Selvfølgelig ønsker Politiken dyr lydisolering imod nabostøj. Der er snarere
brug for at politi uddelegerer *bødestraffe*-magt til privatiserede folk i
stil med hegnssyns-opmænd, som hurtigt vurderer, efterlader måleinstrument
til låns eller på anden vis lader forstå at grov chikane straffes.
Måske ejendomsmægler-mafiaen presser staten til laissez-faire, for at gøre
det attraktivt at forlade taber-etageboliger og købe parcelhus. Bøder skal
tilfælde staten og kan blive indtågt a la fartbøder, når der bevidnes evt
måles grov chikane - som er et grimt problem og ligegladhed stimulerer til
psykopatisk asocial egoisme, som altså er socialismens kæledægge.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=355300
Nabostøj plager danskerne
Op til en halv million danskere er plaget af støj fra deres naboer, fordi
boligerne ikke er lydisoleret godt nok. Danmark halter langt bag efter
standarden i resten af Norden. Det går ud over beboernes livskvalitet.
Af Ida Ebbensgaard Send artikel Print artikel
Det er ikke din nabo, der larmer. Det er din ejendom, der er ikke er
lydisoleret godt nok.
Mange er unødigt plaget af støj, fordi ejendommene er bygget utidssvarende.
»Der har været en tendens til at sige, at folk ikke tager hensyn. At det er
unge folk, der støjer meget. Men det er jo enkelte folk, der spiller høj
musik hele natten. I virkeligheden er det muren, vi skal være sure på«,
siger docent Jens Holger Rindel, der er Danmarks førende lydforsker.
De seneste undersøgelser af nabostøj stammer tilbage fra starten af
1990'erne. Her svarede hver fjerde beboer i etageejendomme, at de var plaget
af støj fra de andre i bygningen, flere end der er plaget af vejstøj.
Stadig støjplager
Det svarer til omkring til en halv million danskere.
»Og der er ingen grund til at tro, at det har ændret sig. Husene bliver
bygget efter samme regler som dengang«, siger han.
Støj har vist sig at være en af de hyppigste grunde til, at folk flytter ud
et etagebyggeri. Svenske undersøgelser viser, at seks ud af ti er villige
til at betale væsentligt mere i husleje for at undgå støj. Men beboerne
sidder ikke med ved bordet, når husene bliver bygget. Og for at spare holder
mange bygherrer sig til minimumsgrænserne.
»Man bygger luksuslejligheder i København i disse år for at tiltrække folk.
Men man bygger med samme lydstandarder. Og hvor meget luksus er det, når man
kan høre, når naboen hoster?«, spørger han.
Hvor meget støj, der må trænge igennem gulve og vægge, er fastsat i det
såkaldte Bygningsreglement. Og når det gælder trin fra overboen og væggenes
evne til at dæmpe lyden, er der i praksis intet ændret i reglerne siden
1950'erne.
»Og i mellemtiden har folk jo fået både fjernsyn og stereoanlæg«, siger han.
Overset problem
Og problemet er helt overset i Danmark. I starten af 1990'erne stod Jens
Holger Rindel i spidsen for en fællesnordisk arbejdsgruppe, der anbefalede,
at man skærpede kravene til etagebyggeriet. Det ville betyde, at mindre lyd
ville trænge igennem væggen og gulvet, og langt færre ville blive genereret
i nyt byggeri.
Men anbefalingerne blev ikke fulgt, rapporten blev lagt ned i en skuffe. I
stedet beholdt Danmark sine standarder fra midten af sidste århundrede.
»De fire andre nordiske lande fulgte det, men der er ingen udsigt til, at
Danmark strammer op. Vi er stadig den grimme ælling i svaneflokken af
lande«, siger han.
Dybest set handler det om livskvalitet:
»Nabostøj er et tohovedet uhyre. Man kan jo blive rasende over en nabo, der
støjer. Men det største problem er den lyd, der ikke opstår. Man tysser på
børnene og undlader at spille klaver, selvom det hører med til naturlig
aktivitet i hjemmet, at man spiller musik, musik stimulerer jo børns
udvikling. Man forringer livskvaliteten«, siger han.