> Torben V. Mogensen skrev:
> Hvad gør man når dyrlægen giver op?
>
> Hej Jeg har en kat som har fået ørebetændelse i den ene øre, og har haft
> det et stykke tid.
> Har så prøvet nogle øredråber Anotit vet. i 2 måneder, men det har ingen
> virkning!
> Var til dyrlægen igen, hvor hun så brokkede sig over at jeg gjorde det
> forkert, for medicinen skulle virke. Den dag gik jeg igen, i irritation over
> sådan en dyrlæge.
> Noget tid senere var jeg så afsted igen, samme sted men spurgte efter en
> anden dyrlæge og han solgte glædeligt noget endnu dyrere medicin
> Fucidin...... stadig uden virkning.
>
> Var afsted engang til, hvor de tog en prøve. Og det viser sig så at
> bakterierne er resistense over for alle de 7 stk midler de har tilrådighed.
> Hvad gør man så? Og hvorfor går man så til dyrlæge, når de ikke kan gøre
> noget?
>
> Han siger dog at det er steffolkokker (det er nok ikke stavet rigtigt, det
> stod ikke i min ordbog), men hvad jeg husker fra biologi er det en relativt
> simpel bakterie. Og vi lever i år 2004, så det burde da være muligt at finde
> et middel mod de bakterier, men hvor henne?
>
> Kender du et andet middel som kan hjælpe, og om man så kan købe det i "løs"
> vægt på fx apoteket?
>
> Har din kat måske også haft det, og så kender en løsning. Indtil videre er
> den eneste løsning ad mekanisk vej, med en ørepind.
>
> MVH
>
> Torben
>
> Bemærk katten har det godt, trods lidt irritation i øret, og hører ikke så
> godt på det øre, ellers er den frisk nok.
>
>
>
Hej Torben.
Det kan jeg ikke lide, det er så forfærdeligt når ens misser har det
skidt og man føler at det kan da ikke være rigtigt at der ikke kan gøres
noget.
Jeg kan fortælle at jeg engang havde en chæfer hund, den begyndte at
lugte forfærdeligt bag i, måtte vaske den mange gange om dagen, det var
betændelse i analkirtlerne, tog så til dyrlægen, og fik nogle pencilin
piller til at slå det ned med, men det hjalp ikke. Jeg tror vi prøvede 4
forskellige pencilin piller, (de havde ikke andre mærker end dem) men
det tog kun ca. halvdelen væk.
Så sagde dyrlægen at der desværre ikke kunne gøres mere, det kunne jeg
slet ikke rumme, blev utrolig ked af det, kunne jo ikke forstå det. Og
så var det jeg gik den alternative vej og fandt en homøopat, som jeg fik
nogle dråber af (kan ikke huske hvor længe jeg skulle gi min hund dem)
men der gik ikke mere end 2-3 dage så begyndte det blive mindre og en
lille uge var det fuldstændigt væk og kom aldrig igen. ( Det var slet
ikke dyrt)
Så måske ville det være en god ide at prøve at ringe til en Homøopat,
der arbejder både med dyr og mennesker.
Ønsker din lille misser og dig alt muligt held og lykke med at det
lykkes
Med venlig hilsen
Janne og hende 3 misser
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk