> T.K skrev:
>Hvad opdager jeg! En stor
> fed ulækker kat sidder truende foran Pjevs. Pjevs er trængt helt op i et
> hegn. Formentlig ved at døren går op og jeg kalder stikker Pjevs af og vil
> ind. Den fede kat flyver på hende. En meget kortvarig kamp, da jeg styrtede
> ud på strømpefødder og fik den anden kat jaget væk.Pjevs styrtede ind og løb
> ned og gemte sig i soveværelset. Jeg gik ned for at berolige hende. Føj,
> hvor hun stank. Hun havde simpelthen af ren og skær stess fået ufrivillig
> tynd afføring.
Det lyder som lidt af en bølle, Pjevs der er rendt ind i. Stakkels mis
Når Pjevs kun er 5 måneder går jeg ikke ud fra, at hun er kønsmoden
endnu? Jeg synes at det er de færreste katte, der ligefrem plejer at
springe blodtørstigt på en kat, der endnu er så lille. Sikke da en stor
"uha". Jeg vil tro, at det er analkirtlerne, som Pjevs har tømt af bare
skræk.
>Vi har ikke mulighed for at holde hende som indekat, men dyrlægen har
> anbefalet at vi prøver at holde hende inde et par måneder eller at hun kun
> er ude, hvis vi også er ude. Altså passer godt hun ikke kommer i nærkontakt
> med andre katte de næste par måneder. Derefter vil han anbefale vi får hende
> steriliseret. Hun vil dermed ikke have så stor lyst til at opsøge andre
> katte og risikere kampe. Hvad mener gruppen??? Er det den bedste løsning???
> Kan vi gøre noget for at lære hende lidt kattesprog???
Der er jo ingen tvivl om, at Pjevs er kommet for tidligt hjemmefra. Og
som Camilla skriver, så ville det være godt med en legekammerat til
hende. Hun bør absolut også steriliseres, hvis det ikke er en avlskat.
Det er dog ikke sikkert, at sterilisationen helt vil kunne stoppe
kampene. Hvis du ikke selv har haft en anden kat, der har ejet det
territorie, som Pjevs nu skal færdes i, ja så kan det sagtens være, at
den anden kat betragter området som sit territorie og derfor naturligvis
forsvarer det. Så er Pjevs jo en trussel. Hun er nok nødt til selv at
tilkæmpe sig sit territorie. Det ville dog være rart, hvis det kunne
foregå lidt mere fredsommeligt
Jeg tror det er en rigtig god idé, at
du går med Pjevs udenfor, indtil hun har taget området i besiddelse. Så
kan du hjælpe hende, hvis der kommer flere bøller forbi. Jeg tvivler på,
at den anden kat tør komme så tæt på Pjevs igen, når du også er der. Så
kan din lille mis i hvert fald lære territoriet at kende i fred og ro,
og så forhåbentlig langsomt komme til at føle sig mere sikker derude.
Det kan godt være, at hun vil være meget forsigtig næste gang hun skal
udenfor. Husk på, at nu har hun jo altså fået et godt gammeldags lag
tæsk
God bedring til Pjevs, lille stakkels pus.
Med venlig hilsen
Betina Rasmussen
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk