---

Hello

Jeg har 2 ældre katte (14 år), hvor af den ene pludslig har tabe sig
ENORMT. Det er sket over et par uger.

Jeg har været ved dyrlægen i fredags, der mener at kunne mærke en hård
kugle i maveregionen, men kan ikke komme nærmere ind på hvad det kan
være. Han (katten ikke dyrlægen) har fået testet nyre/lever værdier
gennem en blodprøve og alt var normalt. Hans hjerte/lunger lyder også
normalt.

Han vil ikke spise ( heller ikke rejer som han er vild med) og drikker
ikke så meget, han er dog ikke dehydreret.

Han hoster en smule (men det har han altid gjort, dyrlægen har for
mange år siden sagt at han havde bronkitis)
Udover denne kraftige afmæring, træthed samt menglende afføring (ingen
mad ind inge ting ud) virker han normal. Ingen nysen, ingen puds fra
næse eller øjne. Han lugter ikke, hans pels ser fin ud, han bevæger
sig normalt, hans øjne ser normale ud ikke sløve eller fraværende.
Når ikke han sover, så kommer han ned og vil gerne nusses og ligge
hos. Han gå også rundt og følger med i hvad vi laver.
Den er ikke gal med tænderne, for dem har han ikke flere tilbage af
end alle 4 hjørne tænder.
Orm burde være udelukket efter en Drontal kur i sidste uge.

Dyrlægen gav ham smertestillende(?) samt en b-vitamin indsprøjtning så
vi kunne få ham ned hjem i weekenden, mens vi besluttede hvad vi ville
gøre eller rettere blev vant til tanken om at han nok skulle aflives
først i den kommende uge da dyrlægen mente det var bedst.

Jeg vil gerne være den ansvars fulde ejer og sende mine dyr til "den
anden side" før det udvikler sig til at man holder dyret unødigt i
live for ens egen skyld, men han virker bare ikke syg andet end han er
meget tynd og ikke spiser, og jeg vil ikke aflive uden at have
undersøgt om der kunne gøres noget andet.
Skal han til den anden side, har vi besluttet at begge skal rejse
sammen, da de altid har været sammen og er meget knyttet til hinanden.
Hunkatten har desuden cancer (dog uden smerter) på 3. år til trods for
dyrlægen gav hende max et ½ år. Vi ved hun ikke bliver rask og
pludslig en dag går det måske stærkt. Hun skal ikke have det sidste af
hendes liv i et måske stresset liv i ensomhed uden hendes bedste ven.
En hård beslutning, men vi føler det er bedst hvis det ender sådan.

Nogen der har en ide til havd han kan fejle, eller hvad man kan gøre
... Jeg vil jo ikke bare give op.

Hilsner heidi

---

"Heidi" <heidi_b_j@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ecb45c76.0410161350.7b122ce1@posting.google.com...
> Hello

>klip<

> Nogen der har en ide til havd han kan fejle, eller hvad man kan gøre
> .. Jeg vil jo ikke bare give op.
>
> Hilsner heidi

Av, den er svær....

Jeg ville lige vende det hele med en anden dyrlæge, inden den endelige
beslutning blev taget. En kattedyrlæge, der måske kan sætte det hele i et
andet lys.

Flot, at du tager det fulde ansvar som ejer, ved ikke at tænke på eget ego
før kattens velvære.

Tina

---

Hej Heidi

Det gør mig virkelig ondt at læse
Men jeg vil give Tina ret: Prøv en anden dyrlæge inden I beslutter Jer
helt! Når du siger, at han har tabt sig 'pludseligt' får det mig til at
tro, at der _er_ noget specifikt. Noget der _måske_ kan gøres noget ved.
Og hvis ikke, så _ved_ du det i det mindste.
Der er jo som regel en grund til, at man taber sig hurtigt.....det havde
været en anden ting, hvis det var kommet lidt efter lidt. I hvert fald i
mit hoved!

Jeg synes det er _utroligt_ flot (og meget svært!!!) af Jer, at tage den
beslutning med begge Jeres katte, men jeg er _helt_ enig!

Jeg krydser fingre, og håber du vender tilbage med godt nyt

--
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*
Mvh. Pia og 4-kløveret

---

Hej du stakkel...

Jeg synes ikke at jeres dyrlæge virker særlig troværdig.... jeg havde
ihvertfald konsulteret en anden, inden en endelig beslutning!
Det er så forbandet vigtigt at man har tillid og kan forstå sin dyrlæge, at
han/hun gør sig klart hvad hun/han gør med ens dyr, forklarer og fortæller
og taler med een om situationen!!.
Der er ikke noget værre, end ikke at ane hvad pokker der er galt med ens
dyr.

håber på det bedste for jer alle!

mvh. marie

---

> Jeg synes ikke at jeres dyrlæge virker særlig troværdig.... jeg havde
> ihvertfald konsulteret en anden, inden en endelig beslutning!
> Det er så forbandet vigtigt at man har tillid og kan forstå sin dyrlæge,
> at han/hun gør sig klart hvad hun/han gør med ens dyr, forklarer og
> fortæller og taler med een om situationen!!.
> Der er ikke noget værre, end ikke at ane hvad pokker der er galt med ens
> dyr.

Jammen måske er der ikke noget galt med katten, og det er det dyrlægen så
har konkluderet. Måske er katten bare træt af livet, og af den årsag holdt
op med at spise, nogle gamle mennesker gør det samme uden at fejle noget
fysisk. Mine forældre havde også en kat på 14 indtil for 3 uger siden, den
havde det på samme måde, den dag den valgte at dø var den lige inde og sige
farvel, så gik den på halmloftet og næste dag fandt min far den død, de har
en mere i samme alder, den havde lige et par dage hvor den var trist, og er
nu livet op igen, vi havde også snakket om den skulle aflives sammen med den
anden, men den får nu lov at leve. I den her situation med en kræftsyg kat,
ville jeg dog også vælge at aflive dem begge. Men spørg dog en anden dyrlæge
for en sikkerhedsskyld, det kan da kun give mere ro i sindet, så man ikke
altid vil gå og spørge sig selv, om det nu var det rigtige man gjorde.

MVH Pia, som også gerne vil sende et trøstekram i en svær situation.

---

heidi_b_j@hotmail.com (Heidi) wrote in
news:ecb45c76.0410161350.7b122ce1@posting.google.com:

> Jeg har været ved dyrlægen i fredags, der mener at kunne mærke en
> hård kugle i maveregionen, men kan ikke komme nærmere ind på hvad
> det kan være.

Har dyrlægen ikke taget et røntgenbillede for at få en bedre
fornemmelse af hvad det kan være der er i maven?
Som de andre ville jeg nok også konsultere en anden dyrlæge inden jeg
skred til den sidste udvej.

Jeg kan godt forstå at du vil give katten fred og ikke holde den i live
for din egen skyld, for selvom det er enormt svært at tage beslutningen
så kan det være det bedste bevis på kærligheden til dyrene at man kan
gøre dem den sidste tjeneste.

Håber i finder ud af hvad han fejler.

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239

Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

---

On 2004-10-16 23:50:00 +0200, heidi_b_j@hotmail.com (Heidi) said:

> gen der har en ide til havd han kan fejle, eller hvad man kan gøre
> .. Jeg vil jo ikke bare give op.

Det forstår jeg godt.
Jeg ville nok også forfølge den knude i maven - få undersøgt lidt mere
hvad det er.
Jeg ville nok alligevel også være forberedt på, at knuden *kan* være
noget grimt, og at din dyrlæges løsning kan være den rigtige. :´(
Men tal med en anden dyrlæge med god forstand på katte. Jeg krydser
fingre og sender et cyber-knus..
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

Tak for de søde ord. Det er en H.. situation at stå i. Det er altid
trist når ens dyr har det skidt.

Jeg tror ikke han er "træt af livet" han vil gerne være med i det vi
laver og man kan tydelig se på hans øjne at der er liv i dem og når
jeg kommer med maden og banker på skålen er han der som en mis, som i
"gamle dage"... men når han som kommer op, så kniber det med
appetitten.

Jeg vejer ham 2 gange daglig og han vejer 2910 her til aften. Imorges
vejede han 2930g og igår (morgen) 2990g (aften) 2940g.

Han får whiskas posemad for det har vi fundet ud af er det eneste han
vil æde lidt af, der glider vel ½ pose ned om dagen.
Vi giver ham dog extra vand med vitaminer i en engangs sprøjte, til
hans store utrifredshed.
Dette er sat iværk fra igår, så nu får vi se hvad morgen dagen
bringer.

Vores dyrlæge er en som har mange forskellige patienter, både husdyr
og landbrugs dyr, så på tirsdag ( har ikke vores kattekasse tilbage
før) tager vi ned til en der er specialist på hund/kat.

Får han det mærkbart dårligere inden så tager vi selvfølgelig afsted
før, på den ene eller anden måde.

Dyrlægen i fredags tilbød dog at tage flere prøver som røngten og
flere blodprøver, men dels skulle det gøres et andet sted end på deres
klinik og det kunne ikke bliver før næste uge.
Hun mente endda at det var på den usynlige grænse at tage ham med hjem
i fredags, og hun gav han derfor smertestillende.

Vi har dog ikke kunne mærke nogen ændring i hans væremåde før eller
efter de sprøjter han fik fredag.

Hvis han var meget syg/havde det dårligt så skulle han alligevel med
hjem og så måtte dyrlægen komme senere på dagen og sende dem begge 2
afsted. For ét er sikkert, de skal ikke fragtes til dyrlægen og
stresses unødigt inden de skal afsted. det skal ske i trygge rammer.

Muligvis kan det være stress, vi har lige haft 11 hundehvalpe... som
heldigvis er på vej til deres nye hjem... Han er dog en meget
dominerede kat, der selv har opsøgt de små, så jeg tvivler, men jeg
skal da aldrig sige aldrig.
Måske han "straffer" os for den manglende opmærksomhed og larmen med
hvalpene :s

Hilsner Heidi, der nok skal holde jer opdateret