> vvv skrev:
> Hej
>
> Min kæreste og jeg overvejer at sammenføre vores katte så vi kan være sammen
> længere end et døgn uden af en af os skal hjem til missen.
> Synes en gang jeg har set en
> finde den. Nogen der har et link, eller måske gode råd?
> Vi er lidt i tvivl om det overhovedet vil kunne gå da det er to meget
> forskellige katte.
Det er meget forskelligt, hvor svært det er at sætte to katte sammen.
Det afhænger både af alder, og som du selv skriver, af kattens
temperament.
Det er jo ikke to killinger, du vil sætte sammen. Så det er nok rimeligt
at forvente, at det vil tage lidt tid at få de to til at acceptere
hinanden. Men det er ikke umuligt.
Det vil være en god idé at introducere den nye kat til et afgænset
område af jeres hjem af gangen. Når så den føler sig tryk ét sted, kan
den få adgang til et nyt område. Lad ikke de to misser mødes ansigt til
ansigt med det samme. Du kan evt. starte med at få kattene til at bytte
duft. Det gøres ved at lade dem bytte rum, så de vænner sig til
hinandens duft. Når det så går godt, så kan du lade kattene se hinanden
uden dog at kunne røre, sæt evt. et dør på klem eller en eller anden
form for gennemsigtig plade mellem missernes rum. Til sidst kan du så
forsøge at lade missernes mødes rigtigt. Om det hele behøver at være så
omstændeligt afhænger som sagt af kattene. Hos os har det aldrig været
nødvendigt, heller ikke selvom den ene kat har været lidt oppe i årene.
Vi har simpelt hen ladet den nye være i et rum den første dags tid eller
to. Så har vi ladet dem se hinanden med den ene på armen. Og kort efter
har vi ladet dem mødes ansigt til ansigt. Det giver lidt knurren og
hvæsen, og det kan blive ved længe
Men her er det vigtigt at være
tålmodig. Så længe de ikke direkte ryger i totterne på hinanden er der
ingen ko på isen. Så skal de nok langsomt blive bedre venner. Husk også
at give den "gamle" kat meget opmærksomhed, så den ikke bliver jaloux.
Prøv at se på missernes reaktion og så reagér derefter. Tåler de synet
og lugten af hinanden? Når de gør det, så prøv at lade dem mødes.
> Den ene er en stor, stærk (og ret fed) hankastrat på 11 måneder der er
> nysgerrig og legesyg og
> klodset - en rigtig charmetrold man ikke kan lade være med at holde af,
> trods mængder af knuste potter og vaser bag ham.
>
> Den anden er en meget lille slank neutraliseret hunkat på ca 2,5 år hun er
> temmelig sky, men meget kærlig overfor dem hun kender. Hun hader børn. Hun
> er en meget elegant lille skabning der aldrig misser et spring og kan
> ballancere på de mest utrolige ting.
> Er der noget håb for at få to så forskellige katte til at acceptere
> hinanden?
Jeg vil bestemt mene, at der er håb. Vi har også to meget forskellige
katte. Den ene er en rigtig trommel på 10 mdr., og den anden er en
gammel sippe på næsten 10 år
Men de er blevet udmærkede venner (de
sover dog ikke sammen). Det tog dog en hel måned inden den gamle
begyndte at tø op.
Du må nok lade det komme an på en prøve.
Med venlig hilsen
Betina Rasmussen
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk