MANDELKAGER
250 g hvedemel
250 g sukker
200 g hele rå mandler (ej smuttede)
1/2 teske bagepulver
1/1 appelsinskal fint revet
1 stang vanille , korn heraf
2 æg
----
Alt undtagen mandler æltes sammen til en klistret dej (bland de tørre ting
først, og ælt æggene i til sidst).
Mandlerne æltes i med våde kolde hænder (vigtigt) . Skyl hænderne i koldt
vand før og under æltningen, så klistrer dejen ikke til hænderne.
Dejen deles i to klumper, og formes til to pølser svarende til bagepladens
længde (der kan med fordel bruges en teflon bagefolie)
Bages ved 200 grader i 20 minutter.
Tages ud og afkøles til de kan håndteres (kun nogle få minutter, de skal
stadig være varme og bløde)
Skæres i ca 1 cm tykke skiver med en brødsav. Der skal helst bruges en kniv
med "savtakker" , med en almindelig kniv bliver skiverne ikke pæne.
Skiverne lægges på siden på en bageplade. Denne portion fylder netop en
hel bageplade, der bliver ca. 60 stk kager.
Bages / ristes 10 - 20 minutter, til de bliver lysebrune og sprøde. Hold
øje med hvordan farven skifter - den nødvendige tid kan variere med ovnen.
Kagerne skal være lysebrune hårde og sprøde - hvis de er seje og gule er de
bagt for lidt. Mandlerne skal være ristet , være lysebrune.
Kagerne er meget hårde - det skal de være.
Man kan lave en variant med anisfrø istedet for appelsinskal og vanille.
----
Spises som småkager, eller på traditionel italiensk vis sammen med en
god Vin Santo - som man dypper kagerne i ( de bliver dog ikke meget
blødere).
Esben Brun
|