|
| Arrig killing Fra : T.K |
Dato : 09-12-04 19:25 |
|
Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som regel. Ved
ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en killings adfærd eller
ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge og spinne i mit skød. Lige
pludselig og uden varsel går den nærmest helt amok. Den bider i min arm og
knurrer. Den ser bister ud med tilbage lagte ører og springer efter armen
selvom jeg forsøger at beskytte den. Den bliver ved et stykke tid, hvorefter
den falder til ro. Det er kun mig, og en sjældent gang min mand, den er
sådan overfor. Børnene kan den da godt lige bide lidt i en finger eller
lignende, men slet ikke den aggresive opførsel, hvor den både knurrer og ser
bister ud og meget bevist vil bide. Er det en del af dens leg eller er den
mon lidt "forstyrret". Jeg er begyndt at tage et fast tag i dens nakkeskind
og højlydt frabede mig den slags opførsel. Tilsyneladende fatter den
betydningen af min handling. Når jeg har gjort det nogen få gange går den og
kommer kælent tilbage senere. Hvad gør jeg ???
| |
Camilla Baird (09-12-2004)
| Kommentar Fra : Camilla Baird |
Dato : 09-12-04 20:21 |
|
T.K wrote:
> Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som regel. Ved
> ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en killings adfærd eller
> ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge og spinne i mit skød. Lige
> pludselig og uden varsel går den nærmest helt amok. Den bider i min arm og
> knurrer. Den ser bister ud med tilbage lagte ører og springer efter armen
> selvom jeg forsøger at beskytte den. Den bliver ved et stykke tid, hvorefter
> den falder til ro. Det er kun mig, og en sjældent gang min mand, den er
> sådan overfor. Børnene kan den da godt lige bide lidt i en finger eller
> lignende, men slet ikke den aggresive opførsel, hvor den både knurrer og ser
> bister ud og meget bevist vil bide. Er det en del af dens leg eller er den
> mon lidt "forstyrret". Jeg er begyndt at tage et fast tag i dens nakkeskind
> og højlydt frabede mig den slags opførsel. Tilsyneladende fatter den
> betydningen af min handling. Når jeg har gjort det nogen få gange går den og
> kommer kælent tilbage senere. Hvad gør jeg ???
>
>
Jeg kan ikke huske selv at have oplevet det, du beskriver - men min
første tanke er, at jeres killing trænger til en anden killing at lege
med. Det, den gør, ville den sikkert helst gøre sammen med en anden
killing, som ville sige fra.
Derefter forsøger jeg at tænke på, hvad jeg ville gøre i din situation -
jeg ville skrige højt (højt toneleje) som en anden killing ville gøre
det, indtil den gav slip, alt imens jeg holdt armen *helt stille* Når
den så giver slip, ville jeg tage armen til mig stille og roligt. Sådan
ville en anden killing, der blev overmandet, reagere. Så ville jeg
ignorere den, indtil den kommer tilbage i et venligt sindelag, som skal
belønnes.
Du siger, at killingen får lov at gnave lidt i andre familiemedlemmer -
det, mener jeg, er en uskik. Lidt gnaveri er sødt for en killing, men
det er mindre sødt, når en voksen kat gør det. PLUS at det er vigtigt,
at de samme regler gælder for alle familiemedlemmer hele tiden - ellers
bliver killingen skrupforvirret.
Jeg håber, du kan bruge dette til noget - ellers må jeg jo tænke videre
mvh Camilla
| |
Anette (09-12-2004)
| Kommentar Fra : Anette |
Dato : 09-12-04 23:29 |
|
T.K <t@fritid.tele.dk> wrote:
> Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som
> regel. Ved ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en
> killings adfærd eller ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge
> og spinne i mit skød. Lige pludselig og uden varsel går den nærmest
> helt amok.
Hej TK
Her i huset regnes det for rimelig almindelig killingeadfærd.
Vi oplever det som om killingen bare "sådan lige pludselig har fået nok" af
kæleriet.
Vi har - ud af tja vel efterhånden omkring en 20 stykker hen over årene -
kun oplevet en gang at det er en adfærd der bliver ved. Og det er den ene af
de tøsemisser vi har nu.
Tillie er en skøn kat, meget kælen, snakkende, godt 5 årig neutraliseret
huskat - men hun får stadig disse raptusser hvor hun bare ikke gider kæle
alligevel. Selvom hun selv er hoppet op og har opfordret til nus, så
fortryder hun åbenbart efter ganske kort tid. Bider ud efter hånden, ser
vældig vred og fornærmet ud - og bliver så bare sat ned på gulvet. Hun viser
ingen (andre?) tegn på at være psykisk ustabil.
Hvis jeg var dig, ville jeg fortsætte med at gøre som du gør nu. Fortæl den
at den adfærd er ikke ønsket, et højtlydt AV!!!! og sæt den så ned på
gulvet. Evt gå væk fra den et øjeblik, så den ikke får noget ud af at "skabe
sig towli" . mon så ikke at den opdager at det ikke kan betale sig at slutte
kæleture af på den måde? - det vil jeg tro
Held og lykke med den
/ Anette
| |
Marie (09-12-2004)
| Kommentar Fra : Marie |
Dato : 09-12-04 23:40 |
|
"T.K" <t@fritid.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b898f5$0$24163$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som regel.
> Ved
> ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en killings adfærd eller
> ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge og spinne i mit skød. Lige
> pludselig og uden varsel går den nærmest helt amok. Den bider i min arm og
> knurrer. Den ser bister ud med tilbage lagte ører og springer efter armen
> selvom jeg forsøger at beskytte den. Den bliver ved et stykke tid,
> hvorefter
> den falder til ro. Det er kun mig, og en sjældent gang min mand, den er
> sådan overfor. Børnene kan den da godt lige bide lidt i en finger eller
> lignende, men slet ikke den aggresive opførsel, hvor den både knurrer og
> ser
> bister ud og meget bevist vil bide. Er det en del af dens leg eller er den
> mon lidt "forstyrret". Jeg er begyndt at tage et fast tag i dens
> nakkeskind
> og højlydt frabede mig den slags opførsel. Tilsyneladende fatter den
> betydningen af min handling. Når jeg har gjort det nogen få gange går den
> og
> kommer kælent tilbage senere. Hvad gør jeg ???
>
>
Hej T.K
Jeg oplever det samme med min killing på samme alder. Han er utrolig kælen
og social, men pludselig kigger han på mig, som om jeg er en stor mus, der
skal fanges, hvorefter han bider i min arn eller fingre. Jeg siger et
bestemt fy til ham og det ser ud som om han forstår det. Dvs. at hann som
regel slipper, når jeg siger det. Men han gør det igen...
Jeg har haft samme tanke som Camilla med at han "savner" en legekammerat og
har givet ham en killingebamse (Jeg bor i boligselskab og må kun ha eet
husdyr, så jeg har desværre ikke mulighed for at ha to levende killinger.).
Miwsen leger meget med bamsen, bider i den, slynger den rundt og løber lidt
med den i munden. Han bruger den også som hyggebamse nogengange. Jeg synes
også det har hjulpet, at Miwsen er begyndt at løbe ude om aftenen (det er
som regel, når vi er kommet i seng, han tror, jeg er en mus) i en time eller
hvorlænge han nu vil. Sommetider synes jeg også det hjælper at lege en halv
times tid med ham, inden jeg går i seng.
Jeg er spændt på at se om adfærden aftager med alderen. Det håber jeg, den
gør, da Miwsen synes, det er et udemærket middel til at vække mig med... Det
er lidt ligesom at ha fået en baby i huset igen.
Håber det kan bruges...
Hilsen Marie
en "lidelsesfælle"...
| |
Bjarne Nielsen (Mozi~ (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Bjarne Nielsen (Mozi~ |
Dato : 10-12-04 08:50 |
|
T.K wrote:
> Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som regel. Ved
> ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en killings adfærd eller
> ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge og spinne i mit skød. Lige
> pludselig og uden varsel går den nærmest helt amok. Den bider i min arm og
> knurrer. Den ser bister ud med tilbage lagte ører og springer efter armen
> selvom jeg forsøger at beskytte den. Den bliver ved et stykke tid, hvorefter
> den falder til ro. Det er kun mig, og en sjældent gang min mand, den er
> sådan overfor. Børnene kan den da godt lige bide lidt i en finger eller
> lignende, men slet ikke den aggresive opførsel, hvor den både knurrer og ser
> bister ud og meget bevist vil bide. Er det en del af dens leg eller er den
> mon lidt "forstyrret". Jeg er begyndt at tage et fast tag i dens nakkeskind
> og højlydt frabede mig den slags opførsel. Tilsyneladende fatter den
> betydningen af min handling. Når jeg har gjort det nogen få gange går den og
> kommer kælent tilbage senere. Hvad gør jeg ???
>
>
Det som du beskriver ligner meget vores kære Gandalf, som desværre blev
kørt ned i sommers.
Det var en lillebitte meget forkommen killing, som kaldte på mig fra et
buskads, hvor den var efterladt en mørk og kold aften, da jeg var på vej
ud til udhuset efter is til min datter.
Gandalf var alle tiders skønne kat, som vi holdt forfærdeligt meget af,
og bl.a. var han utroligt påvirkelig af, at vi talte til ham.
Men han havde altid reflekserne med at jage ekstremiteter som hænder og
fødder og især tæer (av).
Han var den der bestemte, når der skulle kæles, og det var simpelthen
hans natur.
Katte er uhyre forskellige.
vh
Bjarne
| |
Ukendt (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 10-12-04 10:25 |
|
"T.K" <t@fritid.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41b898f5$0$24163$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hejsa. Min killing på 13-14 uger er bare så sød og kærlig - som regel.
Ved
> ikke rigtigt om det jeg nu vil beskrive hører til en killings adfærd eller
> ej. Den kan liggge og sove eller ligefrem ligge og spinne i mit skød. Lige
> pludselig og uden varsel går den nærmest helt amok. Den bider i min arm og
> knurrer. Den ser bister ud med tilbage lagte ører og springer efter armen
> selvom jeg forsøger at beskytte den.
Mine bedsteforældre har haft to katte, der var / er noget lignende, som du
beskriver der.
Kender ikke rigtigt deres nuværende kat mere, men den første var som killing
noget så kærlig og pludselig uden varsel, havde man klør 5 i hovedet og
katten var meget sur.
Den blev ved med, at være sådan hele dens liv.
Vores yngste kat Filur var meget hvæsende , da han var mindre. Han hvæste af
en, bare man kiggede på ham. Han kunne også finde på at lange ud efter en,
men han bed dog aldrig. I dag er han jordens mest kælne kat.
Katte er utrolig forskellige. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der skaber deres
endelige personlighed, men det er nok flere ting, der spiller ind der.
--
Mvh. www.tjekmig.dk
Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/
| |
Ann Rudbeck (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Ann Rudbeck |
Dato : 10-12-04 14:25 |
|
On 2004-12-10 10:24:44 +0100, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> said:
> men den første var som killing
> noget så kærlig og pludselig uden varsel, havde man klør 5 i hovedet og
> katten var meget sur.
> Den blev ved med, at være sådan hele dens liv.
Kæleaggression, måske?
Det skulle især være et fænomen hos katte, der ikke er blevet
socialiseret godt nok på mennesker som *helt* små. Derfor får de senere
et slags angst / kærlighedsforhold til mennesker. At blive nusset på
pelsen giver to modstridende følelser i katten. Dels at "det her er
rart - mere!" og dels "det store dyr rør ved mig - jeg er bange!"
I starten vinder den følelse, der synes det er rart. Men efterhånden
som kattens behov for at blive nusset er ved at være dækket - det sker
hos alle katte - så vil det hos sådan en kat betyde, at de bange
følelser tager over. Og katten bider / slår ud. Ofte har der faktisk
været små tegn lige inden på, at katten er træt af at kæle, men da
kattes kropssprog kan være bare et vip med et knurhår, kan det være at
det tungnemme menneske ikke opdager det - og derfor føler at katten
langer ud "som lyn fra en klar himmel".
En godt socialiseret kat bliver ikke bange, den får bare nok. Det
betyder så at den rejser sig og går.
Sådan opfører mine sig heldigvis
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
| |
Ukendt (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 10-12-04 16:09 |
|
"Ann Rudbeck" <webmaster@fjerndettesiamis.com> skrev i en meddelelse
news:41b9a3a7$0$294$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kæleaggression, måske?
Ja, det er vel muligt.
Jeg kan ikke lige huske om det var en, af deres egne kattes killinger eller
en killing udefra, men da det sandsynligvis har været gårdkatte, der
nogenlunde har passet sig selv, kan det jo godt være dårlig socialisering.
Jeg har dog ikke set andre end de to katte, opfører sig på den måde.
Og katten bider / slår ud. Ofte har der faktisk
> været små tegn lige inden på, at katten er træt af at kæle, men da
> kattes kropssprog kan være bare et vip med et knurhår, kan det være at
> det tungnemme menneske ikke opdager det - og derfor føler at katten
> langer ud "som lyn fra en klar himmel".
Jeg var kun 13 år dengang, så jeg lagde ikke mærke til, om der var nogen
forudgående advarsler. Det mener jeg jo ikke der var, som jeg husker det,
men et vip med et knurhår, kan jo også være svært at få øje på
> En godt socialiseret kat bliver ikke bange, den får bare nok. Det
> betyder så at den rejser sig og går.
> Sådan opfører mine sig heldigvis
Ja, sådan opfører vores 4 katte sig heldigvis også.
--
Mvh. www.tjekmig.dk
Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/
| |
Ann Rudbeck (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Ann Rudbeck |
Dato : 10-12-04 17:45 |
|
On 2004-12-10 16:08:55 +0100, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> said:
> Jeg var kun 13 år dengang, så jeg lagde ikke mærke til, om der var nogen
> forudgående advarsler. Det mener jeg jo ikke der var, som jeg husker det,
> men et vip med et knurhår, kan jo også være svært at få øje på
Præcis. Og hvis man ikke kigger på katten hele tiden og i øvrigt har
styr på kattekropssprog, kan man nemt misse (høhø) tegnene.
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
| |
Bjarne Nielsen (Mozi~ (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Bjarne Nielsen (Mozi~ |
Dato : 10-12-04 16:23 |
|
Ann Rudbeck wrote:
> On 2004-12-10 10:24:44 +0100, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> said:
>
>> men den første var som killing
>> noget så kærlig og pludselig uden varsel, havde man klør 5 i hovedet og
>> katten var meget sur.
>> Den blev ved med, at være sådan hele dens liv.
>
>
> Kæleaggression, måske?
> Det skulle især være et fænomen hos katte, der ikke er blevet
> socialiseret godt nok på mennesker som *helt* små. Derfor får de senere
> et slags angst / kærlighedsforhold til mennesker. At blive nusset på
> pelsen giver to modstridende følelser i katten. Dels at "det her er rart
> - mere!" og dels "det store dyr rør ved mig - jeg er bange!"
> I starten vinder den følelse, der synes det er rart. Men efterhånden som
> kattens behov for at blive nusset er ved at være dækket - det sker hos
> alle katte - så vil det hos sådan en kat betyde, at de bange følelser
> tager over. Og katten bider / slår ud. Ofte har der faktisk været små
> tegn lige inden på, at katten er træt af at kæle, men da kattes
> kropssprog kan være bare et vip med et knurhår, kan det være at det
> tungnemme menneske ikke opdager det - og derfor føler at katten
> langer ud "som lyn fra en klar himmel".
> En godt socialiseret kat bliver ikke bange, den får bare nok. Det
> betyder så at den rejser sig og går.
> Sådan opfører mine sig heldigvis
Hvis mennesker skal gøre sig forhåbninger om forståelse fra kattenes
side, så skal de være klar til at kæle, når katten har behov for det -
eller lade helt være.
Bjarne
| |
Tina Susanne Johanss~ (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Tina Susanne Johanss~ |
Dato : 10-12-04 19:06 |
|
Ann Rudbeck skrev i en meddelelse...
>
> Kæleaggression, måske?
> Det skulle især være et fænomen hos katte, der ikke er blevet socialiseret
> godt nok på mennesker som *helt* små. Derfor får de senere et slags angst
> / kærlighedsforhold til mennesker. At blive nusset på pelsen giver to
> modstridende følelser i katten. Dels at "det her er rart - mere!" og dels
> "det store dyr rør ved mig - jeg er bange!"
> I starten vinder den følelse, der synes det er rart. Men efterhånden som
> kattens behov for at blive nusset er ved at være dækket - det sker hos
> alle katte - så vil det hos sådan en kat betyde, at de bange følelser
> tager over. Og katten bider / slår ud. Ofte har der faktisk været små tegn
> lige inden på, at katten er træt af at kæle, men da kattes kropssprog kan
> være bare et vip med et knurhår, kan det være at det tungnemme menneske
> ikke opdager det - og derfor føler at katten langer ud "som lyn fra en
> klar himmel".
> En godt socialiseret kat bliver ikke bange, den får bare nok. Det betyder
> så at den rejser sig og går.
> Sådan opfører mine sig heldigvis
> --
Det lyder faktisk rigtigt meget som min Devi. Og det skal også nok passe.
Eftersom hun er internatkat aner jeg intet om hendes opvækst, men hun
reagerer fuldstændigt som du skriver.
Hun prøvede dog noget helt nyt da jeg kom hjem fra posthuset tidligere i
aften. Jeg lukkede døren ud til entreen fordi jeg ikke ville have hende til
at rode rundt i de to poser med julepynt jeg har stående derude lige nu. Og
hvad gør katten. Hun tager lige en tur rundt om mig hvor jeg får et godt og
grundigt bid i hver ankel. Må nok indrømme at jeg lige kiggede på hende en
ekstra gang
Og så var hun for resten god igen et øjeblik senere da der var tomme
papkasser fra posten at kravle rundt i - med bobleplast
Mvh Tina og problembarnet Devi
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
| |
Ann Rudbeck (10-12-2004)
| Kommentar Fra : Ann Rudbeck |
Dato : 10-12-04 23:22 |
|
On 2004-12-10 19:05:46 +0100, "Tina Susanne Johansson"
<tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> said:
> Hun prøvede dog noget helt nyt da jeg kom hjem fra posthuset tidligere
> i aften. Jeg lukkede døren ud til entreen fordi jeg ikke ville have
> hende til at rode rundt i de to poser med julepynt jeg har stående
> derude lige nu. Og hvad gør katten. Hun tager lige en tur rundt om mig
> hvor jeg får et godt og grundigt bid i hver ankel. Må nok indrømme at
> jeg lige kiggede på hende en ekstra gang
Bølle! ;-D Man får jo ligefrem en mistanke om, at hun lige havde glædet
sig til at rode, og så ødelægger du det
Ja sådan noget oplever jeg kun, når Donna har fået lov at snuse til
pebermynte.. skøre kræ!
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
| |
Kate (12-12-2004)
| Kommentar Fra : Kate |
Dato : 12-12-04 09:03 |
|
Ann Rudbeck <webmaster@fjerndettesiamis.com> wrote in
news:41b9a3a7$0$294$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
> Ofte har der faktisk
> været små tegn lige inden på, at katten er træt af at kæle, men da
> kattes kropssprog kan være bare et vip med et knurhår, kan det
> være at det tungnemme menneske ikke opdager det - og derfor
> føler at katten langer ud "som lyn fra en klar himmel".
Du beskriver egentligt meget godt Oliwers adfærd der. Jeg kunne se på
ham når han kammede over, har dog aldrig tænkt på at han måske ikke var
rigtigt socialiseret.
Oliwer havde så mange mærkelige vaner og uvaner. Det var tit underligt,
for jeg kunne jo tidligt se på ham når han vendte fra at være kælen til
at ville bide og rive. Folk som havde katte smed ham altid ned når jeg
sagde det, men flere af dem som ikke havde kendskab til katte, troede
mig aldrig første gang de var udsat for Oliwer. Han virkede jo så sød
og kælen, det kunne drive mig til vanvid for jeg kendte ham jo. Det var
nok bare at skubbe ham ned fra sofaen, så gik han hen og lagde sig et
andet sted.
--
Kate
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.
| |
Kate (12-12-2004)
| Kommentar Fra : Kate |
Dato : 12-12-04 08:55 |
|
"T.K" <t@fritid.tele.dk> wrote in
news:41b898f5$0$24163$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:
> Hvad gør jeg ???
Først og fremmest, ikke noget med at tage fat i den. Voldsom adfærd er
aldrig godt, det kan gøre katten bange for dig.
Dernæst vil jeg sige at Mowgli havde og har også lidt af den adfærd. Vi
ligger og nusser og så bliver han overkåd, det medfører så at han bider
og kradser. Jeg holder op med at nusse ham og siger højlydt av og nej.
Han stopper straks, som regel, hvis han en sjælden gang ikke stopper,
så går jeg. Det får ham altid på andre tanker, for han vil jo gerne
nusse
--
Kate
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.
| |
|
|