---

Cyril har en henvisning til nytestamente.org, hvor der er to udgaver af
salme 22. Vendingen i salmen fra desperation og fortvivlelse til
gudsnærvær er beskrevet i vers 22:
   

"frels mig fra løvens gab,
fra vildoksernes horn! Du har svaret mig!"
   

22
   

"Save me from the lion’s mouth; for You have answered my call from the
horns of the wild oxen."

Den engelske tekst er fra en jødisk oversættelse af GT.

Min tidligere forståelse af vendingen har været at vi ikke får noget at
vide om hvad og på hvilken måde Gud svarede og blev nærværenddde.

I den engelske tekst forstår jeg det sådan at det er gennem vildoksens
horn at Gud giver lyd fra sig. Ligesom Dostojevskij fortæller det i
Kældermennesket lader et æsels skryden give livet tilbage til hovedpersonen.

Den jødiske tekst forstår jeg også på en anden måde. At det er
hovedpersonen har råbt til Gud i (gennem)viloksens horn for bedre at
kunne råbe Gud op.

Hvad siger I til dette?

Den traditionelle forståelse af salme 22 med begyndelsesordene: Min Gud
hvorfor har du forladt mig er fra kristen side at det er en profeti om
Jesus i dødsriget.

Venligst
Palle