<IzlaamIzNoGood@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41fb5a47$0$48328$14726298@news.sunsite.dk...
> "Frithiof Andreas Jensen"
<frithiof.jensen@diespammerdie.jensen.tdcadsl.dk>
> skrev i en meddelelse
news:41faa1bb$0$45681$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > "Martin Kristensen" <dont_sp@m.me> skrev i en meddelelse
> > news:35untfF4q8sdcU1@individual.net...
> >
> > > tilstrømningen af alt for mange uintegrerbare indvandrere, og de
> ignorante
> > > vælgere, der er blevet ved med at stemme på dem folketingsvalg efter
> > > folketingsvalg.
> >
> > De er da *Fuldt Integrerede*:
> >
> > De har til fulde fattet at man i Danmark ikke behøver at arbejde, ikke
> > behøver at tage en uddannelse, ikke behøver at lære sproget og hvis man
> skal
> > bruge lidt extra, så skal det være Sort eller Vennetjenester så
> > "bureaukratiet" ikke bliver til byrde!
> >
> > Og det er netop *kernen* i problemet:
> >
> > Man kan ikke lave en "anti-nasse-indvandrer-lov" uden at skulle ud og
give
> > mindst et par hundrede tusinde "etniske Danskere" der lever på
tilsvarende
> > vis et godt los op i røven samtidigt.
>
> Og hvad skulle problemet være med det (="at give et par hundrede tusinde
> "etniske Danskere" der lever på tilsvarende vis et godt los op i røven
> samtidigt") når først Fogh og Co er genvalgt til fire år mere?
>
> Så kan han skide på dem og deres stemmer og så får de sandsynlivist også
som
> du skriver et "los i røven".
>
> Samtidigt kunne man så passende tage de mest IKKE INTEGRERBARE ISLAMISKE
> INDIVIDER og give dem et "los i røven" UD af landet.
>
> BEGGE ting bliver nemlig nødvendige så vi for fremtiden ikke i stedet skal
> hente pengene ind til begge grupper igennem ind ved besparelser, højere
> skatter eller lån.
>
> ALT sammen ting som er uforenlige med de fleste partiers generelle
politik,
> dog specielt de borgerlige.
>
> SÅ der er KUN den ovenstående løsning tilbage, det vil de bare ikke indse
> eller også har de indset det men vil ikke diskutere det.
Og fremtiden BLIVER i denne sammenhæng den følgende (fra nedenstående
artikel):
"35 mia. kr. årligt
I de fremskrivninger, som det uafhængige institut DREAM lavede i oktober,
viser det sig, at hvis der intet sker i forhold til i dag, og efterkommerne
også i fremtiden har en lige så dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet i
forhold til resten af befolkningen, vil det koste det offentlige 35 mia. kr.
hvert år frem til 2040, som skal finansieres på den ene eller anden vis.
Enten i form af besparelser, skattestigninger eller lån.
Den debat har hverken S eller V ønsket at tage hul på i valgkampen."
Nødvendigt at flere indvandrere får arbejde
Af: Jesper Termansen, jte@berlingske.dk
Hvis ikke mønsteret brydes og flere indvandrere og efterkommere finder vej
til arbejdsmarkedet, truer det med at underminere velfærdsstaten.
Hvad hedder en vinkelsliber på irakisk eller afghansk?
Det ved jobkonsulent Uffe Sejersen fra Faaborg Kommune ikke. Men han ved, at
det er den form for praktisk-dansk, som mange flygtninge og indvandrere
efterlyser for at kunne få en plads på én af de sydfynske virksomheder.
Det er folk som ham og hans kolleger, der nu skal arbejde endnu hårdere ude
i marken for at politikernes mål om stigende beskæftigelse for netop denne
gruppe kommer til at ligne en realitet. Ellers kan danskerne se frem til
astronomiske skattestigninger eller hårde besparelser i de kommende år.
Både regeringspartierne Venstre og de Konservative samt Socialdemokraterne
har fremlagt planer i valgkampen, der i høj grad hviler på den forudsætning,
at indvandrere og efterkommere i langt større udstrækning kommer ind på
arbejdsmarkedet. Men der mangler konkrete politiske anvisninger på, hvordan
man når det mål. I generelle vendinger peges der på mere uddannelse samt
strammere rådighedsforpligtelser og bedre danskkundskaber.
I Faaborg kan Uffe Sejersen nikke ja til behovet for bedre dansk. Hvis
sproget halter, halter det også med overhovedet at komme ind på
arbejdspladsen: »Det duer ikke at give en mand undervisning i, hvad en
vandkande er, hvis han skal arbejde i »de sorte fag« som smed for
eksempel,« siger han.
Hvor otte ud af ti voksne danskere er på arbejdsmarkdet, er det kun godt
seks ud af ti udlændinge med en vestlig baggrund. Men for indvandrere fra
ikke vestlige-lande er tallet under 50 pct.
Den stigende beskæftigelse i 1990erne har ganske vist trukket mange med
fremmed baggrund ind på arbejdsmarkedet. Men paradoksalt nok har der aldrig
været så mange som nu i den gruppe, der er helt uden for arbejdsstyrken.
Unge mænd klarer sig dårligt
Den seneste PISA-undersøgelse af folkeskolen viser, at mange især unge mænd
af fremmed herkomst er funktionelle analfabeter, og derfor har utrolig svært
ved at klare et job. For kvinderne ser det bedre ud. Mange klarer sig bedre
i skolen og får i højere grad uddannelse. Men på længere sigt viser det sig,
at kvinderne ikke bruger den til noget. Det dokumenterede den tidligere
økonomiske vismand, professor Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus sidste
år. I øjeblikket ønsker hun ikke at lade sig interviewe for ikke at blive
blandet ind i den aktuelle valgkamp. Men ved fremlæggelse af sine
resultater, sagde hun til Nyhedsbrevet Agenda for DA: »De unge
indvandrerkvinder gennemfører i højere grad end de mandlige indvandrere en
uddannelse, men desværre ser vi, at de ikke får samme udbytte af uddannelsen
på arbejdsmarkedet som mændene. De venter længere på at få første job, og de
er dårligere til at fastholde jobbene.«
Der er altså ikke blot sproglige, men også kulturelle og sociale barriere,
der gør, at det er meget svært at ændre de ikke-vestlige indvandreres
adfærd.
Der er dog også lyspunkter. For de indvandrere, der har en dansk uddannelse,
er mulighederne på arbejdsmarkedet næsten lige så gode som for etniske
danskere.
35 mia. kr. årligt
I de fremskrivninger, som det uafhængige institut DREAM lavede i oktober,
viser det sig, at hvis der intet sker i forhold til i dag, og efterkommerne
også i fremtiden har en lige så dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet i
forhold til resten af befolkningen, vil det koste det offentlige 35 mia. kr.
hvert år frem til 2040, som skal finansieres på den ene eller anden vis.
Enten i form af besparelser, skattestigninger eller lån.
Den debat har hverken S eller V ønsket at tage hul på i valgkampen.
I Faaborg er Uffe Sejersen ikke i tvivl om, at de fleste udlændinge meget
gerne vil have et job. Men han advarer om, at der er grænser for, hvor
hurtigt man kan fremskynde udviklingen: »Det, der tager lang tid, er den
kvalificerede udvælgelse af lige det job, som passer til den enkelte
udlænding. For hvis ikke man gør det, er der stor risiko for, at det ikke
bliver nogen succes,« siger Uffe Sejersen.
link til artikel:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=532804:fid=100100536/