Kalle Ågaard wrote:
> Kære NG
> Har lige anlagt en vinkælder men mangler nu noget vin at putte
> i den... Hvordan finder jeg ud af hvilke producenter der er
> værd at satse på og hvor lang tid disse skal lagres for at
> smage optimalt?
> Håber i kan hjælpe mig med nogle generelle betragtninger.
Du er i gang med en dyr men dejlig (hik) hobby
Først skal du finde de vine (druer) du kan lide at drikke og det
kræver at du drikker en del forskelligt for at finde de vine der
ligger til dig og dine smagsløg.
Kan du lide Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Nebbiolo,
Zinfandel, Chadonnay, osv. osv., skal de være rød, hvid, spumante
(brus) osv. osv.?
Hver gang du smager en vin som du kan lide så skriv etiketten af
eller læg flasken i vand og gem etiketten, det hjælper dig med at
huske de vine som du gerne vil huske at købe. (producent,
druetype, årgang mv.)
Køb forholdsvis unge vine der skal gemmes, da de kan købes til en
"fornuftig" pris, da de med tiden sælges dyrere.
Sørg for at have en skov af bællevin, så du ikke tvinges til at
drikke gemmevinen.
Et hurtigt skud fra boven vil her være at du skal op på 100 +
flasker hvoraf mindst 30 - 40 % skal være bællevin og resten
gemmevin.
Find en vinhandler gennem anbefaling/venner der kan hjælpe dig
med finde vine i de forskellige genre og prisklasser, som er gode
repræsentanter for de enkelte producenter/druetyper og som gennem
tid lærer dig at kende og på den måde være behjælpelig med at
finde gode vine til fornuftige priser.
Find venner og bekendte der vil være med til at købe
blandet/stort ind, så I kan dele og smage en masse forskelligt
for forholdsvis små penge.
Læs litteratur der kan hjælpe med at give viden og inspirere.(her
er lidt ideer):
www.winespectator.com (fri adgang)
Vin 2004, (Hugh Johnson), Politikens Forlag
Årets Vine 2004 (Oz Clarke), L&R
The Wine Advocate (Robert Parker), P.O. Box 311, Monkton
http://www.zillyink.dk/vinskole.htm (søren franks vinskole fra
berlingeren)
--
Hilsen
Flemming Jørgensen
Slet: *getlost*