/ritzau/ - 12:30 - 21. jan. 2005
Dansk Supermarked må gerne forbyde ansatte at bære religiøse tørklæder
på jobbet. Det har Højesteret fastslået i en dom, der stadfæster
landsrettens afgørelse.
Dansk Supermarked har vundet en sag om retten til at bære tørklæder i
arbejdstiden. Supermarkedskæden må gerne forbyde ansatte at bære
religiøse tørklæder på jobbet, fastslår Højesteret i en principiel dom.
Sagen var anlagt af en muslimsk kvinde, der i 2001 blev bortvist uden
løn fra sit job i en Føtex-butik, fordi hun ønskede at bære tørklæde i
arbejdstiden.
Højesteret mener, at forbuddet mod hovedbeklædning er i orden, da Føtex
har generelle regler for alle ansatte om personalets beklædning i de
kundevendte funktioner.
Så selv om retten anfører i dommen, at beklædningsreglerne i Føtex i
særlig grad rammer de muslimske kvinder, så vurderer dommerne ikke, at
der er tale om en overtrædelse af loven om forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet.
Dommen er en stadfæstelse landsrettens afgørelse.
--
Lystfiskeri er en fiskesnøre med en torsk i begge ender...
DVD Collection:
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract