Andreas Falck wrote:
> I news:cpf2so$lv9$1@news.cybercity.dk skrev
> Lyrik følgende:
>
> [ ... ]
>> Dette er min forståelse. Andre roder stadigvæk rundt med en moselov
>> de aldrig har fået!
))-Og kalder sig kristne...
>
> Og nogle render rundt og afskaffer Guds evige Lov til deres egen
> fortabelse
>
> Læs og bliv klogere:
>
http://maranatha.dk/index.php?body=artikel&id=37
>
> God jul
++++++++++++++++++++++++++
Jeg læste -men er stadig uenig!
Jeg kan koge uenigheden ned til det meget danske "regeldogme" som påduttes
Gud. Det lyder:
" Selvfølgelig kan Guds lov ikke fjernes eller forandres, - den er jo netop
et spejlbillede af Gud selv og hans evigt uforanderlige karakter. "
Guds lov er jo ikke Guds lov.- Den er Guds lov til jødefolket, i en bestemt
tidsperiode og under bestemte forhold.
Ligesom "Jyske Lov" var det her i Danmark. Derfor er den hverken hellig
eller uforanderlig i dag.
Læs du selv og bliv klogere:
Matt. 12:
v5 Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker
sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld?
Luk.16:
v16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes
Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det.
Joh.7:
v19 Har Moses ikke givet jer loven? Og dog er der ingen af jer, der holder
loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?«
Rom 2:
v17 Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af
Gud, v18 du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt,
fordi du er oplært ud fra loven, v19 du, som tiltror dig selv at være
vejleder for blinde, lys for dem i mørke, v20 opdrager for uforstandige og
lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab
og sandhed v21 - du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som
prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv! v22 Du, som siger, at man
ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du
begår selv tempelran! v23 Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud
ved at overtræde loven! v24 For »på grund af jer bliver Guds navn spottet
blandt folkene,« som der står skrevet.
Rom3:
v21 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og
profeterne, v22 Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som
tror. Der er ingen forskel;
Rom.4:
v15 for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller
ingen overtrædelse. v16 Derfor var det af tro, for at det kunne være af
nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem,
som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle,
Rom.5:
v13 For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke
opregnes, når der ikke er nogen lov;
Læg mærke til at der var en tid da moseloven ikke eksisterede. Nemlig
før-Moses skrev den.
Der var ifølge hvad Bibelen her skriver-ingen lov.
Ingen paragraffer med domsafsigelser.
Det er et privilegie at leve uden lov og straf, hvis man drives af gode
motiver og kærlighed og retfærdighed, så har man ikke brug for en lov med
straffebestemmelser.-Hvor ville du selv stå Andreas, hvis du skulle være
dømt ud fra Moseloven?-Hvad skal du så med den?
Gal.3:
v10 For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står
skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står
skrevet i lovbogen, og følger det.« v11 Men at ingen bliver retfærdig for
Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. v12 Loven
derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder
budene, skal leve ved dem.« v13 Kristus har løskøbt os fra lovens
forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld - der står jo
skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« - v14 for at
velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi
ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.v15 Brødre, jeg bruger et
eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et
testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes.
v16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom.
Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit
afkom«, og det er Kristus. v17 Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som
Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke
gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft. v18 Hvis
arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det
var ved et løfte, Gud gav Abraham arven
Hilsen
Jens