Hej Gruppe!
Jeg ville lige høre om I kunne anbefale et middel til loppebehandling af
killinger. Mor er behandlet, og da hun er allergisk overfor Frontline må det
ikke være det, da der nok er en risiko for at de små har arvet det.
Håndklæde i hulen bliver skiftet regelmæssigt, så der ikke sætter sig for
mange lopper deri.
And now for something completely different: Nej, hvor er 8 killinger bare
nuttede (ja, de er jo kun begyndt at stavre rundt og ikke kravle i bukseben
;)). Derudover ser det ud til at de 3/4 norsk skovkat slår igennem hos dem
så de bliver langhårede. Det er hårbolde på ben nu! Er det egentlig normalt
at moren bruger dem lidt som boksepude nu og da? Hun bruger ikke klør men
leger da med dem som var de en mus. Store, fede og velnærede mus, ja, men
dog mus.
Og hvad er det lige for noget med mandesved? Min kæreste tager ind i mellem
en længere cykeltur, og Milli ELSKER bare at gnide, gnubbe og ligge på den
svedlugtende træje bagefter. Må være noget katte noget...
Men jeg takker på forhånd for hjælpen med loppemidlet. Jeg vil gerne smide
billeder ud til verden men jeg har desværre ingen egen hjemmeside lavet
endnu.
MVH Anja
|