Frank Løkkegaard wrote:
> En dag et stykke ude i fremtiden: Anders Fogh er død, og ankommer til
> paradiset, hvor han bliver mødt af Skt. Peter.
>
> Skt. Peter så lidt forlegen ud.
> "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
>
> "Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
>
> "Mjah," sagde Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig
> meget anstændigt... og i betragtning af din barndom, og så videre, så
> bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.
> Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende
> venstremænd..."
>
> "Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
>
> "Jamen, ser du," sagde Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at
> få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med
> djævelen..."
>
> "Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
>
> "Det er ikke så slemt", sagde Skt. Peter, "men han mente han havde de
> fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til
> at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen.Så må du selv vælge,
> hvor du vil være resten af evigheden."
>
> Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads.
> Så Skt. Peter viste ham vej til en elevator; de sagde farvel, og på
> gensyn om fireogtyvetimer, og Anders trykkede på "Helvede".
> Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port.
>
> Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog
> ham.
>
> "Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind
> af døren.
>
> Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af
> hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var
> perfekt.
>
> Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge,
> som serverede kølige drinks.
> Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var
> død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med den bedste vin
> og udsøgte lækkerier.
>
> Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille
> djævel viste ham atter vej til elevatoren.
>
> Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også
> her blev han varmt velkommet.
> Han blev klædt i englegevandter og fik udleveret en harpe.
> Resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge
> og spiste friske frugter ad libitum.
>
> Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær
> ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk.
>
> Snart dukkede Skt. Peter op.
> "Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du
> truffet dit valg?"
>
> "Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige
> det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det
> bedste sted for mig."
>
> Skt. Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast
> besluttet.
> Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
>
> Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede
> på, og hev ham energisk ind af porten.
> Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans
> gamle venner vred sig i smerte.
>
> "Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde
> drinks?"
>
> "Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp!
> I dag har du stemt på os!"
++++++++++++++++++++++
Den grinede vi meget af, konen og mig.
Hilsen
Jens