Jeg holder for tiden en studierække i menigheden, kaldet Gud og
Videnskaben. Vi har haft de første 6 x 1 1/2 time, og fortsætter vel en
tre-fire gange endnu. Her er første del af sjette studie, som vi havde
sidst. Det bemærkes selvfølgelig, at der forud for dette ligger omkring
7-8 timers undervisning
Det skal også bemærkes at dette er dels noter og dels medfølgende
kompendie til studierne, som vægtes højest i cassetteformatet.
Skabelsesberetningen
Læsning, tolkning og forståelse
Guds inspirerede Ord
Vi skal studere Skabelsesberetningen. Som det første er det vigtigt at
indprente sig, at Bibelen er andet og mere end alle andre skrifter i
verden. Bibelen er Guds inspirerede Ord. Den er det medie igennem
hvilket Gud har valgt at udfolde sin åbenbaring til menneskeheden.
Bibelen siger, at Gud valgte frelsens formidling ved prædikenens
dårskab. Vor tro fødes i kraft af det, vi hører, og det vi hører, kommer
i kraft af Kristi Ord. Vor frelse og hele liv i Kristus er altså tæt
knyttet til Ordet. Peter siger, at intet profetord er udgået ved et
menneskes vilje, men at profeterne talte, drevet af den Hellige Ånd.
Paulus skriver til Timoteus om skriften, "indblæst af Gud" (2.Tim.3.16).
Vi må altså som det første, ved et studie i Skriften, være opmærksom på,
at vi her ikke blot har at gøre med en eller flere gode forfattere,
spændende fortællere eller brilliante kunstnere. Vi har at gøre med et
skrift, bestående af 66 bøger, skrevet af mange mennesker over hundreder
af år, hvis største aktiv er at være "indblæst af Gud". I Skriften
finder vi Guds åbenbaring af sit eget inderste væsen og hans frelsesplan
for menneskeheden.
Dette i sig selv må virke, at vi går til studiet med forsigtighed og
respekt. Et studie i Skriften handler ikke om, hvilke tanker, vi kan få
ud fra et læst stykke, men i langt højere grad, hvilke åbenbarelser, Gud
ønsker at give den enkelte af os ved læsning og studie.
Formålet med et Bibelstudie må være at søge Guds åbenbaring, at
klarlægge Guds tanke og mål med verden, folkene, Guds menighed og mig
personligt.
Prøv alt!
I et hvilket som helst Bibelstudie er det vigtigt, at man er åben over
for forskellige tanker, indfaldsvinkler og inspiration. Om man er lukket
i et bestemt tankemønster allerede inden, man går igang, er det helt
sikkert, at man ikke får meget ud af Bibelstudiet. Paulus siger: "Prøv
alt, hold fast ved det gode". Dette gælder i høj grad også for et studie
i Skriften. Tag f.eks. Et studie i den kristne dåb. Du kan ud fra ét
skriftssted holde dig til en bestemt opfattelse, men dåbsspørgsmålet er
så langt mere kompliceret. Den eneste vej frem er, at se på alle
omstændigheder omkring spørgsmålet. Først og fremmest hele Skriftens
vidnesbyrd og forståelsen af dåbens funktion, dernæst måske kristnes
argumenter for den ene og den anden form, og evt. den jødiske baggrund
for dåbspraksis. Når alle facetter er dækket, kan du begynde at danne
dig et billede og danne dig en fast overbevisning om den sande kristne
dåbspraksis.
Det samme gælder i høj grad et studie i skabelsen. I et sådant studie er
vi på opdagelse i Skriftens verden, på udforskning i Guds univers. Vi er
som de første opdagelsesrejsende, der drog ud på togt. Vi gør brug af
alle sanser og samler alle indtryk som data, der lagres, kategoriseres
og til sidst sorteres. Vi søger og gransker - og i første omgang
forkaster vi intet, men lader alt stå. Når vi er nået hertil, begynder
arbejdet med at sortere i dataene. Vi prøver de forskellige tanker af,
for at se, hvilke der holder i overensstemmelse med Guds Ord.
Nogle kristne har tendens til at lukke af for hver ny tanke, de møder.
Hvis det er noget, de ikke forstår, eller umiddelbart ikke har hørt før,
er det ikke noget, man skal røre ved. Dette er ikke den rigtige
indstilling. Vi er nødt til at studere tingene, eftersom vi vandrer
fremad med Kristus, og vi er nødt til at være åbne over for Guds tale
til os gennem Hans Ord. Det skal dog siges, at denne modstand over for
tanker og indfaldsvinkler, man ikke er vant til, for nogle er en
forsvarsmekanisme, som træder i kraft, når man føler sit indre åndelige
liv truet. Dette er ganske naturligt. Specielt nyfrelste kan være ganske
afgjorte og firkantede i deres bedømmelse, men dette hører den nyfrelste
til og er naturligt til beskyttelse af det nye åndelige liv mod
vranglære og fanatisme og påvirkning fra verden.
Flere forklaringer
Et skriftssted kan operere på flere niveauer og også have flere
forklaringer. Skriften kan så at sige leve i flere lag, der alle
udtrykker Guds vilje og mål. Som sådan udelukker det ene ikke det andet.
Et eksempel på dette kan være Skabelsesberetningens tale om mørket (v.
2) "Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet". I
første omgang er her tale om skabelsens begyndelse, og om almindeligt
mørke, som vi kender det i vor egen hverdag. Men der er mulighed for, at
der ud over denne betydning, også ligger noget dybere i talen om mørket.
I Talmud finder vi de jødiske tænkere, der gransker
skabelsesberetningen, og søger at finde den dybere mening i hver sætning
og hvert ord. Deres forståelse af mørke springer ud fra ordet selv,
konteksten det står i og almen studie af Skriften. Mens mørke i
1.Mos.1.4 blot er fravær af lys, er mørke (heb: choshech) i 1.Mos.1.2
sort ild eller sort energi, der er så kraftig, at det end ikke kan ses.
Hertil kan lægges et rent videnskabeligt studie i begrebet mørke ved
universets fødsel. Måske helt tilbage til Big Bangs brøkdele af det
allerførste sekund, før fotonerne kunne bevæge sig frit og skabe lys.
Herfra kan vi gå til Johannes, der i sit Evangelium tager en anden
indgangsvinkel til mørket i Skabelsesberetningen. Han skriver:
I begyndelsen var ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud... I det
var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og
mørket fik ikke bugt med det" (Joh.1.1-5)
Johannes gør mørket levende og aktivt og kæmpende mod lyset i en
modstand, der dog er nyttesløs, idet mørket ikke kunne få bugt med
lyset. Den sidste sætning kan også oversættes "Og mørket begreb det
(lyset) ikke". Altså fattede mørket ikke lyset. I dette bliver
skabelsesberetningens første mørke og lys mere end blot fysiske
fænomener. De kommer til at betegne den Gud i hans skabende og
åbenbarende kraft og hans modstander Satan, som allerede ved skabelsen
af jorden og de første mennesker er i opposition.
Vi har altså alene indtil nu i studiet af mørket følgende
indgangsvinkler:
1) Den umiddelbare forståelse af skabelsen af det fysiske univers
2) De "gamles" (her de jødiske lærdes) forståelse ud fra deres studier
3) En videnskabelig indgangsvinkel
4) En åndelig indgangsvinkel, som den er præsenteret af Johannes.
Disse indgangsvinkler behøver ikke at udelukke hinanden, men kan
eksistere som forskellige niveauer i skabelsesberetningens udsagn om det
første mørke. På den anden side er det heller ikke sikkert, at de alle
er sande og står prøve, men det må blive det næste skridt i studiet, at
sortere det fra, som ikke er af "det gode".
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu