Ledigheden er vokset med 31.000. S vil skabe 50.000 flere jobs
18. januar 2005
I den tre-års periode, hvor V og K har haft regeringsmagten, er
arbejdsløshedskøen vokset med 31.000 mennesker. Det er ucceptablet for de
mennesker, det berører. Og det er dyrt. 10.000 ledige koster samfundet 4
mia. kroner. Så det er ikke så mærkeligt, at statens overskud er faldet
fra
24 mia. kr. til 3 mia. kr. i den samme periode.
50.000 flere jobs nu - 100.000 flere jobs om 10 år
Danmark står over for en ny og stor udfordring - den globaliserede verden.
Titusinder af danske jobs risikerer at blive flyttet til udlandet, fordi
lønnen er lavere. De kommende års største politiske opgave er at sikre, at
Danmark også i fremtiden kan forene velfærd og beskæftigelse i den nye
verden.
Store udfordringer kræver visionære svar. Vores svar er "Made in Denmark".
Vores plan vil skabe 50.000 flere jobs i den kommende valgperiode - og
100.000 flere jobs om 10 år.
Det er ambitiøst, men det er muligt at indfri sine mål, hvis man lægger
den
rigtige plan. De vigtigste elementer er:
En kickstart nu-og-her med milliardinvesteringer i uddannelse og
forskning - samt renoveringer af nedslidte jernbanenet, sygehuse og
skoler.
Skattelettelser på arbejde på i alt 10 mia. kr.
Gennemgribende reform af arbejdsmarkedet, så vi kan knække
arbejdsløshedskurven.
Massiv indsats for at sikre jobs til alle områder af landet - med
partnerskaber mellem lokalt erhvervsliv og nye universiteter.
Et historisk løft af dansk forskning, som i tæt samarbejde med
virksomhederne skal sikre fremtidens vækst, eksport og udvikling.
Løft af folkeskolen, uddannelse til alle unge samt mere og bedre
efteruddannelse, fordi bedre kvalifikationer er den vigtigste investering
i
fremtiden.
I en ny regering med socialdemokratisk ledelse er målene store:
Uddannnelse
til alle - Job til alle - Velfærd til alle. Vi har planen til at
gennemføre
det.
Læs mere i vore jobplan "Made in Denmark":"Made in Denmark" - jobplan
2005-2015
http://www.socialdemokraterne.dk/
--
Hej fra oz5vib. Børge Højlund Jensen.
Se min Hjemmeside.
http://oz5vib.webbyen.dk
----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 36 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her:
www.spamfighter.dk