Jeg må lige komme med denne lille søde historie.
Vi flyttede her den 1. Februar - ca. 1 km. Fra hvor vi boede før.
Vores 2 katte blev flyttet med og fik lov at komme ud fra første dag.
Nancy - hunkatten - går bare rundt I haven og ind igen.
Niels - hankatten - skulle jo nok ned og besøge "vennerne" på den gamle vej
og traskede så troligt den lange ved, sikkert indtil han kunne genkende sine
egne "strint"...
Jeg fandt ham så dagen efter siddende på trappen foran den "gamle" adresse,
tog ham hjem I et transportbur på cykel (har ikke bil for tiden), og alt gik
godt.
Han var sulten, da han havde været væk I et døgn tid og slugte maden som om
det var 14 dage siden.
Så gik han på tur igen dagen efter (jeg lod ham gøre det, da det er den
eneste måde hvorpå jeg syntes han kunne lære det)...
Og hov... Han kom sørme hjem igen om aftenen... Og sådan gik det så I nogle
dage...
Men men.. Nu har der jo været sne"storm" og alle hans afmærkninger var væk.
Så I går da han gik på tur, kom han ikke lige hjem.
Her til morgen cyklede jeg hen til den gamle adresse, og der havde han så
(heldigvis) sovet I kælderen. Han var vildt glad for at se mig og snakkede
på livet løs..
Jeg kaldte på ham og hele vejen hjem (lang strækning ved større befærdet
vej) fulgte han mig troligt ved siden af cyklen. Det føltes fuldstændig som
at have en hund.
Hele vejen hjem strintede han her og der, så han kan finde vej igen næste
vej... Her I sneen.. Hihi...
Det søde ved den her historie er da vi gik hjem.. At han bare fulgte mig -
enddog hele vejen rundt I en rundkørsel, hvor jeg ellers havde regnet med
han ikke turde gå med.
Han er vist det man kalder en "trofast" kat.
Vi har også altid syntes han nærmest var som en hund...
Bare en lille sjov én herunder flytningen.
Mvh Jane