Højtciviliserede WW1-soldater måtte ofte se en kammerat, der var faldet i
ingenmandsland, ligge og forgå ved at rotter, krager og maddiker åd ham. Det
var ikke krigens værste problem - selve dødsfaldene var.
"Lad de døde begrave de døde", siger Jesus - for den overtroiske
forfaderdyrkelse med ceremonier og jordfæstelse er ikke gavnlig for noget.
Et godt lovforslag om disse bagatel-problemer ville være, at man må ikke
genere naboer med lugt eller at ræve slæber knogler hen hvor det sk(r)æmmer.
Lægestuderende(/yngre kirurger) bør kunne købe lig og lægge i fryser og tage
op og dissekere og lære anatomi på den måde.
Dør din far om vinteren og din have er stor, så burde det være tilladt at
fæste til stamme i buskads med metalkæde og lade naturen fjerne kødet - dyr
og insekter og forrådnelsesbakterier. Hvis han havde infektion, bør det ikke
ske nær brønd
Er det varm, varm sommer (lugt kan så nå 50 m med vinden), bør der være
område på nærliggende losseplads, hvor man placerer dette affald.
Vil man bekoste forbrænding eller nedgravning på kirkegaard - eller i
have - så er det folks egen sag.Lovgivning bør være minimal.
Vil man have asken spredt , skal man søge tilladelse - idag. Dog kan man let
narre vore urimelige myndigheder ved at meddele at begravelse sker i
naboland - så kontrollerer de ikke. At smide liget med sten kædet fast fra
båd, er også acceptabel måde.
Jeg tror det er fremmedgørende og psykisk usundt, at man ikke tager tingene
så naturligt som her foreslået - sorg- og krise-terapi er gjort videnskab,
men en god traditionel udleven og bearbejdning af minder, kan være at man
opfører sig så stenaldermandsagtigt som her, eller som anbefales i
nedenstående citat:
"Hellig grusomhed; En mand gik med et nyfødt barn i sine hænder hen til en
hellig mand og spurgte: Hvad skal jeg gøre med dette barn? Det er sølle og
misdannet og har ikke nok liv i sig til at dø af". "Slå det ihjel" råbte den
hellige med en skrækkelig stemme, "Slå det ihjel og hold det derpå gennem
tre dage og tre nætter i dine arme , så at du gør dig et minde derom, da
skal du aldrig igen avle et barn, hvis ikke tiden er inde for dig til at
avle". Da manden havde hørt dette, gik han skuffet bort, men mange
bebrejdede den hellige, at han havde rådet til en grusomhed, for han havde
rådet til at slå barnet ihjel! "Men er det ikke mere grusomt at lade det
leve?" sagde den hellige". Nietzsche
|