On 27 Nov 2004 22:16:54 GMT, nono@soso.dk (Adel) wrote:
>Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> wrote in
><uae1q0tm8sa43lvmg1sd5b15n0sov4qv7j@4ax.com>:
>
>>On Sat, 20 Nov 2004 17:13:18 +0100, Adel <adeldaharma@paradis.dk>
>>wrote:
>>
>>>On Thu, 18 Nov 2004 23:17:01 +0100, Rado <rado@fjernpost1.tele.dk>
>>>wrote:
>>>
>>>> On Wed, 17 Nov 2004 15:10:32 +0100, "Poul" <pol@or.dk> wrote:
>>>>
>>>>>
>>>>> Fra: "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk>
>>>>> Emne: Re: Buddha i teosofien
>>>>> Dato: 17. november 2004 14:49
>>>>>
>>>>> On Tue, 16 Nov 2004 21:46:45 +0100, "Poul" <pol@or.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> Jamen dette øjeblik er hurtigt overstået og om du har godt eller
>>>>>> mindre
>>>>> godt
>>>>>> bliver sekundært i forhold til den forfærdelige tese at du forgår
>>>>>> når du
>>>>>> dør. Alene den tanke at du dør og at du ikke har en sjæl gør
>>>>>> Buddhismen
>>>>> til
>>>>>> en form nihilisme fordi buddhismen ophæver alt incl selvet (atman).
>>>>>
>>>>> Tja, jeg synes egentlig det er underordnet om der er noget bagefter
>>>>> eller ej. For er der, ja så er det jo fint nok (i alt fald hvis det
>>>>> er noget godt, men det tror og håber jeg), og er der ikke, ja så er
>>>>> man der jo ikke til at ærgre sig over det. :)
>>>>>
>>>>> Ha ha virkeligt dybsindigt, det var da et indlæg der ku få sokrates
>>>>> op af
>>>>> stolen.
>>>>>
>>>>> Ja alt er ligegyldigt når det kommer til stykket, sikke noget bræk.
>>>>>
>>>>
>>>> Det er jo fint nok, så kan man koncentrere sig om vigtigere ting, som
>>>> f.ex. at finde ting at glæde sig over. Det er jo faktisk det der er
>>>> den guddommelige mening med livet, men det er der mange der glemmer.
>>>
>>>Det er blot en del af meningen med livet... at glæde sig.
>>
>>Nej, det er netop den eneste mening der er. For uden glæden er alt
>>andet meningsløst. Mening er altid forbundet med en følelse af glæde,
>>og intet giver mening uden denne følelse af glæde. :)
>
>Som sagt, er det at glæde sig blot en del af meningen med livet. Hvordan når
>vi derhen, hvor vi alle kan glæde os over livet? Er det mon ikke også en del
>af livet?
Jo, men det er jo stadig glæden der er det centrale, også i det du
siger herover.
>
>>Glæde er den følelse der viser at man er på rette vej, og derfor er
>>det eneste man i realiteten behøver at lade sig lede af sine følelser
>>i alt hvad man gør.
>
>Følelser er ikke altid lige klare, du ved! Hvis du fx føler, at det er helt
>ok kun at spise is og slik og sådan nogle ting, hvad sker der så? Selvom du
>glæder dig ved at spise disse ting, så resulterer det i nogle konsekvenser,
>som du sikkert heller ikke vil mene er af det gode.
Din krop prøver altid at advare dig hvis du gør noget der ikke er godt
for den. Drikker du f.ex. for meget alkohol, brækker du dig, og/eller
du har det ikke særlig godt dagen derpå. Spiser du for meget slik, får
du kvalme. Fortsætter du alligevel, bliver du syg. Spiser du for meget
salt, kræver kroppen mere vand, så den kan skylle saltet ud igen og
komme i balance igen. Tager du kokain, får du en psykisk nedtur
bagefter. Advarselsignalerne er der altid, problemet er at folk
ignorerer dem.
Velvære er den naturlige sunde tilstand for kroppen, og glæde den
naturlige sunde tilstand for sindet. Når som helst man oplever
kropsligt eller psykisk ubehag, dvs. reduceret velvære eller glæde, er
det et tegn på at man har bevæget sig ud på et sidespor, væk fra det
optimale, fysisk eller psykisk. Dvs. enten mishandlet sin krop ved at
fodre den med noget den ikke har godt af. eller sit sind ved at fodre
det med tanker, ideer og forestillinger det ikke har godt af.
Følelserne og fornemmelserne er altid klare, de kan faktisk ikke være
klarere, Du vil altid kunne mærke om din tilstand forbedres eller
forværres når du foretager dig et eller andet eller tænker et eller
andet. Det er blot et spørgsmål om at være opmærksom på sine følelser
og fornemmelser, og positiv/negativ balancen i dem.
>
>Gud sendte profeterne og skriften med det klare formål at guide menneskene.
>Når menneskene indser, at hvis de blot følger følelserne, så går det galt,
>så er det, at de har brug at blive guidet.
Problemet er hvis man ukritisk følger både sine negative og sine
positive følelser. Hvis man kun fulgte de positive, så havde man ikke
brug for vejledning, for vejledmingen handler jo netop om at lære kun
at følge de positive følelser. Budskabet om næstekærlighed, tilgivelse
osv. er netop baseret på dette: kun at handle ud fra de positive,
konstruktive følelser.
Men alt er jo relativt, og det der i den ene situation er en negativ
følelse er i en anden situation en positiv følelse. Hvis du er glad,
så vil vrede trække din energi nedad fordi vrede er en mere negativ
følelse end glæde, men hvis du er deprimeret, så kan den trække dig
opad, fordi depression er en endnu mere negativ følelse end vrede. I
det ene tilfælde vil vreden føles ubehagelig, i det andet befriende og
styrkende. Det er igen et spørgsmål om positiv/negativ balancen, og at
kunne fornemme hvilken følelse der er den mest positive i den
pågældende situation.
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein