/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Saftevand af hyldeblomster?
Fra : Snebjørn Andersen


Dato : 20-05-01 12:36

Har nogen en god opskrift på saftevand af hyldeblomster?


/Snebjørn



 
 
H. Olesen (20-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 20-05-01 14:08

On Sun, 20 May 2001 13:35:55 +0200, "Snebjørn Andersen" <sja@image.dk>
wrote:

>Har nogen en god opskrift på saftevand af hyldeblomster?


Her er opskriften som jeg bruger og nyder med stor fornøjelse

En læskende hyldedrik

Hylden er en meget smuk og karakteristisk del af det danske
sommerland. Vi finder den træagtige busk voksende vildt i både byens
haver og parker og på landet i hegn og krat. Gå en tur når hylden
blomstrer (omkring Sankt Hans) og kig efter den, så skal du nok finde
nogle. Ud over at de hvide blomster er smukke at se på, kan de også
bruges til en forfriskende drik, der gør godt i sommervarmen:

Hyldedrik (ca. 2½ l. koncentreret, ca. 12½ l. færdig drik)


25 stk. store hyldeskærme (gerne flere)
500 gram sukker
500 gram brun farin
20 gram citronsyre
Saften af 2 citroner
1 vasket citron i skiver
1½ liter kogende vand
1½ låg atamon (til blandingen)
Atamon (til skylning af flasker)

Vælg de hvideste og mest duftende blomster på busken. Ryst blomsterne
fri for smådyr og smuds. Må IKKE skylles, da du så vasker
aromastofferne væk.
Hjemme i køkkenet klippes mest muligt af stilkene, der er uønskede, da
de indeholder bitterstoffer.
Kom blomsterne i en middelstor skål eller gryde. Tilsæt citron,
citronsaft, citronsyre, sukker og farin. Hæld det kogende vand over,
og rør til sukker og farin er helt opløst. Tilsæt konserveringsmiddel
(atamon), rør rundt og dæk beholderen til med et låg.
Stil hyldedrikken et køligt sted, og lad den trække 4 - 5 døgn. Rør i
blandingen et par gange om dagen.
Sies gennem et klæde og hældes på atamonskyllede flasker. Opbevar
blandingen i køleskabet.
Når tørsten melder sig fortyndes drikken med fire dele danskvand eller
almindeligt vand. Serveres med isterninger og citronskiver.

OBS.! Når du laver blandingen, kan den godt lugte af kattetis de
første par dage. Bliv ikke forskrækket, den skarpe lugt forsvinder i
løbet af et par dage.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse





Esben Grønborg Brun (20-05-2001)
Kommentar
Fra : Esben Grønborg Brun


Dato : 20-05-01 22:35

Hyldedrik kan også laves kun med almindeligt sukker, og ingen brun farin.
Smagen bliver efter min mening bedre - mere "ren" - uden
karamel/melasse smagen fra farinen. Jeg undlader også citronskrællen, da
den kan give en lidt bitter smag. Jeg synes 1 citron + 25 g citronsyre
giver syrlighed nok - men det er jo en smagssag. Hvis man vil have mere
syrlighed , kan ctronsyre / citronsaft altid tilsættes senere.


Opskriften er fra Tørsleffs grønne syltebog - bortset fra at farin er
erstattet af sukker:


25 stk. store hyldeskærme (gerne flere)
1000 gram sukker
25 gram citronsyre
Saften af 1 citron
1½ liter kogende vand
1½ låg atamon (til blandingen)
Atamon (til skylning af flasker)


Fremstilling er ellers som i Helles opskrift. Det er praktisk at lave
saften i et stort (ca. 2 liters ) sylteglas , med tæt låg. Man fylder alle
ingredienserne i sylteglasset og hælder kogende vand over. Den megen sukker
er svær at opløse lige med det samme. Dagen efter kan der være et
sukker-bundfald. Det kan let blandes op ved at ryste sylteglasset kraftigt,
nogle gange i løbet af de følgende dage. Det er lettere at have
sylteglasset i køleskabet, end end en bred skål.

----

Man kan lave en udmærket sorbet-is med hyldeblomst-saft.


hilsen Esben




Snebjørn Andersen <sja@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yZNN6.22239$zv2.2725785@news010.worldonline.dk...
> Har nogen en god opskrift på saftevand af hyldeblomster?
>
>
> /Snebjørn
>
>



H. Olesen (21-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 21-05-01 09:13

On Sun, 20 May 2001 23:35:13 +0200, "Esben Grønborg Brun"
<ebrun@mail1.stofanet.dk> wrote:


>Man kan lave en udmærket sorbet-is med hyldeblomst-saft.

Ummmh, det lyder godt. Kan vi fluks få en opskrift? Jeg har aldrig
prøvet at lave sorbet-is

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Esben Grønborg Brun (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Esben Grønborg Brun


Dato : 21-05-01 22:02

Øhh - det er ikke så let

Jeg prøvede at lave en "Granita di Limone" - inspireret af Elizabeth
Davids " Italiensk køkken". Opskriften er ganske simpelthen
passende sødet saft - frosset ! : 1/4 liter citronsaft + 125 g sukker
+ 1/2 liter vand , afkølet sukkerlage blandes med citronsaft og fryses.
Elizabeth David mener iøvrigt : "de isnåle der er så svære at undgå når
man laver is i køleskabet, hører med til en granitas egentlige natur".

Men - jeg var ikke så heldig med konsistensen - jeg glemte den i fryseren
og den blev stenhård. Smagen var dog fin.
Jeg lavede også granita med en variant af hyldedrikken med en stærk
frisk pebermynte.
Jeg synes sammensætningen pebermynte / hyldeblomst var særlig god i
granitaen.

Jeg har lige kigget i Meyers kogebog , og læst om sorbet:
Omrøres et par gange under indfrysningen . Når den er næsten frosset
blendes den til den er jævn og stilles tilbage i fryseren.
Jeg ved at man kan lave sorbet med tilsætning af æggehvide (for
konsistensen) - men jeg har hørt gourmeter rynke på næsen af det.


Tjah desværre er jeg ikke sorbet ekspert - måske er andre ?


mvh Esben




H. Olesen <helle@fjernhavesiden.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ldjhgtgfibbce1gf1tjg6ivvijheesrmqo@4ax.com...
> On Sun, 20 May 2001 23:35:13 +0200, "Esben Grønborg Brun"
> <ebrun@mail1.stofanet.dk> wrote:
>
>
> >Man kan lave en udmærket sorbet-is med hyldeblomst-saft.
>
> Ummmh, det lyder godt. Kan vi fluks få en opskrift? Jeg har aldrig
> prøvet at lave sorbet-is
>
> --
> mange havehilsener
> Helle
> http://www.havesiden.dk
> Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse



Esben Grønborg Brun (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Esben Grønborg Brun


Dato : 21-05-01 22:10

Jeg har prøvet at tilsætte friskplukket stærk pebermynte til hyldedrikken
under trækningen sammen med hyldeblomsterne.
(vær opmærksom på at der findes et utal af mynte-varianter , som smager
meget forskelligt - jeg brugte PEBER-mynte)


Det blev ret vellykket - anderledes , friskere !


mvh Esben





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste