---

Hej allesammen!
Det er faktisk noget jeg har gået og tænkt på med en ny hvalp: Jeg elsker
min Jack over alt på jorden, og han kommer, til nogens irritation, altid
først!
Så går min tanke på: Hvordan i alverden kan jeg da nogensinde kommer til at
holde af den nye SÅ meget?
Min kloge mor siger at det er det samme med børn, at man tror simpelthen
ikke man kan give den næste så meget kærlighed, men at det sker helt
automatisk.
Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er der
altid en der er lidt bedre?
Winnie

---

On Sun, 28 Nov 2004 13:20:05 +0100, "Mikael"
<dsl128833@vip.cybercity.dk> wrote:


>Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er der
>altid en der er lidt bedre?

Hvordan måler man nu det?
Jeg forstår dit spørgsmål, og også dine overvejelser. Jeg elsker selv
minvaks over alt på jorden, og jeg har ikke væert hjemmefra en
nytårsaften (eller nogle andre aftener, hvor vi ikke har kunne få ham
passet) siden vi fik ham. Sådan er det bare!

Vaks har jeg haft fra hvalp af, og dermed lært ham alt det han kan.
(Det er min første hvalp nogensinde!), hvorimod Hansen kom ind i
familien 11 mdr. gammel men ikke kunne noget som helst. Han var
nogenlunde renlig, men det var da også det eneste han havde lært. end
ikke SIT kendte han.

Hansen blev hjerte- og smertebarnet, for han skulle starte helt forfra
samtidig med at han skulle have noget sul på kroppen, gøres tryg (han
tissede af angst ved enhver given lejlighed) og hanskulle lære nogle
kommandoer. Bare de almindelig som SIT og DÆK... og så skulle han lære
at lege, for det vidste han heller ikke hvordan man gjorde. *suk*

Så der blev lagt meget energi og omsorg i at få Hansen på dupperne,
men Vaks forlod aldrig førstepladsen alligevel, forstået på den måde
at Vaks er min yndlingshund... og nu er Hansen også min yndlingshund!


De er lige så forskellige som nat og dag, hvilket de rent faktisk også
ligner, men jeg tror faktisk at jeg elsker dem begge lige højt, bare
på hver sin måde. Og een ting er sikker... Hver eneste gang der kommer
et nyt dyr i huset, så er det min mand der rykker ned på top-10 listen
og IKKE dyrene!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

---

Leyna wrote:
> On Sun, 28 Nov 2004 13:20:05 +0100, "Mikael"
> <dsl128833@vip.cybercity.dk> wrote:
>
>
>> Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller
>> er der altid en der er lidt bedre?
>
> De er lige så forskellige som nat og dag, hvilket de rent faktisk også
> ligner, men jeg tror faktisk at jeg elsker dem begge lige højt, bare
> på hver sin måde.

Der må jeg sige at jeg har det meget på samme måde som Leyna,
begge mine hunde Angel på 8mdr og Tyson på 2.5år er også meget
forskellige af sind, men ikke af udseende. Så jeg holder også lige meget
af dem begge, hvis man da kan måle den slags. Dog har Tyson jo den fordel
at han var min første og jeg har kendt ham længst, og så har han heller ikke
de der belastene hvalpevaner mere. Men til gengæld er Angel min lille puttehund
som elsker at ligge under dyne hos mig og stadig skal op og ligge på skødet.
Så jeg synes faktisk at mine hunde supplerer hinanden perfekt til mit behov,
den ene er altid frisk på en kæletur og den anden er altid klar til leg og ballade )

/Jens

---

"Mikael" <dsl128833@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:cocfph$2048$2@news.cybercity.dk...

> Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er
der
> altid en der er lidt bedre?

1'eren er *altid* noget særligt.

Det skyldes blandt andet at du havde den hvor den havde mest brug for dig og
var som en mor/far for den.
2'eren har i langt mindre grad brug for dig fordi den har en af sin egen
type pg du vil som naturlig følge deraf have mindre kontakt med den.

Jeg oplever det selv sådan og har hørt mange andre sige det samme.
Det betyder ikke at alle vil have det sådan, men følelsen er ikke ukendt.

Mvh
jimmy

---

Hej Mikael !

Jeg er helt med på hvad du mener, og jeg tror ikke at der er nogen ensidig
opfattelse for diverse hundeejere med 2 hunde.

Jeg har selv (efter aflivning af en minipuddel) købt os 2 nye søstre
(Toypudler & abrikosfarvede) det er 2 tæver som er meget forskellige i deres
sind, den ene er helt vild med at ligge på ryggen i min arm og ligge og
stirre op på mig, eller også sover den en times fjernsyn, hvor imod den
anden ikke vil ligge på ryggen men derimod hopper op og sidder eller lægger
sig på toppen af min mavse - og de elsker bare vores 4 børn.

Det er alt i alt 2 dejlige puttepiger som jeg ALDRIG kunne finde på at
skille mig af med, men man skal huske at: fortjenesten for hvordan hunde er,
ligger lige så meget i de menneskelige kontakter, opdragelse/vaner m.m.

Og til slut - Vi elsker dem lige meget begge to, og vil gå gennem ild og
vand for dem.

Med venlig hilsen og god aften
fra
Ove.

Denne mail er kontrolleret
med Norton Antivirus 2004.


"Mikael" <dsl128833@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cocfph$2048$2@news.cybercity.dk...
> Hej allesammen!
> Det er faktisk noget jeg har gået og tænkt på med en ny hvalp: Jeg elsker
> min Jack over alt på jorden, og han kommer, til nogens irritation, altid
> først!
> Så går min tanke på: Hvordan i alverden kan jeg da nogensinde kommer til
> at
> holde af den nye SÅ meget?
> Min kloge mor siger at det er det samme med børn, at man tror simpelthen
> ikke man kan give den næste så meget kærlighed, men at det sker helt
> automatisk.
> Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er
> der
> altid en der er lidt bedre?
> Winnie
>
>

---

> Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er
> der
> altid en der er lidt bedre?
> Winnie
>

For mig er det sådan:

Jeg elsker alle mine hunde men de kan godt svinge lidt på ranglisten alt
efter hvem jeg lige har haft i hænderne meget - om nogen af dem gør
irriterende ting osv (uden at jeg af den grund ikke elsker dem) Jeg kan også
godt finde på at sælge dem hvis jeg får et godt bud eller hvis jeg ikke
rigtig føler de passer ind i flokken eller til mig osv - men der er en
undtagelse.

Spunky er den eneste, der er helt sikker på aldrig at blive solgt - hun er
førstehunden og hun bliver hos mig til hun falder død om - hende elsker jeg
bare højere end alt andet. Det er ikke noget med at det var den første hund
eller noget - da hun kom havde jeg to andre men hun havde bare et eller
andet.

Så det er ikke sikkert du vil elske nummer 1 højest - det kan være at den
næste hund bliver endnu mere fantastisk *S*

Knus fra Rikke

---

: Hvordan i alverden kan jeg da nogensinde kommer til at
> holde af den nye SÅ meget?
> Hånden på hjertet: I der har to hunde, elsker I dem lige højt? Eller er
der
> altid en der er lidt bedre?

Hej Winnie

Vi har to hunde på 13 måneder og 14 uger.
Jeg var meget bange for, at jeg ikke ville elske nr 2 lige så højt som nr 1.
Tyson ( nr 1 ) er min bedste ven. I det år vi har haft ham har jeg været
sygemeldt og gået hjemme med ham dag efter dag. Vi har et helt særligt bånd
og jeg var bange for, at jeg ikke havde kærlighed nok til nr 2.
Jeg vil gerne indrømme at det tog mig ca 2 uger, at udvikle følelser for
Aaliyah, men da de først var der, var de lige så stærke som dem for Tyson.
Jeg elsker dem på hver deres måde. De er meget forskellige og det er min
kærlighed til dem også... Men jeg har det ikke sådan, at jeg elsker Tyson
højere end Aaliyah. Bare på en anden måde, fordi jeg "kender" ham og jeg jo
først er ved at lære hende at kende nu.

Men din kloge mor har ret. Kærligheden er bare noget som sker. Lad vær med
at prøve at frem tvinge den, for hvis du har valgt den rigtige hund kommer
den når i får knyttet bånd

Mange hilsner

Karina