---

Hej med jer!

Jeg tror denne gruppe er den mest relevante, ellers ret mig venligst.

Er der nogen af jer der har prøvet at snakke med en parterapeut?
Lidt historie
Vi skal ud og snakke med hende på fredag på baggrund af en situation jeg har
bragt os i. Det er en længere historie (det er det jo som regel...), men i
starten af november slog jeg op med min samlever gennem næsten 3 år. Der har
ikke været tale om utroskab mellem os på noget tidspunkt, men der var mange
ting der brændte sammen for mig og den "nemmeste" løsning den dag var at
sige stop.
- Lige bortset fra at jeg fortrød i samme øjeblik jeg havde sagt det... Jeg
sagde det til hende, og hun blev selvfølgelig ikke mindre forvirret af det.
Situationen er i dag, at hun er flyttet til nabobyen, og jeg fortryder
stadig noget så inderligt.
Hun ved det godt, og jeg har været nede hos hende med en hel masse røde
roser og det hele og har prøvet på at overbevise hende om min vilje til at
blive bedre til at snakke om de problemer der opstår, men hun er
selvfølgelig meget såret og meget meget bange for at jeg kan finde på at
sige sådannoget igen - forståeligt nok...

Vi har snakket meget og rigtig godt siden nytår og også overnattet hos
hinanden flere gange, været i biografen, i IKEA og gået ture i gågaden -
hånd i hånd. Jeg håber og tror vi er på rette vej. Hun vil gerne have at vi
snakker med en uvildig og helst professionel person, for hun mener at jeg
har nogle problemer jeg skal arbejde meget med - hvilket hun sikkert har ret
i. Det har vi begge to er vi enige om. Og bortset fra det holder mine venner
og min familie med mig og omvendt. Mine siger "det skal nok gå iorden" og
hendes siger, "lad være med at gå tilbage". Meget groft sagt. Og det er jo
ikke særlig uvildigt, vel...?

Men hvordan foregår sådan en "session" hos en parterapeut? Jeg er
selvfølgelig meget spændt og går ind til det med åbent sind. Jeg forventer
at hun vil stille os en hel masse spørgsmål, bl.a. nogle, som jeg
overhovedet ikke regner med. Hun ved vel hvad hun skal spørge om for at
afdække de konkrete problemer der har været - og sikkert vil dukke op igen
hvis vi finder sammen igen.
Vi er ikke blevet bedt om at forberede os så meget, kun at vi hver især skal
skrive op hvad vi gerne vil snakke om. Det er jo ikke sikkert det er det
samme...

Jeg er meget spændt og tror på at vi kan udvikle os i den rigtigt retning.

Håber på lidt input.

--
Hilsen Jakob

---

Jakob skrev:
> Men hvordan foregår sådan en "session" hos en parterapeut? Jeg er
> selvfølgelig meget spændt og går ind til det med åbent sind. Jeg forventer
> at hun vil stille os en hel masse spørgsmål, bl.a. nogle, som jeg
> overhovedet ikke regner med. Hun ved vel hvad hun skal spørge om for at
> afdække de konkrete problemer der har været - og sikkert vil dukke op igen
> hvis vi finder sammen igen.
> Vi er ikke blevet bedt om at forberede os så meget, kun at vi hver især
skal
> skrive op hvad vi gerne vil snakke om. Det er jo ikke sikkert det er det
> samme...
>
> Jeg er meget spændt og tror på at vi kan udvikle os i den rigtigt retning.
>
> Håber på lidt input.

Der er gode og dårlige parterapeuter, men alt i alt, handler det om at få
belyst nogle ting, som ellers har været svære enten at tale om, eller blot
ikke set. Det vigtigste er at være åben under hele forløbet. Udfaldet kan
være at I enten bliver sammen, eller fredeligt, men afklaret går fra
hinanden. Uanset hvad, så held og lykke med jeres fremtid.

Hvad var det for en 'situation' som du havde bragt jer i?

--
Peter Holmgren
"May all beings be blessed with happiness..."

---

> Det vigtigste er at være åben under hele forløbet.

Klart.

> Udfaldet kan være at I enten bliver sammen, eller fredeligt, men afklaret
> går fra
> hinanden.

Ja, og så er det nok også det bedste, selvom det er så svært.

> Hvad var det for en 'situation' som du havde bragt jer i?

Jamen det var såmend bare, at det hele brændte sammen for mig (alt det jeg
ikke havde fået snakket ud om). Jeg syntes bl.a. ikke rigtig vi kom videre.
Mit store ønske er et hus hvor jeg kan gå og rode med ting og hvor vi kan
komme udenfor i en have uden først at skulle planlægge at køre et sted hen.
Og så måske den lidt gammeldags tanke om at få de rigtige rammer til en
familie. Nå, men har indtil nu ikke kunnet blive enige om det rigtige hus.
Vi har kigget på mange og det sidste havde vi faktisk sagt ja til, men den
dag ejendomsmægleren ringede og sagde at slutsedlen var klar til underskrift
bakkede jeg altså ud. Hun blev selvfølgelig tenmelig chockeret, men det
viste sig senere, at hun faktisk slet ikke var så vild med huset, men hun
turde ikke sige nej en gang til. Så i bund og grund var det jo godt vi ikke
fik huset, men det kostede altså forholdet - i første omgang ihvertfald...
Så der er en del ting vi skal (!) have snakket igennem! Meget har vi snakket
om, men en terapeut vil sikkert kunne bringe andre ting frem i lyset (håber
jeg). Og enten bliver vi enige eller ikke, det må jo vise sig. Hun er
ihvertfald rystet over, at jeg lod det komme så langt med det hus, inden jeg
sagde noget, og jeg er chockeret over at hun var villig til at gå med til at
købe et hus hun slet ikke ville have. Det skal man sg* ikke! Uanset hvad.

Så for at komme tilbage til dit spørgsmål, så har vi jo egentlig begge bragt
os i den situation.
Det var vist den korte udgave....

--
Hilsen Jakob :-|

---

Jakob wrote:

> ...bakkede jeg altså ud. Hun blev selvfølgelig tenmelig chockeret, men det
> viste sig senere, at hun faktisk slet ikke var så vild med huset, men hun
> turde ikke sige nej en gang til. Så i bund og grund var det jo godt vi ikke
> fik huset, ...

> ...Hun er
> ihvertfald rystet over, at jeg lod det komme så langt med det hus, inden jeg
> sagde noget, og jeg er chockeret over at hun var villig til at gå med til at
> købe et hus hun slet ikke ville have.

Sig mig engang, hvordan kommunikerer I to egentlig sammen?

Er det noget med at sukke dybt mens I ser hinanden i øjnene?

Det bliver man desværre ikke særlig meget klogere af, så måske I bare
skulle sige tingene som de er, uden at tænke på hvad den anden vil, og
man skulle jo nødig, og al det ståhej...

Forresten, sådan cirka hvor gamle er I og hvor længe har I kendt hinanden?

--
M.v.h.

Paul

~~~~~
Få Firefox: http://www.spreadfirefox.com/?q=affiliates&id=41526&t=1
Få Thunderbird: http://www.spreadfirefox.com/?q=affiliates&id=41526&t=183

---

Paul wrote:
> Jakob wrote:
>
>> ...bakkede jeg altså ud. Hun blev selvfølgelig tenmelig chockeret, men
>> det viste sig senere, at hun faktisk slet ikke var så vild med huset,
>> men hun turde ikke sige nej en gang til. Så i bund og grund var det jo
>> godt vi ikke fik huset, ...
>
>
>> ...Hun er ihvertfald rystet over, at jeg lod det komme så langt med
>> det hus, inden jeg sagde noget, og jeg er chockeret over at hun var
>> villig til at gå med til at købe et hus hun slet ikke ville have.
>
>
> Sig mig engang, hvordan kommunikerer I to egentlig sammen?
>
> Er det noget med at sukke dybt mens I ser hinanden i øjnene?
>
> Det bliver man desværre ikke særlig meget klogere af, så måske I bare
> skulle sige tingene som de er, uden at tænke på hvad den anden vil, og
> man skulle jo nødig, og al det ståhej...
>
> Forresten, sådan cirka hvor gamle er I og hvor længe har I kendt hinanden?

Ja, de lyder godt nok til at være lidt umodne.

---

> Ja, de lyder godt nok til at være lidt umodne.

Konstruktivt... Hvor gammel er du?

--
Hilsen Jakob

---

Jakob wrote:

>>Ja, de lyder godt nok til at være lidt umodne.
>
>
> Konstruktivt... Hvor gammel er du?

Alder og modenhed behøver ikke at høre sammen.

---

> Sig mig engang, hvordan kommunikerer I to egentlig sammen?

Ja, det er jo det der åbenbart er problemet... Det viser det med huset jo
med al tydelighed.
Var bare ikke klar over at det stod så grelt til.
Så jeg håber (og tror på!) at vi kan lære noget af hende vi skal snakke med
på fredag.
For der er jo ingen der siger, at man ike kan lære og blive bedre, vel?
Men måske får man jo en dom der siger at det kan i godt glemme, hvad ved
jeg?

> [...] så måske I bare skulle sige tingene som de er, uden at tænke på hvad
> den anden vil, og man skulle jo nødig, og al det ståhej...

Ja... Se ovenfor.

> Forresten, sådan cirka hvor gamle er I og hvor længe har I kendt hinanden?

Vi er i trediverne, men hvilken betydning har det?

--
Hilsen Jakob

---

"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
news:0kiFd.82791$Vf.3722700@news000.worldonline.dk...
> For der er jo ingen der siger, at man ike kan lære og blive bedre, vel?
> Men måske får man jo en dom der siger at det kan i godt glemme, hvad ved
> jeg?

Jeg tvivler stærkt på at en parterapeut vil give en dom over et forhold.
Tværtimod vil hun lade parret selv finde frem til "dommen". Det er jo det,
det handler om. Man kan sige at terapeuten giver muligheder og redskaber til
at parret får talt sammen.

---

> Jeg tvivler stærkt på at en parterapeut vil give en dom over et forhold.
> Tværtimod vil hun lade parret selv finde frem til "dommen". Det er jo det,
> det handler om. Man kan sige at terapeuten giver muligheder og redskaber
> til
> at parret får talt sammen.

Ja, hun skal vel hjælpe os i den rigtige retning - hvadenten det bliver den
ene eller den anden...
Det er jo kun os selv der kan "dømme".

--
Hilsen Jakob

---

"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> wrote in message
news:DsxFd.82898$Vf.3725598@news000.worldonline.dk...
>> Jeg tvivler stærkt på at en parterapeut vil give en dom over et forhold.
>> Tværtimod vil hun lade parret selv finde frem til "dommen". Det er jo
>> det,
>> det handler om. Man kan sige at terapeuten giver muligheder og redskaber
>> til
>> at parret får talt sammen.
>
> Ja, hun skal vel hjælpe os i den rigtige retning - hvadenten det bliver
> den ene eller den anden...
> Det er jo kun os selv der kan "dømme".
>
Mange par har det med at falde ind i nogle næsten rituelle spil med
hinanden. Det er så parterapeutens opgave dels at gøre opmærksom på disse,
dels at bremse disse rygmarvsreaktioner og dreje samtalen hen i mere
konstruktive retninger.

En god parterapeut er guld værd. Sådan en kan jeg i hvert fald delvis takke
for, at jeg har været stort set lykkeligt gift i 37 år.

Så der er håb for jer

Per V.

---

"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
news:JYgFd.82771$Vf.3721499@news000.worldonline.dk...
> > Det vigtigste er at være åben under hele forløbet.
>
> Klart.
>
> > Udfaldet kan være at I enten bliver sammen, eller fredeligt, men
afklaret
> > går fra
> > hinanden.
>
> Ja, og så er det nok også det bedste, selvom det er så svært.
>
> > Hvad var det for en 'situation' som du havde bragt jer i?
>
> Jamen det var såmend bare, at det hele brændte sammen for mig (alt det jeg
> ikke havde fået snakket ud om). Jeg syntes bl.a. ikke rigtig vi kom
videre.
> Mit store ønske er et hus hvor jeg kan gå og rode med ting og hvor vi kan
> komme udenfor i en have uden først at skulle planlægge at køre et sted
hen.
> Og så måske den lidt gammeldags tanke om at få de rigtige rammer til en
> familie. Nå, men har indtil nu ikke kunnet blive enige om det rigtige hus.
> Vi har kigget på mange og det sidste havde vi faktisk sagt ja til, men den
> dag ejendomsmægleren ringede og sagde at slutsedlen var klar til
underskrift
> bakkede jeg altså ud. Hun blev selvfølgelig tenmelig chockeret, men det
> viste sig senere, at hun faktisk slet ikke var så vild med huset, men hun
> turde ikke sige nej en gang til. Så i bund og grund var det jo godt vi
ikke
> fik huset, men det kostede altså forholdet - i første omgang ihvertfald...
> Så der er en del ting vi skal (!) have snakket igennem! Meget har vi
snakket
> om, men en terapeut vil sikkert kunne bringe andre ting frem i lyset
(håber
> jeg). Og enten bliver vi enige eller ikke, det må jo vise sig. Hun er
> ihvertfald rystet over, at jeg lod det komme så langt med det hus, inden
jeg
> sagde noget, og jeg er chockeret over at hun var villig til at gå med til
at
> købe et hus hun slet ikke ville have. Det skal man sg* ikke! Uanset hvad.
>
> Så for at komme tilbage til dit spørgsmål, så har vi jo egentlig begge
bragt
> os i den situation.
> Det var vist den korte udgave....
>

Det lyder som om hun er ret glad for dig - trods alt. Nu er hun bare blevet
ked af det, men det virker ikke som om hun helt har opgivet dig. Bare lidt
usikker på hvor du står, som du også selv er inde på.

Argh! De drømme og idealer, man har. Man vil det bedste for ens lille
familie eller fremtidige familie. Man har et billede om hvordan det skal
være, osv. Desværre går det aldrig sådan. I princippet kan I bo i det
fedeste lækre drømmehus, men hvis I selv ikke fungerer helt optimalt, vil I
ikke værdsætte det. Der er ihvertfald to aspekter i det, som jeg umiddelbart
kan se. Det første er forventningen og de fremtidige drømme, som bliver nødt
til at blive sluppet. Man får aldrig det drømmebillede man har opstillet,
men man kan få noget bedre, hvis man er lidt fleksibel. Ofte tror man at ens
drømmebillede vil kunne gøre alle tilfredse, men skuffelsen er slem, når det
viser sig, at det slet ikke er sådan. I skal hellere sætte jer ned og sammen
modellere jeres /fælles/ drøm, med mulighed for at drømmen kan ændre farve
og form, som tiden går.

Det andet aspekt er kommunikation. Det virker lidt som om, at der har været
lidt usikkerhed mellem jer. Dette med at finde et hus, er jo en stor ting.
Større end at blive gift. Det er en af de perioder, hvor man gerne vil have
det hele til at falde på plads. Hvordan det enkelte menneske reagerer på en
sådan situation er forskellig. Nogle bliver dominerende, andre trækker sig
helt tilbage og lader andre om alting. Men det er i en sådan situation, hvor
I kan bringe hinanden på banen og åbent støtte hinanden i hinandens ønsker
og beslutninger. Hjælpe hinanden med at give slip på noget, og lade sig nøje
med noget andet. Se på det på denne måde; Hvad vil du helst have? En garage
med værksted, eller din udkårne? Åben kommunikation, uden at bebrejde
hinanden, at I har forskellig smag. Det er jo netop også de forskelligheder,
som I er faldet for hos hinanden. Det er I disse perioder, hvor parforholdet
kan styrkes, fordi man kan vise en velvillighed og tålmodighed overfor
hinanden. Men man kan altid sidde og være bagklog på andres vejne. Jeg tror
dog, at du har taget det rigtige skridt i dit forsøg på at få hende tilbage.
Lad hende vide, at hun selvfølgelig ER 50% af jeres forhold og du er parat
til at give dine 50% af dig til hende. Man skal bevare 50% af sig selv og
opgive resten til sin partner. Dem man giver til sin partner er
velvillighed, tjenester, omtanke, kærlighed, respekt for hendes hobbyer,
etc. De 50% som du beholder er din egen identitet og dine gøremål. Husk på,
at det menneske du forelskede dig i, ikke behøver at blive lavet om på, for
gør du det, skaber du et menneske, som du ikke kan genkende, som den du
engang var så glad for. Alt dette ved du vel i forvejen, du virker som en
fyr med hovedet skruet rigtigt på, men alligevel...

Jeg tror faktisk at denne lille situation er ret sund for jeres fremtidige
parforhold, som jeg håber kommer til at holde mange mange år frem i tiden.


--
Peter Holmgren
"May all beings be blessed with happiness..."

---

Tak for dit positive og konstruktive svar.

> Det lyder som om hun er ret glad for dig - trods alt. Nu er hun bare
> blevet
> ked af det, men det virker ikke som om hun helt har opgivet dig. Bare lidt
> usikker på hvor du står, som du også selv er inde på.

Ja, det tror (=håber?) jeg osse...


> Det andet aspekt er kommunikation. Det virker lidt som om, at der har
> været
> lidt usikkerhed mellem jer.

Jeg er opvokset med at sige hvad jeg gerne vil have eller gøre. "Du må sige
hvad det er du vil". Det gør jeg så. Eller siger fra.
Sådan er hun ikke opvokset, så det er lidt svært. Jeg vil gerne have modspil
indimellem, for ellers kører jeg jo bare mit eget løb og drejer forholdet
som det passer mig. Og det er jo ikke sjovt i længden, vel?
Og jeg ville jo heller ikke være glad hvis jeg fik hende til at købe et hus
hun slet ike ville bo i. Selvom det viste hvad hun var villig til at ofre...
(Wow!)


> Jeg tror faktisk at denne lille situation er ret sund for jeres fremtidige
> parforhold, som jeg håber kommer til at holde mange mange år frem i tiden.

Tak! Jeg går også ind i det med optimisme, men jeg er samtidig _meget_
spændt på mødet med hende parterapeuten. Havde aldrig tænkt at jeg skulle få
brug for sådan en, men hvis det kan redde noget er jeg klar...

Som jeg sagde til en bekendt:
"Man må vel have lov til at lave en fejl..."
"- Nej, det må man ikke", sagde hun, "men man kan jo komme til det
alligevel..."


--
Hilsen Jakob

---

Jakob wrote:

nu har jeg ikke svaret på tråden tidligere men en ting slog mig da jeg læste
svaret herunder....

>> Det andet aspekt er kommunikation. Det virker lidt som om, at der har
>> været lidt usikkerhed mellem jer.
>
> Jeg er opvokset med at sige hvad jeg gerne vil have eller gøre. "Du
> må sige hvad det er du vil". Det gør jeg så. Eller siger fra.
> Sådan er hun ikke opvokset, så det er lidt svært. Jeg vil gerne have
> modspil indimellem, for ellers kører jeg jo bare mit eget løb og
> drejer forholdet som det passer mig. Og det er jo ikke sjovt i
> længden, vel?

når jeg læser din beskrivelse af dig selv, undrer det mig ikke at hun blev
usikker da du pludselig trak dig ud af forholdet.... når du siger at du
normalt altid siger hvad det er du vil, og hun er vant til at tage dine
udtalelser for gode varer, så er det en vane der er svær at lægge fra sig,
bare fordi du med det samme kommer i tanken om at du fortryder....
tanken kom jo et sted fra, og selvom du har fortrudt, hvad siger så at du
ikke pludselig føler sådan igen?

når du nu er så dominerende i forholdet (lad nu være med at misforstå ;) )
så må det også være din opgave at være den der giver hende plads.... at give
hende vetoret ved større beslutninger, sådan at hun ikke konstant føler hun
skal gå på kompromis med sine ønsker, kan være en god mulighed..... du
kender dine "begrænsninger" ret godt, og hun har jo tydeligvis brug for mere
tid, før hun af sig selv kan bryde igennem din "vilje", om du vil....
jeg synes det er fint at du erkender hvordan du selv agerer, men så må du
også tage ansvaret for at ændre det.... lige som din kæreste må tage
ansvaret for at tage tråden op....

--
Knus, Sabina
DK Shadowfax
Smukke, sunde og charmerende persere
http://www.dkshadowfax.dk

---

> tanken kom jo et sted fra, og selvom du har fortrudt, hvad siger så at du
> ikke pludselig føler sådan igen?

Det er osse det hun siger. "Hvornår finder han på det igen?", for hun vil
selvfølgelig ikke udsættes for det en gang til.
Og hvis vi ikke får lavet om på nogle ting i vores kommunikation indbyrdes
kan det da osse godt være. Det er jo derfor vi skal have lidt hjælp i den
rigtige retning.
Jeg kan jo ikke udstede nogen garanti, men kun tilkendegive min vilje til at
arbejde med det. Men det skal vi begge to, tror jeg.

> når du nu er så dominerende i forholdet (lad nu være med at misforstå ;) )
> så må det også være din opgave at være den der giver hende plads.... at
> give
> hende vetoret ved større beslutninger, sådan at hun ikke konstant føler
> hun
> skal gå på kompromis med sine ønsker, kan være en god mulighed.....

Enig! Det har jeg absolut slet ikke været god til, og af en eller anden
grund havde jeg kørt mig selv så langt op med det hus, at det fyldte alt for
meget. Men jeg skal love for at jeg er faldet ned på jorden igen...
Jeg skal lære at tøjle min utålmodighed. Det er så svært og jeg skal tage
mig selv i nakken

> jeg synes det er fint at du erkender hvordan du selv agerer, men så må du
> også tage ansvaret for at ændre det.... lige som din kæreste må tage
> ansvaret for at tage tråden op....

Og det er derfor vi tager hen og snakker med hende parterapeuten imorgen
(uh, hvor er jeg spændt...).
Jeg håber virkelig hun er god (vi ved jo slet ikke om kemien passer sammen)
og jeg "glæder" mig til at få løst op for noget af alt det rod.

Ligenu bliver jeg ved med at give mig selv skylden for at vi er havnet hvor
vi er, men jeg har jo bare reageret på situationen. Måske lidt af en
overreaktion, men noget skulle der ske. Det er dén jeg jeg har fortrudt. Jeg
har ikke fortrudt at jeg sagde noget, men jeg kan godt se, at det måske var
lidt drastisk at "smide hende ud". Det bliver man jo ikke klogere af. Jeg
kunne bare ikke overskue det den dag, men jeg kan sg* heller ikke overskue
at undvære hende.... :-|

"Det kan ikke passe at vi ikke kan finde ud af dét, når vi kan finde ud af
så meget andet sammen." Det er ihvertfald min indgangsvinkel.


--
Hilsen Jakob

---

Jakob wrote:
>> tanken kom jo et sted fra, og selvom du har fortrudt, hvad siger så
>> at du ikke pludselig føler sådan igen?
>
> Det er osse det hun siger. "Hvornår finder han på det igen?", for hun
> vil selvfølgelig ikke udsættes for det en gang til.

naturligvis..... det er en helt naturlig reaktion....

> Og hvis vi ikke får lavet om på nogle ting i vores kommunikation
> indbyrdes kan det da osse godt være. Det er jo derfor vi skal have
> lidt hjælp i den rigtige retning.
> Jeg kan jo ikke udstede nogen garanti, men kun tilkendegive min vilje
> til at arbejde med det. Men det skal vi begge to, tror jeg.

naturligvis...

>> når du nu er så dominerende i forholdet (lad nu være med at
>> misforstå ;) ) så må det også være din opgave at være den der giver
>> hende plads.... at give
>> hende vetoret ved større beslutninger, sådan at hun ikke konstant
>> føler hun
>> skal gå på kompromis med sine ønsker, kan være en god mulighed.....
>
> Enig! Det har jeg absolut slet ikke været god til, og af en eller
> anden grund havde jeg kørt mig selv så langt op med det hus, at det
> fyldte alt for meget. Men jeg skal love for at jeg er faldet ned på
> jorden igen...
> Jeg skal lære at tøjle min utålmodighed. Det er så svært og jeg skal
> tage mig selv i nakken

hus og hjem er da fint nok, men måske skulle du få afklaret hvorfor hun
tøver... om det skyldes at hun bare ikke kunne lide det hus, eller om det
skyldes noget helt andet.... det kan jo være mange årsager, og måske det var
en ide at lave te forsøg der siger noget i retningen af at i lejer et hus en
periode og ser om det er noget for jer...

>> jeg synes det er fint at du erkender hvordan du selv agerer, men så
>> må du også tage ansvaret for at ændre det.... lige som din kæreste
>> må tage ansvaret for at tage tråden op....
>
> Og det er derfor vi tager hen og snakker med hende parterapeuten
> imorgen (uh, hvor er jeg spændt...).
> Jeg håber virkelig hun er god (vi ved jo slet ikke om kemien passer
> sammen) og jeg "glæder" mig til at få løst op for noget af alt det
> rod.

har i prøvet at sætte ord på nogle af de ting i gerne vil have bearbejdet,
hverisær og som par?

> Ligenu bliver jeg ved med at give mig selv skylden for at vi er
> havnet hvor vi er, men jeg har jo bare reageret på situationen. Måske
> lidt af en overreaktion, men noget skulle der ske. Det er dén jeg jeg
> har fortrudt. Jeg har ikke fortrudt at jeg sagde noget, men jeg kan
> godt se, at det måske var lidt drastisk at "smide hende ud". Det
> bliver man jo ikke klogere af. Jeg kunne bare ikke overskue det den
> dag, men jeg kan sg* heller ikke overskue at undvære hende.... :-|
>
> "Det kan ikke passe at vi ikke kan finde ud af dét, når vi kan finde
> ud af så meget andet sammen." Det er ihvertfald min indgangsvinkel.

er også den bedste måde at håndtere det på.... men kommunikation er alfa og
omega.... i er nødt til at kunne snakke sammen....

--
Knus, Sabina
DK Shadowfax
Smukke, sunde og charmerende persere
http://www.dkshadowfax.dk

---

> har i prøvet at sætte ord på nogle af de ting i gerne vil have bearbejdet,
> hverisær og som par?

Det er vist det vi skulle skrive op til vores første møde med parterapeuten
imorgen.

> ... men kommunikation er alfa og
> omega.... i er nødt til at kunne snakke sammen....

Ja! Helt enig. Det troede jeg vi kunne, men det var nok ikke det bedste
alligevel.
Hvor er det nemt at være klog bagefter...

--
Hilsen Jakob

---

On Thu, 13 Jan 2005 00:41:51 +0100, "Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk>
wrote:

>Jeg er opvokset med at sige hvad jeg gerne vil have eller gøre. "Du må sige
>hvad det er du vil". Det gør jeg så. Eller siger fra.
>Sådan er hun ikke opvokset, så det er lidt svært. Jeg vil gerne have modspil
>indimellem, for ellers kører jeg jo bare mit eget løb og drejer forholdet
>som det passer mig. Og det er jo ikke sjovt i længden, vel?
>Og jeg ville jo heller ikke være glad hvis jeg fik hende til at købe et hus
>hun slet ike ville bo i. Selvom det viste hvad hun var villig til at ofre...
>(Wow!)

Øj hvor kan jeg genkende mig selv i dig og hende i min kæreste. Men
det er meget svært at finde ud af hvad det rigtige er at gøre... For
samtidig skal man jo respektere den andens grænser, men det er svært,
når der bare ikke sker så meget...
Vi bor ikke sammen (det gø I så heller ikke nu), men vi har kendt
hinanden i 1 1/2 år og vi bor 120 km fra hinanden. Han har altid været
alene (han er 38 år) og bor i samme blok, hvor han er vokset op. Han
tør ikke tage chancer. Jeg derimod er parat til at flytte sammen. Til
at satse på det her forhold. Eller den anden løsning kan være at gøre
det forbi. Vi har snakket meget om det og han er ikke klar til at
flytte sammen med mig. Jeg er kørt helt ned psykisk på det og jeg har
mange sygedage fra mit arbejde

>Tak! Jeg går også ind i det med optimisme, men jeg er samtidig _meget_
>spændt på mødet med hende parterapeuten. Havde aldrig tænkt at jeg skulle få
>brug for sådan en, men hvis det kan redde noget er jeg klar...

Jeg ville også meget gerne se sådan en. Hvordan har I fået det i stand
og hvad koster det? Det med pengene er desværre det største problem,
for ingen af os har råd til det

Louise.

---

> Jeg ville også meget gerne se sådan en. Hvordan har I fået det i stand
> og hvad koster det? Det med pengene er desværre det største problem,
> for ingen af os har råd til det

Vi googlede lidt på "parterapi" for at finde ud af hvad det egentlig går ud
på
og så søgte vi osse på De Gule Sider på samme ord for at finde en i
lokalområdet.
Så ringede vi til hende og snakkede om hvad vi skulle gøre osv.

Hende vi fik fat i tager 600 kr. per gang uanset om det varer en eller to
timer, så den økonomiske side skal være i orden inden man går i gang, så i
ikke går i stå midt i det hele fordi i ikke har råd. det har vi heldigvis,
for vi var i fuld gang med at spare op til det hus, men nu bruger vi lidt af
pengene på dette projekt først... :-|

--
Hilsen Jakob

---

"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
news:ravFd.82866$Vf.3725182@news000.worldonline.dk...
> > Jeg ville også meget gerne se sådan en. Hvordan har I fået det i stand
> > og hvad koster det? Det med pengene er desværre det største problem,
> > for ingen af os har råd til det
>
> Vi googlede lidt på "parterapi" for at finde ud af hvad det egentlig går
ud
> på
> og så søgte vi osse på De Gule Sider på samme ord for at finde en i
> lokalområdet.
> Så ringede vi til hende og snakkede om hvad vi skulle gøre osv.
>
> Hende vi fik fat i tager 600 kr. per gang uanset om det varer en eller to
> timer, så den økonomiske side skal være i orden inden man går i gang, så i
> ikke går i stå midt i det hele fordi i ikke har råd. det har vi heldigvis,
> for vi var i fuld gang med at spare op til det hus, men nu bruger vi lidt
af
> pengene på dette projekt først... :-|
>

Ja, ligesom med tandlæger & dyrlæger, ved de godt hvordan de kan blokke folk
mest effektivt.
Jeg håber ikke at det er en af dem, som også reklamerer med
'clairvoyant-healing', 'kanalisering', osv...

--
Peter Holmgren
"May all beings be blessed with happiness..."

---

"Louise" <knuzetozen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bjqcu0df62hkmfgse381nock89jb5m11i5@4ax.com...
> Vi bor ikke sammen (det gø I så heller ikke nu), men vi har kendt
> hinanden i 1 1/2 år og vi bor 120 km fra hinanden. Han har altid været
> alene (han er 38 år) og bor i samme blok, hvor han er vokset op. Han
> tør ikke tage chancer. Jeg derimod er parat til at flytte sammen. Til
> at satse på det her forhold. Eller den anden løsning kan være at gøre
> det forbi. Vi har snakket meget om det og han er ikke klar til at
> flytte sammen med mig. Jeg er kørt helt ned psykisk på det og jeg har
> mange sygedage fra mit arbejde

Æhhm hvis det er tilladt at blande sig så........

En fyr på 38 der stadig bor i nærheden af barndomshjemmet, og ikke tør
flytte sammen med dig !
Det lyder ikke som noget du skal spilde dine gode ungdomsår på, hvis du
spørger mig.
Drop ham - Han er en taber og du kan finde en meget bedre.
Hop videre til den næste - og slip for psykisk nedbrydning og sygedage - Go
for it girl

hilsen Jan

---

Jakob wrote:
[snip]: En historie om hvad der gik galt

> Så for at komme tilbage til dit spørgsmål, så har vi jo egentlig begge bragt
> os i den situation.
> Det var vist den korte udgave....

I ville ikke være det første par i verdenshistorien hvis forhold
forliste pga "pleaser-vilje" og manglende forståelse for kommunikationes
og kompromissets styrker.

For mig lyder det som om I begge forsøger at gøre tingene rigtigt, så
den anden føler at det er godt, uden egentlig at vide om I har ret i
jeres antagelser om den andens ønsker og behov. Det er meget farligt
område at bevæge sig ud i, da det ofte fører til misforståelser og
personlig misfornøjethed.
Hvis du tror at du ved hvad din partner ønsker, vælger du at ofre nogle
af dine egne ønsker for at gøre hende glad. I virkeligheden har hun
måske udtrykt disse ønsker fordi hun vidste at det ville gøre dig glad
osv. Det er hvad jeg kalder "pleaser-vilje".
Desværre kan denne opførsel føre til uoverensstemmelser idet du føler at
hun bør være glad når du har ofret nogle af dine ønsker og hun er
utilfreds og forstår ikke dine forventninger da hun ikke føler at hun
har udtrykt disse ønsker (hvilket hun måske har ret i da du har gættet
dig frem). Ovenstående eksempel kan naturligvis vendes om således at det
er din kæreste der tror at hun kan gætte dine ønsker osv.

I må lære at sige hvad i mener (på en ordentlig måde) ikke gætte jer til
hvad I tror den anden vil høre, der er ingen af jer der er tankelæsere
(heller ikke selv om i måske tror det)

Derefter er det vigtigt at I lærer at et kompromis er en god ting hvis
man er uenig. Ingen mennesker kan få alting som de vil have det, men de
kan få nogle af dem, det er simpelt købmandskab. Noget for noget.

Eks: Hvis min mand insisterede på at få et orange badeværelse, ville det
sandsynligvis koste ham mange forhandlinger og ende med et nyt køkken
oveni, efter min smag. Stillet meget på spidsen
Det gælder også små ting i dagligdagen:"Hvis du laver maden, så putter
jeg ungerne".
Det er ikke så svært, men start med at øve med de små ting først.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:41e6bc13$0$198$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Eks: Hvis min mand insisterede på at få et orange badeværelse, ville
> det sandsynligvis koste ham mange forhandlinger og ende med et nyt
> køkken oveni, efter min smag. Stillet meget på spidsen
> Det gælder også små ting i dagligdagen:"Hvis du laver maden, så putter
> jeg ungerne".

Dit parforhold lyder som helvede på jord. Bruger I også en brevvægt og et
millimetermålebånd, når I sådan handler indbyrdes?

--
-Jens B.

---

Jens Bruun wrote:
> Dit parforhold lyder som helvede på jord. Bruger I også en brevvægt og et
> millimetermålebånd, når I sådan handler indbyrdes?

Jeg skrev vist: "Stillet meget på spidsen", gjorde jeg ikke?

Nej, vi kommer meget fredeligt overens, da vi hver især gør hvad vi kan
for at få tingene til at fungere, men vi laver da tit sådan
småforhandlinger som, hvis du gør dit, så gør jeg dat.
Med større ting ligger forhandlingen i at finde ud af om det nu også er
vigtigere at få en ny printer eller om bilen skal have nye dæk. Eller
finde ud af hvad der skal komme først, tilbygningen til børneværelserne
eller det nye køkken (vi mangler begge dele) og som regel foregår det i
god ro og orden og vi bliver hurtigt enige. Så, nej, vi bruger hverken
brevvægt eller målebånd, men vi forhandler tit.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

On Fri, 14 Jan 2005 14:37:50 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>> Dit parforhold lyder som helvede på jord. Bruger I også en brevvægt og et
>> millimetermålebånd, når I sådan handler indbyrdes?
>
>Jeg skrev vist: "Stillet meget på spidsen", gjorde jeg ikke?
>
>Nej, vi kommer meget fredeligt overens, da vi hver især gør hvad vi kan
>for at få tingene til at fungere, men vi laver da tit sådan
>småforhandlinger som, hvis du gør dit, så gør jeg dat.
>Med større ting ligger forhandlingen i at finde ud af om det nu også er
>vigtigere at få en ny printer eller om bilen skal have nye dæk. Eller
>finde ud af hvad der skal komme først, tilbygningen til børneværelserne
>eller det nye køkken (vi mangler begge dele)

Så må printeren være vigtigere end det nye køkken :)
Nyt køkken kan være hundedyrt.

---

"Andropov" <nospam@andropov.dk> wrote in message
news:7ajfu0huklndrh5dfh0hca0tmimrk1i44g@4ax.com...

>
> Så må printeren være vigtigere end det nye køkken :)
> Nyt køkken kan være hundedyrt.

Hvad ER det med de dér "nye køkkener"? Bliver maden bedre af, at
køkkenskabene får en anden farve eller facon?

Per V.

---

On Fri, 14 Jan 2005 15:23:59 +0100, "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk>
wrote:

>> Så må printeren være vigtigere end det nye køkken :)
>> Nyt køkken kan være hundedyrt.
>
>Hvad ER det med de dér "nye køkkener"? Bliver maden bedre af, at
>køkkenskabene får en anden farve eller facon?

Det er vidst noget med en dille som går ud på at bruge mange penge på
køkken og så spare på maden, forstå det hvem der vil.

---

Per Vadmand wrote:
> "Andropov" <nospam@andropov.dk> wrote in message
> news:7ajfu0huklndrh5dfh0hca0tmimrk1i44g@4ax.com...
>
>
>>Så må printeren være vigtigere end det nye køkken :)
>>Nyt køkken kan være hundedyrt.

Bestemt ikke, men det var vist også printer vs dæk til bilen.


> Hvad ER det med de dér "nye køkkener"? Bliver maden bedre af, at
> køkkenskabene får en anden farve eller facon?

Nej, men vi har også tilbygningen til børneværelserne stående øverst på
ønskelisten. Vores køkken er 30 år gammelt, elementerne er slidt ned og
rummet er dårligt udnyttet, men det bliver først om 5-10 år det kan
komme på tale, så til den tid er det vist brugt op.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

On Fri, 14 Jan 2005 15:41:38 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>>>Så må printeren være vigtigere end det nye køkken :)
>>>Nyt køkken kan være hundedyrt.
>
> Bestemt ikke, men det var vist også printer vs dæk til bilen.
>
>
>> Hvad ER det med de dér "nye køkkener"? Bliver maden bedre af, at
>> køkkenskabene får en anden farve eller facon?
>
>Nej, men vi har også tilbygningen til børneværelserne stående øverst på
>ønskelisten. Vores køkken er 30 år gammelt, elementerne er slidt ned og
>rummet er dårligt udnyttet, men det bliver først om 5-10 år det kan
>komme på tale, så til den tid er det vist brugt op.

Jeg kender nogen som har brugt næsten 100.000 kr på nyt køkken. For de
penge kunne man ca. købe en billig bil.

---

Andropov wrote:

> Jeg kender nogen som har brugt næsten 100.000 kr på nyt køkken. For de
> penge kunne man ca. købe en billig bil.

Det bliver også deromkring for os, da hele rummet skal strippes, vand og
afløb flyttes og vi ikke har planer om at gøre det selv.

--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Marianne Feddersen wrote:
>
>
> Andropov wrote:
>
>> Jeg kender nogen som har brugt næsten 100.000 kr på nyt køkken. For de
>> penge kunne man ca. købe en billig bil.
>
>
> Det bliver også deromkring for os, da hele rummet skal strippes, vand og
> afløb flyttes og vi ikke har planer om at gøre det selv.
>
kæft mand... jeg kommer helt til at svede bare ved tanken. Og hvis man
så kommer i tanke om at huset skal sælges 5 år senere har køkkenet tabt
lige så meget i værdi som en bil ville have gjort.
Vi valgte at renovere køkkenet - slibe og male alle låger og ligge
nyt gulv.... 2800 kr. GG Det er sgu til at overkomme. OG hvis vi nu
havde haft børn havde de dælme fået en tur i fårup sommerland OG
legoland og måske en løvetur til givskud og til sidst en tur til
lalandia. Fordi far og mor glædede sig over alle de penge der er sparet
på køkkenet SSS
Bjarne

---

On Sat, 15 Jan 2005 11:40:55 +0100, "Bj@rne"
<Refsing@vip.cybercity.dk> wrote:

>Marianne Feddersen wrote:
>>> Jeg kender nogen som har brugt næsten 100.000 kr på nyt køkken. For de
>>> penge kunne man ca. købe en billig bil.
>> Det bliver også deromkring for os, da hele rummet skal strippes, vand og
>> afløb flyttes og vi ikke har planer om at gøre det selv.

>kæft mand... jeg kommer helt til at svede bare ved tanken. Og hvis man
>så kommer i tanke om at huset skal sælges 5 år senere har køkkenet tabt
>lige så meget i værdi som en bil ville have gjort.

Ja, jeg synes også først det er noget man gør når man er godt ved
muffen.

> Vi valgte at renovere køkkenet - slibe og male alle låger og ligge
>nyt gulv.... 2800 kr.

Når folk så har fået de nye fine fingertouch kogeplader og
palisanderbord eller hvad det er så er de så ømme over for det så man
knap må røre ved det.

> GG Det er sgu til at overkomme. OG hvis vi nu
>havde haft børn havde de dælme fået en tur i fårup sommerland OG
>legoland og måske en løvetur til givskud og til sidst en tur til
>lalandia. Fordi far og mor glædede sig over alle de penge der er sparet
>på køkkenet SSS

Ja, det er uhyggelig mange penge et skide køkken kan koste.

---

Bj@rne wrote:
> Vi valgte at renovere køkkenet - slibe og male alle låger og ligge nyt
> gulv.... 2800 kr.

Det kan vi ikke nøjes med da lågerne hænger, skufferne jævnligt falder
fra hinanden og elementerne er slidt helt ned. Rummet er, som jeg skrev,
fuldstændig tåbeligt indrettet og der er så meget plads der kunne
udnyttes bedre. Hertil skal det tilføjes at vi har et skrivebord i
køkkenet og denne PC også befinder sig i køkkenet og det er ret klemt
lige nu. Rummet er stort nok til det, men den ene række køkkenelementer
står ud fra væggen og deler nærmest rummet midt på og al pladsen på den
anden side af køkkenbordet er bare spildte m3.

GG Det er sgu til at overkomme. OG hvis vi nu havde
> haft børn havde de dælme fået en tur i fårup sommerland OG legoland og
> måske en løvetur til givskud og til sidst en tur til lalandia. Fordi far
> og mor glædede sig over alle de penge der er sparet på køkkenet SSS

Nu er det jo sådan, at vi har prioriteret børnene højt ved at vælge at
bygge til huset og få to fornuftige børneværelser, før vi får et nyt køkken.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Jakob wrote:
>>Det vigtigste er at være åben under hele forløbet.
>
>
> Klart.
>
>
>>Udfaldet kan være at I enten bliver sammen, eller fredeligt, men afklaret
>>går fra
>>hinanden.
>
>
> Ja, og så er det nok også det bedste, selvom det er så svært.
>
>
>>Hvad var det for en 'situation' som du havde bragt jer i?
>
>
> Jamen det var såmend bare, at det hele brændte sammen for mig (alt det jeg
> ikke havde fået snakket ud om). Jeg syntes bl.a. ikke rigtig vi kom videre.
> Mit store ønske er et hus hvor jeg kan gå og rode med ting og hvor vi kan
> komme udenfor i en have uden først at skulle planlægge at køre et sted hen.
> Og så måske den lidt gammeldags tanke om at få de rigtige rammer til en
> familie. Nå, men har indtil nu ikke kunnet blive enige om det rigtige hus.
> Vi har kigget på mange og det sidste havde vi faktisk sagt ja til, men den
> dag ejendomsmægleren ringede og sagde at slutsedlen var klar til underskrift
> bakkede jeg altså ud. Hun blev selvfølgelig tenmelig chockeret, men det
> viste sig senere, at hun faktisk slet ikke var så vild med huset, men hun
> turde ikke sige nej en gang til. Så i bund og grund var det jo godt vi ikke
> fik huset, men det kostede altså forholdet - i første omgang ihvertfald...
> Så der er en del ting vi skal (!) have snakket igennem! Meget har vi snakket
> om, men en terapeut vil sikkert kunne bringe andre ting frem i lyset (håber
> jeg). Og enten bliver vi enige eller ikke, det må jo vise sig. Hun er
> ihvertfald rystet over, at jeg lod det komme så langt med det hus, inden jeg
> sagde noget, og jeg er chockeret over at hun var villig til at gå med til at
> købe et hus hun slet ikke ville have. Det skal man sg* ikke! Uanset hvad.
>
> Så for at komme tilbage til dit spørgsmål, så har vi jo egentlig begge bragt
> os i den situation.
> Det var vist den korte udgave....
>
> --
> Hilsen Jakob :-|
>
>
Ja så lyder det helt klart i mine ører som om at det ikke kun er dig som
har et problem.
Det er ALTID et problem at den ene part siger ja men mener nej -
uanset grunden.

---

> Der er gode og dårlige parterapeuter, men alt i alt, handler det om at få
> belyst nogle ting, som ellers har været svære enten at tale om, eller blot
> ikke set. Det vigtigste er at være åben under hele forløbet. Udfaldet kan
> være at I enten bliver sammen, eller fredeligt, men afklaret går fra
> hinanden. Uanset hvad, så held og lykke med jeres fremtid.

Det er meget rigtigt og godt beskrevet.

Det er MEGET vigtigt, at du føler, at du kan li terapeuten. Hvis du af en
eller anden grund ikke swinger med ham/hende - så sig fra og find en anden.

M

---

In article <QydFd.82722$Vf.3717398@news000.worldonline.dk>, nejnej@nejnejnej.dk says...
> Er der nogen af jer der har prøvet at snakke med en parterapeut?

Ja, hende her (Pia Struck), hun er rigtig god som parterapeut (ikke kun til sex snak).
Hun kan varmt anbefales, se mere på hendes website her:
http://www.sexualterapi.dk/

mvh Peter

---

Jakob wrote:
> Hej med jer!

> Vi skal ud og snakke med hende på fredag på baggrund af en situation
> jeg har bragt os i.

hvordan gik det så?

--
Knus, Sabina
DK Shadowfax
Smukke, sunde og charmerende persere
http://www.dkshadowfax.dk

---

> hvordan gik det så?

Hej igen!

Ja, så har vi været og snakke med hende. Vi var meget spændt, men det gik
faktisk rigtig godt.
Kemien passede fint, hun var meget lyttende og styrede samtalen på et
sagligt plan.

Vi fik snakket mange ting igennem på de lidt over to timer vi var der. Det
vigtigste var nok, at vi skal huske os selv i hele spillet. Altså at huske,
at vi er en enkeltperson på samme tid som vi er et par.
Igen meget kort fortalt: Det viste sig, at min kæreste har givet alt for
meget af sig selv til fordel for parforholdet. Hun er bare fulgt med mig,
der til gengæld har trukket for meget i en retning, som hun slet ikke ville.
Og derved har hun faktisk glemt sig selv i spillet. Hende selv som
selvstændig person. Og sjovt nok er det nøjagtig det jeg har savnet på det
sidste. At opdage at hun også har en mening og måske gerne vil i en anden
retning, og dermed at få modspil fra hendes side.
Der er mange grunde til at hun ikke sagde klart nok fra eller tilkendegav
sin mening (bl.a. fra hendes opvækst og familieforhold) og det skal hun
arbejde med, og jeg skal være mere opmærksom på at huske at lytte til hende
og spørge ind til ting indimellem.
Jeg kender jo godt til hendes opvækst og de problemer der har været, men jeg
har ikke opdaget den indflydelse det har haft på vores forhold. Jeg har med
andre ord ikke været opmærksom nok.

Vi var rundt omkring mange andre ting, som vil være for omfattende (og
privat) at referere her, og vi fik noget at arbejde med indtil vi ses igen
om ca. 14 dage. Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget mere, og jeg
skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til at finde sig selv.
Det kan godt lade sig gøre, da vi jo bor i hver vores by ligenu. Det betyder
ikke, at vi ikke skal ses, men hun skal gøre noget godt for sig selv hver
dag. Det kan være mange ting, men det skal være noget hun har lyst til at
gøre og hun skal gøre det uden at tage hensyn til mig. Så må jeg vente eller
trække mig lidt tilbage til hun er klar.
Der er altså noget at gå i gang med. Men jeg synes det gik rigtig godt og
mange af de ting vi snakkede om havde vi selvfølgelig været igennem i mange
af vores samtaler i løbet af de sidste uger, men alligevel var det fedt at
få en tredje person til at lytte til dem og måske dreje tingene lidt på en
anden måde.

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg glæder mig til næste gang vi
skal snakke videre, og så er jeg spændt på hvordan vi får arbejdet med
tingene indtil da.

--
Hilsen Jakob

---

"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk

> Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
> mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
> at finde sig selv.

Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
for din nyvundne "indsigt".

--
-Jens B.

---

Jens Bruun wrote:
> "Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
> news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk
>
>
>>Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>>mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>>at finde sig selv.
>
>
> Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
> fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
> angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
> for din nyvundne "indsigt".

Jeg er ikke et skidt menneske, tværtimod, men jeg kan ikke helt undgå at
krumme tæer.

---

> Jeg er ikke et skidt menneske, tværtimod, men jeg kan ikke helt undgå at
> krumme tæer.

Over hvem af os? Nåh ja - det kan man vel regne ud...

--
Hilsen Jakob

---

> Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
> fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
> angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
> for din nyvundne "indsigt".

Roooolig nu... Det har sg* da ikke noget med nikkedukke at gøre.

Det var som sagt meget kort og firkantet fortalt.
- Og måske skulle jeg have svaret direkte til Sabina for at undgå
uvedkommende kommentarer fra folk, som lige har tid til at fyre tre en halv
linie af.
Min kæreste har nogle problemer som sammen med min manglende lytteevne har
kørt vores forhold ud på et sidespor - meget firkantet igen. Jeg gerne vil
hjælpe hende - og dermed vores forhold. Det lyder da banalt at jeg skal
lytte, og det er det da osse, for mere skal der mange gange ikke til. Men
derfor skal det da siges alligevel.

Jeg har da osse haft den holdning, at man da selv må kunne finde ud af det i
et forhold, og at det da er for langt ude hvis man skal bede om hjælp til at
leve sammen, men hun kok faktisk med nogle input, som jeg kunne bruge til
noget, og i samtalen med min kæreste kom der da osse ting frem, som jeg bare
sad og lyttede til. Det er jo ikke alle folk der er lige stærke og gode til
at gennemtrumfe deres mening, og det duer da ikke hvis man kører hinanden i
sænk uden at vide det bare for at være sammen.

Og så løber jeg lige igen...

--
Hilsen Jakob :-|

---

Jakob wrote:

Hej Jakob..

> Roooolig nu... Det har sg* da ikke noget med nikkedukke at gøre.
>
> Det var som sagt meget kort og firkantet fortalt.
> - Og måske skulle jeg have svaret direkte til Sabina for at undgå
> uvedkommende kommentarer fra folk, som lige har tid til at fyre tre
> en halv linie af.

det skal du være velkommen til en anden gang ;) der er nu engang individer
herinde der ikke kan lade en chance gå fra sig for at proklamere sig selv
som håbløse pladderhoveder, der snakker bare for at høre sig selv snakke ;)

> Min kæreste har nogle problemer som sammen med min manglende
> lytteevne har kørt vores forhold ud på et sidespor - meget firkantet
> igen. Jeg gerne vil hjælpe hende - og dermed vores forhold. Det
> lyder da banalt at jeg skal lytte, og det er det da osse, for mere
> skal der mange gange ikke til. Men derfor skal det da siges alligevel.

naturligvis skal det det.... det er den med kommunikation vi allerede har
været inde på en gang ;)

> Jeg har da osse haft den holdning, at man da selv må kunne finde ud
> af det i et forhold, og at det da er for langt ude hvis man skal bede
> om hjælp til at leve sammen, men hun kok faktisk med nogle input, som
> jeg kunne bruge til noget, og i samtalen med min kæreste kom der da
> osse ting frem, som jeg bare sad og lyttede til. Det er jo ikke alle
> folk der er lige stærke og gode til at gennemtrumfe deres mening, og
> det duer da ikke hvis man kører hinanden i sænk uden at vide det bare
> for at være sammen.

jeg er personligt dybt imponeret over at du var villig til at tage skridtet
videre og bede om hjælp.... det kunne mange mænd lære noget af....
desværre har mange den ide at hjælp ikke er noget de har brug for, heller
ikke når hele deres liv lægger i en rodet bunke for deres fødder, og de ikke
aner hvordan den er endt der....

--
Knus, Sabina
DK Shadowfax
Smukke, sunde og charmerende persere
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:csc48u$1m3o$5@news.cybercity.dk...

>
> jeg er personligt dybt imponeret over at du var villig til at tage
> skridtet
> videre og bede om hjælp.... det kunne mange mænd lære noget af....


Ditto her. Det kunne mange kvinder for resten også. Og jeg synes, det er al
ære værd, at nogen kæmper for at bevare et parforhold i stedet for bare at
skøjte videre til den næste.

Per V.

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41e9a7ce$0$256$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
> news:csc48u$1m3o$5@news.cybercity.dk...
>
> >
> > jeg er personligt dybt imponeret over at du var villig til at tage
> > skridtet
> > videre og bede om hjælp.... det kunne mange mænd lære noget af....
>
>
> Ditto her. Det kunne mange kvinder for resten også. Og jeg synes, det er
al
> ære værd, at nogen kæmper for at bevare et parforhold i stedet for bare at
> skøjte videre til den næste.

Dette er jeg helt enig i!! Alt for mange giver op, uden at gøre det arbejde
der skal til for at redde forholdet. Den kære dr. Phil siger, at man skal
"gøre sig fortjent" til et brud/skilsmisse, dvs. man skal have gjort alt i
sin magt, vendt hver sten, før man kan sige: ok, nu er der ikke mere vi kan
gøre.
Men det er en svær proces og at "skøjte videre" er lettere...

---

"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> wrote in message news:41ea2fba$0$33675.
Den kære dr. Phil siger, at man skal
> "gøre sig fortjent" til et brud/skilsmisse, dvs. man skal have gjort alt i
> sin magt, vendt hver sten, før man kan sige: ok, nu er der ikke mere vi
> kan
> gøre.
> Men det er en svær proces og at "skøjte videre" er lettere...
>
Trods sine poppede rammer er Dr Phil tit slet ikke så tosset.

Jeg citerer ham ofte for fyndordet: "Big boys don't cry. Men do."

Per V.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:csc48u$1m3o$5@news.cybercity.dk

> der er nu engang
> individer herinde der ikke kan lade en chance gå fra sig for at
> proklamere sig selv som håbløse pladderhoveder, der snakker bare for
> at høre sig selv snakke ;)

Og du snakker herinde, fordi...?

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:csbrsr$1cve$1@news.cybercity.dk...
> "Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
> news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk
>
>> Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>> mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>> at finde sig selv.
>
> Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
> fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
> angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
> for din nyvundne "indsigt".
>
Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det mindste at
rejse sig.

Per V

---

Per Vadmand wrote:
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
> news:csbrsr$1cve$1@news.cybercity.dk...
>
>>"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
>>news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk
>>
>>
>>>Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>>>mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>>>at finde sig selv.
>>
>>Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
>>fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
>>angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
>>for din nyvundne "indsigt".
>>
>
> Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det mindste at
> rejse sig.

Han burde slet ikke have lagt sig ned.
Det er for banalt til at kunne være et problem for to voksne mennesker.
Det tyder på umodenhed efter min mening, men jeg kan selvfølgelig tage
fejl og jeg håber ikke, at Jakob føler sig alt for såret. Det var nemlig
ikke hensigten.

---

"Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
news:34tnucF4efs9nU1@individual.net...
> Per Vadmand wrote:
>> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
>> news:csbrsr$1cve$1@news.cybercity.dk...
>>
>>>"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
>>>news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk
>>>
>>>
>>>>Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>>>>mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>>>>at finde sig selv.
>>>
>>>Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
>>>fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
>>>angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose
>>>dig for din nyvundne "indsigt".
>>>
>>
>> Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det mindste
>> at rejse sig.
>
> Han burde slet ikke have lagt sig ned.
> Det er for banalt til at kunne være et problem for to voksne mennesker.
> Det tyder på umodenhed efter min mening, men jeg kan selvfølgelig tage
> fejl og jeg håber ikke, at Jakob føler sig alt for såret. Det var nemlig
> ikke hensigten.

Hvad var så hensigten?

Per V.

---

Per Vadmand wrote:
> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
> news:34tnucF4efs9nU1@individual.net...
>
>>Per Vadmand wrote:
>>
>>>"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
>>>news:csbrsr$1cve$1@news.cybercity.dk...
>>>
>>>
>>>>"Jakob" <nejnej@nejnejnej.dk> skrev i en meddelelse
>>>>news:0jdGd.83182$Vf.3732969@news000.worldonline.dk
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>>Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>>>>>mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>>>>>at finde sig selv.
>>>>
>>>>Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
>>>>fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
>>>>angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose
>>>>dig for din nyvundne "indsigt".
>>>>
>>>
>>>Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det mindste
>>>at rejse sig.
>>
>>Han burde slet ikke have lagt sig ned.
>>Det er for banalt til at kunne være et problem for to voksne mennesker.
>>Det tyder på umodenhed efter min mening, men jeg kan selvfølgelig tage
>>fejl og jeg håber ikke, at Jakob føler sig alt for såret. Det var nemlig
>>ikke hensigten.
>
>
> Hvad var så hensigten?

At påpege eventuel umodenhed og banaliteten i hans/deres problem.

---

"Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
news:34torvF4fqrqhU2@individual.net...
> Per Vadmand wrote:

>>
>> Hvad var så hensigten?
>
> At påpege eventuel umodenhed og banaliteten i hans/deres problem.

Det er sikkert også lige, hvad de har brug for - især fra en så livserfaren
og moden person som dig, der ofte har indrømmet, at du kun bevæger dig
udendørs for at købe ind, men ellers skyr andre menneskers selskab.

Per V.

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41e9a758$0$298$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det
> mindste at rejse sig.

Fordi han skriver på usenet, hvor man må forvente, at andre ikke
nødvendigvis deler ens holdninger. Desuden finder jeg det ynkeligt ud over
alle grænser, at manden får en tilfredsstillelse ved at udstille sit banale
og tilsyneladende forfejlede følelesliv i dk.snak.seksualitet, og jeg er
ganske sikker på, han nyder al opmærksomheden.

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:csdgfo$310h$1@news.cybercity.dk...
> "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:41e9a758$0$298$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
>
>> Hvorfor sparker du til folk, der ligger ned? Han her prøver i det
>> mindste at rejse sig.
>
> Fordi han skriver på usenet, hvor man må forvente, at andre ikke
> nødvendigvis deler ens holdninger. Desuden finder jeg det ynkeligt ud over
> alle grænser, at manden får en tilfredsstillelse ved at udstille sit
> banale og tilsyneladende forfejlede følelesliv i dk.snak.seksualitet, og
> jeg er ganske sikker på, han nyder al opmærksomheden.
>
Ligesom du og Hobart får tilfredsstillelse ved at pisse på ham? Jeg ved
godt, hvem jeg foretrækker.

Per V.

---

On Sat, 15 Jan 2005 20:45:29 +0100, "Jens Bruun"
<bruun_jens@hotmail.com> wrote:

>> Jeg skal spørge ind til hendes følelser noget
>> mere, og jeg skal lytte. Lytte! Hun skal samtidig have lidt tid til
>> at finde sig selv.

>Gaaaab hvor banalt. Velkommen til matriakatets diktatur. De har allerede
>fået en god, føjelig nikkedukke ud af dig, og jeg er sikker på, de mange
>angiveligt stærke kvinder i nærværende gruppe vil stå i kø for at rose dig
>for din nyvundne "indsigt".

Hun skal bare ind over køkkenbordet og have en gang pik.

---

"Andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
news:omaju0lahjlgje3kllc7ccmfkecb6hq8vu@4ax.com

> Hun skal bare ind over køkkenbordet og have en gang pik.

Det får hun garanteret allerede af mange andre end lige Jakob, der ikke just
lyder som om, han er prototypen på et mandfolk.

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:csdgjo$316u$1@news.cybercity.dk...
> "Andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
> news:omaju0lahjlgje3kllc7ccmfkecb6hq8vu@4ax.com
>
>> Hun skal bare ind over køkkenbordet og have en gang pik.
>
> Det får hun garanteret allerede af mange andre end lige Jakob, der ikke
> just lyder som om, han er prototypen på et mandfolk.
>
Hvorimod du lyder som prototypen på et hjrnedødt pikhoved.

Men det er jo ikke noget nyt.

Per V.

---

Jakob wrote:
> Hej med jer!
>
> Jeg tror denne gruppe er den mest relevante, ellers ret mig venligst.
>
> Er der nogen af jer der har prøvet at snakke med en parterapeut?
> Lidt historie
> Vi skal ud og snakke med hende på fredag på baggrund af en situation jeg har
> bragt os i. Det er en længere historie (det er det jo som regel...), men i
> starten af november slog jeg op med min samlever gennem næsten 3 år. Der har
> ikke været tale om utroskab mellem os på noget tidspunkt, men der var mange
> ting der brændte sammen for mig og den "nemmeste" løsning den dag var at
> sige stop.
> - Lige bortset fra at jeg fortrød i samme øjeblik jeg havde sagt det... Jeg
> sagde det til hende, og hun blev selvfølgelig ikke mindre forvirret af det.
> Situationen er i dag, at hun er flyttet til nabobyen, og jeg fortryder
> stadig noget så inderligt.
> Hun ved det godt, og jeg har været nede hos hende med en hel masse røde
> roser og det hele og har prøvet på at overbevise hende om min vilje til at
> blive bedre til at snakke om de problemer der opstår, men hun er
> selvfølgelig meget såret og meget meget bange for at jeg kan finde på at
> sige sådannoget igen - forståeligt nok...
>
> Vi har snakket meget og rigtig godt siden nytår og også overnattet hos
> hinanden flere gange, været i biografen, i IKEA og gået ture i gågaden -
> hånd i hånd. Jeg håber og tror vi er på rette vej. Hun vil gerne have at vi
> snakker med en uvildig og helst professionel person, for hun mener at jeg
> har nogle problemer jeg skal arbejde meget med - hvilket hun sikkert har ret
> i. Det har vi begge to er vi enige om. Og bortset fra det holder mine venner
> og min familie med mig og omvendt. Mine siger "det skal nok gå iorden" og
> hendes siger, "lad være med at gå tilbage". Meget groft sagt. Og det er jo
> ikke særlig uvildigt, vel...?
>
> Men hvordan foregår sådan en "session" hos en parterapeut? Jeg er
> selvfølgelig meget spændt og går ind til det med åbent sind. Jeg forventer
> at hun vil stille os en hel masse spørgsmål, bl.a. nogle, som jeg
> overhovedet ikke regner med. Hun ved vel hvad hun skal spørge om for at
> afdække de konkrete problemer der har været - og sikkert vil dukke op igen
> hvis vi finder sammen igen.
> Vi er ikke blevet bedt om at forberede os så meget, kun at vi hver især skal
> skrive op hvad vi gerne vil snakke om. Det er jo ikke sikkert det er det
> samme...
>
> Jeg er meget spændt og tror på at vi kan udvikle os i den rigtigt retning.
>
> Håber på lidt input.
>
> --
> Hilsen Jakob
>
> Det må handle om at hun ikke forholder sig til hvordan hun gerne vil
være i fremtiden.... men er irriteret, træls og ked af hvordan fortiden
har været. Det er det jeg oplever AAALT for mange gange. Se fremad med
blik for hvilke ting i fortiden man vil gøre op med.