"Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b00443ffc0073fb6b00442fa8.331a343@net.dialog.dk...
> braadso@soholm.com,Ny-Internet writes:
> >"Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> wrote:
> >
> >>Jeg havde lært ham et lille cirkusnummer - nemlig at stejle på kommando.
> >Så det
> >
> >Det gad jeg godt lære... (atså hesten)...
> >
> >Min første oplevelse på hest var at den stejlede. Så fik den lært at
> >det måtte den ikke, men faktisk savner jeg det...!
>
> Jeg har kun lært én hest det, og det skyldes nok mest sådan en generel
> modvilje mod at lære heste noget, som i givet fald kan være farligt og /
> eller meget uheldigt.
> (Hvilket dog ikke har hindret mig i at lære min Schæferhund at bide folk i
> armen, når de siger 'Gi' pote'. Han ved at det kun er for sjov, så han
> markerer kun med hjørnetænderne.)
> Men bemeldte hest Ørni fra Vornæs købte jeg, da han som 4-årig
> islænderhingst var blevet kasseret ved kåringen. Han var kun lige
> ryttervant - af professionel berider. I kåringspapirerne stor der bl.a.
> under gangarten pas : 'Han kan godt, men han gider ikke'. Og så havde han
> fået en relativ høj karakter i vilje, som for islændere betyder noget i
> retning af lysten til at løbe.
> Det gik helt galt, da jeg red ham, for han var jo kun vant til berideren -
> og en enkelt eller to kåringsdommere i få minutter. Hvis han havde kunnet
> snakke, havde han sagt : 'Det er skægt det her - hvad skal vi lege ?'
> Den hest måtte jeg bare eje. Så der blev aftalt kastrering og forhandlet
> pris.
> Det viste sig hurtigt at hesten havde en arbejdsmoral på NUL, så den
> eneste måde at læren ham noget på, var at lege med ham. I samme øjeblik
> han begyndte at kede sig, gik alt galt. I en undervisningssituation, hvor
> vi - siddende på hestene skulle have en instruktion, der højst varede et
> minut, vendte Ørni hovedet som en klapperslange, bed fast i venstre
> stigbøjle, flåede den væk fra min fod og stod med stigbøjlen i munden.
> Vild jubel hos alle tilstedeværende
Cool!
> At lære ham at stejle - for vores begges underholdnings skyld - var
> egentlig bare at give ham alle signaler om at gå frem - og samtidig alle
> signaler om at blive stående. Så regnede han hurtigt ud, at OP var den
> rigtige retning. Derefter masser af ros og en indlæring af at min ene fods
> berøring på en bestemt måde på hans skulder / forben betød STEJL. Som ved
> al anden ridning blev signalet efterhånden forfinet til at man ikke kunne
> se at jeg gav ham ordre til at stejle.
> Kun en enkelt gang gik det galt for os, og det var til en fotografering,
> hvor jeg red ham og havde to håndheste. I mit forsøg på at få de to - ikke
> særligt ivrige - håndheste i gang glemte jeg at Ørni samtidig faktisk
> samtidig fik besked på at stejle. Jeg opdagede først min fejltagelse, da
> jeg lå nede på jorden. Fotografen nåede desværre ikke at forevige
> situationen.
> Et eller andet sted har jeg muligvis stadig det nummer af Dansk
> Islandshesteforenings blad Tölt, hvor der er et helsides billede af en
> stejlende Ørni med mig i nogenlunde balance. Eller så forsvandt det under
> en flytning sammen med min dåbsattest og alle mine eksamensbeviser.
Tjah... jeg har kun redet siden sidste sommer, så jeg har forhåbentlig
(også) en masse spændende oplevelser til gode.
mvh
Trond Øyvind Hermansen