---

Et lidet dramatisk forsøg er at lade aber se på smukke vinder-aber gennem
vindue. Det vil de gerne betale for, af den mad de har og nødig afgiver som
betaling. Omvendt kan de vælge at betale sig fri for at se på grimme
taber-aber. Det første svarer til at mænd betaler for at se porno.

http://www.livescience.com/animalworld/050128_monkey_business.html
Der er intet rapporteret om at fangne aber bliver trætte af denne
virkelighedsflugt - men det skyldes nok at livet i bur er så træls, at alt
er forbedring





ET MERE DRAMATISK FORSØG

Selvom dyr ikke er de instinkt-robotter, vi ofte forenkler dem til, er de
oftere end os på en sikker kurs og plages ikke af forvirrende
valgmuligheder. Vort tekniske og spirituelt komplicerede samfund skaber
splittelse og vi bliver fremmede overfor vort eget liv, på en måde der kan
gøre syg eller sindsyg.

Med mange forsøgsdyr kan dog laves følgende eksperiment, som illustrerer
opståen af dyb ulykke og sygdom hos mennesker.

En hund belønnes, når den gør, når den vises en cirkel - men ikke når den
vises en trekant.

Idet fordring sker med belønnings-mad i lang tid, gøres cirklerne gradvis en
lille smule kantede og trekanterne en smule runde, mer og mer, step by step.

På et tidspunkt kan hunden ikke skelne og bliver så ulykkelig, at den dør af
fx mavesår.

Immunforsvaret var gearet til succes, men da livsindholdet blev stjålet,
tænkte underbevidstheden at der nu var intet at leve for. Resultat sygdom

Behøndigt peljer det civiliserede menneske uden om de værste splittelser,
men når nederlag signalerer at dette individ måske ikke er en gevinst for
rtens evolution, kan det være en fordel for arten at lade individet få
sygdom og dæd så der ikke stås i vejen for mere avls-egnet artsfælle.

Mange slags uoverkommelig kløft mellem det ønskede og det opnåelige kan føre
til små og store depressions-anfald og legemlig eller psykiatrisk sygdom.



Der er stribevis af sådanne forsøg om højtstående dyr, der bliver syge af
indre splittelse - mest velkendt er nok "direktøraben" der pines med
strømstød af sekunds varighed nu og da, og den har en afbryder-knap, hvormed
den hurtigt kan stoppe det smertende stød. En tvilling sættes i identisk
forsøgsopstilling, hvor afbryder-knappen ikke virker.

Sidstnævnte overlever, men direktøraben får psykosomatisk sygdom, mavesår.
Den blev nemlig narret med en falsk illusion om at den kunne gøre noget selv
for at mindske elektrisk legemsskade. Den var konstant stresset for hurtigt
at kunne korte smerten. Men tvillingen lærte at resignere og levede længe.
Den havde harmoni mellem ønsker og fornuft, håb og realitet. Den
fremmedgørende splittelse mellem hvad dyret HELST VIL og hvad det KAN, kan
være uoverkommelig med sygdom til følge.