---

Her er nogen af mine forslag til, hvordan vi får en bedre folkeskole.
Jeg vil rigtig, rigtig gerne have at vide, hvorfor du eventuelt ikke
synes om nogen af forslagene. Især vil jeg gerne have din kommentart
til 3-komponet-løsningen (faglige test ? sociale test + EUS)
Ting hænger sammen - derfor starter jeg med 0-6 års området:

Børn 0-6 år: Området skal tilføres ressourcer

- Det skal være muligt at vælge husmodertitlen/husfar. Forslag: alle
husmødre uafhængig af husstandsindkomst skal have husmoderløn på
bistandsniveau. Deres børn har ikke ret til vuggestuer/børnehave (=
besparelse på kr. 10.000 pr. måned), men husmoderen kan købe
ude-sæsonkort til Heldags-Institutionerne, hvor hun/han selv skal være
med. Husmoderen motiveres til frivilligt arbejde, og til - uden
beregning - at invitere legekammerater hjem, som så får en fridag
eller to fra deres Heldags-Institution. Det ville være sundt for
samfundet, om der var en sådan Husmoder på hver dansk vej.

- Heldags-Institutioner: Det skal være muligt at vælge karrieren, og
have barnet i institution i 48 eller flere timer om ugen (25 pct. af
børnene er det i dag). Forslag: Pladskravet i børnehaverne øges fra 2
m2 pr. barn til 6 m2 pr. barn inde. Pladsen ude omkring 10 dobles, og
der ansættes en uddannet pædagog pr. 5 børn. I dag er der 12 børn pr.
pædagog. Børnene får/laver selv mad i Heldags-Institutionen.
Institutionen påtager sig hovedansvaret for både børnenes udvikling,
trivsel og opdragelse og skal agerer i forhold til de nyindførte
lærerplaner. Vil man have sit barn i Heldags-Institution så koster
det! Prisen gøres afhængig af familiens bruttoindkomst: laveste som nu
- højeste 100 pct. brugerbetaling. Åbningstiden afpasses efter
behovet.

- 30 Timers Institutioner: Det skal være muligt at vælge et
deltidsjob, og have barnet i institution 30 timer om ugen. Forslag: De
nuværende institutioner er velegnet til dette formål. Forældrene har
ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og opdragelse. Institutionen
rolle er at give børnene en social kompetence - herunder at indgå nye
venskaber og fastholde venskaber. Hovedvægten skal være på leg i disse
institutioner. Her er ingen lærerplaner. Prisen på den nuværende (før
valget) 30-timers-modul-ordning fastholdes.

For at ovennævnte kan lade sig gøre, så skal der først og fremmest
oprettes reelle deltidsjob, arbejdstiden skal gøres mere fleksibel, og
arbejdsgiverne skal nytænke, så det bliver muligt, at gå ned i tid,
mens arbejdstager har børn på 0-6 år.

Skolebørn: Området skal ikke tilføres ressourcer.

- Drengene starter som hovedregel ét år senere end pigerne i
Folkeskolen.

- Undervisningsmetoderne skal i langt højere grad afspejle ny viden om
læring. F.eks. den ny hjerneforskning, som fortæller os, at drenge- og
pigehjerner er og modnes forskelligt.

- Børnehaveklassen gøres obligatorisk mest af hensyn til de børn, som
har gået hjemme hos mor og 30 Timers Institutionsbørnene.

- Der indføres IKKE heldagsskole - forældrene har ansvaret for
lektielæsningen.

- Der indføres en frivillig Fritidsordning, hvor forældrene - mod
betaling - kan vælge lektielæsning til. Fritidsordningen skal mere
ligne fritidslivet i øvrigt, hvor man vælger til inden for ens
interesseområde f.eks. Musik, sport, værksted, madlavning,
førstehjælp, selvforsvar, IT m.v.. Derfor skal det være muligt at
bruge skolens lokaler og sportspladser i Fritidsordningen.

- Jeg foreslår, at man laver elevudviklingssamtaler (EUS) svarende til
de professionelle medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvori der
indgår en individuel udviklingsplan, som man i dag har i de store
virksomheder. Dét vil få forældrene mere på banen. EUS uden tests af
faglighed og følelsesmæssig intelligens, vil være mindre effektiv.
Test af faglighed uden EUS og test af følelsesmæssig intelligens, vil
sandsynligvis være mere skadelig end slet ikke at gøre noget. EUS +
test af faglighed + test af følelsesmæssig/social intelligens vil være
en supergod løsning, og med rigtig mange gode "bivirkninger", som vil
skabe en positiv synergi. Testene vil give en fælles forståelsesramme,
som både elev, lærer, forældre og øvrige lærere omkring eleven vil
have stor glæde af. For det er jo sådan, at tests er et værktøj. Tests
er midlet - ikke målet! Uden tests vil det tager uger at få den samme
viden, som test kan give på timer. Man kan også sige, at de faglige
test fortæller, HVAD den enkelte elev kan/ikke kan. Testen af den
sociale/følelsesmæssige intelligens fortæller, meget om HVORFOR og EUS
fortæller så HVORDAN eleven skal komme videre i sin udvikling: vel og
mærket både den faglige og sociale/følelsesmæssige.

- Eleverne skal stadig have en basisklasse, hvor der undervises i alle
fag med undtagelse af dansk, matematik, sprog og naturfagene. I
sidstnævnte fag deles op efter det faglige niveau. Det stiller nye
krav til organisationsstrukturen i skolerne og dermed også ledelsen. I
den nye struktur skal indtænkes integration af IT.

- Lærerne skal selvfølgelig kun undervise i de fag, som de har særlig
uddannelse inden for. Lærere der underviser 0-3. klasses niveau skal
have et særligt kursus.

- Der er noget galt med læreruddannelsen. For mange lærere synes, at
det er et kaffestudie. Læreruddannelsen er for lidt krævende, og IT
for lidt integreret.

- Rammerne i skolen skal selvfølgelig være i orden - også
undervisningsmaterialet. Lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen
for resten ikke, at alle 7. klasses elever skulle have deres egen
computer? Rammerne er slet, slet ikke i orden i dag. F.eks. er der
fugt i 50 pct. af skolernes konstruktioner, og eleverne sidder som
sild i en tønde på nogle elendige stole, med dårligt indeklima til
følge og bladrer i forældede lærebøger, hvis indhold i øvrigt ofte er
under middel både fagligt og pædagogisk, fordi der ikke er penge i, at
skrive lærebøger.

- Skolegårdene skal inviterer til bevægelse. Istedet for at tale om 2
timers ekstra gymnastik, så vil jeg hellere tale om: bevægelse i de
mange frikvarter og gå eller cykle til og fra skole. Forskningen viser
jo, at det først og fremmest er i frikvartererne børnene får deres
daglige motion, og mindre til fritidsaktiviteter og i idrætstimerne.
Derfor kunne det være en ide, at gøre frikvartererne lidt længere. Det
vil give mere end én eller to ekstra idrætstimer. For det er jo i det
"daglige" motionen skal udføres.

- Som minimum bør der være køleskabe til børnenes madkasser og en bod
med sunde mad- og drikkevarer. Børnene bør spise i et andet rum end
det der undervises i.

- Andre lande kan finde ud af at bryde den negative sociale arv. Det
kan vi ikke her i Danmark. Vi skal først have lært, hvad disse lande
gør, og som vi ikke gør, før Folkeskolen kan blive mere rummelig. 75
pct. af de børn, som får specialundervisning har ikke andre problemer
end at de kommer fra ”svage” familier. At få brudt den negative
sociale arv er rigtig, rigtig vigtigt.

- Vi skal også blive meget, meget bedre til integration af mennesker
med anden etnisk baggrund, og af to grunde: 1. hvis vi vil bevare vort
velfærdssamfund uden at arbejde mere, så får vi brug for bedre
uddannelse af alle. På den måde behøver vi ikke at arbejde
hårdere/flere timer, for vi arbejder klogere, og når dermed mere på
samme tid. 2. Vi får brug for flere hænder. Hvis vi vil bevare
efterlønnen, så må vi finde disse flere hænder blandt veluddannede
ikke-danskere. Men de vil ikke komme til vort land, hvis den enkelte
dansker er intolerant og fordomsfuld. Når vi ikke kan finde ud af at
integrere, så stiger intolerancen og fordommene bliver "bekræftet" -
derfor: vi skal have lært integrationens kunst. Andre kan det - så kan
vi også.

- I øvrigt så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke i langt højere grad
gør det muligt at bruge både engagerede gæstelærere fra erhvervslivet
og kommunerne (geologer og biologer), som virkelig brænder for deres
fag!! Det ville skabe en hel anderledes dynamik i Folkeskolen. Det
skulle være sådan, at man kunne få fri til undervisning i Folkeskolen
- ligesom man kan få fri til politisk arbejde. Jeg undrer mig også
over, at man ikke i højere grad lader de ældre børn "undervise" de
yngre - især ville det hjælpe de tosprogede. Alle der underviser ved,
at når man skal lære andre noget, så stiger ens egen forståelse endnu
mere. Der er også et positivt socialt aspekt ved denne fremgangsmåde.


Jeg ønsker mig et Børneministerium, for de tiltag, som er lavet indtil
nu, kommer ikke børnene tilgode. Lavere pris på institutionspladser
forbedrer jo ikke forholdene for børnene i de gennemsnitlige 40 timer
om ugen, som de tilbringer i institution. Lavere priser på
instituionspladser animerer jo heller ikke forældrene til at være mere
sammen med deres børn. Det gør de elendige sundhedsskadelige rammer i
institutionerne mærkeligvis heller ikke, hvilket er rystende! NEJ - vi
skal give pengene til børnene, for det har Danmark brug for. Hvis ikke
forældrene vil/kan agerer ansvarligt i forhold til deres børn - og
noget kunne tyde på, at det kan de ikke - så må Christiansborg gøre
det. DERFOR: Giv pengene til børnene. Mere plads i institutionerne - i
dag skal 2 børn lege i 48 timer på en plads, som svarer til en
dobbelseng, men de må ikke hoppe i den! Og der er én pædagog til 12
børn. Det ER uansvarligt, for det kan vi se i statistikkerne. Børnene
bliver både fysisk og psykisk syge af det; det kan vi se i
statistikkerne. Og børnene får varige mén; det kan vi også se i
statistikkerne. Vi vil have et Børneministerium NU.

Hvilke ansvarsområder skal et Børneministerium have, bliver der
spurgt. Her nogle strøtanker:

Børneministeriets ansvarsområde skal være børn fra 0-18 år.
Børneministeriet skal gennemgå alle ændringsforslag med Børnebriller,
og melde tilbage til forslagsstilleren om nutidige og fremtidige
trusler og muligheder. Børneministeriet skal samle al forskning om
børn og unge. Børneministeriet skal - med afsæt i forskning og
undersøgelse - stille forslag, som forbedrer børnenes livskvalitet.
Børneministeriet skal have dygtige embedsmænd ansat, som forstår at
gennemanalyserer diverse rapporter, forskning og undersøgelse -
ligesom man har i finansministeriet. Børneministeriet skal være lige
så troværdigt som finansministeriet


Tak fordi du orkede at læse hele indlægget.

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg

---

"Anni Løndal de Lichtenberg" <londal@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:11081479450.0729828306736806@dtext.news.tele.dk...

Hej,

> Her er nogen af mine forslag til, hvordan vi får en bedre folkeskole.
> Jeg vil rigtig, rigtig gerne have at vide, hvorfor du eventuelt ikke
> synes om nogen af forslagene.

Here goes!

> - Det skal være muligt at vælge husmodertitlen/husfar. Forslag: alle
> husmødre uafhængig af husstandsindkomst skal have husmoderløn på
> bistandsniveau.

Bemærk, at her skelner du ikke mellem lavtlønnede og højtlønnede - da du
tilsyneladende ved udbetaling af penge mener, at det er underordnet om det
tilpasses de som har størst behov. Så her er der god grobund for at
sammensætte en familie med en udearbejdende indkomst og en der "vælger" at
gå hjemme.

Det betyder reelt, grundet et af dine øvrige forslag (1), at man i mange
tilfælde ville "tvinge" familier med to forældre til at disponere således,
da den lavestlønnede ikke med sin indtjening kan opveje
husmoderløn+besparelsen på heldagsinstitutionen.

Eftersom det danske samfund ikke er gearet til at gøre noget så drastisk som
at reducere arbejdsstyrken med noget der ligner 30-40%, er dette ikke en
bæredygtig model.

> Deres børn har ikke ret til vuggestuer/børnehave (=
> besparelse på kr. 10.000 pr. måned), men husmoderen kan købe
> ude-sæsonkort til Heldags-Institutionerne, hvor hun/han selv skal være
> med. Husmoderen motiveres til frivilligt arbejde, og til - uden
> beregning - at invitere legekammerater hjem, som så får en fridag
> eller to fra deres Heldags-Institution. Det ville være sundt for
> samfundet, om der var en sådan Husmoder på hver dansk vej.

Det er ikke frivilligt arbejde, når der skal betales for det. Hvad man så
skal kalde det, ved jeg ikke. Jeg tror aldrig, at jeg har hørt om det.

Hvad mener du egentlig med at husmoderen kan "købe" ude-sæsonkort?

(1)
> Vil man have sit barn i Heldags-Institution så koster
> det! Prisen gøres afhængig af familiens bruttoindkomst: laveste som nu
> - højeste 100 pct. brugerbetaling. Åbningstiden afpasses efter
> behovet.

Så hvis man er en produktiv og arbejdsom deltager på arbejdsmarkedet, som
vægter det at bidrage til opretholdelsen af velfærdssamfundet, og det at
have et selvstændigt tilfredsstillende udearbejde - så skal man "straffes
herfor" med en urimelig høj egenbetaling til institutionerne, som man i
forvejen betaler skat til i højere grad end personer med >30 timers
arbejdsuge.

Hvordan havde du tænkt dig at kompensere for denne ulighed?

> - 30 Timers Institutioner: Det skal være muligt at vælge et
> deltidsjob, og have barnet i institution 30 timer om ugen. Forslag: De
> nuværende institutioner er velegnet til dette formål. Forældrene har
> ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og opdragelse. Institutionen
> rolle er at give børnene en social kompetence - herunder at indgå nye
> venskaber og fastholde venskaber. Hovedvægten skal være på leg i disse
> institutioner. Her er ingen lærerplaner. Prisen på den nuværende (før
> valget) 30-timers-modul-ordning fastholdes.

Hvad skulle der være til hinder for at forældre så vælger en
30-timers-modul-ordning, hvor de supplerer med en sort dagplejer et par
timer om dagen (det vil stadig være billigere end den anden model du har
skitseret)?

Eller også kan forældre, qua disse flekstid-tider, indrette sig således at
den ene møder tidligt og går tidligt, og den anden vice versa - dermed kan
de "nøjes" med en 30-timers-modul-ordning. Og igen vil det medføre at
sådanne valg, som forekommer indlysende, gør at der ingen besparelser er
herved.

> For at ovennævnte kan lade sig gøre, så skal der først og fremmest
> oprettes reelle deltidsjob, arbejdstiden skal gøres mere fleksibel, og
> arbejdsgiverne skal nytænke, så det bliver muligt, at gå ned i tid,
> mens arbejdstager har børn på 0-6 år.

Her er det værd at bemærke, at man ikke går mod flere deltidsjobs - men at
"tendensen" snarere er at arbejdstiden måske vil blive sat op igen.

> Skolebørn: Området skal ikke tilføres ressourcer.

Vi holder lige fast i denne tanke.

> - Drengene starter som hovedregel ét år senere end pigerne i
> Folkeskolen.

Hvilket påfører forældre til drengebørn et års udgifter til f.eks.
heldagsinstitutioner, som forældre til pigebørn ikke har.

Hvad er det for et signal at sende?

> - Undervisningsmetoderne skal i langt højere grad afspejle ny viden om
> læring. F.eks. den ny hjerneforskning, som fortæller os, at drenge- og
> pigehjerner er og modnes forskelligt.
>
> - Børnehaveklassen gøres obligatorisk mest af hensyn til de børn, som
> har gået hjemme hos mor og 30 Timers Institutionsbørnene.

Det betyder (efter forsinkelsen på 1 år af drengebørnene) at der kommer
flere børn i børnehaveklasse - hvordan harmonerer det med at der ikke skal
tilføres ressourcer?

> - Der indføres en frivillig Fritidsordning, hvor forældrene - mod
> betaling - kan vælge lektielæsning til. Fritidsordningen skal mere
> ligne fritidslivet i øvrigt, hvor man vælger til inden for ens
> interesseområde f.eks. Musik, sport, værksted, madlavning,
> førstehjælp, selvforsvar, IT m.v.. Derfor skal det være muligt at
> bruge skolens lokaler og sportspladser i Fritidsordningen.

Bortset fra at man ikke pt. bruger skolens lokaler og sportspladser - så
lyder det du beskriver unægteligt som en fritidsordning som idag, eller en
fritidsklub for de lidt større børn. Her er det også muligt at vælge mellem
flere aktiviteter osv. Det eneste der måske ikke er pt. er tilbuddet om
lektielæsning - hvor du så hævder at der skal separat betaling til for
dette.

Nu er det noget nær alment kendt, at de børn der har det største behov for
lektiehjælp fra institutionel hold er børn fra såkaldte "svage familier" -
de vil pga. egenbetalingen blive stillet meget ringe ved en model som din.
Det fører igen til større ulighed på længere sigt, og det fører helt bestemt
allerede fra den tidligste barndom til et øget skel mellem børn fra
velfungerende (velstillede) familier, og så børn med et mindre heldigt
udgangspunkt. Statistikker vil vise dig, at det igen fører til øget
kriminalitet begået af disse senere utilpassede/uuddannede unge - med andre
ord, skulle der (hvilket er yderst tvivlsomt) kunne vindes en kortsigtet
besparelse, så er den spildt senere når der skabes en voksende
fattigdomsramt befolkningsgruppe.

Der er det så relevant at indskyde en fodnote om, at disse børn, som således
stilles ringe allerede fra begyndelsen af - deres senere adfærd går ud over
andres børn (dine og mine f.eks.), når det er andres døtre de voldtager,
andres sønner de slår ned og bestjæler, andres børn de slår ihjel i byens
natteliv - fordi de intet har at miste, for de fik ikke en chance fra
starten af.

Solidaritet (som man skulle tro var et fy-ord), kan være en direkte vej til
øget tryghed - men det er desværre slemt overset.

> - Jeg foreslår, at man laver elevudviklingssamtaler (EUS) svarende til
> de professionelle medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvori der
> indgår en individuel udviklingsplan, som man i dag har i de store
> virksomheder. Dét vil få forældrene mere på banen. EUS uden tests af
> faglighed og følelsesmæssig intelligens, vil være mindre effektiv.
> Test af faglighed uden EUS og test af følelsesmæssig intelligens, vil
> sandsynligvis være mere skadelig end slet ikke at gøre noget. EUS +
> test af faglighed + test af følelsesmæssig/social intelligens vil være
> en supergod løsning, og med rigtig mange gode "bivirkninger", som vil
> skabe en positiv synergi. Testene vil give en fælles forståelsesramme,
> som både elev, lærer, forældre og øvrige lærere omkring eleven vil
> have stor glæde af. For det er jo sådan, at tests er et værktøj. Tests
> er midlet - ikke målet! Uden tests vil det tager uger at få den samme
> viden, som test kan give på timer. Man kan også sige, at de faglige
> test fortæller, HVAD den enkelte elev kan/ikke kan. Testen af den
> sociale/følelsesmæssige intelligens fortæller, meget om HVORFOR og EUS
> fortæller så HVORDAN eleven skal komme videre i sin udvikling: vel og
> mærket både den faglige og sociale/følelsesmæssige.

Kan det tænkes, at du her overser noget?

Faglige tests idag handler meget om matematisk/logisk forståelse, det er i
vid udstrækning det der undervises efter idag. Det er også det vi tester,
ved intelligenstests (IQ) - for nogle er dette heldigt, da det er netop på
dette område de har deres personlige (medfødte?) kernekompetencer, men for
andre er det yderst uheldigt, da det er med til at klassificere dem som
"ringere", alene fordi deres personlige (medfødte?) kernekompetencer ligger
indenfor andre områder. Endelig er der også kombinationer med en høj
matematisk/logisk forståelse og en ringe indlæringsevne osv. Alt dette kan
der aldrig tages hensyn til i tests.

Når det kommer til tests af følelsesmæssig/social intelligens, altså EQ - så
er børn født i dårligt fungerende familier fra begyndelsen "bagud på point".
Igen vil sådanne tiltag øge uligheden i samfundet. Dertil kommer, at tests
til at fastslå EQ er meget "subjektive" (i mangel af bedre ord) da de
korrekte svar er meget kulturelt betingede f.eks.

Almindelige medarbejder-udviklings-samtaler handler om at medarbejderen i
samråd med arbejdsgiveren kan fastsætte den fremtidige udvikling i f.eks. en
given stilling. Igen er det givet på forhånd, at børn fra mindre
velfungerende familier stilles ringere til EUS - bl.a. fordi deres forældre
ikke vil have de minimums-kompentencer der skal til for at indgå i et sådant
samråd omkring barnet, ligesom sådanne forældre i vid udstrækning ikke har
hverken erfaringerne eller indsigten til at se et barns udviklingsforløb i
et større perspektiv - der vil simpelthen være muligheder de ikke engang
aner eksistensen af.

> - Eleverne skal stadig have en basisklasse, hvor der undervises i alle
> fag med undtagelse af dansk, matematik, sprog og naturfagene. I
> sidstnævnte fag deles op efter det faglige niveau. Det stiller nye
> krav til organisationsstrukturen i skolerne og dermed også ledelsen. I
> den nye struktur skal indtænkes integration af IT.

Midt i alle disse tiltag du skriver om - er det værd at bemærke, at du mener
det skal ske uden tilførelse af ressourcer. Hvordan havde du forestillet dig
at folkeskolen skulle løfte denne opgave, givet de økonomiske rammer der er
idag?

> - Rammerne i skolen skal selvfølgelig være i orden - også
> undervisningsmaterialet. Lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen
> for resten ikke, at alle 7. klasses elever skulle have deres egen
> computer? Rammerne er slet, slet ikke i orden i dag. F.eks. er der
> fugt i 50 pct. af skolernes konstruktioner, og eleverne sidder som
> sild i en tønde på nogle elendige stole, med dårligt indeklima til
> følge og bladrer i forældede lærebøger, hvis indhold i øvrigt ofte er
> under middel både fagligt og pædagogisk, fordi der ikke er penge i, at
> skrive lærebøger.

Igen - hvordan kan dette være anderledes med de økonomiske rammer der er i
dag, og hvordan havde du tænkt dig at implementere dine forslag til
ændringer uden tilførelse af ressourcer?

> - Andre lande kan finde ud af at bryde den negative sociale arv. Det
> kan vi ikke her i Danmark. Vi skal først have lært, hvad disse lande
> gør, og som vi ikke gør, før Folkeskolen kan blive mere rummelig. 75
> pct. af de børn, som får specialundervisning har ikke andre problemer
> end at de kommer fra "svage" familier. At få brudt den negative
> sociale arv er rigtig, rigtig vigtigt.

Og hvis du f.eks. sammenligner med Sverige, så er sagen klar - flere
ressourcer. Men det mener du jo ikke er nødvendigt, eller hvad?

> - Vi skal også blive meget, meget bedre til integration af mennesker
> med anden etnisk baggrund, og af to grunde: 1. hvis vi vil bevare vort
> velfærdssamfund uden at arbejde mere, så får vi brug for bedre
> uddannelse af alle. På den måde behøver vi ikke at arbejde
> hårdere/flere timer, for vi arbejder klogere, og når dermed mere på
> samme tid.

Ikke når vi er ude af arbejdsmarkedet som husmødre/husfædre i årevis, så
"ruster" kompentencerne. Og der vil helt klart blive brug for at de som
arbejder, arbejder mere og længere, når en del af arbejdsstyrken indirekte
tvinges ud af arbejdsmarkedet, jf. ovenfor.

> 2. Vi får brug for flere hænder.

Her synes jeg så, at den "røde tråd" forsvinder helt. Der bliver ikke flere
hænder af at sammensættes samfundets økonomiske rammer således, at det ikke
kan svare sig for den lavestlønnede i en familie med to forældre at arbejde.

> Hvis vi vil bevare
> efterlønnen, så må vi finde disse flere hænder blandt veluddannede
> ikke-danskere. Men de vil ikke komme til vort land, hvis den enkelte
> dansker er intolerant og fordomsfuld. Når vi ikke kan finde ud af at
> integrere, så stiger intolerancen og fordommene bliver "bekræftet" -
> derfor: vi skal have lært integrationens kunst. Andre kan det - så kan
> vi også.

Det handler slet ikke om integration, det handler om udvikling - udvikling
af kulturer der endnu kun er nået den spæde industrialiserings-fase,
udvikling af religioner der bl.a. undertrykker qua manglende uddannelse mv.,
udvikling af mere facetterede samfund der kan rumme forskelligheder og drage
nytte heraf.

> Jeg ønsker mig et Børneministerium, for de tiltag, som er lavet indtil
> nu, kommer ikke børnene tilgode.

Et børneministerium koster også penge.

Der er allerede ministerier der dækker alle dine nævnte aspekter. De skal
blot forvalte deres ansvar anderledes. At danne nye instanser med nye navne,
ændrer ikke nødvendigvis ved måden opgaverne løftes på.

Med andre ord, at købe en ny hest at spænde for vognen, og give den de samme
vilkår som den tidligere hest - vil i længden give de samme resultater. Men
tager hesten og forbedre dens vilkår, så kan den yde mere og i længere tid.
Nogle gange er det virkelig så simpelt/logisk.

mange hilsner