Henrik V Blunck <h_blunck@gmx.net> wrote:
> Kim2000 skrev Lørdag den 22. januar 2005 12:22 i beskeden
> <KHqId.77$ya1.17@news.get2net.dk> i gruppen dk.politik:
> > Den eneste gang vi i nyere tid oplevede virkelig store ting var under
> > Nyrups første regering, hvor der var en flertals regering.
>
> Der var også Schlüter-regeringen, der efter et kanongodt valg fik et styrket
> Konservativt Folkeparti efter kartoffelkuren blev indført. Han blev
> provokeret af truslen om at Socialdemokratiet ville stemme Nej til
> finansloven, tog et valg, og fik befolkningens stemme for besparelserne i
> kartoffelkuren.
>
> De fleste af os ved jo ganske godt den er rivende gal med de sociale
> ydelser, og at pensionsbilledet ser en anelse dystert ud hvis man
> fortsætter med det vanvid der blev indført i 70'erne, hvor man legede
> julemænd for skatteborgernes penge!
Så prøv lige at se på Weekendavisen fra i går:
http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=13698:dpol=2
===
Flagellanter
============
....
Tidligere overvismand, økonomiprofessor Claus Vastrup mener, at den
økonomiske del af begrundelsen for kravet om velfærdsreformer her og nu
er »stærkt overdrevet«.
»Og med samme målestok er kravet til størrelsen af de indgreb, der er
behov for, også overdrevet,« siger professor Claus Vastrup og
fortsætter:
»Lad os lige holde fast i et par ting: dansk økonomi er kernesund
forstået på den måde, at arbejdsløsheden er forholdsvis lav, samtidig
med at der er lav inflation og et betydeligt overskud på de offentlige
budgetter. Der er også et stort overskud på betalingsbalancen, og i
løbet af 2005 vil udlandsgælden efter alt at dømme være væk. Så er det
rigtigt, at der er et par statsfinansielle problemer, der er ved at
melde sig, men de er ikke akutte, som man kan få indtryk af fra
debatten.
Det første problem er, at statens indtægter presses af, at visse
skattekilder svækkes eller forsvinder til udlandet, fordi de fleste
økonomiske grænser mellem landene efterhånden er blevet ophævet. På
statens udgiftsside er det samtidig sådan, at det danske velfærdssystem
giver alle ret til overførselsindkomster, uanset om de har bidraget til
finansieringen. Det andet problem er befolkningens aldring, altså det
efterhånden velkendte fænomen, at der i de kommende årtier bliver mange
flere pensionister og færre i den arbejdsduelige alder, også fordi
pensionisterne lever længere end tidligere.«
- Men begge problemer kræver indgreb?
»Det gør de, og hvis ikke skattetrykket skal stige i fremtiden, gælder
det især de problemer, der følger af befolkningens aldring. Men det er
nærliggende at løse problemerne dér, hvor de opstår. Det er derfor, jeg
mener, at det ikke giver mening ud fra en økonomisk begrundelse, når
nogle antyder, at de såkaldte velfærdsreformer skal omfatte alle mulige
velfærdsydelser som for eksempel børnetilskuddet. Dermed være
selvfølgelig ikke sagt, at der ikke kan komme indgreb, der beskærer
børnetilskuddet. Politik er i sidste ende fordelingspolitik.
Men logikken tilsiger, at man først og fremmest sætter ind, hvor
problemerne opstår. Presset på skattesystemet kræver en gradvis
omlægning i retning af mindre beskatning af mobile skattekilder og
større beskatning af faste skattekilder. Men igen er det selvfølgelig et
politisk spørgsmål, om en del af finansieringen skal skaffes gennem
offentlige besparelser fremfor ny beskatning.
Det andet problem - altså befolkningens aldring - trækker i retning af,
at der bliver knyttet en mere direkte sammenhæng mellem
pensionsindbetalingerne i de unge og yngre år og størrelsen af den
udbetaling, man får, når man skal pensioneres. Dér glemmer man ofte, at
det allerede et langt stykke af vejen er sket med de
arbejdsmarkedspensionsordninger, der blev etableret i begyndelsen af
1990erne. For de fleste, der går på pension om en snes år, vil
folkepensionen alt andet lige udgøre en noget mindre andel af den
samlede pension end i dag. Og det vil derfor blive stadig tydeligere i
tegnebogen, at jo før du vælger at gå pension, jo mindre bliver din
arbejdsmarkedspension. Det trækker klart i retning af, at folk typisk
vil gå senere på pension end i dag. Men denne tendens udelukker ikke, at
det af hensyn til finansieringsproblemet kan blive nødvendigt på et
tidspunkt også at hæve den alder, hvor man får ret til efterløn og
folkepension, som man har besluttet gradvis at gøre i Sverige. Men da
flere og flere har fået ikke-fysisk arbejde, er de typisk heller ikke
nedslidte som tidligere.«
- Men efterlønnen til godt 25 milliarder kroner er vel et problem?
»Jo, da. Men da efterlønnen er skattefinansieret, er det i høj grad et
fordelingsproblem. Set i forhold til statsbudgettet er det ikke et akut
problem. Økonomisk set vedrører diskussionen det, som man kalder
holdbarheden af de offentlige finanser. Ifølge Velfærdskommissionen er
det først mellem 2020 og 2025, at de offentlige udgifter vil overstige
de offentlige indtægter, hvis de nuværende regler for opkrævning af
skatter og for tildeling af efterløn, pension og andre
overførselsindkomster bliver opretholdt, som de er i dag.
I de følgende år vil underskuddet stige, men der er betydelig usikkerhed
om problemets størrelse 30-40 år fra nu. Alle de økonomiske beregninger
er enige om, at der kommer et problem, hvad enten beregningerne er lavet
i Finansministeriet, af Vismændene eller af Velfærdskommissionen. Men
det er ikke et akut behov for indgreb, som man kan få indtryk af fra
medierne. Og der er heller ikke tale om, at velfærden slet ikke kan
finansieres i fremtiden. For det kan den.
....
===
Problemerne er ganske simpelt hverken så store som folk tror, eller så
presserende som folk tror. Senere i artiklen nævnes at der allerede er
gjort meget gennem de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger, som
letter presset mod folkepensionen {som for de fleste vil falde bort,
idet man må formode at folkepensionens grundbeløb ændres til et tilskud,
så ikke alle får det}.
--
Per Erik Rønne