Må jeg have lov at anbefale Søren Faulis nye film, "Min morfars morder".
Jeg må sige, at det var 40 kr. og 60 minutter som
var aldeles godt givet ud.
Filmen omhandler et almenmenneskeligt emne: tilgivelse, og så er den
elementært spændende fortalt. Man er faktisk spændt på, hvordan den
ender, og jeg var selv temmelig overrasket over slutningen.
Det viser sig at Søren Fauli er barnebarn af den danske journalist, som
SS'eren Søren Kam bortførte og myrdede i 1943, fordi journalisten havde
råbt
landsforrædder efter en dansk nazist. Sagen har været omtalt i danske
aviser flere gange i de senere år. Kam fik efter krigen tysk
statsborgerskab og
har derfor ikke kunnet udleveres til Danmark. Og han er aldrig er
straffet i Tyskland.
Alt det kommer filmen hurtigt hen over. Det er en film om tilgivelse,
ikke om sagens juridiske aspekter.
Faulis moder kan eller vil ikke tilgive Kam. Hun får det faktisk fysisk
dårligt bare hun hører navnet "Søren Kam". Netop derfor vil Søren Fauli
gerne møde Søren Kam, for hele livet har han levet med Kams skygge over
sin familie. Og når moderen kan hade og dæmonisere Kam så meget, hvordan
kan det så være at Søren Fauli selv hedder Søren, lige som Søren Kam?
Nu vil Søren Fauli opsøge Søren Kam. For at kunne tilgive ham. Men hvad
nu hvis Søren Kam er ligeglad med Søren Faulis tilgivelse? Søren Faulis
mor synes ikke om ideen. Kam er efter alt at dømme stadig nazist. Han
deltog i et møde for østfrontveteraner for få år siden. Men Søren vil
alligevel møde Søren for at tilgive ham. Også for sin mors skyld. Men
hvordan kan han egentlig det, og hvorfor skal han?
På vej til Tyskland går det op for Fauli, at han har brug for at mødes
med Kam for at Kam skal "anerkende at han (Fauli) eksisterer".
Hvad der kommer ud af mødet mellem Søren og Søren skal jeg ikke afsløre,
men jeg kan fortælle at Søren Fauli og hans moder ender med at måtte
forlige sig med sorgen, vreden og spørgsmålet om tilgivelse på hver sin
meget forskellige måde. Moderen, som gennem hele filmen har fundet det
umuligt at tale om sagen, er til sidst den der giver den klareste og
mest velformulerede forklaring på, hvad hele historien drejer sig om.
Filmen rejser mange vigtige spørgsmål om skyld og tilgivelse:
Kan man tilgive en mand, som ikke angrer?
Kan man tilgive på betingelser?
På hvis vegne kan man tilgive?
Hvor længe skal man plage en syg, gammel mand med en gammel forbrydelse?
Jeg har arbejdet med retsopgør og forsoning efter borgerkrigen i
Guatemala, og jeg syntes filmen var en rigtig god skildring af mange af
de samme dilemmaer, som jeg kender fra det arbejde.
Med venlig hilsen,
Mikkel
--
Mikkels Guatemala-sider:
http://lakjer.dk/mikkel/
rejsetips, artikler og links