Bo Warming wrote:
> Lissom at man efter middage serverede cognac til herrerne (i
> rygerummet, som i første akt af "Vildanden")og damelikør til det
> svage køn?
Ja lidt i samme stil. Man bruger også dernede at servere bitter for herrerne
og limoncello (citronlikør) for damerne. Begge dele er forholdsvis enkle at
lave for restauranterne. Du skulle prøve at lave limoncello selv, det smager
skønt, især om sommeren, og er vist ret nemt at lave.
> Fortæl mere om italienske skikke - jeg har lige fået en bog om Rom,
> og dette kulturfolk interesserer mig. Hvordan fandt de på Campari.
Det ved jeg faktisk ikke. Men campari er vist også en vermouth, altså
bark-udtræk, ikke?
> Og
> er Strega-likør beslægtet med chartreuse og Benediktiner-likøren DOM?
Næppe... Strega er i øvrigt slet ikke mig. Alt for sød... Passre godt til
den giftige farve
> Er der masochisme i bjesk og bitter, eller stod likør-munkene en dag
> og var løbet tør for sukker og honning?
Bitter er en gammel tradition, der de fleste steder er startet som en
medicin, en slags mavetonikum. Det kan også være derfor, man gerne nyder det
efter måltiderne.
> En halv time ude af køleskabet! - så har det da stuepemperatur?
Det kommer absolut an på, hvor varmt du holder dig det. Hos mig ville det
give en temperatur på 10-15 grader... Samme temperatur foretrækker jeg til
megen yngre rødvin - især fra Italien.
> Er "Amaro" og "Amarone" stednavne eller noget man elsker?
"Amaro" er italiensk og betyder slet og ret "Bitter". "Amarone" er så den
"forstørrende" form med endelsen "-one", svarende til "stor bitter". Amarone
er jo netop karakteriseret ved sin særlig runde, fyldige, tre smag, som
kommer fra fremstilling af rosiner.
> Angustura bitter - er det en helt anden boldgade?
Kender ikke meget til den. Ved at den bruges fortrinsvis som pift til andre
drinks.
> Og så er der noget
> småkedelig sød bitter der hedder "balsam" som om det var til at vaske
> hår i??
Den kender jeg slet ikke.
Mvh
Kevin Edelvang