"Svend-Erik Kjær Madsen" <sv-erik@fjernstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:41d3db2f$0$665$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej
> Jeg har følgende vers, men søger resten. Visen er meget gammel, men jeg
> ved
> ikke hvilket år, ifølge pålidelig kilde kan den ihvertfald dateres til
> sidste i 1800 tallet.
>
> På blomsterklædt bakke sad Hjalmar og sked
> han tørred sin røv med et blad
> da uheldet skete at bladet det brast
> og alle fem fingre i røven sad fast
>
Fra "Lystige viser" Politikens forlag 1952:
Hjalmar og Hulda
(skillingsvise, hvis original indeholde hele tragedien, fortalt i 23 vers)
Jul. Strandberg
På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs
thi afskedens time var nær
han skulle bort drage til fremmede land
og kæmpe mod fjendernes hær.
Hans hjerte det banked, mens vinden lufted
han sukked, skønt blomsterne yndelig dufted.
Han vented på Hulda, hans glæde og lyst
hans elskede pige og eneste trøst
Og solen sig nejed og himlen blev rød
og skyerne fremsteg fra vest
hans kinder blev hvide, og bleg som en død
han ville bestige sin hest
Da så han i afstand sin Hulda komme
han hørte soldaternes trompet og tromme
da tøjred han atter sin modige hest
og iled til Hulda så glad som en fest
Oh Hulda, du elskte, kom hid i min favn,
i morgen hjeg rejser fra dig
Forglem ej din Hjalmar, forglem ej mit navn
oh Hullda, vær tro imod mig
Thi stedse, i fald jeg må blive i live
du trofast og ung i min tanke skal blive
ja, lov mig, du hulde, at være mig tro
da glemmes min sorg og mit hjerte får ro
"Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed
og ej skal jeg glemme dit navn
Jeg misted min glæde jeg misted min fred,
om du og en anden i favn.
Det aldrig skal spørges, hvor end jeg skal vanke,
at jeg skulle skænke en anden en tanke.
Før døden os kalder, før skilles vi ej
mit hjerte for evigt kun tilhører dig.
Dette er hvad der står i ovennævnte bog. Jeg fandt flere vers her: (alle 23)
http://www.ugle.dk/hjalmar_og_hulda.html
De fækalie inspirerede linier er åbenbart ikke originale.
--
Martin
www.martinbak.dk/ - ny julesang.