Mine tårer triller ned af mine kinder. Meget morsomt historien med jeres nye
sofa. Kan lige se det for mig
Håber i får lige så mange fornøjelser af den lille pige som den modige
Peanut.
Hilsen Janni ejer af 11 Grand danois (mor, far og 9 hvalpe)
"Nana Sørensen" <dodo20038@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:f46id.62207$Vf.3039584@news000.worldonline.dk...
> Hejsa Gruppe..
>
> Så er det tid... På søndag skal min kæreste og jeg vælge vores lille
> pigehvalp.
> Jeg kan næsten ikke vente... Jeg drømte faktisk i morges at jeg var ude og
> vælge en hvalp. (I drømmen var jeg nøgen og chihuahuahvalpenes mor var en
> newfoundlænde, men glem nu det) Jeg vågnede midt i den her drøm om
> hundehvalpe, ved at hundedamen ringede til mig for at aftale et tidspunkt.
> Herre underligt, men jeg har nok hund på hjernen, kombineret med en
> veludviklet synsk evne.
> Jeg har fået billeder af de små på mailen. Og "min" hundedame og
> psykoavleren fra Lolland, er ABSOLUT IKKE den samme. Det er der INGEN
> tvivl om.
> Jeg glæder mig sådan... Kan slet ikke forklare det, men i hundemennesker
> ved hvad jeg mener.
>
> Jeg havde i øvrigt en underlig oplevelse forleden. Jeg kommer gående på
> stien ved vores hus,og ser den her megahund. Jeg kender ejeren fra en
> luftetur, hvor hans hund og Peanut mødte hinanden. Og Peanut var slet ikek
> bange, hvilket er lidt skægt, da hans hund er en skt Bernards på 87 kg.
> Men jeg møder så den her hund, og er SLET ikke bange for den. Jeg er
> normalt inkarneret kattemenneske, faktisk kan jeg ikke ret godt lide
> hunde. Jeg er blevet bidt mange gange i mit liv, uden grund, af fremmede
> hunde. Så jeg er lidt af en piveskid. Men den her kæmpehund udstrålede
> bare venlighed. Den var så rar! Jeg var bare nødt til at begrave hænderne
> i dens pels, og den lænede sig nydende ind mod mig, så jeg var ved at
> vælte. Dens poter var ligeså store som min håndflade! Og jeg var bare så
> stolt af mig selv, fordi jeg slet ikke var bange. Asbjørn, som monsteret
> hedder, er bare så sød.
Hans far vejer 106 kg, så han kan nå at blive
> en endnu større basse. Sjovt, at en af de store hunde som jeg ikke er
> bange for, heller ikke skræmmer Peanut. Da jeg kom ind af døren da jeg kom
> hjem, fik jeg bare så herre griner over vores lille lort, der sad på
> armlænet i sofaen, og bare var så LILLE! LOL
>
> Jeg havde i øvrigt en meget noia oplevelse forleden, da jeg var nede på
> volden med Peanut. Han havde gået løs, hvilket han er rigtig god til oppe
> på de små stier der var fyldt med visne blade. Han var så glad og sniffede
> lystigt. Så kom jeg ned på den brede hovedsti og ser til min rædsel en
> stor sort hund komme løbende med sin ejer, der var på cykel. Jeg prøver at
> få fat i Peanut, da han jo er herre lille og nemt kan blive ædt. Den store
> hund kommer løbende, og vælter bogstaveligt talt Peanut, fordi den er så
> vild. Og Peanut bare løber alt hvad han kan, mens han faktisk skriger af
> angst. Han var så bange for den hund, som bare løb efter ham og flere
> gange tromlede ham ned i bladene. Peanut prøvede at gemme sig under min
> nederdel, men den anden hund skræmte ham væk fra mig. Jeg blev selv enormt
> bange, fordi jeg er så nervøs for store hunde, hvilket Peanut sikkert da
> kunne mærke. Da ejeren endelig fik styr på sin hund og cyklede videre, var
> Peanut så bange at han bare satte sig ned og gerne ville have snor på. Han
> ville ikke engang tage imod de medbragte hundekiks, men begyndte strakt at
> gå i retning af hjem. Jeg havde hjertet helt oppe i halsen, og tanker i
> hovedet omkring bidsår, kæledyrsdød osv. Gys... Det går ellers fint med
> store hunde og Peanut, når de er rolige og ikke overfalder os. Jeg passer
> meget på ikke at overføre min skræk for store hunde til Peanut, så vi går
> altid hen til dem, når vi er ude og blive luftet. Og jeg er da også blevet
> bedre, især efter at Asbjørn ikke åd mig.
>
> Peanut gjorde noget skægt forleden. Vi fik ny sofa, og jeg var så igang
> med at bære en meget stor hynde ind i stuen. Da jeg står i gangen og
> bakser med den, kommer Peanut ud i gangen. Han bliver stiv af skræk, nok
> fordi han kun kan se hynden og arme der vifter forvildet, og begynder at
> hyle af angst. Han skider derpå en torpedopølle på gulvet af skræk. Jeg
> lyver ikke, når jeg siger at den pølle fløj en halv meter fra hans lille
> gump. Det var så skægt... Han har nu vænnet sig til sofaen, selvom han i
> de første to dage kiggede mistænksomt på den og småknurrede af den. Han
> gad sgu ikke at ligge i den, når vi ikke sad i den. LOL Nu gider han
> godt, efter han har lært at den nye sofa giver kiks, hvis han ligger i
> den. Han syntes også at det er fedt at den er bredere end den gamle, for
> nu kan han ligge ved siden af mig, når jeg tager en lur, i stedet for at
> ligge PÅ mit ansigt.
>
> Peanut kan i øvrigt alt muligt nu. Især hvis der er kiks involveret. Han
> kan sidde, hoppe, gå på bagbenene, gå løs uden at blive væk og så kan han
> det bedste: Han er et SYGT madøre. Han kan lide ALT, også banan,
> majskolber og ananas. Selvom han ikke får det så tit. Jeg har nu lært ham
> at han ikke må æde ting, før jeg giver lov. Og han er bare DYGTIG til det.
> Forleden gav jeg ham mad, men glemte at sige værsågod. Jeg gik på
> toilettet, og da jeg kom tilbage sad han stadig og ventede, selvom der var
> guf i madskålen. Han trippede en del, men han havde slet ikke rørt maden.
>
Jeg kan også nærmet proppe en kiks op i næsen på ham, uden at han
> tager den, før jeg giver lov. Det er så sjovt. Det med at dække og give
> pote, det gider han bare ikke. Jeg træner og træner og roser og roser, men
> han gør det ikke... Arrg... Men ok. Det kan være at han bare ikke gider.
> De andre ting fattede han på fem minutter, så han er nok ikke for dum til
> at lære det. Hmm...
>
> Det kunen være at jeg skulle slutte nu. Inden i bliver alt for trætte af
> mig.
>
> Knus til jer alle, også til jer med store hunde.
>
> Mvh. Nana (der glæder sig vildt til den nye hvalp)
>
>