Hans J. Jensen <jjjg3401@hotmail.spam> wrote:
> Hej. Jeg har stadigvæk nogle problemer med at finde ud af om jeg skal stemme
> på Det Radikale Venstre (RV) eller Socialdemokraterne (S). Jeg kan se nogle
> afgørende forskelle:
> 1) efterlønnen
> 2) viljen til at lave/snakke reformer
> 3) skolepraktikken
> Men der er vel også en grundlæggende ideologisk forskel? RV er vel i bund og
> grund liberale? S er vel socialistiske. Så hvad er det rigtigt?
> Jeg har følgende spørgsmål. Lad os sige at S og RV (mod alle odds) danner
> regering efter 8 feb. Men at RV og V og K stadigvæk kan lave et flertal. Kan
> man så forestille sig situationer hvor RV vil lave forlig med V og K uden om
> S ? Hvis ja, på hvilke områder?
Du er nødt til at gå ud fra situationen med at der fortsat er et flertal
af VK og Dansk Folkeparti. Så er en SR-regering selvsagt en umulighed,
og R vil frit kunne indgå i forlig med VK, uden om DF.
Reelt vil det kun kunne få betydning for skatte- og fordelingspolitik
her i landet. De Radikale ønsker at sænke skatten for dem med høje
indkomster, og samtidig at sænke dagpenge og mindstelønninger. Kort
sagt: en omvendt Robin Hood-politik. Heroverfor står DF som, hvis der
skal ske skattesænkninger, ønsker dem i bundskatten, og som vil sikre
flere penge til de fattigste folke- og førtidspensionister.
Det er sådanne forhold der i dagens Orientering på P1, som kan høres på
www.dr.dk, fik en af indlægsholderne til at give udtryk for, at De
Radikale har overhalet regeringen indenom, og i dag er Folketingets mest
højreorienterede parti, mens Dansk Folkeparti har bevæget sig så langt
ind mod midten, at det reelt ligger lidt til venstre for midten.
Så hvis du ikke kan klare DFs udlændingepolitik, og ej heller ønsker et
sort VKR-flertal, skal du stemme socialdemokratisk. Dermed opretholdes
et alternativt, socialt flertal bestående af DF, Socialdemokratiet, SF
og Enhedslisten.
--
Per Erik Rønne