---

Hej
Vil høre om nogen kan hjælpe med et råd til hvordan man kommer videre efter
en skilsmisse. Jeg blev smidt ud (sammen med vores børn) efter 13 års
ægteskab. Det værste er at jeg ikke kan glemme ham. Jeg har stadig føelser
for ham og det gør ondt bare jeg møder ham. Det er nu fem måneder siden at
vi flyttede og jeg er stadig knust.Har totalt mistet lysten til livet.
Kæmper hver dag for at være en glad mor for mine børn.
Forstår ikke rigtig mig selv, for han behandlede mig ikke godt.Men der går
ikke en dag uden jeg tænker på ham.
Er der mon andre der har prøvet det samme, og hvordan kom i videre.
Kærlig hilsen
Helle

---

"Helle" <hk.n@nakskovnet.dk> skrev i en meddelelse
news:1e8b6$420cee12$3e3d84bc$7796@nf4.news-service.com...
> Hej
> Vil høre om nogen kan hjælpe med et råd til hvordan man kommer videre
> efter
> en skilsmisse. Jeg blev smidt ud (sammen med vores børn) efter 13 års
> ægteskab. Det værste er at jeg ikke kan glemme ham. Jeg har stadig
> følelser
> for ham og det gør ondt bare jeg møder ham. Det er nu fem måneder siden at
> vi flyttede og jeg er stadig knust.Har totalt mistet lysten til livet.
> Kæmper hver dag for at være en glad mor for mine børn.
> Forstår ikke rigtig mig selv, for han behandlede mig ikke godt.Men der går
> ikke en dag uden jeg tænker på ham.
> Er der mon andre der har prøvet det samme, og hvordan kom i videre.
> Kærlig hilsen
> Helle
>
>

Det hele er bare tanker prøv dette:

http://www.thework.com/doTheWork/world/denmark.html

Mvh
Søren

---

I news:1e8b6$420cee12$3e3d84bc$7796@nf4.news-service.com <Helle>
<hk.n@nakskovnet.dk> skrev:

> Hej
> Vil høre om nogen kan hjælpe med et råd til hvordan man kommer videre
> efter en skilsmisse. Jeg blev smidt ud (sammen med vores børn) efter
> 13 års ægteskab.

Hej Helle
Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Min kone flyttede for snart 4 år
siden erfter 28 års samvær.

>Det værste er at jeg ikke kan glemme ham. Jeg har
> stadig føelser for ham og det gør ondt bare jeg møder ham.

Selvfølgelig kan du ikke glemme ham. 13 års samvær er ikke noget man
'bare glemmer'. Han vil altid være en del af dit liv på godt og ondt.
Børnene, familie og fælles venner vil medføre at i også i fremtiden vil
møde hinanden og have en hvis kontakt. I er nødt til at finde en måde at
håndtere det på uden at det gør for ondt.

I en skilsmisse der ikke er sket i enighed, er det altid sværest at være
den efterladte part. Man føler sig forladt, svigtet og efterladt. Man
har ikke kun mistet sin partner, men også sin bedste ven, og lige netop
nu har du brug for en rigtig god ven at at snakke med for at finde ud
af, hvad der er sket og hvorfor. En man kan tale følelser med, for det
hele handler om følelser. 'Sund fornuft' kan man ikke bruge til meget i
din situation. Fornuften kan hjælpe med at få hverdagen til at hænge
sammen, men følelserne er uden for fornuftens rækkevidde. Her hjælper
kun tid og bearbejdning.

Du har sikkert mange gange hørt vendingen: "Find dig en ny, der er et
helt landfuld". Det er sikkert velment, og måske også sandt, men man
glemmer, at for at finde 'plads' til en ny skal man rent følelsesmæssigt
være 'færdig med det gamle'. Man føler sig såret og svigtet og er bange
for at binde sig igen af frygt for et nyt svigt.

>Det er nu fem måneder siden at vi flyttede og jeg er stadig knust.

Jeg må desværre forberede dig på, at det godt kan tage lang tid før man
får det hele på plads og sorgen og savnet bliver til minder. Mennesker i
min omgangskreds siger 4-5 år. Det passer meget godt med min egen
oplevelse. Det er først nu, næsten 4 år senere, at jeg er ved at have
styr på mine følelser omkring bruddet.

>Har totalt mistet lysten til livet. Kæmper hver dag for at være en
glad mor for
> mine børn.

Du er inde i en negativ spiral. Så længe du ser hver dag som en 'kamp'
for at overleve, vil du kun få øje på dine 'nederlag', og glemmer
fuldstændig dine sejre. I stedet for at tænke på hvad der ikke lykkedes,
ligger der en masse energi gemt i at tænke på hvad der gik godt....
Det lyder måske banalt, men det gør det ikke mindre sandt :)

> Forstår ikke rigtig mig selv, for han behandlede mig ikke godt.Men
> der går ikke en dag uden jeg tænker på ham.

Det kan jeg godt forstå. Du kigger på dig selv og brudet med 'fornuftens
briller'. Det handler ikke om fornuft, det handler om følelser. Følelser
er ikke underkastet fornuftens strenge rammer, de har deres eget
'fornuftstridige' liv. Heldigvis, det er jo det der gør os til mennesker
:)

> Er der mon andre der har prøvet det samme, og hvordan kom i videre.

Jeg kan prøve at beskrive hvad jeg har gjort:

Det største problem er tankerne. Hvad har jeg gjort? Hvorfor gik det
galt? Kunne jeg havde gjort noget anderledes? Er det min egen skyld?
o.s.v.
Jeg førte dagbog på min PC. Skrev mine tanker ned som de var her og nu.
Uden at skele til stavning, formulering og fornuft. Prøvede at beskrive
hvad jeg følte og tænkte på. Det hjalp at 'komme af med det' og har
hjulpet mig senere fordi jeg, ved at kigge tilbage, kunne se at jeg var
kommet videre.

Det næste var at få styr på min hverdag. Udnytte de gode perioder til at
få styr på alle de praktiske ting. Økonomi, bolig, indkøb, madlavning,
rengøring o.s.v. Alle de praktiske ting som gør at hverdagen hænger
sammen. Prøve at få de praktiske ting til at gå fra 'vi' til 'jeg' til
at fungere.

Det næste problem er det sociale liv. Man efterlader familie og venner i
et forfærdeligt dilemma. Hvem skal vi invitere med til festen? A eller
B, eller kan vi invitere dem begge?

Det er min erfaring, at det er vigtigt at holde fast i sit sociale
netværk. Når man har det skidt er det vigtigt med gode venner og
familie. På den anden side er det også vigtigt at melde ud, hvilke
situationer man i øjeblikket er i stand til at håndtere. Valget skal
ikke være vennernes, det skal være ens eget.

Det sidste jeg vil sige, er at det er vigtigt at du finder en du kan
tale følelser med. En hvor du kan åbne op for dine inderste tanker. Det
kan være svært, fordi det skal være en der ikke er 'part i sagen' og
samtidig være en man stoler meget på. Jeg håber at du kan finde en
sådan.

Til efter tanke:
Hvis du tænker rigtigt efter og mærker rigtigt efter i dit inderste:
Er den person der forlod dig stadig den samme person som du forelskede
dig i?


> Kærlig hilsen
> Helle

Mange tanker, Carsten.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> skrev i en meddelelse
news:420df3e1$0$48720$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> I news:1e8b6$420cee12$3e3d84bc$7796@nf4.news-service.com <Helle>
> <hk.n@nakskovnet.dk> skrev:
>
> > Hej
> > Vil høre om nogen kan hjælpe med et råd til hvordan man kommer videre
> > efter en skilsmisse. Jeg blev smidt ud (sammen med vores børn) efter
> > 13 års ægteskab.
>
> Hej Helle
> Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Min kone flyttede for snart 4 år
> siden erfter 28 års samvær.
>
> >Det værste er at jeg ikke kan glemme ham. Jeg har
> > stadig føelser for ham og det gør ondt bare jeg møder ham.
>
> Selvfølgelig kan du ikke glemme ham. 13 års samvær er ikke noget man
> 'bare glemmer'. Han vil altid være en del af dit liv på godt og ondt.
> Børnene, familie og fælles venner vil medføre at i også i fremtiden vil
> møde hinanden og have en hvis kontakt. I er nødt til at finde en måde at
> håndtere det på uden at det gør for ondt.
>
> I en skilsmisse der ikke er sket i enighed, er det altid sværest at være
> den efterladte part. Man føler sig forladt, svigtet og efterladt. Man
> har ikke kun mistet sin partner, men også sin bedste ven, og lige netop
> nu har du brug for en rigtig god ven at at snakke med for at finde ud
> af, hvad der er sket og hvorfor. En man kan tale følelser med, for det
> hele handler om følelser. 'Sund fornuft' kan man ikke bruge til meget i
> din situation. Fornuften kan hjælpe med at få hverdagen til at hænge
> sammen, men følelserne er uden for fornuftens rækkevidde. Her hjælper
> kun tid og bearbejdning.
>
> Du har sikkert mange gange hørt vendingen: "Find dig en ny, der er et
> helt landfuld". Det er sikkert velment, og måske også sandt, men man
> glemmer, at for at finde 'plads' til en ny skal man rent følelsesmæssigt
> være 'færdig med det gamle'. Man føler sig såret og svigtet og er bange
> for at binde sig igen af frygt for et nyt svigt.
>
> >Det er nu fem måneder siden at vi flyttede og jeg er stadig knust.
>
> Jeg må desværre forberede dig på, at det godt kan tage lang tid før man
> får det hele på plads og sorgen og savnet bliver til minder. Mennesker i
> min omgangskreds siger 4-5 år. Det passer meget godt med min egen
> oplevelse. Det er først nu, næsten 4 år senere, at jeg er ved at have
> styr på mine følelser omkring bruddet.
>
> >Har totalt mistet lysten til livet. Kæmper hver dag for at være en
> glad mor for
> > mine børn.
>
> Du er inde i en negativ spiral. Så længe du ser hver dag som en 'kamp'
> for at overleve, vil du kun få øje på dine 'nederlag', og glemmer
> fuldstændig dine sejre. I stedet for at tænke på hvad der ikke lykkedes,
> ligger der en masse energi gemt i at tænke på hvad der gik godt....
> Det lyder måske banalt, men det gør det ikke mindre sandt :)
>
> > Forstår ikke rigtig mig selv, for han behandlede mig ikke godt.Men
> > der går ikke en dag uden jeg tænker på ham.
>
> Det kan jeg godt forstå. Du kigger på dig selv og brudet med 'fornuftens
> briller'. Det handler ikke om fornuft, det handler om følelser. Følelser
> er ikke underkastet fornuftens strenge rammer, de har deres eget
> 'fornuftstridige' liv. Heldigvis, det er jo det der gør os til mennesker
> :)
>
> > Er der mon andre der har prøvet det samme, og hvordan kom i videre.
>
> Jeg kan prøve at beskrive hvad jeg har gjort:
>
> Det største problem er tankerne. Hvad har jeg gjort? Hvorfor gik det
> galt? Kunne jeg havde gjort noget anderledes? Er det min egen skyld?
> o.s.v.
> Jeg førte dagbog på min PC. Skrev mine tanker ned som de var her og nu.
> Uden at skele til stavning, formulering og fornuft. Prøvede at beskrive
> hvad jeg følte og tænkte på. Det hjalp at 'komme af med det' og har
> hjulpet mig senere fordi jeg, ved at kigge tilbage, kunne se at jeg var
> kommet videre.
>
> Det næste var at få styr på min hverdag. Udnytte de gode perioder til at
> få styr på alle de praktiske ting. Økonomi, bolig, indkøb, madlavning,
> rengøring o.s.v. Alle de praktiske ting som gør at hverdagen hænger
> sammen. Prøve at få de praktiske ting til at gå fra 'vi' til 'jeg' til
> at fungere.
>
> Det næste problem er det sociale liv. Man efterlader familie og venner i
> et forfærdeligt dilemma. Hvem skal vi invitere med til festen? A eller
> B, eller kan vi invitere dem begge?
>
> Det er min erfaring, at det er vigtigt at holde fast i sit sociale
> netværk. Når man har det skidt er det vigtigt med gode venner og
> familie. På den anden side er det også vigtigt at melde ud, hvilke
> situationer man i øjeblikket er i stand til at håndtere. Valget skal
> ikke være vennernes, det skal være ens eget.
>
> Det sidste jeg vil sige, er at det er vigtigt at du finder en du kan
> tale følelser med. En hvor du kan åbne op for dine inderste tanker. Det
> kan være svært, fordi det skal være en der ikke er 'part i sagen' og
> samtidig være en man stoler meget på. Jeg håber at du kan finde en
> sådan.
>
> Til efter tanke:
> Hvis du tænker rigtigt efter og mærker rigtigt efter i dit inderste:
> Er den person der forlod dig stadig den samme person som du forelskede
> dig i?
>
>
> > Kærlig hilsen
> > Helle
>
> Mange tanker, Carsten.
>
> --
> Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
> mødes med en gunstig lejlighed....
>
> Vil lige takke for det flotte svar. Og ved jo godt at du har ret i det du
skriver. Føler nok at jeg er kørt fast og der er da dage hvor jeg tvivler på
at det blir bedere. Du har ret i at fornuft ikke hjælper.
Endnu tusind tak for dit svar.
Kærlig hilsen
Helle

dejligt at du er kommet videre.

---

I news:80f87$420e016f$3e3d84bc$3693@nf4.news-service.com <Helle>
<hk.n@nakskovnet.dk> skrev:

> Føler nok at jeg er kørt fast og der er da dage hvor jeg
> tvivler på at det blir bedere.

Hvis du synes det er helt umuligt, vil jeg foreslå at du får en snak med
din læge.
Hvis man er meget nedtrykt i lang tid, sker der noget kemisk i jernen,
og man resikerer at løbe panden ind i en depression. Det kan lægen
hjælpe dig med at forhindre.

Jeg ved godt at man ikke kan tage piller fordi man har 'ondt i livet',
men den rette medicin/behandling kan hjælpe med at få det nødvendige
overskud til at takle sine problemer.

>Du har ret i at fornuft ikke hjælper.
> Endnu tusind tak for dit svar.

Velbekomme :)
Du er velkommen til at skrive direkte, hvis du har lyst.
Bare erstat .invalid med .dk i min mailadresse.
>
> dejligt at du er kommet videre.

Jeg er videre, ja, men langt fra færdig.

Du kommer også videre. Måske med nogle ar på sjælen, men videre kommer
du. Det tager nogen tid og det gælder om at holde sammen på stumperne
undervejs ;)

Som en klog mand engang sagde:
"Hvis man overlever, kommer man styrket ud på den anden side".

Du må have al mulig medvind i tiden der kommer, jeg ved at du har brug
for det.

Carsten

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

Helle wrote:

>> Vil lige takke for det flotte svar. Og ved jo godt at du har ret i
>> det du
> skriver. Føler nok at jeg er kørt fast og der er da dage hvor jeg
> tvivler på at det blir bedere. Du har ret i at fornuft ikke hjælper.
> Endnu tusind tak for dit svar.
> Kærlig hilsen
> Helle

hej Helle...

lige et godt råd til dig, noget som vil lette læsevenligheden af dine indlæg
betydeligt....
er du ikke sød at slette alt det i indlægget du svarer på, som du ikke
direkte kommenterer? det er ret irriterende at skulle scrolle et
laaaaaaaaaaaaangt indlæg igennem for at komme ned til dit svar, der måske
som her kun er 5-6 linier......
spild af båndbredde, og indimellem en risiko, for mange il overveje at
springe den type indlæg over, i den tro at der ikke står noget....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Hej Helle.

Nogen siger skilsmisse kan sidestilles med dødsfald, jeg troede
ikke på det inden jeg selv prøvede en skilsmisse.

Min kone fandt en anden og rejste uden jeg vidste noget. Jeg var
gift i 25 år.

Der går lang tid inden man finder sig selv, men mit råd er glem
ham og kom vidre, det er kun dig selv der kan hjælpe dig, for mig
hjalp det meget at tale med andre mennesker.

Det er svært meget svært at blive kasseret og starte en ny
tilværlese men du kommer over det. For mig gik der de første 6
måneder med blandet føelser gråd og ligegyldighed en tom
fornemmelse, men efter 1 ½ år syntes jeg det kunne være nok og gik
på nettet og fandt den sødeste kone og jeg er nu kommet vidre.

Nyd dine børn de har brug for dig, det er din grund til at komme
vidre og også for din egen skyld.

God vind fremover.
Karsten.





Helle <hk.n@nakskovnet.dk> skrev:
>Hej
>Vil høre om nogen kan hjælpe med et
>råd til hvordan man kommer videre efter
>en skilsmisse. Jeg blev smidt ud
>(sammen med vores børn) efter 13 års
>ægteskab. Det værste er at jeg ikke
>kan glemme ham. Jeg har stadig føelser
>for ham og det gør ondt bare jeg
>møder ham. Det er nu fem måneder siden at
>vi flyttede og jeg er stadig
>knust.Har totalt mistet lysten til livet.
>Kæmper hver dag for at være en glad
>mor for mine børn.
>Forstår ikke rigtig mig selv, for han
>behandlede mig ikke godt.Men der går
>ikke en dag uden jeg tænker på ham.
>Er der mon andre der har prøvet det
>samme, og hvordan kom i videre.
>Kærlig hilsen
>Helle

--
Karsten.

---

Hvad fik dig ovenpå - jeg har har prøvet at være optimist - de sidste 15
mdr. men??


Hilsen Jeppe

---

"Jeppe" <jepski@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:422f40d4$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvad fik dig ovenpå - jeg har har prøvet at være optimist - de sidste 15
> mdr. men??
>
>
> Hilsen Jeppe
>
Hej Jeppe
>Jeg må sige at jeg langt fra er oven på endnu, men der bliver flere og
flere gode dage. Jeg kan stadig ha dage hvor jeg er totalt knust, og mister
troen på at jeg kommer videre. Jeg har et meget dårligt forhold til min ex i
dag og det tror jeg ikke gør sagen bedere.
Er begyndt at sige til mig selv at han ikke "fortjener" en familie. Det jag
kan mærke der hjælper mig e´r at snakke om det med andre. Det der holder mig
oppe er mine børn. Har sat mig for at de ikke skal lide under vores
skilsmisse mere.
Jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe dig mere, 15 måneder er lang tid at ha
det skidt.
MVH Helle

---

Helle <hk.n@nakskovnet.dk> skrev:
>Hej
>Vil høre om nogen kan hjælpe med et
>råd til hvordan man kommer videre efter
>en skilsmisse. Jeg blev smidt ud
>(sammen med vores børn) efter 13 års
>ægteskab. Det værste er at jeg ikke
>kan glemme ham. Jeg har stadig føelser
>for ham og det gør ondt bare jeg
>møder ham. Det er nu fem måneder siden at
>vi flyttede og jeg er stadig
>knust.Har totalt mistet lysten til livet.
>Kæmper hver dag for at være en glad
>mor for mine børn.
>Forstår ikke rigtig mig selv, for han
>behandlede mig ikke godt.Men der går
>ikke en dag uden jeg tænker på ham.
>Er der mon andre der har prøvet det
>samme, og hvordan kom i videre.
>Kærlig hilsen
>Helle

---

Helle <hk.n@nakskovnet.dk> skrev:
>Hej
>Vil høre om nogen kan hjælpe med et
>råd til hvordan man kommer videre efter
>en skilsmisse. Jeg blev smidt ud
>(sammen med vores børn) efter 13 års
>ægteskab. Det værste er at jeg ikke
>kan glemme ham. Jeg har stadig føelser
>for ham og det gør ondt bare jeg
>møder ham. Det er nu fem måneder siden at
>vi flyttede og jeg er stadig
>knust.Har totalt mistet lysten til livet.
>Kæmper hver dag for at være en glad
>mor for mine børn.
>Forstår ikke rigtig mig selv, for han
>behandlede mig ikke godt.Men der går
>ikke en dag uden jeg tænker på ham.
>Er der mon andre der har prøvet det
>samme, og hvordan kom i videre.
>Kærlig hilsen
>Helle

Hej Helle.
Jeg prøvede det efter 27 år, han fandt en anden. Det er nu godt et
år siden. Jeg har tre børn 17,23,26 år.
Han ville først flytte over til hende i Kbh, jeg bor i Jylland,
men ombestemte sig og købte hus i den by hvor jeg også bor.
Jeg troede også livet skulle gå helt i stå, havde svært ved at
acceptere at han var gået, han havde også behandlet mig utroligt
dårligt.Der var ikke noget ved nogen ting, meningsløst.I starten
var jeg usigelig ked af det, græd meget og det varede også mere
end de 5 måneder du er nået til. Jeg er stadig meget ked af at det
skulle ske, og sådan er vi vel hvis vi har haft et godt liv med
den partner der har forladt os.Nu er jeg nået dertil, at jeg er
meget vred på ham, kan ikke tåle synet af ham, ser ham faktisk
ikke, men bliver alligevel ked af at han er her engang imellem,
tager del i netværket og gamle venner eller vore fælles børn er
sammen med ham. Alt det bider jeg i mig, selvom jeg ikke ønsker
ham noget godt.Jeg har mange gode venner, en god arbejdsplads og
familie der støttede og hjalp mig. Jeg har snakket meget med dem,
jeg har og går stadig til psykolog. I starten havde jeg min
forsikring ( 10 gange) der betalte nu betaler jeg selv. Jeg
prøvede selvhjælpsgrupper, men da det var over sommerferien var
der ikke tilslutning ( det er gratis). Tiden gør noget, men har du
råd, så kan jeg godt anbefale en psy, for det er en krise der er
svær at håndtere selv, hvis du ikke har nogen at læsse af på.
Jeg håber du kan komme viderer med dit liv Helle, men det er en
sejg kamp.
Inger

---

I news:11110683520.541338050757609@dtext.news.tele.dk <Inger Lildholdt
(slet LUBN5)> <i.lildholdt@LUBN5mail.dk> skrev:

> Helle <hk.n@nakskovnet.dk> skrev:
>> Hej
>> Vil høre om nogen kan hjælpe med et
>> råd til hvordan man kommer videre efter
>> en skilsmisse.
>> Helle
>
> Hej Helle.
> Jeg prøvede det efter 27 år, han fandt en anden. Det er nu godt et
> år siden. Jeg har tre børn 17,23,26 år.

Til Inger og Helle
Se mit indlæg til Jeppe i tråden ovenfor:
News:4236fb93$0$653$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Jeg håber du kan komme viderer med dit liv Helle, men det er en
> sejg kamp.
> Inger

Du har ret. Kampen er sej og langvarig. Den er meget svær at klare
alene, og hvis man ikke har meget nære venner, der kan hjælpe med
bearbejdningen af de følelser man sidder tilbage med, er det en rigtig
god ide at få hjælp ude fra.

Situationen med fælles venner/familie og voksne børn er jeg også blevet
konfronteret med.
Det er vigtigt at huske, at fælles familie og venner bliver efterladt i
et dilemma: Hvem skal vi invitere med til festen? A eller B? Man kan
ikke være bekendt at stille fælles venner overfor et sådant valg. Vi har
løst det ved at begge parter bliver inviteret, og det så er op til 'de
skilte' at vurdere om de begge vil komme. Det fungerer fint :)

Mange tanker og god vind,

Carsten
--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....