---

Jeg er GM i et mindre rollespil som kører over nogle få after her i den
kolde vintertid. Sagen er den at mine spiller er på jagt efter en ond Outlaw
Chief som der er en dursør på. Som token skal de medbringe en guldtand fra
Outlaw Chief for at få dusøren. Nu er det bare sådan at ingen af spillerne
har tænkt på at tage en tang med, så de kan få tanden rykket ud. Så derfor
besluttede de at skære tanden ud med en dagger og det har jeg så givet den
spiller en Insanity point for, da jeg synes det er lidt for sygt. Der virker
meget umenneskelige at gøre, men før det var der en af spillerne som mente
at han nem kunne smadre hovedet med en hammer, men forslaget med hurtigt
nedstemt, da tanden måske kunne tage skade. Jeg ved ikke helt om straffen er
hård nok eller for mild, men mine spiller blev vildt surt over at få en
Insanity Point for det, eller retter spilleren med daggeren. Personlig synes
jeg selv at det var fair enough, da det er barbariske måde og endnu en
skridt imod kaos..

Forslag, menning eller ændring ønkes

John

---

"John Doe" <nuclear75@hotmail.com> wrote in
news:41a25e10$0$69550$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Forslag, menning eller ændring ønkes

Jeg havde nok givet et insanity point til alle som bare stod og så på ham den
syge med kniven gå amok.

- Andreas
--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

---

John Doe wrote:

> Jeg er GM i et mindre rollespil som kører over nogle få after her i den
> kolde vintertid. Sagen er den at mine spiller er på jagt efter en ond Outlaw
> Chief som der er en dursør på. Som token skal de medbringe en guldtand fra
> Outlaw Chief for at få dusøren. Nu er det bare sådan at ingen af spillerne
> har tænkt på at tage en tang med, så de kan få tanden rykket ud. Så derfor
> besluttede de at skære tanden ud med en dagger og det har jeg så givet den
> spiller en Insanity point for, da jeg synes det er lidt for sygt. Der virker
> meget umenneskelige at gøre, men før det var der en af spillerne som mente
> at han nem kunne smadre hovedet med en hammer, men forslaget med hurtigt
> nedstemt, da tanden måske kunne tage skade. Jeg ved ikke helt om straffen er
> hård nok eller for mild, men mine spiller blev vildt surt over at få en
> Insanity Point for det, eller retter spilleren med daggeren. Personlig synes
> jeg selv at det var fair enough, da det er barbariske måde og endnu en
> skridt imod kaos..
>
> Forslag, menning eller ændring ønkes
>
> John
>
>
Uhm inden jeg sådan siger noget, så vil jeg da gerne høre hvad et
insanity point er ??

Men umiddelbart kan det godt virke en tand (tihi) for hårdt dømt.. Jeg
mener i forhold til at smadre hovedet på fyren, så er brugen af en
dagger vel riiiimelig mildt? Dette siger jeg så uden at vide hvad et
insanity point er...

---

On Mon, 22 Nov 2004 22:45:55 +0100, "John Doe" <nuclear75@hotmail.com>
wrote:

>Forslag, menning eller ændring ønkes

Du kan integrere hans handling i fortællingen.

Lad ham have mareridt om skamskåret tandkød. Lad ham møde en flink
person, der oplevede at blive overfaldet og tilsvarende fået skåret
nogle tænder ud, og nu ser frygtelig ud.

Mareridtsscenen kan give oplæg til en god spiloplevelse. Snak med de
øvrige spillere et par dage før I skal spille, og få dem til at være
indforstået med at de skal spille med i hans drøm (uden at afsløre, at
det er hans drøm). Lad dem for eksempel køre en scene, hvor de bliver
uvenner med spilleren over en bagatel, og ende med alle at trække
daggerter og holde ham, vansire hans ansigt, skære tænder ud på ham -
og lad ham så pludselig vågne, badet i sved, helt uskadt.

Tricket med hemmeligt at aftale en enkelt lille scene med nogle af
spillerne på forhånd er simpelt, men effektivt :) Man er pludselig
langt mere udsat og føler at der er langt mere på spil, når det er en
reel spiller, man "kæmper mod", og ikke bare en tilfældig NPC.

På samme måde kan man også lade sine spillere - hvis de er friske -
spille nogle NPC-roller for en kort bemærkning. Det er sværere fx lige
at lokke en NPC ind i en baggyde og slå ham ned, hvis man reelt bliver
tvunget til at spille situationen.

Det handler selvfølgelig om tillid mellem spillederen og spillerne,
samt nogle spillere, der ikke har noget imod at gøre historien sværere
for dem selv ved at rollespille en modstander temmeligt godt for en
kort bemærkning :)

--
- Peter Brodersen

---

Peter Brodersen wrote:
> On Mon, 22 Nov 2004 22:45:55 +0100, "John Doe" <nuclear75@hotmail.com>
> wrote:
>
>
>>Forslag, menning eller ændring ønkes
>
>
> Du kan integrere hans handling i fortællingen.
>
> Lad ham have mareridt om skamskåret tandkød. Lad ham møde en flink
> person, der oplevede at blive overfaldet og tilsvarende fået skåret
> nogle tænder ud, og nu ser frygtelig ud.
>
> Mareridtsscenen kan give oplæg til en god spiloplevelse. Snak med de
> øvrige spillere et par dage før I skal spille, og få dem til at være
> indforstået med at de skal spille med i hans drøm (uden at afsløre, at
> det er hans drøm). Lad dem for eksempel køre en scene, hvor de bliver
> uvenner med spilleren over en bagatel, og ende med alle at trække
> daggerter og holde ham, vansire hans ansigt, skære tænder ud på ham -
> og lad ham så pludselig vågne, badet i sved, helt uskadt.
>
> Tricket med hemmeligt at aftale en enkelt lille scene med nogle af
> spillerne på forhånd er simpelt, men effektivt :) Man er pludselig
> langt mere udsat og føler at der er langt mere på spil, når det er en
> reel spiller, man "kæmper mod", og ikke bare en tilfældig NPC.
>
> På samme måde kan man også lade sine spillere - hvis de er friske -
> spille nogle NPC-roller for en kort bemærkning. Det er sværere fx lige
> at lokke en NPC ind i en baggyde og slå ham ned, hvis man reelt bliver
> tvunget til at spille situationen.
>
> Det handler selvfølgelig om tillid mellem spillederen og spillerne,
> samt nogle spillere, der ikke har noget imod at gøre historien sværere
> for dem selv ved at rollespille en modstander temmeligt godt for en
> kort bemærkning :)
>
Nice!

---

Mine spørgsmål & kommentarer

1) Hvis du synes det er så barbarisk og umenneskeligt, hvorfor fandt du så
på, at spillerne skulle hive en tand ud af en død mand som bevis på at de
havde dræbt ham?

2) Hvorfor gjorde du et nummer ud af det med tanden da det kom til stykket?
Du har åbnebart bidt (ha ha) mærke i at de ikke havde en tang med. Det kunne
du havde ladet være med. Du har valgt at spørge ind til hvordan de fik
tanden ud. Det kunne du havde ladet være med. Hvorfor sagde du ikke bare "Og
I tager tanden ud."?

3) Hvorfor synes du at det er markant mere bestialsk og kaos-agtigt at tage
en tand ud, end at dræbe en mand for penge?

Som du kan se på mine spørgsmål, fornæmmer jeg at den der blev mest chokeret
over sine handlinger ikke var spillerens figur, men GMen.

Som spiller vil jeg i WFRP forvendte en hvis råhed, det lægger spillet op
til. Hvis jeg fornæmmer at GMen straffer mig for at spille spillet, så vil
jeg blive noget perpleks. Hvis jeg derimod fornæmmer at GMen synes at
insanity points i stride strømme er en naturlig del af WFRP, ville jeg bedre
kunne forstå det - WFRP kan vel sagtens spilles som CoC eller Paranoia, hvor
det med garanti altid gå ad helvede til.


Spændede emne, iøvrigt.

Hilsen Mads






"John Doe" <nuclear75@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41a25e10$0$69550$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg er GM i et mindre rollespil som kører over nogle få after her i den
> kolde vintertid. Sagen er den at mine spiller er på jagt efter en ond
> Outlaw Chief som der er en dursør på. Som token skal de medbringe en
> guldtand fra Outlaw Chief for at få dusøren. Nu er det bare sådan at ingen
> af spillerne har tænkt på at tage en tang med, så de kan få tanden rykket
> ud. Så derfor besluttede de at skære tanden ud med en dagger og det har
> jeg så givet den spiller en Insanity point for, da jeg synes det er lidt
> for sygt. Der virker meget umenneskelige at gøre, men før det var der en
> af spillerne som mente at han nem kunne smadre hovedet med en hammer, men
> forslaget med hurtigt nedstemt, da tanden måske kunne tage skade. Jeg ved
> ikke helt om straffen er hård nok eller for mild, men mine spiller blev
> vildt surt over at få en Insanity Point for det, eller retter spilleren
> med daggeren. Personlig synes jeg selv at det var fair enough, da det er
> barbariske måde og endnu en skridt imod kaos..
>
> Forslag, menning eller ændring ønkes
>
> John
>

---

Mads Jakobsen wrote:
> Mine spørgsmål & kommentarer
>
> 1) Hvis du synes det er så barbarisk og umenneskeligt, hvorfor fandt du så
> på, at spillerne skulle hive en tand ud af en død mand som bevis på at de
> havde dræbt ham?
[...]

Jeg er ikke 100% sikker på at manden *var* død, da
spillerens rolleperson hev tanden ud.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> Jeg er ikke 100% sikker på at manden *var* død, da spillerens rolleperson
> hev tanden ud.

Hmm. Vi har altså 3 mulige situationer:

1) De lod manden leve, men snuppede hans tand.
2) De dræbte manden, og tog hans tand.
3) De tog hans tand, hvorefter de dræbte ham.

Om 1): De gjorde ham måske en tjeneste. Nu er han erklæret død, og kan
begynde et nyt liv som tandlæge i provinsen.
Om 2): Spillerne gjorde hvad der blev lagt op til fra GM. Man kan diskutere
moralen, men GMen er under alle omstændigheder medskyldig.
Om 3): Overdrevent brutalt. Man kan argumentere for at det burde give
insanity points, men det er stadig et problem hvis spillerne ser dette
insanity point som en straf, og ikke som en naturlig del af spillet.

Hilsen Mads



"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:30k647F312q8fU1@uni-berlin.de...
>
> Mads Jakobsen wrote:
>> Mine spørgsmål & kommentarer
>>
>> 1) Hvis du synes det er så barbarisk og umenneskeligt, hvorfor fandt du
>> så på, at spillerne skulle hive en tand ud af en død mand som bevis på at
>> de havde dræbt ham?
> [...]
>
> Jeg er ikke 100% sikker på at manden *var* død, da spillerens rolleperson
> hev tanden ud.
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org

---

On Thu, 25 Nov 2004 19:21:12 +0100, "Mads Jakobsen"
<caltropp@yahoo.dk> wrote:

>2) De dræbte manden, og tog hans tand.
>
>Om 2): Spillerne gjorde hvad der blev lagt op til fra GM. Man kan diskutere
>moralen, men GMen er under alle omstændigheder medskyldig.

De har vel muligheden for at forholde sig til, om det er fedt i første
omgang. De kan nok forsvare sig med at han er en person, verden er
bedst tjent med uden (dømt morder, whatnot), og de kan måske forsvare
sig med, at det rent praktisk er nødvendigt med en eller anden form
for bevis, hvis det er uoverkommeligt at slæbe liget tilbage.

Så hvis de gør det af moralske hensyn, vil de sandsynligvis begrænse
slagteriet , specielt når manden er død.

Så i forhold til:

>>>2) Hvorfor gjorde du et nummer ud af det med tanden da det kom til stykket?
>>>Du har åbnebart bidt (ha ha) mærke i at de ikke havde en tang med. Det kunne
>>>du havde ladet være med. Du har valgt at spørge ind til hvordan de fik
>>>tanden ud. Det kunne du havde ladet være med. Hvorfor sagde du ikke bare "Og
>>>I tager tanden ud."?

... så kan det netop være en test for at se, om de har tænkt opgaven
til ende - alle ubehagelighederne. Hvor langt kan man tillade sig at
gå, før man ikke kan retfærdiggøre det overfor sig selv længere?

Én ting er at give et dræbende hug, men hvad så bagefter? Selvom man
har dræbt manden af hensyn til retfærdighed og beskyttelse, så kan det
stadigvæk gå ens moral på at skulle pille ved en død mand. Det er ikke
sjovt - og slet ikke, hvis man ikke har værktøjerne.

Det er ikke fedt bare at efterlade en død person, hvor man nu har
slagtet ham. Omvendt set er det ikke en særlig sjov opgave at skulle
grave huller til at begrave folk, man har slået ihjel.

Nu kender jeg ikke konsekvensen af "insanity point", men hvis en
person blot bider det i sig og sætter oplevelsen ind på kontoen til at
stå og trække renter, så synes jeg, det giver fin mening. Forudsat at
insanity kan dække noget mere over at blive "krazy kaos"-agtig, men
mere ligge som en lille, tikkende bombe i en person.

Hele spørgsmålet er nok, om den WFRP-kampagne blot lagde op til
Diablo-hack'n'slash ("kill-and-forget", kunne man fristes til at kalde
det), eller om der er konsekvenser. Måske er al snakken om traumer at
skyde over målet i forhold til "Johns" kampagne. Andre spilsystemer
har dog disse elementer med moral, skæbne, etc. indbygget, men i
princippet behøver det ikke at være bundet til et bestemt system. Det
danske system Fusion er et klassisk eksempel med positive og negative
skæbnetræk - hvor det bare ikke er fedt at have kommet til at skyde en
person foran øjnene på en lille pige, uanset om det så var verdens
dummeste svin, man skød.


Lidt inspiration om moral og negativ påvirkning, der dog er ovre i en
noget anden genre:

Kortfilmen "Mørk Passage" for Fusion - min yndlingsscene er, da to
personer bliver nødt til at slå sten-papir-saks om hvem, der skal have
den rådne tjans med at grave...
http://www.fusion-net.dk/movie/passage_512.ram
(andre formater og download: http://www.fusion-net.dk/downloads.htm )

Artiklen "De Professionelle" - om gangsteres liv i miljøet, samt
konsekvenserne (dårlige nerver, dårlige minder, forsøg på at dulme
samvittigheden og oplevelserne med stoffer eller kirkebesøg, når nu
man ikke kan snakke med nogen andre end Gud om ens oplevelser)
http://www.fusion-net.dk/Gangster_artikel.pdf

--
- Peter Brodersen

---

Jeg vil holde fast i at hvad end spillerne beslutter, så må GMen tage det i
stiv arm, fordi han selv har sat sitiationen op.

Det er klart at nogen mennesker bliver chokeret over at røre en død (også
selv om de selv har slået ham ihjel). Det er klart at nogen mennesker vil
være iskolde. Hvordan afgør vi om en given figur er den ene eller den anden
slags person? Enten spilleren, terningen eller GMen må bestemme det. Jeg
foretrækker at det er spilleren, da jeg mener at det er ham der skal styrer
figuren. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre kan have andre
præferencer.

Hilsen Mads


"Peter Brodersen" <usenet@ter.dk> skrev i en meddelelse
news:co603q$g7s$1@katie.ellegaard.dk...
> On Thu, 25 Nov 2004 19:21:12 +0100, "Mads Jakobsen"
> <caltropp@yahoo.dk> wrote:
>
>>2) De dræbte manden, og tog hans tand.
>>
>>Om 2): Spillerne gjorde hvad der blev lagt op til fra GM. Man kan
>>diskutere
>>moralen, men GMen er under alle omstændigheder medskyldig.
>
> De har vel muligheden for at forholde sig til, om det er fedt i første
> omgang. De kan nok forsvare sig med at han er en person, verden er
> bedst tjent med uden (dømt morder, whatnot), og de kan måske forsvare
> sig med, at det rent praktisk er nødvendigt med en eller anden form
> for bevis, hvis det er uoverkommeligt at slæbe liget tilbage.
>
> Så hvis de gør det af moralske hensyn, vil de sandsynligvis begrænse
> slagteriet , specielt når manden er død.
>
> Så i forhold til:
>
>>>>2) Hvorfor gjorde du et nummer ud af det med tanden da det kom til
>>>>stykket?
>>>>Du har åbnebart bidt (ha ha) mærke i at de ikke havde en tang med. Det
>>>>kunne
>>>>du havde ladet være med. Du har valgt at spørge ind til hvordan de fik
>>>>tanden ud. Det kunne du havde ladet være med. Hvorfor sagde du ikke bare
>>>>"Og
>>>>I tager tanden ud."?
>
> .. så kan det netop være en test for at se, om de har tænkt opgaven
> til ende - alle ubehagelighederne. Hvor langt kan man tillade sig at
> gå, før man ikke kan retfærdiggøre det overfor sig selv længere?
>
> Én ting er at give et dræbende hug, men hvad så bagefter? Selvom man
> har dræbt manden af hensyn til retfærdighed og beskyttelse, så kan det
> stadigvæk gå ens moral på at skulle pille ved en død mand. Det er ikke
> sjovt - og slet ikke, hvis man ikke har værktøjerne.
>
> Det er ikke fedt bare at efterlade en død person, hvor man nu har
> slagtet ham. Omvendt set er det ikke en særlig sjov opgave at skulle
> grave huller til at begrave folk, man har slået ihjel.
>
> Nu kender jeg ikke konsekvensen af "insanity point", men hvis en
> person blot bider det i sig og sætter oplevelsen ind på kontoen til at
> stå og trække renter, så synes jeg, det giver fin mening. Forudsat at
> insanity kan dække noget mere over at blive "krazy kaos"-agtig, men
> mere ligge som en lille, tikkende bombe i en person.
>
> Hele spørgsmålet er nok, om den WFRP-kampagne blot lagde op til
> Diablo-hack'n'slash ("kill-and-forget", kunne man fristes til at kalde
> det), eller om der er konsekvenser. Måske er al snakken om traumer at
> skyde over målet i forhold til "Johns" kampagne. Andre spilsystemer
> har dog disse elementer med moral, skæbne, etc. indbygget, men i
> princippet behøver det ikke at være bundet til et bestemt system. Det
> danske system Fusion er et klassisk eksempel med positive og negative
> skæbnetræk - hvor det bare ikke er fedt at have kommet til at skyde en
> person foran øjnene på en lille pige, uanset om det så var verdens
> dummeste svin, man skød.
>
>
> Lidt inspiration om moral og negativ påvirkning, der dog er ovre i en
> noget anden genre:
>
> Kortfilmen "Mørk Passage" for Fusion - min yndlingsscene er, da to
> personer bliver nødt til at slå sten-papir-saks om hvem, der skal have
> den rådne tjans med at grave...
> http://www.fusion-net.dk/movie/passage_512.ram
> (andre formater og download: http://www.fusion-net.dk/downloads.htm )
>
> Artiklen "De Professionelle" - om gangsteres liv i miljøet, samt
> konsekvenserne (dårlige nerver, dårlige minder, forsøg på at dulme
> samvittigheden og oplevelserne med stoffer eller kirkebesøg, når nu
> man ikke kan snakke med nogen andre end Gud om ens oplevelser)
> http://www.fusion-net.dk/Gangster_artikel.pdf
>
> --
> - Peter Brodersen

---

Mads Jakobsen wrote:
> Jeg vil holde fast i at hvad end spillerne beslutter, så må GMen tage det i
> stiv arm, fordi han selv har sat sitiationen op.
>
> Det er klart at nogen mennesker bliver chokeret over at røre en død (også
> selv om de selv har slået ham ihjel). Det er klart at nogen mennesker vil
> være iskolde. Hvordan afgør vi om en given figur er den ene eller den anden
> slags person? Enten spilleren, terningen eller GMen må bestemme det. Jeg

Man kan jo starte med at kigge på om rollepersonen *er*
vokset op i en judeo-kristen kultur og dermed er blevet
(forsøgt) hjernevasket til at det altid og uden nogen som
helst mulighed for undtagelse er forkert at afbryde andre
menneskers livsfunktioner.

> foretrækker at det er spilleren, da jeg mener at det er ham der skal styrer
> figuren. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre kan have andre
> præferencer.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> Man kan jo starte med at kigge på om rollepersonen *er* vokset op i en
> judeo-kristen kultur og dermed er blevet (forsøgt) hjernevasket til at det
> altid og uden nogen som helst mulighed for undtagelse er forkert at
> afbryde andre menneskers livsfunktioner.

Du kan, hvis du vil, holde din forestilling om judeo-kristen kultur op mod
følgende begivenheder: korstogene, Napolionskrigene, den amerikanske
borgerkrig, 1. og især 2. verdneskrig.

Men alt det er hverken hid eller did. Man kan diskutere og diskutere; man
kan udforske og bearbejde emnet som en del af spillet. Man når tiden er
inde, skal der træffes en beslutning: hvordan er figurens psyke egentlig på
dette punkt. Og nogen skal træffe beslutningen. Hvem denne nogen er har
afgørende indflydelse spillet.

Hilsen Mads Jakobsen



"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:30rdgbF3242r1U1@uni-berlin.de...
>
> Mads Jakobsen wrote:
>> Jeg vil holde fast i at hvad end spillerne beslutter, så må GMen tage det
>> i stiv arm, fordi han selv har sat sitiationen op.
>>
>> Det er klart at nogen mennesker bliver chokeret over at røre en død (også
>> selv om de selv har slået ham ihjel). Det er klart at nogen mennesker vil
>> være iskolde. Hvordan afgør vi om en given figur er den ene eller den
>> anden slags person? Enten spilleren, terningen eller GMen må bestemme
>> det. Jeg
>
> Man kan jo starte med at kigge på om rollepersonen *er* vokset op i en
> judeo-kristen kultur og dermed er blevet (forsøgt) hjernevasket til at det
> altid og uden nogen som helst mulighed for undtagelse er forkert at
> afbryde andre menneskers livsfunktioner.
>
>> foretrækker at det er spilleren, da jeg mener at det er ham der skal
>> styrer figuren. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre kan have andre
>> præferencer.
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org

---

On Fri, 26 Nov 2004 19:31:29 +0100, "Mads Jakobsen"
<caltropp@yahoo.dk> wrote:

>Det er klart at nogen mennesker bliver chokeret over at røre en død (også
>selv om de selv har slået ham ihjel). Det er klart at nogen mennesker vil
>være iskolde. Hvordan afgør vi om en given figur er den ene eller den anden
>slags person? Enten spilleren, terningen eller GMen må bestemme det. Jeg
>foretrækker at det er spilleren, da jeg mener at det er ham der skal styrer
>figuren. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre kan have andre
>præferencer.

Jeg vil stadigvæk mene, at det handler om den generelle spilstil, som
man direkte eller indirekte er blevet enige om.

Hvis man blot spiller lidt casual dungeonhack for at slagte monstre og
dungeoneere lidt, så kan det virke malplaceret pludselig at drage de
aspekter ind over spillet - ligesom det ville være mærkeligt, hvis en
person i et gruppespil Diablo II pludselig stoppede op og insisterede
på at man kun angreb monstre med formularer, der ikke gjorde ondt
Derimod, i mere personskildrende settings som fx Fusion, vil det i
allerhøjeste grad have indflydelse.

Det afhænger selvfølgelig også om, hvad man lægger i "Insanity" - om
det er rent kulturelt baseret, eller om det snarere er benzin til de
indre dæmoner, der tales om - men det har WFRP-regelbogen sikkert
nogle klare linjer om.

Dertil afhænger det selvfølgelig også af gruppens modenhed. Spiller
man med personer, der blot optimerer deres personer til at "gøre det
rigtige", eller spiller man med personer, der ikke er bange for at
spille på sine egne svage sider?
--
- Peter Brodersen

---

Svar til Mads Jakobsen spørgsmål samt kommentarer

Spørgsmål 1) Hvis du synes det er så barbarisk og umenneskeligt, hvorfor
fandt du så
på, at spillerne skulle hive en tand ud af en død mand som bevis på at de
havde dræbt ham?

Svar 1) Det skal så siges at som jeg skrev i min første post at det er en
Outlaw, en lovløs som er ude i skoven. Han er lovløs og alle må dræbe ham
uden at skulle for retten for det. Yderligere er der så en dusør hvis man
returnere en bevis for at man har dræbt vedkommet.

Spørgsmål 2) Hvorfor gjorde du et nummer ud af det med tanden da det kom til
stykket?

Svar 2) Jeg vidste at ingen af spillerne vil tænke så langt og købe eller
medbringe en tang i spillet og ville se hvad de ville gøre når de kom til
situationen. Der er måske lidt led at gøre ved sine spiller, men næste gang
de skal på en mission vil de nok tænke sig lidt mere om.

Spørgsmål 3) Hvorfor synes du at det er markant mere bestialsk og
kaos-agtigt at tage
en tand ud, end at dræbe en mand for penge?

Svar 3) En ting er måske at dræbe en lovløs mand, men derefter at ligefrem
at begynde at lemleste og ydmyge liget ved at skamfere det med en dagger er
mere sindsygt. Movtivet for mordet er som sagt penge, men det er jo
spillerne som gør det for pengene skyld. De er total ligeglade, så længe de
for en pose guld for det.

mvh.

John Doe

---

> Han er lovløs og alle må dræbe ham uden at skulle for retten for det.
> Yderligere er der så en dusør hvis man returnere en bevis for at man har
> dræbt vedkommet.


Jeg har svært ved at se hvordan den situation kan ende med andet end
respektløs omgang med de døde.

Husk på at det er dig, og dig alene der har sat situationen op. Du kunne
havde sagt at dusøren var for at bringe ham tilbage levende. Du kunne havde
ignoreret detaljerne: "Og næste gang i er i byen, får i dusøren. Slut".

Bemærk at jeg ikke bebrejder dig noget, scenariet er spændende og hele
situationen passer fint ind i WFRPs ånd. Men jeg kan så heller ikke se at du
kan bebrejde spillerne noget.

> Svar 3) En ting er måske at dræbe en lovløs mand, men derefter at ligefrem
> at begynde at lemleste og ydmyge liget ved at skamfere det med en dagger
> er mere sindsygt.

Her er jeg bare uenig. Husk på at figurene hakker folk ihjel på en fast
basis, med store skarpe våben. De slår folk i hovedet, hører det knaser,
hører dødsrallen, ser blodet fosse ud på jorden. Sikkert hver gang I
spiller. Jeg ville betragte det som normalt at sådanne figurer får et
afslappet forhold til lig, alt andet lige.

> Movtivet for mordet er som sagt penge, men det er jo spillerne som gør det
> for pengene skyld. De er total ligeglade, så længe de for en pose guld for
> det.

Her tror jeg at vi nærmer os problemets kerne. Du bryder dig vist ikke om
nogle af dine spilleres tilgang til spillet. Det er fair nok, de har lige så
meget pligt til at engagere og underholde dig, som du har til at engagere og
underholde dem. Men det er håbløst at prøve at "straffe" deres figurer til
at få spillerne til at spille "rigtigt".

Hilsen Mads Jakobsen


"John Doe" <nuclear75@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41a9ffaf$0$92747$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Svar til Mads Jakobsen spørgsmål samt kommentarer
>
> Spørgsmål 1) Hvis du synes det er så barbarisk og umenneskeligt, hvorfor
> fandt du så
> på, at spillerne skulle hive en tand ud af en død mand som bevis på at de
> havde dræbt ham?
>
> Svar 1) Det skal så siges at som jeg skrev i min første post at det er en
> Outlaw, en lovløs som er ude i skoven. Han er lovløs og alle må dræbe ham
> uden at skulle for retten for det. Yderligere er der så en dusør hvis man
> returnere en bevis for at man har dræbt vedkommet.
>
> Spørgsmål 2) Hvorfor gjorde du et nummer ud af det med tanden da det kom
> til stykket?
>
> Svar 2) Jeg vidste at ingen af spillerne vil tænke så langt og købe eller
> medbringe en tang i spillet og ville se hvad de ville gøre når de kom til
> situationen. Der er måske lidt led at gøre ved sine spiller, men næste
> gang de skal på en mission vil de nok tænke sig lidt mere om.
>
> Spørgsmål 3) Hvorfor synes du at det er markant mere bestialsk og
> kaos-agtigt at tage
> en tand ud, end at dræbe en mand for penge?
>
> Svar 3) En ting er måske at dræbe en lovløs mand, men derefter at ligefrem
> at begynde at lemleste og ydmyge liget ved at skamfere det med en dagger
> er mere sindsygt. Movtivet for mordet er som sagt penge, men det er jo
> spillerne som gør det for pengene skyld. De er total ligeglade, så længe
> de for en pose guld for det.
>
> mvh.
>
> John Doe
>

---

> Det afhænger selvfølgelig også om, hvad man lægger i "Insanity" - om
> det er rent kulturelt baseret, eller om det snarere er benzin til de
> indre dæmoner, der tales om - men det har WFRP-regelbogen sikkert
> nogle klare linjer om.

Insanity reglerne i WFRP er optional. De går i korthed ud på at hvis man får
6 insanity points, og hver gang man får et insanty point over 6, skal man
rulle på en sjov tabel med forskellige sindsygdomme, hvis man ikke klarer et
cool rul. Nogle af disse er i bedste Games Workshop stil fordelagtige,
f.eks. Heroic Idiocy der gør en immun over for Fear og Terror. Man kan få
insanity points rent mekanisk, f.eks. hvis man ikke klare et terror rul.

WFRP lægger altså op til, at man lader terningen råde over sin figur.

> Dertil afhænger det selvfølgelig også af gruppens modenhed. Spiller
> man med personer, der blot optimerer deres personer til at "gøre det
> rigtige", eller spiller man med personer, der ikke er bange for at
> spille på sine egne svage sider?

Man kan sagtens være en moden rollespiller og stadig lægge vægt på at "gøre
det rigtige", altså se rollespil som et spil mere end noget andet. Det mener
jeg også er det de fleste rollespil lægger op til, rent regelteknisk - dem
der forstår at regne den ud, får de mest markante figurer, de figurer der er
i stand til at udrette mest.

Hilsen Mads

"Peter Brodersen" <usenet@ter.dk> skrev i en meddelelse
news:cocdpb$imb$1@katie.ellegaard.dk...
> On Fri, 26 Nov 2004 19:31:29 +0100, "Mads Jakobsen"
> <caltropp@yahoo.dk> wrote:
>
>>Det er klart at nogen mennesker bliver chokeret over at røre en død (også
>>selv om de selv har slået ham ihjel). Det er klart at nogen mennesker vil
>>være iskolde. Hvordan afgør vi om en given figur er den ene eller den
>>anden
>>slags person? Enten spilleren, terningen eller GMen må bestemme det. Jeg
>>foretrækker at det er spilleren, da jeg mener at det er ham der skal
>>styrer
>>figuren. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at andre kan have andre
>>præferencer.
>
> Jeg vil stadigvæk mene, at det handler om den generelle spilstil, som
> man direkte eller indirekte er blevet enige om.
>
> Hvis man blot spiller lidt casual dungeonhack for at slagte monstre og
> dungeoneere lidt, så kan det virke malplaceret pludselig at drage de
> aspekter ind over spillet - ligesom det ville være mærkeligt, hvis en
> person i et gruppespil Diablo II pludselig stoppede op og insisterede
> på at man kun angreb monstre med formularer, der ikke gjorde ondt
> Derimod, i mere personskildrende settings som fx Fusion, vil det i
> allerhøjeste grad have indflydelse.
>
> Det afhænger selvfølgelig også om, hvad man lægger i "Insanity" - om
> det er rent kulturelt baseret, eller om det snarere er benzin til de
> indre dæmoner, der tales om - men det har WFRP-regelbogen sikkert
> nogle klare linjer om.
>
> Dertil afhænger det selvfølgelig også af gruppens modenhed. Spiller
> man med personer, der blot optimerer deres personer til at "gøre det
> rigtige", eller spiller man med personer, der ikke er bange for at
> spille på sine egne svage sider?
> --
> - Peter Brodersen