtens, at den kan indeholde en hel del aldeles
plausible, konkrete "nede på jorden"-oplysninger, når man ud fra en
streng historisk-kildekritisk metode nænsomt skræller de mere
"mirakuløse metafysiske" lag af.
Problemet er så bare at jeg altså her udtaler mig som (kommende)
HISTORIKER, men at visse TEOLOGER altså insisterer på at man også i dèt
fag skal sidestille historisk beviselig sandhed med TROSsandhed.
Hvilket fagroderi! Tro er jo netop TRO, og det er nu engang TRO og
TROSSANDHEDER, som er teologernes anliggende! (Så må vi andre platfodede
hængerøve i historiker-branchen beskæftige os med de helt jordnære
kildekritiske Bibeltolkninger og den omstridte "historiske virkelighed"...)
Der bør jo NETOP være et personligt frirum for troen, som er totalt
uafhængig af hvilken som helst videnskab. Så længe at man selvfølgelig
holder sig indenfor de rammer, der gives af det omgivende samfund i form
af lovgivning og rettigheder, som man må og skal respektere. Og det
BURDE - som Luther er inde på i sine kloge før-reformatoriske skrifter -
da være en selvfølge at kristne viser sig så næstekærlige, at de helt
automatisk opfylder disse "samfundsmindstekrav" om "god opførsel"!
Det stiller for mig at se nogle helt fundamentale spørgsmål ved dèn
"fredelige sameksistens" som var den oprindelige, historiske ide med
religionsfriheden, når vi fra at have befundet os i een ulykkelig
situation, hvor Kristendommen havde absolut Sandheds- og magtmonopol er
ved at være derude i dèn omvendte situation, hvor det altså åbenbart er
fuldt legitimt at "forfølge" troende kristne som en anden slags
"kættere" ud fra een eller anden ugudelig selvindbildsk "rationalistisk"
bedrevidenhed.
Hvad blev der af den gensidige respekt for hinandens tro - og eventuelle
mangel på samme - som egentlig var den historiske ide i religionsfriheden?
Hvornår går det op for disse mærkelige, agressivt antireligiøse
mennesker, at religionsfriheden altså ikke bare ensidigt er friheden FRA
religion, men også friheden TIL religion, så længe man altså respekterer
sine medmennesker og derigennem automatisk landets lovgivning?
Og lærer de slet ikke af historien, når de fremturer med denne
forfærdeligt naive bedrevidenhed, som altså ligger påfaldende tæt dèn
"frelsthed", som de selv elsker at hade religiøse for?
Jeg vil på ingen måde klandre Tim Jensen for at han ikke er (erklæret)
religiøs. Men jeg vil forsvare min personlige ret til at være det,
uanset hvad han og andre så ellers måtte mene om det.
Og deri består hardcore-ateismens paradoks: Nemlig at den grundliggende
er beskyttet af nøjagtig den samme religionsfrihed, som den åbenbart har
så pokkers svært ved at kapere for troendes vedkommende...Det er for mig
at se at save grenen, man selv sidder på, over, når man fremturer i dèn
slags opfattelser, da religionsfriheden altså går BEGGE veje og ikke -
som de fleste desværre åbenbart tror - kun een vej..
--
Mvh
Anders Peter Johnsen