---

Pia Lihme Petersen skrev ...

> Inspireret af programmet Den sorte Skole (DR2), kunne det være
> interessant at se matematikopgaver fra den danske folkeskole anno
> 1950erne. Klassetrin 2 - 4 klasse.

> Er der mon nogle som kan hjælpe mig med den slags ????

Ja, de skal have bøgerne med opgasverne på Det Kongelige Bibliotek
(hvis ikke nogen har stjålet dem).

Imidlertid mkener jeg ikke, de havde matematik i 2-4. klassetrin i
1950erne. Jeg mener, de havde regning.

Jeg forbinder heller ikke 'Den Sorte Skole' med folkeskolen. Jeg
forbinder den med latinskolerne, som senere kom til at hedde den
højere almenskole og gynmnasieskolen senere igen.

Hvori bestod det sorte i den sorte skole egentlig? Jeg har ikke set
tv-udsendelsen.

Bent

---

Bent Jensen skrev den 11-01-2005 04:34:

> Hvori bestod det sorte i den sorte skole egentlig? Jeg har ikke set
> tv-udsendelsen.

I udsendelsen (bemærk: det er en kostskole/efterskole hvor ungerne er på
skolens område 24 timer i døgnet. Samt perioden hvor eleverne opholder i
på skolen kun er henover en sommerferie):


Disciplin: skoleuniform; ens hårklipning (ej USmarine-stil); hilse på
læreren når man går forbi; Rejser sig op for læreren i starten af timen;
Man må ikke svare igen; stueeftersyn og en masse andre regler og
procedurer som giver konsekvenser.

Konsekvenser: Kolde afvaskninger (3 minutter); samtaler med inspektøren;
konfiskation af personlige ting; tidlig sengetid; solosang og god
gammeldags skæld ud.


Der var dog ikke vold (lussinger) i den første udsendelse. Jeg glippede
desværre den igår. Gad vide om de bliver genudsendt.

Men reglerne og konsekvenserne alene fik presset nogen af eleverne. Fx
brød drengene sig ikke om hårklipningen.
En pige fik hjemve allerede før første nat (hun har aldrig været væk
hjemmefra andet end en lejrskole).

Rent fagligt kunne de (14-15 årige) ikke klare en regne/matematiktest
beregnet for 11 årige.
PINLIGT! Mange havde under halvdelen rigtigt.
Det var division og multiplikation som voldede besvær.
Pinligt! Afskaf dog de satans lommeregnere!


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

"Carsten Riis <\"cr\"@<invalid> wrote:

> Disciplin: skoleuniform

Det er de nu stadig vant til. Dog i et lidt mere moderne snit - og som
ikke kradser

> Konsekvenser: Kolde afvaskninger (3 minutter)

Fordi spanskrøret var blevet forbudt. Drengen var dog glad for badet; de
fik kun bad en gang om ugen!

> Der var dog ikke vold (lussinger) i den første udsendelse. Jeg glippede
> desværre den igår. Gad vide om de bliver genudsendt.

Jeg har dem foreløbig optaget på bånd.

> Rent fagligt kunne de (14-15 årige)

16-årige, der lige var blevet færdige med Form Five. Og skulle i gang
som Sixth Formers.

> ikke klare en regne/matematiktest beregnet for 11 årige.

Optagelsesprøven til Secondary School, svarende til tidligere tiders
danske optagelsesprøve til mellemskolen.

Og der var vel at mærke over hele linien tale om /eliteelever/.

> PINLIGT! Mange havde under halvdelen rigtigt.
> Det var division og multiplikation som voldede besvær.
> Pinligt! Afskaf dog de satans lommeregnere!

Så vigtigt er hovedregning altså heller ikke.
--
Per Erik Rønne

---

spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) skrev:
>"Carsten Riis <\"cr\"@<invalid> wrote:
>
>> Disciplin: skoleuniform
>
>Det er de nu stadig vant til. Dog i
>et lidt mere moderne snit - og som
>ikke kradser
>
>> Konsekvenser: Kolde afvaskninger (3 minutter)
>
>Fordi spanskrøret var blevet
>forbudt. Drengen var dog glad for badet; de
>fik kun bad en gang om ugen!
>
>> Der var dog ikke vold (lussinger)
>>i den første udsendelse. Jeg glippede
>> desværre den igår. Gad vide om de
>>bliver genudsendt.
>
>Jeg har dem foreløbig optaget på bånd.
>
>> Rent fagligt kunne de (14-15 årige)
>
>16-årige, der lige var blevet
>færdige med Form Five. Og skulle i gang
>som Sixth Formers.
>
>> ikke klare en regne/matematiktest
>>beregnet for 11 årige.
>
>Optagelsesprøven til Secondary
>School, svarende til tidligere tiders
>danske optagelsesprøve til
>mellemskolen.
>
>Og der var vel at mærke over hele
>linien tale om /eliteelever/.
>
>> PINLIGT! Mange havde under
>>halvdelen rigtigt.
>> Det var division og multiplikation
>>som voldede besvær.
>> Pinligt! Afskaf dog de satans
>>lommeregnere!
>
>Så vigtigt er hovedregning altså heller ikke.
>--
>Per Erik Rønne

Jeg har nogle gamle regnebøger, som jeg af og til - når der skal
ske lidt andet end det daglige - bruger lidt tid på. Jeg kopierer
nogle opgaver, som mine elever (Grundforløb, Teknologi &
Kommunikation, Tekniosk Skole - de fleste kommer lige fra 9. eller
10. klasse) så får lov til at løse.
Afslutningsvis stiller jeg 2 spørgsmål:
1) Det fremgår af typografien, at dette er kopier fra en gammel
bog. Hvornår tror du, at den blev brugt i folkeskolen?
2) Hvilket klassetrin var opgaverne beregnet på?
De bliver altid overraskede over svarene!
1) 1919 eller 1925 afhængig af, hvilken bog jeg kopierer fra.
2) 4. eller 5. klasse (1. mellem).
Jeg vælger opgaver med gamle måleenheder (alen, snese o. lign.
fra).
Lommeregner er ikke altid brugbar (brøker).
Men det er som regel en fornøjelig time.
Kan anbefales!

Med venlig hilsen
L. Sørensen

---

Per Rønne skrev den 13-01-2005 10:43:
> "Carsten Riis <\"cr\"@<invalid> wrote:
>
>
>>Disciplin: skoleuniform
>
>
> Det er de nu stadig vant til. Dog i et lidt mere moderne snit - og som
> ikke kradser
>
netop.

Det må være dybt ubehageligt at have en uniform på som bare er ubehagelig.

>
>>Konsekvenser: Kolde afvaskninger (3 minutter)
>
>
> Fordi spanskrøret var blevet forbudt. Drengen var dog glad for badet; de
> fik kun bad en gang om ugen!
>
Det sagde han da, men hvad gør man ikke for at bevare masken
Bemærkede du kropssproget.

>
>>Der var dog ikke vold (lussinger) i den første udsendelse. Jeg glippede
>>desværre den igår. Gad vide om de bliver genudsendt.
>
>
> Jeg har dem foreløbig optaget på bånd.
>
>
>>Rent fagligt kunne de (14-15 årige)
>
>
> 16-årige, der lige var blevet færdige med Form Five. Og skulle i gang
> som Sixth Formers.
>

Det gør det IMO slet slet ikke bedre.
>
>>ikke klare en regne/matematiktest beregnet for 11 årige.
>
>
> Optagelsesprøven til Secondary School, svarende til tidligere tiders
> danske optagelsesprøve til mellemskolen.
>
> Og der var vel at mærke over hele linien tale om /eliteelever/.
>
>
>>PINLIGT! Mange havde under halvdelen rigtigt.
>>Det var division og multiplikation som voldede besvær.
>>Pinligt! Afskaf dog de satans lommeregnere!
>
>
> Så vigtigt er hovedregning altså heller ikke.

Nå!

Skal vi ikke bare sige, at vi er uenige.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

"Carsten Riis <\"cr\"@<invalid> wrote:

> Per Rønne skrev den 13-01-2005 10:43:
> > "Carsten Riis <\"cr\"@<invalid> wrote:

> >>Disciplin: skoleuniform

> > Det er de nu stadig vant til. Dog i et lidt mere moderne snit - og som
> > ikke kradser

> netop.

> Det må være dybt ubehageligt at have en uniform på som bare er ubehagelig.

Ja, blazer, slips og /lange/ bukser der kradser - i sommerferien. Det
ville i øvrigt slet ikke have stredet mod 50-unformerne om de i det
mindste havde haft korte bukser på - bukselængden afhang af skole og
alder eller højde. Forskellige regler for forskellige skoler.

> >>Konsekvenser: Kolde afvaskninger (3 minutter)

> > Fordi spanskrøret var blevet forbudt. Drengen var dog glad for badet; de
> > fik kun bad en gang om ugen!

> Det sagde han da, men hvad gør man ikke for at bevare masken
> Bemærkede du kropssproget.

Det gjorde jeg.

> >>Der var dog ikke vold (lussinger) i den første udsendelse. Jeg glippede
> >>desværre den igår. Gad vide om de bliver genudsendt.

> > Jeg har dem foreløbig optaget på bånd.

> >>Rent fagligt kunne de (14-15 årige)

> > 16-årige, der lige var blevet færdige med Form Five. Og skulle i gang
> > som Sixth Formers.

> Det gør det IMO slet slet ikke bedre.

Næh.

> >>ikke klare en regne/matematiktest beregnet for 11 årige.

> > Optagelsesprøven til Secondary School, svarende til tidligere tiders
> > danske optagelsesprøve til mellemskolen.

> > Og der var vel at mærke over hele linien tale om /eliteelever/.

> >>PINLIGT! Mange havde under halvdelen rigtigt.
> >>Det var division og multiplikation som voldede besvær.
> >>Pinligt! Afskaf dog de satans lommeregnere!

> > Så vigtigt er hovedregning altså heller ikke.

> Nå!

> Skal vi ikke bare sige, at vi er uenige.

Ja, jeg lægger som bekendt vægten må det matematiske abstraktionsniveau,
som gør det langt lettere at tilegne sig yderligere matematiske
færdigheder.
--
Per Erik Rønne

---

"Carsten Riis <"cr"@<invalid>." <"invalid> skrev i en meddelelse
news:cRwFd.82883$Vf.3725166@news000.worldonline.dk...
>>
>>
>>>PINLIGT! Mange havde under halvdelen rigtigt.
>>>Det var division og multiplikation som voldede besvær.
>>>Pinligt! Afskaf dog de satans lommeregnere!
>>
>>
>> Så vigtigt er hovedregning altså heller ikke.
>
> Nå!
>
> Skal vi ikke bare sige, at vi er uenige.
>
Den lille tabel, lommeregnere og hovedregning har meget lidt om overhovedet
noget med matematisk forståelse at gøre. (Det Per kalder abstraktionsniveau)
Jeg er bekendt med en person, hvis IQ ligger på Mensa-niveau (over 150), som
fik 13 til lærereksamen i regning, men som ikke kunne sin lille tabel og er
nærmest en tåbe til hovedregning. Men løse matematiske problemer, det kan
han.
Matematisk forståelse og talfærdighed behøver ikke at have noget som helst
med hinanden at gøre. Der findes ganske mange forskellige former for
matematisk forståelse afhængig af personernes rumfornemmelse, forståelse for
variabelbegreber, hukommelsesforhold og logiske formåen.
Jeg har kendt mange matematiske tåber, som kunne bruge deres lille tabel,
når bare de fik at vide, hvad de skulle bruge den til ("Skal jeg gange eller
dividere?")
Denne store variation gør det temmelig umuligt at give disse elever samme
vilkår til en test. Desuden må man ikke glemme den psykiske virkning af en
test: Det slår de svage i hovedet og roser dem, der i forvejen er gode. En
test skubber især til den hældende vogn - og den bringer den ikke på ret
køl.

venlig hilsen Niels Aage

---

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> wrote:

> Desuden må man ikke glemme den psykiske virkning af en test: Det slår de
> svage i hovedet og roser dem, der i forvejen er gode. En test skubber især
> til den hældende vogn - og den bringer den ikke på ret køl.

En test kan være god til at diagnosticere med; der er næppe nogen elev
der /lærer/ noget gennem testen. Men diagnosen, testresultat, kan så
bruges som baggrund til det videre arbejde.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gqg1ot.p6i4rb1xj6htsN%spam@husumtoften.invalid...
>
> En test kan være god til at diagnosticere med; der er næppe nogen elev
> der /lærer/ noget gennem testen. Men diagnosen, testresultat, kan så
> bruges som baggrund til det videre arbejde.
> --
Diagnosetests skal være interne og anvendes af læreren, hvor der er brug for
en status og et nyt afsæt.
Det er læreren, der bestemmer hvad der testes, hvornår der testes, og
hvordan testen evalueres. Mon ikke det er tvivlsomt, at de meget omtalte
ministerielle tests bliver interne værktøjer for den enkelte lærer uden
ekstern rapportering til.
Pointgivning vil være absolut ødelæggende for de svage elever. Ofte må man
som lærer sortere i de fundne problemområder og kun lade eleven forsøge at
forbedre sig på et overskueligt område. Alle elever, som får under middel i
en vurdering, betragter det som endnu et spark og en bekræftelse af, at de
er også bare dumme til ....Ingen lærer kan overbevise dem om andet, når det
er nødvendig at give karakterer eller point.

Hvis vi fx indfører algebra og bevisførelse fra 6. klassetrin vil endnu
flere føle, at de får sparket. I gamle dage (1954-58) var 3/4 sorteret fra
før vi andre kom i præliminærskolen. Alligevel havde vi ganske mange i
klassen, for hvem algebra lå over deres abstraktionsniveau. Ingen tests vil
kunne ændre på det faktum.

venlig hilsen Niels Aage

---

Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqg1ot.p6i4rb1xj6htsN%spam@husumtoften.invalid...

> > En test kan være god til at diagnosticere med; der er næppe nogen elev
> > der /lærer/ noget gennem testen. Men diagnosen, testresultat, kan så
> > bruges som baggrund til det videre arbejde.

> Diagnosetests skal være interne og anvendes af læreren, hvor der er brug for
> en status og et nyt afsæt.
> Det er læreren, der bestemmer hvad der testes, hvornår der testes, og
> hvordan testen evalueres. Mon ikke det er tvivlsomt, at de meget omtalte
> ministerielle tests bliver interne værktøjer for den enkelte lærer uden
> ekstern rapportering til.

Helt enig.

> Pointgivning vil være absolut ødelæggende for de svage elever. Ofte må man
> som lærer sortere i de fundne problemområder og kun lade eleven forsøge at
> forbedre sig på et overskueligt område. Alle elever, som får under middel i
> en vurdering, betragter det som endnu et spark og en bekræftelse af, at de
> er også bare dumme til ....Ingen lærer kan overbevise dem om andet, når det
> er nødvendig at give karakterer eller point.

> Hvis vi fx indfører algebra og bevisførelse fra 6. klassetrin vil endnu
> flere føle, at de får sparket. I gamle dage (1954-58) var 3/4 sorteret fra
> før vi andre kom i præliminærskolen.

Mellemskolen?

På Bagsværd Skole gik 2/3 i realen. På Voldparken halvdelen. Men det var
i 60erne.

> Alligevel havde vi ganske mange i klassen, for hvem algebra lå over deres
> abstraktionsniveau. Ingen tests vil kunne ændre på det faktum.

Jeg taler jo også om niveaudeling, som vi tidligere havde det. Under
alle omstændigheder oplever eleverne jo niveaudeling, senest efter 9.
klasse. Det er ikke alle der er egnede til gymnasieskolen, nogle må på
teknisk skole for at blive blikkenslagere, som der da så sandelig også
er brug for.

Det er kun dem der kan klare algebra og bevisførelse, der skal have det.
Naturligvis.
--
Per Erik Rønne