/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
skoler
Fra : L


Dato : 26-10-04 19:53

Hej

Jeg har tre børn på korup skole .

Hvordan kan det være de skider på at overholde min.
undervinings timer pr uge på 26 timer , når man tager kontakt til odense
komune siger de bare nå ja ? .

hvordan kan de ansatte lærer der ikke engang kan rent dansk ?

L




 
 
Martin Nielsen (26-10-2004)
Kommentar
Fra : Martin Nielsen


Dato : 26-10-04 20:46


"L" skrev i en meddelelse
news:417e9cd9$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har tre børn på korup skole .
Godt.

>
> Hvordan kan det være de skider på at overholde min.
> undervinings timer pr uge på 26 timer
Det er der for mig at se ikke andre end skolens ledelse, der kan svare dig
på.


, når man tager kontakt til odense
> komune siger de bare nå ja ? .
>
> hvordan kan de ansatte lærer der ikke engang kan rent dansk ?
Nu er du ufrivilligt morsom... Læs lige dit spørgsmål igen.

Min lettere hånende tone er normalt ikke min stil, men jeg opfatter dit
indlæg som mudderkastning. Jeg tvivler ikke på berettigelsen af din
frustration, men det er ikke fair overfor ansatte på Korup Skole at hænge
dem ud i et offentligt forum. Grib knoglen eller mød op på skolens kontor og
bed om en forklaring.

Med venlig hilsen

Martin /Helsingør



L (27-10-2004)
Kommentar
Fra : L


Dato : 27-10-04 06:56


"Martin Nielsen" <clmnNOSP@Mget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:clm9i6$29aq$1@news.cybercity.dk...
>
> "L" skrev i en meddelelse
> news:417e9cd9$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>
> Min lettere hånende tone er normalt ikke min stil, men jeg opfatter dit
> indlæg som mudderkastning. Jeg tvivler ikke på berettigelsen af din
> frustration, men det er ikke fair overfor ansatte på Korup Skole at hænge
> dem ud i et offentligt forum. Grib knoglen eller mød op på skolens kontor
og
> bed om en forklaring.

Det tro du måske ikke der er gjort ?

De køre i et spor , manmge har forsøgt derfor flytter de ders børn .

Den ene klasse min søn går i startet med 23 elever nu 17 og efter dette
skole år så er der 8 mindre .

Næ det der er galt er det den der sidder på de rigtig pladser kun tænker på
ders løn .

L




Arne H. Wilstrup (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-10-04 07:32


"L" <lundj@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:417f385c$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Martin Nielsen" <clmnNOSP@Mget2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:clm9i6$29aq$1@news.cybercity.dk...
Grib knoglen eller mød op på skolens kontor
> og
>> bed om en forklaring.
>
> Det tro du måske ikke der er gjort ?
>
> De køre i et spor , manmge har forsøgt derfor flytter de ders børn .
>
> Den ene klasse min søn går i startet med 23 elever nu 17 og efter dette
> skole år så er der 8 mindre .
>
> Næ det der er galt er det den der sidder på de rigtig pladser kun tænker
> på
> ders løn .

All right -så skærer vi det ud i pap for dig:'

1. du håner nogle lærere, der efter din opfattelse ikke kan dansk - til det
vil jeg sige, at det kan du så sandelig heller ikke - din måde at skrive på,
din ortografi(retstavning) er heller ikke noget at råbe hurra for. Og det
skriver jeg fordi du uden videre i et offentligt rum hænger nogle lærere ud,
uden selv er være i stand til at levere en fornuftig vare - med andre ord:
da du ikke selv er i stand til at levere et ordentligt sprog, så er det vel
ikke særlig overbevisende at netop du håner andre for ikke at kunne sproget?
Man vil uvægerlig komme til at tænke på: hvorfra har du mon kompetencen til
at vurdere dette?

2. Lærere får løn for deres arbejde, akkurat som du formentlig gør det, hvis
du ikke er på bistand.

Endelig er der ikke noget krav om at der skal være et bestemt timetal i
skolen - det mindste man kan sige er at eleverne skal have minimum 1 time i
hvert obligatorisk fag - det er naturligvis urealistisk, men det er
kommunen, der afgør, hvor mange timer, man vil tilbyde eleverne - endelig er
der nogle maximale regler for antallet af timer - de må fx i 8. og 9.klasse
ikke overstige 25 timer om ugen.
http://dpb.dpu.dk/ress/skolelove/folkeskole/pdf_filer/1994_03_21.PDF

--
ahw



Carsten Holck (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 27-10-04 09:30

Arne H. Wilstrup wrote:
> "L" <lundj@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:417f385c$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Martin Nielsen" <clmnNOSP@Mget2net.dk> skrev i en meddelelse
snip......... en masse der ikke hører hjemme i et offentligt forum..

> Endelig er der ikke noget krav om at der skal være et bestemt timetal
> i skolen - det mindste man kan sige er at eleverne skal have minimum
> 1 time i hvert obligatorisk fag - det er naturligvis urealistisk, men
> det er kommunen, der afgør, hvor mange timer, man vil tilbyde
> eleverne - endelig er der nogle maximale regler for antallet af timer
> - de må fx i 8. og 9.klasse ikke overstige 25 timer om ugen.
> http://dpb.dpu.dk/ress/skolelove/folkeskole/pdf_filer/1994_03_21.PDF

Der var du vist for hurtig...

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr 870 af 21/10/2003
§ 16. Undervisningsministeren fastsætter:
1) Et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne på 1.- 9.
klassetrin opgjort
a) samlet for flere klassetrin og
b) inden for fagblokke, henholdsvis klassens tid.
2) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert af fagene dansk og
matematik på 1.-3. klassetrin.
3) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert klassetrin,
herunder børnehaveklassen og 10. klasse.
4) Vejledende antal årlige undervisningstimer for hvert fag.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse
af bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters
undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste daglige
undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin må ikke overstige
6 timer, bortset fra ved særlige arrangementer.

Men det skal stadig ikke "løses" ved brok i et offentligt forum, hvor
modparten formentlig ikke en gang ved at det diskutteres, endsige kommer til
orde, så der tror jeg at vi er helt enige

--
/carsten



Stig (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Stig


Dato : 27-10-04 10:00

Jeg har en datter i bh i en skole i København. Jeg er også forældre rep.
og sidder i skolens forretningsudvalg (FU). Vi taler i denne tid en del
om lærer/forældre samarbejde. Mere konkret om informationsnivea og -form
mellem klasselærer og forældre.

Jeg vil gerne høre lidt om, hvilke forventninger man som forældre kan
tillade sig at have til informationsniveau og -form fra klasselæreren.
Bh-læreren i min datters klasse skriver et ugentligt ”nyhedsbrev” på en
A4-side. Ganske kort om, hvad der er sket i den forgangne uge og hvad
der skal ske i den kommende. Det er vi naturligvis meget glade for. Både
min hustru og jeg, og alle andre forældre. Der er én anden klasselærer
på skolen, der bruger samme redskab. Skolen har to spor, og ca. 30 lærerer.

På det seneste har der på skolen været nogen utilfredshed med
informationsniveauet og -formen mellem forældre og (klasse-)lærer. Mange
forældre ønsker sig et lignende nyhedsbrev, men lærerne slår sig i
tøjret. Jeg forstår, at de mener, arbejdsbyrden vil være for stor. P.t.
består kommunikationen mellem forældre og klasse oftest af et årligt
forældremøde på to timer samt en forældre/lærer samtale. Det virker
åbenbart ikke tilstrækkeligt.

Jeg har i sagens natur ikke gjort mig erfaringer endnu, da min datter
kun er i bh. Men jeg forestiller mig, at når skolegangen starter, tasken
skal pakkes, lektier skal laves, man ikke kommer så meget på skolen mm.,
så bliver behovet for løbende information mere påtrængende.

På vores skole har bh én ugentlig time med deres kommende klasselærer.
Jeg har talt kort med ham om emnet. Han var meget sød og det lader til,
at vi kan få en dialog op at stå og finde en løsning. Men som
forældrerep. og medlem af FU skal vi jo finde en løsning for hele skolen.

Hvordan gør man på andre skoler?

Hvilke 'krav' er rimelige at stille som forældre?

Hvad kan man forvente for de 50 timer, som en klasselærer får ekstra for
rollen som klasselærer? (Jeg mener det er 'taksten', men er ikke sikker).

FU og jeg vil gerne gå konstruktivt til udfordringen i en dialog med
lærerstaben. Derfor har jeg brug for en forståelse af de udfordringer,
som man står med som klasselærer. Når det er sagt, mener FU og jeg også,
at etableringen af et godt og positivt forældre/klasse-samarbejde må
udspringe fra klasselæreren og understøttes af forældrene, som jo skal
lave skole sammen.

Tak for hjælp og input.

De bedste hilsner

Stig

Arne H. Wilstrup (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-10-04 17:48


"Stig" <stigadk@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:clno11$kd6$1@news.cybercity.dk...
[..]

>
[..]

> Hvad kan man forvente for de 50 timer, som en klasselærer får ekstra for
> rollen som klasselærer? (Jeg mener det er 'taksten', men er ikke sikker).
>
> FU og jeg vil gerne gå konstruktivt til udfordringen i en dialog med
> lærerstaben. Derfor har jeg brug for en forståelse af de udfordringer, som
> man står med som klasselærer. Når det er sagt, mener FU og jeg også, at
> etableringen af et godt og positivt forældre/klasse-samarbejde må
> udspringe fra klasselæreren og understøttes af forældrene, som jo skal
> lave skole sammen.

Kære Stig - det er et fint indlæg du har fremkommet med, men lad os lige slå
et par ting fast:

En lærer kan sagtens have mere end en klasse at undervise i - det er ikke
tilfældet med børnehaveklassen, hvor klasselæreren kun har 1 klasse, nemlig
sin egen. Derfor er det mere overskueligt at lave ugebreve m.v. i dette
regi.

Personligt har jeg fx 4 klasser at forholde mig til og 26
undervisningslektioner -

hvis jeg blot skulle skrive om hvert fag og sætte det lavt, nemlig at ofre 5
minutters fagbeskrivelse pr. fag -så ville jeg mindst bruge 1 time og 40
minutter ugentligt til den øvelse. (blot 20 fagbeskrivelser er
udgangspunktet her. Forældrene skal jo have at vide, hvad der sker i den
enkelte time i det pågældende fag- de skal jo kunne følge med i deres børns
lektier og fag ellers giver det jo ingen mening) -

Lad mig endvidere forudsætte at alle lærere blot skal afsætte 1, 5 time
ugentligt for at skrive om de pågældende fag - i 40 skoleuger giver det så
80 lektioner (en lektion forudsættes til at være 45 minutter) - det
indebærer altså at man skal hente de 80 årlige lektioner et eller andet sted
fra. Men hvor?

Klasselæreren har en klasselærerakkord på 75 timer (klokketimer) - og 80
lektioner svarer til 60 klokketimer - det vil sige at der så er 15 timer
ialt til alle andre gøremål som en klasselærer skal tage sig af:
forældremøder, lejrskoler, kontakt til ssp, møder med sundhedssystemet,
møder med forældre til ressourcekrævende børn, møde med skolelæger,
psykologer, skrive til socialforvaltninger, sørge for indstillinger til
læseklasser, møder med forældre til børn, der skal i læseklasser, have
ekstraundervisning (det skal man i dag have forældrenes accept til) - evt.
besøge forældre til børn, der ikke formår at komme til skolen selv, skrive
til forældre om forskellige forhold, indkalde til teammøder, være tovholder
til disse møder, tage initiativer til alle de ting, som man i øvrigt skal
som klasselærer -for 15 timer om året.

Det er ressourcespild.

Tag så det forhold at hver elev skulle have et sådant ugebrev med hjem - det
skal skrives (sammenskrives og der skal hentes udtalelser fra alle
faglærerne -det tager også tid), der skal kopieres og det skal sendes ud til
forældrene eller gives med hjem til forældrene via eleverne (vel vidende at
en meget lille flok forældre, der er ressourcestærke nok, læser det) - tag
et fotokopi der koster 25 øre stykket (når der indregnes hvad det koster til
Copydan, der jo skal betales hvert år pr. elev og pr. kopi) - og lad os
sætte en skole på 700 børn -

Regnestykket ser sådan ud: 700 elever x 0,25 øre x 40 skoleuger = 7000 kr.
årligt blot for at informere forældrene.

Hvis vi skal gøre noget sådant, så må vi altså ud i en debat om:

1. hvilke tilsyns- og forældresamarbejdsopgaver skal så ikke løses?
2. hvilke undervisningsopgaver skal så ikke løses
3. hvilke udgifter skal så ikke afsættes midler til? Lejrskoler,
ekskursioner, museumsbesøg i øvrigt? antallet af kladebøger, samlemapper,
undervisningsbøger?

Jeg forstår godt at man er tilbøjelig som forældre til kun at bekymre sig om
ens lille Hassan, men en skole er en kæmpe organisation, hvor mange bolde
skal være i luften, og det betyder at man i det små godt som forældre kan
ønske at lærerne havde mere tid til den lille Hassan fra før, men vilkårene
er altså at det er der simpelthen ikke tid eller penge til.

Så alt i alt: det er imho ressourcespild at foretage noget sådant som vi jo
ved at forældrene for det meste ikke læser, ikke forholder sig til etc.

Jeg har lige deltaget i et forældremøde, hvor 2 forældre dukkede op -resten
blev væk fordi de ikke prioriterede mødet med lærerne omkring hvad der sker
i skolen og i lektionerne særlig højt -men mange af de der ikke mente at de
kunne prioritere deres børns skolegang særlig højt, var de første til at
brokke sig over at de ikke fik besked om dette eller hint, var overraskede
over at deres lille pode eller podinde pludselig skulle i læseklasse, ikke
lavede deres hjemmearbejde etc.

I dette skoleår er der ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke har skullet
kontakte forældre, skriftligt eller telefonisk, fordi deres håbfulde,
kommende professor i kernefysik, nu for tredie gang ikke var forberedt
ordentlig i faget, medens de samtidig forlangte at man skulle "hjælpe"
vedkommende med ekstraundervisning etc.

En elev i 8.klasse kontaktede jeg hjemmet til og måtte høre på en svada om
hvor forfærdelig skolen var efter den pågældende forældres mening, at eleven
ikke fik den hjælp vedkommende havde brug for etc.

Da talestrømmen og ederne og forbandelserne havde lagt sig, fortalte jeg
forældreren at den pågældende havde fået en opgave af mig i engelsk, kikket
på den i ca. 10 sekunder, lagt den ned i tasken med de ord: jeg behøver ikke
at lære mere engelsk - jeg kan det hele allerede, hvorefter han tog sin
mobiltelefon op og begyndte ugenert at kontakte en af sine venner.

Da jeg så konfiskerede telefonen var forældreren også inde på at det var
tyveri, at det var ulovligt etc.

Hele samtalen tog ca. ½ time -og jeg er ikke klasselærer for den pågældende
elev, som i øvrigt flyttede skole - (hvorefter jeg har hørt at han trives
rigtig dårligt - nissen flytter med).

Nej, kære Stig - det er fint at man som forældre er interesseret i sine
børn, og det synes jeg er alt ære værd, men en hel del forældre orker det
ikke, og blot det at dukke op til et forældremøde, prioriteres ofte nederst
til fordel for andre gøremål.

Forældremøder er da også - eller kan være det - rimeligt kedelige, hvis der
kun står "fagenes fest" på programmet, men at få forældre til at deltage i
skolelivet at interessere sig alvorligt for at deres børn laver deres
hjemmearbejde, får dem til at forstå at de ikke blot skal tage barnet ud af
skolen for at "købe tøj", tage på ferie midt i skoletiden etc., er en
kunstart.

Forældrene har jo ret til at bestemme om deres børn skal have ferie fx en
måned før afgangsprøven, og de kan da have vældig gode grunde til det, det
forstår jeg såmænd godt, men nogen gange gør de altså deres børn en
bjørnetjeneste, især hvis de ikke i tide sørger for at deres unge får en
opdragelse, der vænner dem til at der er et arbejde der skal gøres i det
daglige.
Hvis du anede hvor meget forældre klager over deres børns skolegang: de får
ikke lektier nok for (og de følger ikke op på at de så laver dem), at de
bliver "uretfærdigt behandlet" af den eller den lærer (læreren forfølger
deres børn, når børnene bliver irettesat p.g.a. dårlig opførsel i klassen),
eleven får for dårlige karakterer og nu kan han /hun ikke komme i gymnasiet
på grund af at læreren ikke de pågældende noget. (helt fraværende er det i
disse forældres sind, at man gentagne gange har forsøgt at få samme forældre
i tale om deres børns pjækkeri, manglende forberedelse, manglende engagement
i skolearbejdet etc.)

I den forløbne uge har jeg hørt følgende undskyldninger, forklaringer m.v.
fra en elev i 9.klasse (afgangsklasse - skal til afgangsprøve i engelsk):
jeg har ikke forberedt mig fordi bogen lå hos veninden.
Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg kan ikke huske, hvad
jeg læste.
Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg tør ikke sige noget,
fordi de andre mobber mig fordi jeg er dårlig til engelsk.
Samme elev: kan du ikke høre mig alene i frikvarteret? Kan du ikke give mig
noget mindre for? Kan du ikke lade være med at høre mig, for jeg er lidt
deprimeret efter et møde med min kæreste? -Vi har slået op!

Og det er kun toppen af isbjerget - andre undskyldninger:
jeg har glemt min bog - den ligger hos min farmor, der bor i Jylland -hun
har lovet at sende den hurtigst muligt.

Jeg troede ikke, vi havde det for, som du siger (det har stået på tavlen en
hel uge) -de andre sagde at vi ikke havde noget for.
Hvorfor er det kun mig, der skal høres?
Nej, jeg vil ikke sige noget! Du kan ikke tvinge mig!

Eleven får måske 00 eller 03 - inspektøren: har du sat eleven i en sådan
situation at hun/han kunne bedømmes? har du orienteret forældrene om det?`Er
du sikker på at eleven får det til afgangsprøven? ER du sikker på at du ikke
har taget fejl? (karakterer af den slags skal jo offentliggøres på nettet,
og inspektørerne vil jo ikke have at karakterer af den størrelse trækker ned
i gennemsnittet).

Nej, Stig - jeg vil som lærer -engageret lærer -gerne gøre en hel del for
både elever og forældre, men jeg har ikke lyst til at lege "moder Jord"
fordi forældreopbakningen og politikeropbakningen svigter totalt. Nogle
politikere -og så sandelig også debattører i denne gruppe - er hurtige på
aftrækkeren til at svine os til, at håne os fordi vi "klager så meget", men
den virkelige verdens foreteelser, hvor de har indflydelse (politisk) vil de
ikke gøre ret meget for.

Jo, siger Anders Fjogh -vi har bevilget 1, 9 mia til folkeskolerne - nej,
siger vi: I har bevilget flere penge fordi der er flere elever, men
kommunerne har brugt nogle af dem til veje, til plejehjem, til
overførselsindkomster - sidste møde på Rådhuset førte til endnu en spareplan
for folkeskolen - men vi bruge så vægkortet endnu et år - det er fra 1954.

Så ugebreve? Nej-tak!
--
ahw


--
ahw




Stig (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Stig


Dato : 28-10-04 21:37

Hej Arne.

Tak for et *meget* fyldigt svar. Jeg har kommenteret dine konkrete
betragtninger nedenfor.

Mht. dine historier om dagligdagens mange problemer med dine elever og
deres forældre; hvor må det være surt, når du som lærer skal bruge så
meget tid på elever, der ikke har styr på deres ting. På misforståelser
mellem dig som lærer og dine elevers forældre. Og det må også være
frustrerende som forældre at blive kontaktet af en lærer, blot for at
opdage, at man er blevet løbet om hjørner med af sin "lille Hassan" (som
du så galant formulerer det).

Kan det tænkes, at nogle af disse problemer kunne forebygges med
*løbende* information? Måske er det svært for den mindre ressourcestærke
familie at følge op på barnet, hvis forældrenes eneste mulighed for
kontakt til skolen er konsultationen og det årlige to-timers
forældremøde. Ofte præget af en-vejs kommunikation, fordi læreren skal
nå at sige alt det hun/han ikke har fået sagt hen over året.

Arne H. Wilstrup wrote:
> "Stig" <stigadk@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:clno11$kd6$1@news.cybercity.dk...
> [..]
>
>
> [..]
>
>
>>Hvad kan man forvente for de 50 timer, som en klasselærer får ekstra for
>>rollen som klasselærer? (Jeg mener det er 'taksten', men er ikke sikker).
>>
>>FU og jeg vil gerne gå konstruktivt til udfordringen i en dialog med
>>lærerstaben. Derfor har jeg brug for en forståelse af de udfordringer, som
>>man står med som klasselærer. Når det er sagt, mener FU og jeg også, at
>>etableringen af et godt og positivt forældre/klasse-samarbejde må
>>udspringe fra klasselæreren og understøttes af forældrene, som jo skal
>>lave skole sammen.
>
>
> Kære Stig - det er et fint indlæg du har fremkommet med, men lad os lige slå
> et par ting fast:
>
> En lærer kan sagtens have mere end en klasse at undervise i - det er ikke
> tilfældet med børnehaveklassen, hvor klasselæreren kun har 1 klasse, nemlig
> sin egen. Derfor er det mere overskueligt at lave ugebreve m.v. i dette
> regi.
>
> Personligt har jeg fx 4 klasser at forholde mig til og 26
> undervisningslektioner -
>
> hvis jeg blot skulle skrive om hvert fag og sætte det lavt, nemlig at ofre 5
> minutters fagbeskrivelse pr. fag -så ville jeg mindst bruge 1 time og 40
> minutter ugentligt til den øvelse. (blot 20 fagbeskrivelser er
> udgangspunktet her. Forældrene skal jo have at vide, hvad der sker i den
> enkelte time i det pågældende fag- de skal jo kunne følge med i deres børns
> lektier og fag ellers giver det jo ingen mening) -
>
> Lad mig endvidere forudsætte at alle lærere blot skal afsætte 1, 5 time
> ugentligt for at skrive om de pågældende fag - i 40 skoleuger giver det så
> 80 lektioner (en lektion forudsættes til at være 45 minutter) - det
> indebærer altså at man skal hente de 80 årlige lektioner et eller andet sted
> fra. Men hvor?

At det skulle tage 1.5 time at skrive ned, hvad der skal ske i den
kommende uge kan jeg meget dårligt forestille mig. I hvert fald ikke for
dig, Arne med den mængde tekst du sender på nettet

Broderparten af de Folkeskoler der ligger her på Nørrebro, København
benytter nyhedsbreve i en eller anden form, har det vist sig, når jeg
spørger i mit netværk. Når jeg spørger dybere viser det sig, at lærerne
i praksis skriver de ting ud/omskriver de forberedelsesnotater, de de
facto laver til sig selv alligevel.
>
> Klasselæreren har en klasselærerakkord på 75 timer (klokketimer) - og 80
> lektioner svarer til 60 klokketimer - det vil sige at der så er 15 timer
> ialt til alle andre gøremål som en klasselærer skal tage sig af:
> forældremøder, lejrskoler, kontakt til ssp, møder med sundhedssystemet,
> møder med forældre til ressourcekrævende børn, møde med skolelæger,
> psykologer, skrive til socialforvaltninger, sørge for indstillinger til
> læseklasser, møder med forældre til børn, der skal i læseklasser, have
> ekstraundervisning (det skal man i dag have forældrenes accept til) - evt.
> besøge forældre til børn, der ikke formår at komme til skolen selv, skrive
> til forældre om forskellige forhold, indkalde til teammøder, være tovholder
> til disse møder, tage initiativer til alle de ting, som man i øvrigt skal
> som klasselærer -for 15 timer om året.
>
> Det er ressourcespild.

Jeg kender ikke detaljer ang. timenomering, overenskomster osv. Jeg må
tage udgangspunkt i min datters skema (min egen lille Hassan er min
referenceramme, ja undskyld). Hendes klasselærer bliver hendes
matematiklærer. Hvor mange matematik man har i første og anden klasse
ved jeg ikke præcis, men det er ikke noget der trækker tænder ud.
Kontakt til SSP, socialforvaltning mm. kommer nok heller ikke til at
fylde det store i hans kalender de næste par år. Klassen har 18 elever.

At betragte den opgave at holde en kontakt mellem skole, klasse og
forældre som ressourcespild forstår jeg ikke. Lad os blande skolen uden
om her, men det er - som du åbenbart selv har erfaret - i alles
interesse at samarbejdet mellem begge parter fungerer optimalt. Det gør
det kun, hvis man føler sig informeret og er med på, hvad det er der
egentlig foregår. Hvilken form man måtte vælge betyder mindre.
(Nyhedsbrevet er åbenbart populært, fordi lærerens forberedelsesnotater
lader sig omskrive til dette brev.)

>
> Tag så det forhold at hver elev skulle have et sådant ugebrev med hjem - det
> skal skrives (sammenskrives og der skal hentes udtalelser fra alle
> faglærerne -det tager også tid), der skal kopieres og det skal sendes ud til
> forældrene eller gives med hjem til forældrene via eleverne (vel vidende at
> en meget lille flok forældre, der er ressourcestærke nok, læser det) - tag
> et fotokopi der koster 25 øre stykket (når der indregnes hvad det koster til
> Copydan, der jo skal betales hvert år pr. elev og pr. kopi) - og lad os
> sætte en skole på 700 børn -
>
> Regnestykket ser sådan ud: 700 elever x 0,25 øre x 40 skoleuger = 7000 kr.
> årligt blot for at informere forældrene.

Det regnestykke forstår jeg ikke. Påstår du, at én fotokopi koster 25 øre?
>
> Hvis vi skal gøre noget sådant, så må vi altså ud i en debat om:
>
> 1. hvilke tilsyns- og forældresamarbejdsopgaver skal så ikke løses?
> 2. hvilke undervisningsopgaver skal så ikke løses
> 3. hvilke udgifter skal så ikke afsættes midler til? Lejrskoler,
> ekskursioner, museumsbesøg i øvrigt? antallet af kladebøger, samlemapper,
> undervisningsbøger?
>
> Jeg forstår godt at man er tilbøjelig som forældre til kun at bekymre sig om
> ens lille Hassan, men en skole er en kæmpe organisation, hvor mange bolde
> skal være i luften, og det betyder at man i det små godt som forældre kan
> ønske at lærerne havde mere tid til den lille Hassan fra før, men vilkårene
> er altså at det er der simpelthen ikke tid eller penge til.
>
> Så alt i alt: det er imho ressourcespild at foretage noget sådant som vi jo
> ved at forældrene for det meste ikke læser, ikke forholder sig til etc.

Jeg er helt med på, at der gennem de sidste 10-20 år er sket et skred i
læreres syn på lærergerningen, og forældrenes syn på forældrerollen. Som
lærer er det ikke i ret høj grad "hønemor"-instinktet, der motiverer den
professionelle lærer. Det er en forståelse for de ting du peger på,
Arne: At skolen er en organisation, der har nogle vilkår og rammer af
økonomisk og andre ressourcemæssig karakter. Omvendt er, i hvert fald
nogle, forældre blevet bedre til at stille krav til skolen. Jeg kender
naturligvis ikke det hjørne af København du underviser i, Arne. Men hvis
det er din sande opfattelse, at forældrene ikke gider læse det du
skriver til dem, ikke forholder sig til det du siger og ikke kommer til
dine forældremøder, så ville jeg nok spørge mig selv: "Er det deres børn
de er lige glade med? Er det deres børns fremtid de er lige glade med?
Er det deres børns skole de er lige glade med? Eller er det dig de er
lige glade med?" Hvis klokken ringer på en af de to sidste, så vil det
være en uprofessionel organisation, uagtet hvor mange "bolde den har i
luften", hvis ikke den følger op på et sådant problem. Det vil også være
en uprofessionel lærer, der ikke tager sin gerning alvorligt, hvis han
må se i øjnene, at hans 'kunder' for det meste ikke gider "forholde sig"
til ham.
>
> Jeg har lige deltaget i et forældremøde, hvor 2 forældre dukkede op -resten
> blev væk fordi de ikke prioriterede mødet med lærerne omkring hvad der sker
> i skolen og i lektionerne særlig højt -men mange af de der ikke mente at de
> kunne prioritere deres børns skolegang særlig højt, var de første til at
> brokke sig over at de ikke fik besked om dette eller hint, var overraskede
> over at deres lille pode eller podinde pludselig skulle i læseklasse, ikke
> lavede deres hjemmearbejde etc.
>
> I dette skoleår er der ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke har skullet
> kontakte forældre, skriftligt eller telefonisk, fordi deres håbfulde,
> kommende professor i kernefysik, nu for tredie gang ikke var forberedt
> ordentlig i faget, medens de samtidig forlangte at man skulle "hjælpe"
> vedkommende med ekstraundervisning etc.
>
> En elev i 8.klasse kontaktede jeg hjemmet til og måtte høre på en svada om
> hvor forfærdelig skolen var efter den pågældende forældres mening, at eleven
> ikke fik den hjælp vedkommende havde brug for etc.
>
> Da talestrømmen og ederne og forbandelserne havde lagt sig, fortalte jeg
> forældreren at den pågældende havde fået en opgave af mig i engelsk, kikket
> på den i ca. 10 sekunder, lagt den ned i tasken med de ord: jeg behøver ikke
> at lære mere engelsk - jeg kan det hele allerede, hvorefter han tog sin
> mobiltelefon op og begyndte ugenert at kontakte en af sine venner.
>
> Da jeg så konfiskerede telefonen var forældreren også inde på at det var
> tyveri, at det var ulovligt etc.
>
> Hele samtalen tog ca. ½ time -og jeg er ikke klasselærer for den pågældende
> elev, som i øvrigt flyttede skole - (hvorefter jeg har hørt at han trives
> rigtig dårligt - nissen flytter med).
>
> Nej, kære Stig - det er fint at man som forældre er interesseret i sine
> børn, og det synes jeg er alt ære værd, men en hel del forældre orker det
> ikke, og blot det at dukke op til et forældremøde, prioriteres ofte nederst
> til fordel for andre gøremål.
>
> Forældremøder er da også - eller kan være det - rimeligt kedelige, hvis der
> kun står "fagenes fest" på programmet, men at få forældre til at deltage i
> skolelivet at interessere sig alvorligt for at deres børn laver deres
> hjemmearbejde, får dem til at forstå at de ikke blot skal tage barnet ud af
> skolen for at "købe tøj", tage på ferie midt i skoletiden etc., er en
> kunstart.
>
> Forældrene har jo ret til at bestemme om deres børn skal have ferie fx en
> måned før afgangsprøven, og de kan da have vældig gode grunde til det, det
> forstår jeg såmænd godt, men nogen gange gør de altså deres børn en
> bjørnetjeneste, især hvis de ikke i tide sørger for at deres unge får en
> opdragelse, der vænner dem til at der er et arbejde der skal gøres i det
> daglige.
> Hvis du anede hvor meget forældre klager over deres børns skolegang: de får
> ikke lektier nok for (og de følger ikke op på at de så laver dem), at de
> bliver "uretfærdigt behandlet" af den eller den lærer (læreren forfølger
> deres børn, når børnene bliver irettesat p.g.a. dårlig opførsel i klassen),
> eleven får for dårlige karakterer og nu kan han /hun ikke komme i gymnasiet
> på grund af at læreren ikke de pågældende noget. (helt fraværende er det i
> disse forældres sind, at man gentagne gange har forsøgt at få samme forældre
> i tale om deres børns pjækkeri, manglende forberedelse, manglende engagement
> i skolearbejdet etc.)
>
> I den forløbne uge har jeg hørt følgende undskyldninger, forklaringer m.v.
> fra en elev i 9.klasse (afgangsklasse - skal til afgangsprøve i engelsk):
> jeg har ikke forberedt mig fordi bogen lå hos veninden.
> Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg kan ikke huske, hvad
> jeg læste.
> Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg tør ikke sige noget,
> fordi de andre mobber mig fordi jeg er dårlig til engelsk.
> Samme elev: kan du ikke høre mig alene i frikvarteret? Kan du ikke give mig
> noget mindre for? Kan du ikke lade være med at høre mig, for jeg er lidt
> deprimeret efter et møde med min kæreste? -Vi har slået op!
>
> Og det er kun toppen af isbjerget - andre undskyldninger:
> jeg har glemt min bog - den ligger hos min farmor, der bor i Jylland -hun
> har lovet at sende den hurtigst muligt.
>
> Jeg troede ikke, vi havde det for, som du siger (det har stået på tavlen en
> hel uge) -de andre sagde at vi ikke havde noget for.
> Hvorfor er det kun mig, der skal høres?
> Nej, jeg vil ikke sige noget! Du kan ikke tvinge mig!
>
> Eleven får måske 00 eller 03 - inspektøren: har du sat eleven i en sådan
> situation at hun/han kunne bedømmes? har du orienteret forældrene om det?`Er
> du sikker på at eleven får det til afgangsprøven? ER du sikker på at du ikke
> har taget fejl? (karakterer af den slags skal jo offentliggøres på nettet,
> og inspektørerne vil jo ikke have at karakterer af den størrelse trækker ned
> i gennemsnittet).
>
> Nej, Stig - jeg vil som lærer -engageret lærer -gerne gøre en hel del for
> både elever og forældre, men jeg har ikke lyst til at lege "moder Jord"
> fordi forældreopbakningen og politikeropbakningen svigter totalt. Nogle
> politikere -og så sandelig også debattører i denne gruppe - er hurtige på
> aftrækkeren til at svine os til, at håne os fordi vi "klager så meget", men
> den virkelige verdens foreteelser, hvor de har indflydelse (politisk) vil de
> ikke gøre ret meget for.
>
> Jo, siger Anders Fjogh -vi har bevilget 1, 9 mia til folkeskolerne - nej,
> siger vi: I har bevilget flere penge fordi der er flere elever, men
> kommunerne har brugt nogle af dem til veje, til plejehjem, til
> overførselsindkomster - sidste møde på Rådhuset førte til endnu en spareplan
> for folkeskolen - men vi bruge så vægkortet endnu et år - det er fra 1954.
>
> Så ugebreve? Nej-tak!
> --
> ahw
>
>
> --
> ahw
>
>
>

Arne H. Wilstrup (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 28-10-04 23:32


"Stig" <stigadk@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:41815855.4040101@yahoo.com...
>
> At det skulle tage 1.5 time at skrive ned, hvad der skal ske i den
> kommende uge kan jeg meget dårligt forestille mig. I hvert fald ikke for
> dig, Arne med den mængde tekst du sender på nettet

Det er jeg ikke enig i - og jeg ved det af praktisk erfaring - det er ikke
kun mig, men også mine kolleger, der udmelder dette - det er endda mere tid,
de angiver -jeg har angivet et beskedent tidsscenarie her.
>
> Broderparten af de Folkeskoler der ligger her på Nørrebro, København
> benytter nyhedsbreve i en eller anden form, har det vist sig, når jeg
> spørger i mit netværk. Når jeg spørger dybere viser det sig, at lærerne i
> praksis skriver de ting ud/omskriver de forberedelsesnotater, de de facto
> laver til sig selv alligevel.

Man kan tænke sig mange scenarier - men summa summarum: ting ta'r tid - og
den er ikke gratis. Hvis forældrene ønsker det, som du efterlyser, må de
anvise, hvilke opgaver der så ikke skal udføres.
>> Det er ressourcespild.
>
> Jeg kender ikke detaljer ang. timenomering, overenskomster osv. Jeg må
> tage udgangspunkt i min datters skema (min egen lille Hassan er min
> referenceramme, ja undskyld). Hendes klasselærer bliver hendes
> matematiklærer. Hvor mange matematik man har i første og anden klasse ved
> jeg ikke præcis, men det er ikke noget der trækker tænder ud.

Lad mig så gøre det enkelt:
Alle lærere er underlagt en overenskomst som de fleste på arbejdsmarkedet -
inklusive dig selv, hvis du ikke er leder.
Denne overenskomst siger at man i gennemsnitlig har 37 timer ugentlig.
Da vi som lærere altså skal opnå det samme timeantal som enhver der arbejder
på 37 timers ugebasis, men gøre det i 40 skoleuger, så betyder det at vi har
en arbejdsbyrde, der siger sådan noget som 41-42 ugentlige timer i
gennemsnit således at vi opnår den aftalte årsnorm.
Jeg går ikke og huske alle de tal i hovedet, da jeg ikke er politiker, men
jeg kan fortælle dig at man ikke får lov til at have overarbejde, fordi det
skal betales temmelig dyrt - så lad os så slutte den debat med at sige:
Vi arbejder som lærere 37 timer om ugen. I de 37 timer er vor arbejdsdag
opdelt i en masse småaktiviteter akkurat som på enhver andet arbejdsplads:
noget er dedikeret til undervisning, noget er dedikeret til forberedelse,
noget er dedikeret til skole-hjemsamarbejde og noget til andre opgaver.

Den gamle overenskomst sagde noget med Undervisningstid, Forberedelsestid og
Øvrige opgaver, hvilket var en kilde til frustrationer på mange måder, men
selve betegnelserne dækker meget godt: Der er undervisningsopgaver, der er
forberedelsesfaktorer og der er andre opgaver.

Alle lærere underviser ikke lige meget, men næsten. Men dem, der ikke
underviser så meget har så tid til andre opgaver, herunder
klasselærerakkorden.
De øvrige har så måske tilsynsopgaver eller andre skolerelevante opgaver -
så alt i alt er mit budskab: hvis forældrene vil have det anderledes, så må
de erkende at det ikke er gratis: hvilke opgaver skal ikke udføres, for der
er kun den samme timepulje.

> Kontakt til SSP, socialforvaltning mm. kommer nok heller ikke til at fylde
> det store i hans kalender de næste par år. Klassen har 18 elever.

Det kan du slet ikke vide noget om - ting har det med at udvikle sig -men
desuden har han - som jeg har skrevet tidligere - ikke kun dit barns klasse
at have med at gøre - der er også andre klasser, således at han kan opfylde
sin årsnorm.
>
> At betragte den opgave at holde en kontakt mellem skole, klasse og
> forældre som ressourcespild forstår jeg ikke. Lad os blande skolen uden om
> her, men det er - som du åbenbart selv har erfaret - i alles interesse at
> samarbejdet mellem begge parter fungerer optimalt. Det gør det kun, hvis
> man føler sig informeret og er med på, hvad det er der egentlig foregår.
> Hvilken form man måtte vælge betyder mindre. (Nyhedsbrevet er åbenbart
> populært, fordi lærerens forberedelsesnotater lader sig omskrive til dette
> brev.)

Helt uenig: forældrene lægger vægt på forskellige ting - garanteret også på
din skole: nogle vil gerne informeres meget og andre kan ikke overskue "alt
det papir og de meddelelser, der kommer ind af døren næsten dagligt (hvis
forældrene fx har flere børn på samme eller forskellige skoler) - jeg har
lige været til et forældremøde, hvor en forældre gav udtryk for det samme,så
jeg har det "frisk fra fad".
Igen; du kan ikke gå ud fra at fordi du og nogle af de forældre du kender er
ressourcestærke forældre, at alle er det -så det ønske du og nogle af "dine"
forældre har, er ikke nødvendigvis et udtryk for alle forældres ønsker -
især når de opdager hvad det indebærer.

Igen må du erkende, at hvis en forældregruppe eller skolebestyrelsen ønsker
en større informationsmulighed, så kan den som princip sætte at der skal
anvendes mere tid på skole-hjem-samarbejdet.
Det kan inspektøren så udmønte i nogle konkrete handlinger (det har SB ikke
noget at gøre med) - og jeg vil blot venligt sige til sådanne forældre: hvor
skal tiden komme fra? Hvilke opgaver skal ikke løses?

Jeg kalder det ikke ressourcespild at have et godt skole-hjemsamarbejde, men
jeg kalder det ressourcespild at man trykker ugentlige nyhedsbreve til
forældre under de konditioner, jeg allerede har refereret til, når det er
sådan at forældrene derved undgår at snakke med deres børn om skolen, når de
derved undgår at beskæftige sig med de konkrete ting, deres børn lærer i
skolen (det er jo lettere at pløje sig gennem et brev fremfor at tage aktiv
del i barnets daglige skoleliv) og det er ressourcespil når man ofrer mindst
80 lektioner pr. lærer om året som kunne være benyttet til noget mere
konstruktivt: lektiecafeer, ekskursioner, lejrskoler og andre ting.

Hvis forældrene vil informeres kan de lade sig informere af skolebestyrelsen
udover de sædvanlige forældremøder og forældresamtaler.
At bruge tid på at man dagligt skal skrive om børnenes skolegang for til
sidst at sende det hjem hver uge, er både tidskrævende og ressourcespild
fordi tiden og pengene kunne bruges til noget andet og bedre: mere tid til
det enkelte barn, mulighed for to-lærerordning m.v.
Forældre-skole-samarbejdet er ikke uvigtigt, men når forældrene jo i høj
grad har stemt på de politikere, der skærer ned på skolerne, så må de imho
også tage skraldet når de opdager hvor mange ting, deres børn ikke kan få
mulighed for som følge af disse nedskæringer.
>
>>
>> Regnestykket ser sådan ud: 700 elever x 0,25 øre x 40 skoleuger = 7000
>> kr. årligt blot for at informere forældrene.
>
> Det regnestykke forstår jeg ikke. Påstår du, at én fotokopi koster 25 øre?

Som jeg skrev: vi SKAL betale til Copydan -det kan vi ikke undslå os - så
ja - et kopi koster mindst 25 øre, når man lægger alle udgifterne sammen.
Desuden går der jo også tid med at få det trykt.
>>
>> >
> Jeg er helt med på, at der gennem de sidste 10-20 år er sket et skred i
> læreres syn på lærergerningen, og forældrenes syn på forældrerollen. [...]

Ja, det er helt korrekt- men vi kan nu en gang ikke tvinge forældrene til
at interessere sig for skolen eller deres børns skolegang: vi kan skrive til
forældrene, vi kan ringe til dem, vi kan - med deres tilladelse - besøge
dem, men døgnet har kun 24 timer og vi har også et privatliv.

Jeg vil ikke ofre hele min tilværelse på den kaldstanke som du mellem
linierne efterlyser: du kan jo prøve at se, hvor mange forældre ,der
overhovedet dukker op til forældremøderne i en almindelig 8.klasse i en
normal byfolkeskole, som fx i København.
Det er naturligvis noget forskelligt, men jeg har gennem 21 år set den samme
tendens: når eleverne er små, kommer de fleste forældre, hvorefter
interessen fortaber sig når de bliver ældre - prøv at se, hvor mange
klasserepræsentanter, der frivilligt melder sig blandt forældrene til de et
eller to forældremøder om året - og her vil du få et fingerpeg om hvilket
engagement de pågældende forældre vælger at lægge i deres børns skole.

Og jeg bebrejder ikke forældrene: de har også en hverdag, der skal hænge
sammen, men jeg kan konstatere - sammen med mine kolleger - at det meget tit
er de forældre, vi har mest brug for at få i tale, der totalt svigter denne
vigtige dialog med skolens lærere, selvom man skriver til dem, ringer til
dem etc.

At have forældremøde med 2 ressourceforældre -til veltilpassede børn er
bestemt ikke morsomt - og jeg kan altså ikke få øje på hvordan vi skal få
dem til at komme, da vi har prøvet alt - inklusive at lokke dem med mad.

Og når du spørger så direkte, så ja - mange forældre er faktisk ikke særlig
interesserede i deres børns normale skolegang - de synes ikke de har tid, de
synes ikke at de gider, som en forældre sagde til mig en gang: "disse møder
er spild af tid, fordi vi blot ønsker at få noget at vide om deres lille
Peter eller Ulla - resten rager dem stort set en høstblomst".

Jeg håber ikke han har ret, men jeg kan konstatere at det desværre ser ud
til at der er noget om snakken.

Jeg har i hvert fald ikke fundet de vises sten endnu.

Nej, ønsket om mere skriverier fra lærerside er ikke foreneligt med de tarv
man også fra politisk hold mener vi skal varetage, så igen: hvis man ønsker
et bedre forældresamarbejde, må man altså anvise os hvilke opgaver der så
ikke skal løses. Så enkelt er det egentlig.
Ingen arbejder gratis -heller ikke vi.

Hvad angår mine forklaringer om en dagligdag på en skole, vil jeg sige, at
det nok var en hel del overflødig, da det jo ikke lige just var spørgsmålet
vedkommende, men sådan kan det gå en gang imellem når man reagerer på endnu
nogle krav til lærerne uden at der følger realistiske muligheder for at man
kan opfylde dem i det daglige: vi deltager gerne i konstruktiv kritik, men
ikke i gold ditto. Det er ikke sådan jeg opfatter dit indlæg, men det var
blot for at slå en "krølle" på beretningerne.

--
ahw



Lars Remmen (29-10-2004)
Kommentar
Fra : Lars Remmen


Dato : 29-10-04 06:00

Stig wrote:
> Hej Arne.
>
> Tak for et *meget* fyldigt svar. Jeg har kommenteret dine konkrete
> betragtninger nedenfor.
>
> Mht. dine historier om dagligdagens mange problemer med dine elever og
> deres forældre; hvor må det være surt, når du som lærer skal bruge så
> meget tid på elever, der ikke har styr på deres ting. På misforståelser
> mellem dig som lærer og dine elevers forældre. Og det må også være
> frustrerende som forældre at blive kontaktet af en lærer, blot for at
> opdage, at man er blevet løbet om hjørner med af sin "lille Hassan" (som
> du så galant formulerer det).
>
> Kan det tænkes, at nogle af disse problemer kunne forebygges med
> *løbende* information? Måske er det svært for den mindre ressourcestærke
> familie at følge op på barnet, hvis forældrenes eneste mulighed for
> kontakt til skolen er konsultationen og det årlige to-timers
> forældremøde. Ofte præget af en-vejs kommunikation, fordi læreren skal
> nå at sige alt det hun/han ikke har fået sagt hen over året.

Det er min erfaring at de svage forældre er dem, som ikke får læst
nyhedsbrever og andre informationer fra skolen. Det er de samme forældre
hvis børn ikke får regntøj med når klassen skal på tur om efteråret, for
penge med til kantinen når der har været informationer om at kantinen er
lukket osv.

> At det skulle tage 1.5 time at skrive ned, hvad der skal ske i den
> kommende uge kan jeg meget dårligt forestille mig. I hvert fald ikke for
> dig, Arne med den mængde tekst du sender på nettet

Du har naturligvis indkalkuleret ventetid da forberedelsesfaciliteter
til lærerne på de fleste skoler er *meget* ringe. Ti lærere om en
computer er ikke ualmindeligt. Eller skal lærerne bruge deres private
computer/internetforbindelse de selv har betalt eller måske elevernes
computerlokaler hvor man ikke kan forstille sig der er de ting en lærer
har brug for til sin forberedelse (opslagsværker, telefon m.m.)

> Broderparten af de Folkeskoler der ligger her på Nørrebro, København
> benytter nyhedsbreve i en eller anden form, har det vist sig, når jeg
> spørger i mit netværk. Når jeg spørger dybere viser det sig, at lærerne
> i praksis skriver de ting ud/omskriver de forberedelsesnotater, de de
> facto laver til sig selv alligevel.

Det tager da tid og kræver adgang til en computer alligevel.

> Jeg kender ikke detaljer ang. timenomering, overenskomster osv. Jeg må
> tage udgangspunkt i min datters skema (min egen lille Hassan er min
> referenceramme, ja undskyld). Hendes klasselærer bliver hendes
> matematiklærer. Hvor mange matematik man har i første og anden klasse
> ved jeg ikke præcis, men det er ikke noget der trækker tænder ud.
> Kontakt til SSP, socialforvaltning mm. kommer nok heller ikke til at
> fylde det store i hans kalender de næste par år. Klassen har 18 elever.

Hvis du sidder i FU og ikke kender til timenormeringer m.m. vil det da
være en god ide at du sætter dig ind i dem. Med din baggrund kan du også
konkludere at matematik i første ikke trækker tænder ud - sjovt, det er
sværere end i de større klasser synes jeg. Eleverne skal til at lære
'deres første fremmedsprog' og man skal virkelig kunne vende og dreje
tingene for dem. 18 elever i klassen kan godt betyde 18 forskellige
didaktiske metoder. Og SSP og socialforvaltning kan godt tage lang tid i
en 1. klasse. Det er *stor* forskel på bhkl. og 1. Det er ikke
ualmindeligt at elever som er gode til at gå i bhkl. 'flipper' når de
kommer i 1. De større krav og de mange lærerskift er noget ikke alle små
børn er klar til.

> At betragte den opgave at holde en kontakt mellem skole, klasse og
> forældre som ressourcespild forstår jeg ikke. Lad os blande skolen uden
> om her, men det er - som du åbenbart selv har erfaret - i alles
> interesse at samarbejdet mellem begge parter fungerer optimalt. Det gør
> det kun, hvis man føler sig informeret og er med på, hvad det er der
> egentlig foregår. Hvilken form man måtte vælge betyder mindre.
> (Nyhedsbrevet er åbenbart populært, fordi lærerens forberedelsesnotater
> lader sig omskrive til dette brev.)

Lærerne på din datters skole lader til at synes noget andet.

> Det regnestykke forstår jeg ikke. Påstår du, at én fotokopi koster 25 øre?

Det ser for mig ud til, at Arne har ladet arbejdsløn indgå. Helt korrekt
synes jeg.

> Jeg er helt med på, at der gennem de sidste 10-20 år er sket et skred i
> læreres syn på lærergerningen, og forældrenes syn på forældrerollen. Som
> lærer er det ikke i ret høj grad "hønemor"-instinktet, der motiverer den
> professionelle lærer. Det er en forståelse for de ting du peger på,
> Arne: At skolen er en organisation, der har nogle vilkår og rammer af
> økonomisk og andre ressourcemæssig karakter. Omvendt er, i hvert fald
> nogle, forældre blevet bedre til at stille krav til skolen. Jeg kender
> naturligvis ikke det hjørne af København du underviser i, Arne. Men hvis
> det er din sande opfattelse, at forældrene ikke gider læse det du
> skriver til dem, ikke forholder sig til det du siger og ikke kommer til
> dine forældremøder, så ville jeg nok spørge mig selv: "Er det deres børn
> de er lige glade med? Er det deres børns fremtid de er lige glade med?
> Er det deres børns skole de er lige glade med? Eller er det dig de er
> lige glade med?" Hvis klokken ringer på en af de to sidste, så vil det
> være en uprofessionel organisation, uagtet hvor mange "bolde den har i
> luften", hvis ikke den følger op på et sådant problem. Det vil også være
> en uprofessionel lærer, der ikke tager sin gerning alvorligt, hvis han
> må se i øjnene, at hans 'kunder' for det meste ikke gider "forholde sig"
> til ham.

Sjovt, jeg synes det er langt vigtigere at tage fat ved de to første
eksempler du nævner. At forældrene er ligeglad med mig eller skolen
rager mig en alpeviol. At forældre er ligeglade med deres børn eller
børnenes fremtid synes jeg er mere katastrofalt.

Lars

Arne H. Wilstrup (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-10-04 16:29


"Carsten Holck" <cholck@malling.invalid> skrev i en meddelelse
news:417f5c6b$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
>> Endelig er der ikke noget krav om at der skal være et bestemt timetal
>> i skolen - det mindste man kan sige er at eleverne skal have minimum
>> 1 time i hvert obligatorisk fag - det er naturligvis urealistisk, men
>> det er kommunen, der afgør, hvor mange timer, man vil tilbyde
>> eleverne - endelig er der nogle maximale regler for antallet af timer
>> - de må fx i 8. og 9.klasse ikke overstige 25 timer om ugen.
>> http://dpb.dpu.dk/ress/skolelove/folkeskole/pdf_filer/1994_03_21.PDF
>
> Der var du vist for hurtig...

ups - det blev sendt i morges -jeg havde overset at der er tale om en lov
fra 1994 - i stedet for 2004.

Men de 26 timer, L taler om, kan jeg ikke få øje på noget steds -
i øvrigt skriver han ikke hvilke klassetrin der er tale om. Hvis en klasse
har 6 lektioner daglig i fem dage, vil det i alt give 30 timer - og nu, jeg
husker det, så er det noget med at 10.klasserne kan have op til 32 timer
(inkl. valgfag m.v.), så det var derfor jeg tænkte på de store klasser.

Det med maximale antal timer er ikke noget, jeg har beskæftiget mig så meget
med, udover hvad der er nødvendigt år efter år ved fastlæggelse af
arbejdsopgaver og undervisningstimer. De har det jo med at ændre sig meget
jævnligt alt efter hvilke hovsa-løsninger uv-ministeren fremkommer med i
sine panikhandlinger.

[...]
>
> Men det skal stadig ikke "løses" ved brok i et offentligt forum, hvor
> modparten formentlig ikke en gang ved at det diskutteres, endsige kommer
> til
> orde, så der tror jeg at vi er helt enige

ja!

--
ahw



Niels Aage Schmidt (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 27-10-04 16:50


"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:417fbec0$0$177$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Det med maximale antal timer er ikke noget, jeg har beskæftiget mig så
> meget med,

Hej Arne
"L" taler nu også om minimumstimetal.

vh Pensionisten



Arne H. Wilstrup (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-10-04 17:50


"Niels Aage Schmidt" <nielsaa@otium.dk> skrev i en meddelelse
news:417fc3bb$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
> news:417fbec0$0$177$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Det med maximale antal timer er ikke noget, jeg har beskæftiget mig så
>> meget med,
>
> Hej Arne
> "L" taler nu også om minimumstimetal.

Det overså jeg - men igen: jeg savner at vide klassetrinnet -og så lige den
oplysning til ham om at det j o er politisk bestemt, hvor mange penge man
kan få til vikardækning i forbindelse med sygdom.

Endelig er det jo lidt grinagtigt at han skoser nogle lærere, der åbenbart
er dårlige til dansk uden at læse, at det er han faktisk selv. Sten -
glashus! Så mon han lige er den rette til at bedømme, hvem der er dårlig
til dansk?

--
ahw



L (27-10-2004)
Kommentar
Fra : L


Dato : 27-10-04 13:37


"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:417f40e0$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> 2. Lærere får løn for deres arbejde, akkurat som du formentlig gør det,
hvis
> du ikke er på bistand.
>
> Endelig er der ikke noget krav om at der skal være et bestemt timetal i
> skolen - det mindste man kan sige er at eleverne skal have minimum 1 time
i
> hvert obligatorisk fag - det er naturligvis urealistisk, men det er
> kommunen, der afgør, hvor mange timer, man vil tilbyde eleverne - endelig
er
> der nogle maximale regler for antallet af timer - de må fx i 8. og
9.klasse
> ikke overstige 25 timer om ugen.
> http://dpb.dpu.dk/ress/skolelove/folkeskole/pdf_filer/1994_03_21.PDF
>
> --
> ahw
>
>

Ja men de overholder ikke odenses komune .

Så er der lige det problem med at en lære lige vil have en sygedag så sendes
den klasse hjem .

Og skolen ansætte en lære til en 1 klasse der ikke er ret god til dansk , ja
det skal nok hjælp .

Men jeg kan jo også være ligeglad , for mine tre har let ved at lære og er
altid foran , mere synd er det for de børn der skal have hælp det får de
ikke .

Der må jo være en grund til at børn bliver flyttet i stor stil .


L



Niels Aage Schmidt (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 27-10-04 14:08


"L" <lundj@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:417f9656$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>

Hvis debatten skal fortsætte, så stop med at kritisere en bestemt skole, som
ikke har reel mulighed for at forsvare sig.

> Ja men de overholder ikke odenses komune .

Hvad er det, de ikke overholder? Jeg forstår dig simpelthen ikke!

>
> Så er der lige det problem med at en lære lige vil have en sygedag så
> sendes
> den klasse hjem .
>
Det var dog en grov beskyldning! Kan du bevise, at en lærer bevidst tager en
"fridag", så send omgående beviserne til skriftligt til inspektøren.

> Og skolen ansætte en lære til en 1 klasse der ikke er ret god til dansk ,
> ja
> det skal nok hjælp .
>
Hvem har vurderet vedkommendes danskkundskaber?

> Men jeg kan jo også være ligeglad , for mine tre har let ved at lære og er
> altid foran , mere synd er det for de børn der skal have hælp det får de
> ikke .

Hvilke klassetrin taler vi om, når du siger minimum 26 timer???

> Der må jo være en grund til at børn bliver flyttet i stor stil .

Eller også er der tale om almindelig affolkning? Måske ønsker kommunen i
virkeligheden skolen nedlagt??

vh Niels Aage



Kim2000 (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 27-10-04 19:28

> Så er der lige det problem med at en lære lige vil have en sygedag så
> sendes
> den klasse hjem .

En lærer kan jo også blive syg, specielt nye lærere får ofte mange sygedage
fordi man støder på nye virusser når man starter på en ny skole. Det virker
dog lidt mærkværdigt, hvis man _hver_ gang aflyser timer fordi en lærer er
syg, specielt i de mindste klasser. Oplever dit barn dette jævnligt eller er
det sket 1-2 gange? Skolen bør jo have vikardækning.

>
> Og skolen ansætte en lære til en 1 klasse der ikke er ret god til dansk ,
> ja
> det skal nok hjælp .

Hvordan afgører du at læreren er dårlig til dansk? Af personens meddelser
til dig eller mener du at barnet ikke bliver undervist godt nok (uddybes i
såfald).


> Der må jo være en grund til at børn bliver flyttet i stor stil .
>

Det er der nok også, men der kan være mange grunde fx:
- Antallet af tosprogede børn når et uacceptabelt niveau
- Dårlige lærere
- Dårligt indeklima
- Mobning
- Rektor er for krævende
- "Krævende lærer"
- Omsorgssvigtende børns forældre der flytter skole for at undgå at blive
opdaget som dårlige forældre
- Lærere "der er efter forældrene/barnet" (har sjældent hold i virkeligheden
dog)
osv osv

Der kan altså være mange grunde, og ja det virker da helt vildt som den
klasse bliver reduceret. Det kan være fordi læreren er elendig til sit job -
og det er da også set før - men det som jeg prøver at fortælle dig er, at
det ikke er sikkert det er grunden. Har du prøvet at ringe til læreren og fx
fremføre hvad du er utilfreds med og i såfald hvilket svar gav han/hun dig.
Her tænker jeg på de aflyste timer, at du føler læreren ikke underviser
rigtigt/godt nok i dansk.

mvh
Kim



Kim2000 (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 27-10-04 19:16

> 1. du håner nogle lærere, der efter din opfattelse ikke kan dansk - til
> det vil jeg sige, at det kan du så sandelig heller ikke - din måde at
> skrive på, din ortografi(retstavning) er heller ikke noget at råbe hurra
> for. Og det


Nu må vi selvfølgelig også holde fast i, at vi som lærere bør være bedre end
gennemsnittet til at formulere os på dansk, på samme måde som vi med rette
kræver at en tømmer er bedre til at bygge en garage end vi selv er.

Resten er jeg dog grundlæggende enig i.

mvh
Kim



Stig (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Stig


Dato : 27-10-04 19:31

Du mener vel "...en tømrer..."


Vh
Stig

Kim2000 wrote:
>
>
>
> Nu må vi selvfølgelig også holde fast i, at vi som lærere bør være bedre end
> gennemsnittet til at formulere os på dansk, på samme måde som vi med rette
> kræver at en tømmer er bedre til at bygge en garage end vi selv er.
>
> Resten er jeg dog grundlæggende enig i.
>
> mvh
> Kim
>
>

Ronny Roy Nielsen (30-10-2004)
Kommentar
Fra : Ronny Roy Nielsen


Dato : 30-10-04 18:50


"Stig" <stigadk@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:clopgf$1mg0$1@news.cybercity.dk...
> Du mener vel "...en tømrer..."
>

LOL!!!




Arne H. Wilstrup (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-10-04 20:09


"Kim2000" <kim2000@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:417fe570$0$86901$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Nu må vi selvfølgelig også holde fast i, at vi som lærere bør være bedre
end
> gennemsnittet til at formulere os på dansk, på samme måde som vi med rette
> kræver at en tømmer er bedre til at bygge en garage end vi selv er.

Korrekt - men mit problem er jo sådan set ikke at han ikke skriver særlig
godt dansk, men at han tillader sig at vurdere ud fra sit eget mangelfulde
grundlag at nogle lærere ikke er gode til sproget. Det kan være at han har
ret, men det indebærer jo ikke at man uden videre kan sige noget sådant helt
udokumenteret eller sandsynliggjort.

>
> Resten er jeg dog grundlæggende enig i.
Fint!
--
ahw



Niels Aage Schmidt (27-10-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 27-10-04 12:51


"L" <lundj@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:417e9cd9$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har tre børn på korup skole .
>
> Hvordan kan det være de skider på at overholde min.
> undervinings timer pr uge på 26 timer , når man tager kontakt til odense
> komune siger de bare nå ja ? .

Hvor har du 26 timer fra? Det står da ikke i folkeskoleloven!
Mener du 26 lektioner eller klokketimer?
Hvilke klassetrin taler du om??

>
> hvordan kan de ansatte lærer der ikke engang kan rent dansk ?

Det er vi da så mange der ikke kan. Ikke?

hilsen Niels Aage Schmidt



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409074
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste