/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Oksehaler
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 16-01-05 16:49

Jeg har - forunderligt nok - aldrig smagt oksehale.

Diskuterede det med en madkyndig veninde forleden, blandt andet for at høre,
om hun havde gode opskrifter på samme. Hun mente imildertid ikke, at
oksehale er noget særligt. De gange hun har smagt det, har det ikke givet
hende grund til at juble.

Men er det så hende, der har været uheldig? Vil derfor gerne høre andres
erfaring med samme. Er det værd at bestille hjem? Det skal nemlig bestilles
i givet fald, siger min lokale slagter.

Er almindelige oksekød lige så godt eller bedre? Hvad er det ved oksehale,
der gør det til noget særligt..... hvis det vel at mærke ER noget særligt?

Mvh. Lisbeth



 
 
Kevin Edelvang (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 16-01-05 17:40

"Lisbeth Jacobsen" skrev

> Er almindelige oksekød lige så godt eller bedre?

Det er noget helt andet. Hvad mener du i øvrigt med "almindeligt".

> Hvad er det ved oksehale,
> der gør det til noget særligt..... hvis det vel at mærke ER noget særligt?

Oksehaler giver først og fremmest meget kraft af sig, hvorfor det er ideelt
til f.eks. suppe. Den smule kød, der sidder på dem er dog også en god spise,
synes jeg. Det har måske konsistens næsten som skank (f.eks. osso buco, der
er kogt helt ud). Det skal koges, til det løsner, og er forholdsvis
smagfuldt. Kødet er omgivet af fedt og gelatine.

Du skal altså ikke købe oksehaler, hvis du forventer en god bøf eller
lignende. Haler til det, haler skal bruges til.

Mvh
Kevin Edelvang



Peter Westh (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 16-01-05 17:53

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41ea8e94$0$13769$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Men er det så hende, der har været uheldig? Vil derfor gerne høre andres
> erfaring med samme.

Hvis du godt kan lide sådan noget som Osse Buko, så kan du sandsynligvis
også lide oksehaler. De giver en rigtig god sovs, men der er ikke ret meget
kød på dem.

/P



Lisbeth Jacobsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 16-01-05 20:09

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41ea9c09$0$51508$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Hvis du godt kan lide sådan noget som Osse Buko, så kan du sandsynligvis
> også lide oksehaler. De giver en rigtig god sovs, men der er ikke ret
meget
> kød på dem.

Jeg har overvejet at lave

Oksehaler med rodurter
- http://www.madkanalen.dk/vis_opskrift.php?opskrift_id=257

eller, mere sandsynligt, denne opskrift:
Thailandsk okse-ragout med lime, chile og kokosmælk - Tilberedningstid ca 1
time.
http://www.sol.dk/madogvin/samlingen/o0780252.html

Sidstnævnte er ganske vist lavet på bov og ikke på haler. Men der er en helt
særlig grund til, at jeg gerne vil anvende haler - og at sidstnævnte
opskrift derfor måske er den mest spændende. Det er en lang historie. Kort
sagt handler det om at servere et festmåltid for en flok mænd, der snart
skal rende i røven af en flok yakokser for at bestige et bjerg i Nepal.
Derfor halerne *G*

Hvis nogen har andre bud på en sådan herremiddag, hører jeg bestemt gerne
herom. Og den skal vel at mærke serveres i det fri efter mange timers
travetur, så det skal være styrkende. Og det skal kunne varmes op på stedet
i én gryde.

Overvejer at give dem pandekager som dessert. Og så ellers sende dem ud på
sidste del af træningsturen.

Mvh. Lisbeth



Kevin Edelvang (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 16-01-05 20:36


"Lisbeth Jacobsen"

> Jeg har overvejet at lave
>
> Oksehaler med rodurter
> - http://www.madkanalen.dk/vis_opskrift.php?opskrift_id=257

> eller, mere sandsynligt, denne opskrift:
> Thailandsk okse-ragout med lime, chile og kokosmælk - Tilberedningstid ca
1
> time.
> http://www.sol.dk/madogvin/samlingen/o0780252.html

Det er en meget sjov idé, du har fået med halen som tema, men jeg vil ikke
anbefale at lave sidstnævnte ret af oksehaler. Halerne er et stort stykke
brusk med meget lidt kød på. Kødet fjernes bedst fra brusket ved at spise
med fingrene. Du kan under ingen omstændigheder skære kødet fra halerne i
fine strimler, som opskriften angiver. Jeg ville i øvrigt erstatte vandet i
første opskrift med vin (hvis hvid ville jeg tilsætte en spiseskefuld
hvidvinseddike og så udelade tomatpure).

Held og lykke med projektet i øvrigt.

Mvh
Kevin Edelvang



Lisbeth Jacobsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 16-01-05 21:17

"Kevin Edelvang" <e@e.invalid> skrev i en meddelelse
news:41eac2bc$0$48324$14726298@news.sunsite.dk...

> Du kan under ingen omstændigheder skære kødet fra halerne i
> fine strimler, som opskriften angiver.

Jeg ville bare springe det over med at skære i strimler - og brune okse-
(eller kalvehalerne?) som de er og lade dem simre, til de er møre.

Resten af opskriften kan så laves på stedet - mens de sultne herrer venter
med en kold øl i hånden og bliver endnu mere sultne af synet og duftene. Det
bør jo ikke tage mange minutter at udføre sidste del af opskriften.

> Jeg ville i øvrigt erstatte vandet i
> første opskrift med vin (hvis hvid ville jeg tilsætte en spiseskefuld
> hvidvinseddike og så udelade tomatpure).

Eller måske bruge øl og undvære tomatpureen?
De herrer er nemlig også ølentusiaster.

> Held og lykke med projektet i øvrigt.

Takker.

Mvh. Lisbeth



Peter Westh (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 16-01-05 20:43

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41eab828$0$29433$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Jeg har overvejet at lave
>
> Oksehaler med rodurter
> - http://www.madkanalen.dk/vis_opskrift.php?opskrift_id=257

Ser godt ud.

> eller, mere sandsynligt, denne opskrift:
> Thailandsk okse-ragout med lime, chile og kokosmælk - Tilberedningstid ca
1
> time.
> http://www.sol.dk/madogvin/samlingen/o0780252.html
>
> Sidstnævnte er ganske vist lavet på bov og ikke på haler.

Jeg tvivler meget på at den opskrift vil gå med oksehaler. For det første
skal haler have langt længere tid end bov. For det andet tror jeg det vil
det være virkelig vammelt at tilberede oksehaler med kokosmælk. De er
temmlig fedtede i sig selv.

Hvis det skal være orientalsk, så har jeg en opskrift på braiserede
oksehaler fra det indre Mongoliet. Jeg har ikke prøvet den, men den ser nem
(og transportabel) ud. Sig til, hvis jeg skal poste den.

MVH

Peter



Peter Westh (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 16-01-05 21:01

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41eac431$0$51530$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvis det skal være orientalsk, så har jeg en opskrift på braiserede
> oksehaler fra det indre Mongoliet. Jeg har ikke prøvet den, men den ser
nem
> (og transportabel) ud. Sig til, hvis jeg skal poste den.

Eller - så vidt jeg forstår ligner det Nepalesiske køkken det Indiske
temmelig meget, så den her kunne også være en ide:
http://www.brookvale-p.schools.nsw.edu.au/PROJECTS/Cookbook/Indian/Indian.html

/P



Lisbeth Jacobsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 16-01-05 21:38

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41eac869$0$51527$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...


> Eller - så vidt jeg forstår ligner det Nepalesiske køkken det Indiske
> temmelig meget, så den her kunne også være en ide:
>
http://www.brookvale-p.schools.nsw.edu.au/PROJECTS/Cookbook/Indian/Indian.html

Hovsa.. det ser jo også spændende ud. Tak for den!

Det må jo meget gerne være lidt "eksotisk" for at sætte dem i "nepalesisk"
stemning. Og da jeg i forvejen har tænkt mig at bilde dem ind, at de spiser
importerede yakoksehaler, burde det også være muligt at bilde dem ind, at
den eksotisk udseende og smagende opskrift er nepalesisk *G*

Jeg har for et par år siden spist på en nepalesisk restaurant i København.
Tror det var i Tordenskjoldsgade. En ven og jeg gik derned i forventning om,
at den som før var Thailandsk. Da vi så, at den var nepalesisk glædede vi os
til at opleve, hvad det ville indbære - og endte så med at blive lidt
småskuffede over, at det alligevel ikke var overraskende eller nyt, men blot
mindede os om thailandsk mad. Vi kunne ikke umiddelbart smage/se forskel.

Men mad fra Nepal bør jo ligne det indiske mere end det nepalesiske, så det
kunne da godt være jeg skulle prøve at lade mig inspirere mere af indisk end
af thailkandsk. Og så vil Naan jo i øvrigt være et glimrende brød at servere
til.

Mvh. Lisbeth








Lisbeth Jacobsen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 16-01-05 21:20

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41eac431$0$51530$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg tvivler meget på at den opskrift vil gå med oksehaler. For det første
> skal haler have langt længere tid end bov.

Men så kan man jo bare give dem den tid, de skal have. Jeg skal gøre retten
klar i mit eget køkken, køle ned og transportere til stedet for at varme op.

> For det andet tror jeg det vil
> det være virkelig vammelt at tilberede oksehaler med kokosmælk. De er
> temmlig fedtede i sig selv.

Når de er afkølede kunne overfladefedtet jo skrælles af.

> Hvis det skal være orientalsk, så har jeg en opskrift på braiserede
> oksehaler fra det indre Mongoliet. Jeg har ikke prøvet den, men den ser
nem
> (og transportabel) ud. Sig til, hvis jeg skal poste den.

Tak! MEGET gerne!

Mvh. Lisbeth



Peter Westh (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 17-01-05 00:12

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41eaccda$1$29446$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Tak! MEGET gerne!

Oversat fra engelsk efter bedste evne. Bogen hedder "Chinese Home-Style
Cooking" og er skrevet af Wang Jinhuai og Xue Yuan. Udgivet af Foreign
Languages Press, Beijing i 1990.

Simrede oksehaler, Indre Mongolsk stil

1/2 kg oksehaler
4 spsk olie
2 stk stjerneanis
1/2 tsk finthakket forårsløg
1/2 tsk finthakket ingefær
1/2 tsk finthakket hvidløg
1 tsk hoisin sauce (eller anden sød bønnepasta)
4 tsk soyasauce
1/2 tsk sukker
1 1/2 liter okseboullion (fra kogningen af halerne + supplerende)
1/4 tsk sesamolie
1/4 tsk tredie krydderi

Del halerne i leddene, hvis det ikke allerede er gjort. Kog dem i en gryde i
vand der dækker, indtil de er møre (3-4 timer). Lad dem dryppe af (gem
vandet - opskriften nævner intet om at genbruge vandet fra kognigen, men det
ville da være en skam at lade være)

Varm olien til den er rygende varm i en wok eller stegegryde. Steg
stjerneanisen i olien til den dufter. Fjern stjerneanisen og tilsæt
forårsløg, hvidløg og ingefær. Steg til de frigiver deres duft, og rør så
hoisin saucen i. Tilsæt sukker, soyasauce, halerne og bouillonen og bring
det i kog. Lad det simre på lav varme uden låg til saucen er kogt ind og
tykner. Rør tredie krydderi i. Dryp med sesamolien og server.

Du skal sikekrt gange opskriften nogle gange op. Jeg vil tro, at mængden af
buillon skal reduceres noget i så tilfælde.

God appetit,

Peter



Lisbeth Jacobsen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 17-01-05 09:32

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41eaf56b$0$51517$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Simrede oksehaler, Indre Mongolsk stil

Det lyder som det helt rigtige. Også fordi retten faktisk skal forberedes
hjemme (mørning af haler) og færdigtilberedes på stedet (krydderieri og
sauce) i en medbragt Hot Wok. (http://www.hotwok.info/) Den kombination
lyder faktisk som den helt rigtige.

> Del halerne i leddene, hvis det ikke allerede er gjort. Kog dem i en gryde
i
> vand der dækker, indtil de er møre (3-4 timer). Lad dem dryppe af (gem
> vandet - opskriften nævner intet om at genbruge vandet fra kognigen, men
det
> ville da være en skam at lade være)

Måske den hældes fra for at fjerne fedt og gelatine?

> Varm olien til den er rygende varm i en wok eller stegegryde. Steg
> stjerneanisen i olien til den dufter. Fjern stjerneanisen og tilsæt
> forårsløg, hvidløg og ingefær.

Lyder som en rigtig dejlig blanding!

> Rør tredie krydderi i.

Mononatriumglutaminat (E 621) springer jeg over. Nogle kan ikke tåle det...
det kan fremkalde hovedpine og astmaanfald. Og den ret smager vist af
rigeligt allerede. *S*

> Du skal sikekrt gange opskriften nogle gange op. Jeg vil tro, at mængden
af
> buillon skal reduceres noget i så tilfælde.

Mon ikke man kan regne med ca ½ kilo haler pr. person.
Der er jo nok mere ben end kød på sådan nogle.

Opskriften vil blive afprøvet og så vil det vise sig, om den vinder testen.
*S*
Melder tilbage i løbet af den kommende måned. Galapremieren er i slutningen
af februar.

Tak for hjælpen!

Mvh. Lisbeth



Aksel Petersen (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 16-01-05 20:35

Lisbeth Jacobsen wrote:
> Jeg har - forunderligt nok - aldrig smagt oksehale.
>
> Diskuterede det med en madkyndig veninde forleden, blandt andet for at høre,
> om hun havde gode opskrifter på samme. Hun mente imildertid ikke, at
> oksehale er noget særligt. De gange hun har smagt det, har det ikke givet
> hende grund til at juble.
>
> Men er det så hende, der har været uheldig? Vil derfor gerne høre andres
> erfaring med samme. Er det værd at bestille hjem? Det skal nemlig bestilles
> i givet fald, siger min lokale slagter.
>
> Er almindelige oksekød lige så godt eller bedre? Hvad er det ved oksehale,
> der gør det til noget særligt..... hvis det vel at mærke ER noget særligt?
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
Det er skam noget særligt!
MEN køb kun magre kviehaler, ellers svømmer det for meget i fedt(Det kan
dog fjernes forinden)
To måder: Oksehalesuppe eller oksehaleragout. Se i "bogen" vedr. opskrift.
Og fremfor alt: De skal snurre længe - til kødet let falder fra benene!!
Det er en herlig smagfuld ret serveret med varme miniflutes!!!


Kevin Edelvang (16-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 16-01-05 20:41

"Aksel Petersen" <aksel.pe@hotmail.com> skrev

> To måder: Oksehalesuppe eller oksehaleragout. Se i "bogen" vedr. opskrift.
> Og fremfor alt: De skal snurre længe - til kødet let falder fra benene!!
> Det er en herlig smagfuld ret serveret med varme miniflutes!!!

Jo, men man kan jo også vælge et brød, der smager godt.

Mvh
Kevin Edelvang



Rene' Hjorth (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 18-01-05 22:38

[Lisbeth Jacobsen | Sun, 16 Jan 2005 16:49:09 +0100]

>Jeg har - forunderligt nok - aldrig smagt oksehale.
Æv :)

>Er almindelige oksekød lige så godt eller bedre? Hvad er det ved oksehale,
>der gør det til noget særligt..... hvis det vel at mærke ER noget særligt?

Jeg synes at det er noget særligt - selvom det er hvad der lamt nok ofte
beskrives som en "herreret"...

Oksehaler indeholder saft og kraft, men bundet ind i en hulens masse
bindevæv, så de skal tilbederes lææææææænge, og have noget modspil fra gode
krydderurter og krydderier.

Så få dem bestilt fra en god slagter og lav det en søndag hvor man har tiden
til det; som Camilla Plum engang sagde "søndag er til at kaste en
motherfucker ind i ovnen om morgenen og så gå og nyde dens dufte resten af
dagen - for derefter at have velsmagende mad til flere dage" ... men jeg
tror også at hunne kunne lokkes til det samme om oksehaler :)

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 18-01-05 23:43

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:b60ru0p4iina0bk2tmij3aeq92h4dml2oe@4ax.com...

> Så få dem bestilt fra en god slagter

Har bestilt fem kilo i det, der i 2001 blev kåret som Danmarks Bedste
Supermarked.... (Sallings Super)

Bestilte kalvehaler som det primære og oksehaler som det sekundære.
Slagteren mente, at det nok skulle være muligt, men det var sandsynligt, at
det vil tage ham 2-3 uger.

Så det er IKKE en ret, man laver fra den ene dag til den anden, medmindre
man er heldig at falde over et godt tilbud.

> og lav det en søndag hvor man har tiden
> til det; som Camilla Plum engang sagde "søndag er til at kaste en
> motherfucker ind i ovnen om morgenen og så gå og nyde dens dufte resten af
> dagen

Her i huset hedder det - af hensyn til små ører - en mokker fokker. *G*

> for derefter at have velsmagende mad til flere dage" ... men jeg
> tror også at hunne kunne lokkes til det samme om oksehaler :)

Her skulle der så gerne være mad til både prøvesmagning og galla i naturen.
Om altså det lykkes for slagteren at få halerne i hus.

Mvh. Lisbeth




Kevin Edelvang (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 19-01-05 00:04

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Bestilte kalvehaler som det primære og oksehaler som det sekundære.
> Slagteren mente, at det nok skulle være muligt, men det var
> sandsynligt, at det vil tage ham 2-3 uger.

Lyder mystisk. Får de kun en ko ind om ugen? Hos min slagter kan man
bestille hvadsomhelst og få det *allersenest* fire dage senere. De skal jo
til Kødtorvet alligevel et par gange om ugen. Det gælder i øvrigt også den
lokale supermarkedsslagter, men dem bruger jeg nu sjældent. Kødet er ikke
meget dyrere hos en rigtig slagter. Og det smager meget bedre.

Mvh
Kevin Edelvang



Lisbeth Jacobsen (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 19-01-05 00:23

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41ed95cc$0$48325$14726298@news.sunsite.dk...

> Lyder mystisk. Får de kun en ko ind om ugen?

Har fået den samme besked hos to forskellige store supermarkeder i byen.
føtex og Salling.

Det ene meldte endda fra igen, da jeg dukkede op for at bestille. Det var
måske en anden slagter 2. gang. Det var en ekspeditrice, der rendte ud i
slagterafdelingen med min bestilling og kom tilbage med den besked, at det
kunne de ikke.

> Hos min slagter kan man bestille hvadsomhelst og få det *allersenest* fire
dage senere.

Jeg har ikke prøvet en almindelig slagter. Har ganske enkelt ikke nogen lige
i nærheden.
Og Sallings Slagter er stor og sælger godt kød, så jeg tænkte, de måtte
kunne klare opgaven.

> De skal jo til Kødtorvet alligevel et par gange om ugen. Det gælder i
øvrigt også den
> lokale supermarkedsslagter, men dem bruger jeg nu sjældent. Kødet er ikke
> meget dyrere hos en rigtig slagter. Og det smager meget bedre.

Jeg har ingen slagter i nærheden.

Køber gerne kød hos Dansk Supermarked! Og har jeg tid - og skal det være
rigtig godt oksekød - så kører jeg til Bazar Vest (http://www.bazarvest.dk/)
og køber hos Halal-slagteren. Og det kan snildt tænkes, at de ville kunne
klare haler. Det vil jeg kigge efter næste gang jeg er der. Der er et stykke
vej derud.

Mvh. Lisbeth








Jan Bøgh (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 19-01-05 15:14

Kevin Edelvang wrote:

> Lyder mystisk. Får de kun en ko ind om ugen? Hos min slagter kan man
> bestille hvadsomhelst og få det *allersenest* fire dage senere. De

Jeg har aldrig oplevet andet end 'dagen efter' hvis det drejers ig om
oksehaler.

> sjældent. Kødet er ikke meget dyrere hos en rigtig slagter. Og det
> smager meget bedre.

Det er da underligt - det kommer normalt fra samme leverandør. Du tror ikke
bare at du er 'biased'?

mvh
Jan



Kevin Edelvang (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 19-01-05 17:51

Jan Bøgh wrote:

> Det er da underligt - det kommer normalt fra samme leverandør. Du
> tror ikke bare at du er 'biased'?

Nej, det mener jeg ikke, jeg er. Et par grunde:

1)
Når jeg køber hakket oksekød i supermarkedet, kan det være hvad som helst og
hakket for lang tid siden. Køber jeg hos slagteren, hakker han nøjagtig det
jeg ønsker - og nøjagtig i den findelingsgrad, jeg skal bruge.

2)
Min slagter modner selv meget af kødet. Jeg kan umuligt forestille mig,
supermarkedet gør noget særligt ud af det.

3)
En udskæring er ikke bare en udskæring. Skal jeg f.eks. have svinekam til
steg, ved jeg præcis, hvilket stykke, jeg vil have. Min slagter henter en
hel kam, jeg anviser udskæring, han løsner ben og snitter sværen og jeg får
en bunke gratis ben med når jeg er dernede til supper og fond.

Man hører også gruopvækkende historier om maskinmørnet og maskinudbenet kød
hos supermarkederne - ja endda om tilsætningsstoffer, når kødet pakkes i
plast. Ved ikke, om det har noget at sige for smagen, men jeg går helst
udenom, så ofte det praktisk og økonomisk er ladesiggøreligt.

Det virker måske snobbet, men der er efter min mening masser af grunde til
at handle ved slagteren. At min så er utrolig flink og 3. generation
(begyndte at komme der for 20 år siden som lille barn med min oldemor) og
har de bedste bayerske pølser osv osv er sikkert ting, der gør mig "biased".
Men det tæller nu alt sammen i min bog.

Mvh
Kevin Edelvang



Jan Bøgh (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 19-01-05 20:45

Kevin Edelvang wrote:

2 ting: I må have nogle rædselsfulde supermarkedsslagtere, der hvor du bor
og så troede jeg vi diskuterede oksehaler, der /bestilles/ hjem.

vh
Jan

--
Jan Bøgh
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN, the
second mistake was called
WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."



Kevin Edelvang (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 20-01-05 00:11

Jan Bøgh wrote:

> 2 ting: I må have nogle rædselsfulde supermarkedsslagtere, der hvor
> du bor og så troede jeg vi diskuterede oksehaler, der /bestilles/
> hjem.

Ja ok, jeg talte om slagtere generelt. Så er den misforståelse da af vejen.
Isoleret vedr. oksehaler vil jeg nok være enig med dig.

Mvh
Kevin Edelvang



Lisbeth Jacobsen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-01-05 01:19

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41ee8fe4$0$48320$14726298@news.sunsite.dk...

> Min slagter modner selv meget af kødet. Jeg kan umuligt forestille mig,
> supermarkedet gør noget særligt ud af det.

Hvorfor kan du ikke forestille dig det? *S*

> Man hører også gruopvækkende historier om maskinmørnet og maskinudbenet
kød

Du kan SE om kødet er maskinmørnet, så det er såre enkelt at undgå det, hvis
du ikke vil have det. Nogle vil gerne have det - fordi det er langt
billigere bøffer end det møre og gode kød.

Man hører iøvrigt også meget om slagtere. Der er eksempelvis udbredt, at
slagternes "hjemmelavede" salater og kødpålæg diverse er industriprodukter
mage til dem, du køber i supermarkedet.

> hos supermarkederne - ja endda om tilsætningsstoffer, når kødet pakkes i
> plast.

Tilsætningsstoffer er ikke tilladt i fersk kød. Og jeg kan i ævrigt ikke
rigtig forestille mig, hvilke tilsætningsstoffer der skulle anvendes og
hvorfor i givet fald.

> Det virker måske snobbet, men der er efter min mening masser af grunde til
> at handle ved slagteren.

Ja. Hvis slagteren er god! Hvad slagteren ikke nødvendigvis er

Jeg har engang arbejdet hos en stor slagter i Aalborg, der var kendt som
byens bedste. Hvad der foregik der, var ikke bedre, end hvad der foregår
andre steder.

Jeg kender en enkelt god slagter i Århus - "Kødhjørnet" på Trøjborg. Der er
sikkert andre, der er gode - men den VED jeg er god. Har boet få hundrede
meter fra ham engang og handlede der tit dengang. Og så Halalslagteren i
Brabrand, som jeg ofte bruger, hvis jeg vil have mørt oksekød til grillen.

Mvh. Lisbeth



Lisbeth Jacobsen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-01-05 20:27

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:41ed95cc$0$48325$14726298@news.sunsite.dk...


> Hos min slagter kan man bestille hvadsomhelst og få det *allersenest* fire
dage senere.

Vil lige fortælle, at jeg i dag var i "Bazar Vest" i anden anledning end
kødkøb. Smuttede lige forbi halalslagteren for at spørge til halvehaler. Dem
kan jeg købe hver dag uden at bestille på forhånd - 45 kr. kiloet!

Så ved jeg da det til en anden god gang. Fantastisk, at man andre steder i
byen skal bruge uger på at skaffe dem! *S*

Mvh. Lisbeth



Lisbeth Jacobsen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-01-05 20:30

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41f007ec$1$631$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Smuttede lige forbi halalslagteren for at spørge til halvehaler.

Nejda! Hverken hele eller halve - men leddelte kalvehaler. Sæføli *LOL*




Kevin Edelvang (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 20-01-05 22:18

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Nejda! Hverken hele eller halve - men leddelte kalvehaler. Sæføli

Hehe. Det er da rart, at der også i Århus stadig findes slagtere med et vist
serviceniveau. Og prisen er da også udmærket, synes jeg.

Mvh
Kevin Edelvang



Rene' Hjorth (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 19-01-05 15:26

[Lisbeth Jacobsen | Tue, 18 Jan 2005 23:42:33 +0100]

>Har bestilt fem kilo i det, der i 2001 blev kåret som Danmarks Bedste
>Supermarked.... (Sallings Super)
Dejligt.

>Bestilte kalvehaler som det primære og oksehaler som det sekundære.

Tror også at kalvehaler måske er lidt mere raffinerede i smagen, men må
indrømme at jeg ikke har smagt dem.

>Så det er IKKE en ret, man laver fra den ene dag til den anden, medmindre
>man er heldig at falde over et godt tilbud.

Jamen det er det jeg mener med en søndagsret; det er noget man planlægger og
nyder at retten er i køkkenet halvdelen af søndagen, men at man til gengæld
også laver nok til 2 dage, mindst.

>Her i huset hedder det - af hensyn til små ører - en mokker fokker. *G*

Hehe, kært :)

>Her skulle der så gerne være mad til både prøvesmagning og galla i naturen.
>Om altså det lykkes for slagteren at få halerne i hus.

Fortæl endeligt om resultatet ...

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Jan Bøgh (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 19-01-05 20:48

Rene' Hjorth wrote:
> [Lisbeth Jacobsen | Tue, 18 Jan 2005 23:42:33 +0100]
>
>> Har bestilt fem kilo i det, der i 2001 blev kåret som Danmarks Bedste
>> Supermarked.... (Sallings Super)
> Dejligt.
>
>> Bestilte kalvehaler som det primære og oksehaler som det sekundære.
>
> Tror også at kalvehaler måske er lidt mere raffinerede i smagen, men
> må indrømme at jeg ikke har smagt dem.

IMHO er de mindre kødfulde og ikke så smagfulde. Jeg vil foretrække
oksehaler (men får som regel kalvehaler/haler fra 12-13 mdr. ungdyr).

> Jamen det er det jeg mener med en søndagsret; det er noget man
> planlægger og nyder at retten er i køkkenet halvdelen af søndagen,
> men at man til gengæld også laver nok til 2 dage, mindst.

Uhmmm - jeg tror faktisk meget snart den skal stå på oksehaleragout!

vh
Jan



Lisbeth Jacobsen (20-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-01-05 01:20

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:k6rsu0hjf9fmhln9lt43i961urrdqhbppg@4ax.com...

> Fortæl endeligt om resultatet ...

Skal jeg nok.... i slutningen af februar *S*

Mvh. Lisbeth



Frank Løkkegaard (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 19-01-05 10:08

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> writes:
>Bestilte kalvehaler som det primære og oksehaler som det sekundære.
>Slagteren mente, at det nok skulle være muligt, men det var sandsynligt,
>at
>det vil tage ham 2-3 uger.
>
>Så det er IKKE en ret, man laver fra den ene dag til den anden, medmindre
>man er heldig at falde over et godt tilbud.

Hmm… Ved halalslagterne i Kolding er haler noget man altid kan få (45
kr/kg).

Senest jeg lavede oksehaler, gjorde jeg sådan:

En ordentlig stak haler - tror der var et par kg
1/4 selleri
3 pastinak
3 persillerod
4 store gulerødder
1 kg kartofler
4 fed hvidløg
timian
merian
salvie
salt og peber
1/2 flaske rødvin

Halerne brunes grundigt af i en stor gryde, der kan tåle at komme i ovnen.
Selleri, pastiank, persillerod og gulerødder skrælles og skæres i grove
stykker, smides i gryden, gerne mens man fløjter "Dengang jeg drog afsted"
Hæld rødvinen ved og skru op for varmen. Når den syrlige duft fra
vvinen er væk, smides hvidløg og krydderier ved - vær opmærksom på at der
skal mere salt i en man måske lige vil tro. Lad det stå og simre en halv
times tid, spæd op med lidt vand - ikke for meget, det er jo ikke suppe vi
er i gang med.
Låg på og ind i ovnen i 4 timer ved 130 grader (ovnen skal være varm) - 1
1/2 time før servereing smides de skrællede kartofler i gryden.

Se det er en herreret - en rettig, rettig god øl passer fortrinligt til.
Vi valgte Chimay, men kunne sagtens bruge noget andet godt. Rød vin passer
også fortrinligt til retten, blodt skal det være en vin, der kan tåle et
kraftigt modspil fra maden.
- min bror ville sikkert vælge at drikke lidt vand og et solidt glas
sherry til, men sådan er vi så forskellige.


Frank Løkkegaard


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste