---

http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=1606924

"Skoler, der lægger vægt på faglighed, orden og disciplin, som dyrker
en god omgangstone, og som har en synlig, mar­kant leder, der tør tage
upopulære be­slutninger, men som også inddrager læ­rerne i væsentlige
beslutninger.

Sådanne skoler kan hæve elevernes præ­stationer ved eksamensbordet, så
de får bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, skriver
Berlingske Tidende.

Det viser en ny rapport til Undervisningsministeriet fra Amternes og
Kommunernes Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet og
Danmarks Pædagogiske Universitet."

---

"Jakob" <Joakos@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:0tm3q018akcacll1okt4rrn0jjrcae4mnb@4ax.com...
> http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=1606924
>
> "Skoler, der lægger vægt på faglighed, orden og disciplin, som dyrker
> en god omgangstone, og som har en synlig, mar­kant leder, der tør tage
> upopulære be­slutninger, men som også inddrager læ­rerne i væsentlige
> beslutninger.
>
> Sådanne skoler kan hæve elevernes præ­stationer ved eksamensbordet, så
> de får bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, skriver
> Berlingske Tidende.
>
> Det viser en ny rapport til Undervisningsministeriet fra Amternes og
> Kommunernes Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet og
> Danmarks Pædagogiske Universitet."

Lad mig først sige, at hvis det at lære noget betyder at eleverne klarer sig
bedre ved "eksamensbordet" så vil enhver jo kunne hævde at det er det, der
skal til, men det er jo ikke det eneste saliggørende her.
Der er blevet rejst en debat om hvorvidt man kan lære noget i den såkaldte
"sorte skole" - og det er der ingen tvivl om at man kan, hvis man tolker det
at lære noget som "paratviden" , ikke at turde stille spørgsmålstegn ved det
bestående, ikke at sige andet end det, lærerne mener og i det hele taget
ikke at turde mene noget som helst kontroversielt, men kun at læse sine
lektier og at lire dem korrekt af efter bogen, at undgå at tage stilling til
virkeligheden og at rette sin opmærksom henimod den fremtid som var i går.

Men det er præcis det modsatte man har brug for i en udviklende folkeskole -
det kan godt være at man ikke lærer så meget af faktuelle ting i en
normalfolkeskole, men man lærer i det mindste at turde stille sig kritisk
an, at finde ud af, hvordan verden vitterlig er indrettet og at gøre sine
egne erfaringer - hvorimod det modsatte er tilfældet i den sorte skole, hvor
verden er lagt for ens fødder for "sådan ser verden ud".

--
ahw

---

> Sådanne skoler kan hæve elevernes præ­stationer ved eksamensbordet, så
> de får bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, skriver
> Berlingske Tidende.

At kunne genfortælle er ikke det samme som at have tilegnet sig viden om
stoffet. Dermed er gode karakterer til en eksamen ikke ensbetydende med, at
der har fundet en læring sted.

Tager du en vilkårlig flok voksne og giver dem niende klasses afgangsprøve i
matematik, vil de fleste dumpe. De gjorde de nok ikke dengang de kunne
genfortælle eller generindre stoffet.

Og så må jeg spørge: Hvilke skoler lægger ikke vægt på faglighed? Findes der
da nogle folkeskoler der har fået dispensation fra folkeskolelovens fælles
mål?

Mvh Zeki

---

> Og så må jeg spørge: Hvilke skoler lægger ikke vægt på faglighed? Findes
> der
> da nogle folkeskoler der har fået dispensation fra folkeskolelovens fælles
> mål?

Den studsede jeg også over. Hvilke kriterier har de brugt for at finde frem
til de skoler der lægger vægt på faglighed? Måske de skoler hvor eleverne
klarer sig godt til eksamen? ;)

---

"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:Vprod.68032$Vf.3381194@news000.worldonline.dk...
>> Sådanne skoler kan hæve elevernes præ­stationer ved eksamensbordet, så
>> de får bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, skriver
>> Berlingske Tidende.
>
> At kunne genfortælle er ikke det samme som at have tilegnet sig viden om
> stoffet. Dermed er gode karakterer til en eksamen ikke ensbetydende med,
> at
> der har fundet en læring sted.

Men endda en indikator for det - og tilmed en motivationsfaktor for nogle.
Der er da heller ikke mange læreranstalter eller arbejdsgivere, som anser
det modsatte for sandsynligt.

>
> Tager du en vilkårlig flok voksne og giver dem niende klasses afgangsprøve
> i
> matematik, vil de fleste dumpe. De gjorde de nok ikke dengang de kunne
> genfortælle eller generindre stoffet.

Hmm - ikke stor tiltro til den danske befolknings matematiske evner..
Mon ikke de fleste tilpasser deres evner efter behovet, men ligefrem at
påstå at den danske befolkning i overvejende grad ikke vil være i stand til
at bestå en 9.klasses afgangsprøve i matematik...Har du set hvor lette de
er?
Men måske mener du den ældre generation, der gik ud af 7.klasse for at
arbejde og medvirke til at at skabe det samfund, der har givet bl.a. mig 17
års skolegang og uddannelse (jeg droppede ud af gymnasiet - ellers havde det
været 20 år) - Mange vil nok have problemer, men mange vil også kunne
ressonere sig frem.

>
> Og så må jeg spørge: Hvilke skoler lægger ikke vægt på faglighed? Findes
> der
> da nogle folkeskoler der har fået dispensation fra folkeskolelovens fælles
> mål?
>

Forhåbentlig ikke, men hvis man fjerner muligheden for at
kvalitetskontrollere, så kunne man da være bange for, at det vil ske
permanent på et tidspunkt.

> Mvh Zeki

/Henning.

---

> "Skoler, der lægger vægt på faglighed, orden og disciplin, som dyrker
> en god omgangstone, og som har en synlig, mar­kant leder, der tør tage
> upopulære be­slutninger, men som også inddrager læ­rerne i væsentlige
> beslutninger.

Skolen bør lægge vægt på faglighed, men der er naturligvis forskel på
hvordan det ser ud udadtil. Umiddelbart lyder konklusionen, som den er
beskrevet herover, at hvis trivsel er i højsædet, så vil eleverne lære mere.
Det er der for så vidt ikke noget overraskende i, hvis lærer og elev har et
godt arbejdsmiljø er begge mere motiveret til at arbejde for sagen.


>
> Sådanne skoler kan hæve elevernes præ­stationer ved eksamensbordet, så
> de får bedre karakterer, end deres sociale baggrund tilsiger, skriver

Hvis vi går udfra at faglighed er lig med at sidde og læse bøger og den
slags, altså uden den praksis-musiske dimension, så er der heller noget
overraskende i resultatet. Eksamensformen som den ser ud nu tilgode ser
elever, der kan lære stof udenad, elever, der er hurtigere læsere, elever,
der er gode til at bluffe, god til skuespil og gode til styre nerverne.
Endelig kan man som lærer også forberede sine elever utrolig godt til
eksamen. Problemet ved at bruge massiv energi på at "sikre" eleverne høje
karaktere, er blot det at elevernes fokus ikke bliver at blive klogere, men
at lære at gå til eksamen.

Og så kommer vi tilbage til det store spørgsmål, som vi jævnligt her i
gruppen har til debat: Er eksamen en god eller dårlig ting. Det er svært at
svare på, men retfærdig er den næppe i sin nuværende form. Et eksempel kunne
være min matematikeksame på seminariet, i juni 03 gik jeg op til prøve og
fik 5, i august tog jeg reeksamen og fik 10. Skal vi stole på
karaktersystemet var jeg gået fra at være en dårlig matematiklærer til en
fremragende matematiklærer på mindre end 2 måneder. Sandheden er nærmere den
at jeg ved lodtrækning første gang trak noget jeg var usikker i og anden
gang trak noget jeg var sikker i. Jeg synes det illustrere meget godt, hvor
unøjagtig prøverne er. Jeg har selv i sommers været nødt til at give meget
dygtige elever 6 og 7, til trods for jeg vidste eleverne var væsentlige
dygtigere, men lige præcis den dag var de ikke bedre end 6-7, og det ærger
mig da.

Personligt ser jeg eksamer og prøver som spild af tid, fordi det eneste de
handler om er at teste den viden man allerede har opnået, man lærer intet
nyt ved en prøve, og det at lære nyt er vel hovedbegrundelsen til vi
overhovedet underviser/modtager undervisning.

mvh
Kim