---

Hvorfor er nogle hunde mere tilbøjelige til at stikke af, løbe hjemmefra end
andre?

Jeg har haft/har 5 hunde, de tre af dem blev på grunden, de to gør/gjorde
alt for at komme uden for grunden. Kort beskrivelse i kronologisk orden:
(alle tæver)

1) Sheila, Pekingeser forlod ALDRIG grunden efter min far greb den i at løbe
ud på vejen, han var ved at vaske vinduer, og slog hunden med en 3-4 meter
lang bambusstang og fik hunden til at forstå at den aldrig mere måtte løbe
ud på vejen, hvilket den ALDRIG mere gjorde.

2) Shaggy, Cairn-terrier lærte ALDRIG at holde sig indenfor matriklen,
selvom den var udsat for at blive kørt over (overlevede) og vi forsøgte
endog el-halsbånd som gav hunden stød når den overtrådte "grænsen" (det var
en stor fejl, men det var moderne i 80´erne)

3) Hannah, Shaggys søster løb ALDRIG væk, gav derimod hals når Shaggy løb,
kunne endog finde på at hente Shaggy, mærkeligt, men vi antog Shaggy for at
være den "kloge" af de to?

4) Tootsie(blanding labrador/cocker), stikker af når hun får chancen, kommer
dog hjem igen efter 1 times tid, med meget dårlig samvittighed, kan heller
ikke kaldes ind når hun løber frit på en stor strandeng.

5) Rissa, riesenschnauzer, 3 mdr. bliver på grunden uanset hvad der sker af
spændende ting, er dog "utro" når vi møder spændende ting på vores gåture
(uden snor).


--
venligst
Ralph

--
venligst
Ralph

---

--------
> Hvorfor er nogle hunde mere tilbøjelige til at stikke af, løbe hjemmefra end
> andre?

Det er blot udtryk for jeres evne til at opdrage hund. Da I går fra
voldelig til ikke voldelig adfærd, reduceres jeres evne til at opdrage
hund.

Hundene er selvfølgelig forskellige, har større eller mindre
selvtillid, men dette er i princippet ligegyldigt, idet opdragelse
skal ske med udgangspunkt i den enkelte hund. Målet kan sagtens være
det samme, men ikke opdragelsen.

---

qfha wrote:
> --------
>
>>Hvorfor er nogle hunde mere tilbøjelige til at stikke af, løbe hjemmefra end
>>andre?
>
>
> Det er blot udtryk for jeres evne til at opdrage hund. Da I går fra
> voldelig til ikke voldelig adfærd, reduceres jeres evne til at opdrage
> hund.
>
> Hundene er selvfølgelig forskellige, har større eller mindre
> selvtillid, men dette er i princippet ligegyldigt, idet opdragelse
> skal ske med udgangspunkt i den enkelte hund. Målet kan sagtens være
> det samme, men ikke opdragelsen.



Hejsa
Tror nu du ser lidt forsimplet på det, for det spiller bestemt også ind,
hvad race der er tale om. Vores to hunde bliver f.eks. behandlet helt
ens, og aldrig opdraget med andet end positive metoder, men der er STOR
forskel på deres lyst, og evne, til at stikke af.

Den ene hund er en skt. bernhard. Han kunne aldrig finde på at løbe væk
fra os, stikke af fra grunden eller lignende. De enkelte gange han er
kommet uden for havens indhegning, ja da har han stået derude og pebet,
fordi han ville ind igen. Når vi går tur, er der for det meste intet
problem med at kalde ham ind, og han holder sig altid inden for en
fornuftig afstand.

Den anden hund er en basset hound, og han "lives to explore". Han er
styret helt og aldeles af næsen, og ikke af ørerne. Denne ellers meget
søde og elskelige fyr bliver simpelthen døv, når han finder et spændende
spor, ser en hare eller lignende. Så går det over stok og sten, uden
nærmere overvejelser, hvorvidt han egentlig kan finde hjem igen f.eks.
Han kan ikke kaldes ind, kan ikke stoppes, og kan sjældent finde hjem
igen! Ergo bliver han faktisk altid luftet i snor, mens skt. bernharden
altid løber frit. (Vi bor meget langt ude pålandet).

Det skal siges at andre ejere af netop disse to racer fortæller præcis
de samme historier, så race har efter min mening også stor betydning...

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk/

---

Jeg har også haft hunde af forskellige racer, og ingen af dem har haft den
store flugt behov, muligvis skyldes det opdragelse, men jeg kan da se at de
af mine venner, der også har gået meget op i træningen, ikke altid har haft
held samme med sig. Mit indtryk er at jagthunde og støverne har haft en
større tendens til flugtforsøg.

Anyway, jeg kan anbefale, at man undlader at tage en hvalp fra 8 ugers
alderen i snor (såfremt man ikke færdes i trafikerede områder), og gemmer
sig for den når den kommer for langt væk. Det har i alle mine tilfælde,
givet mine hunde en stor forskrækkelse, og lært dem at holde sig til deres
"flokfører". Og skulle de alligevel få lyst til at rende frem mod noget, f.x
hunde de ikke må hilse på, er linekast (ikke for at ramme) en god ting at få
indøvet.

---

"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41768A12.3090203@hotmail.com...
> qfha wrote:
> > --------
> >
> >>Hvorfor er nogle hunde mere tilbøjelige til at stikke af, løbe hjemmefra
end
> >>andre?
> >
> >
> > Det er blot udtryk for jeres evne til at opdrage hund. Da I går fra
> > voldelig til ikke voldelig adfærd, reduceres jeres evne til at opdrage
> > hund.
> >
> > Hundene er selvfølgelig forskellige, har større eller mindre
> > selvtillid, men dette er i princippet ligegyldigt, idet opdragelse
> > skal ske med udgangspunkt i den enkelte hund. Målet kan sagtens være
> > det samme, men ikke opdragelsen.
>
>
>
> Hejsa
> Tror nu du ser lidt forsimplet på det, for det spiller bestemt også ind,
> hvad race der er tale om. Vores to hunde bliver f.eks. behandlet helt
> ens, og aldrig opdraget med andet end positive metoder, men der er STOR
> forskel på deres lyst, og evne, til at stikke af.

Det er nok det qfha mener. Man kan ikke opdrage to hunde helt ens og så
forvente samme resultat. Hundene er jo forskellige og skal heller ikke
nødvendigvis opdrages helt ens. (Sådan er det jo også med mennesker - man
kan ikke altid behandle mennsker helt ens.)

Nogle hunde kan slet ikke tåle ret meget irettesættelse Andre er mere kolde
overfor irettesættelse.

Men giver dig ret i at hunderacer er forskellige på dette punkt. Og nogle
hunde kan være ekstremt svære at opdrage på dette punkt. Nogle hunde kan
være pænt dygtigt i lang tid og så kan en kat eller hare få sikringen til at
brænde af , så de hverken hører eller ser andet. Så det kræver virkelig
fokus på dette i opdragelsen og alligevel kan det være så svært at få dette
instinkt ud af dem, at mange opgiver.

Personligt har set det ved nogle Beagler,tterrier og gravhunde.

LN

---

"qfha" <bt_s2002@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:7bdb326f.0410192114.6b85edf8@posting.google.com...
> --------
> > Hvorfor er nogle hunde mere tilbøjelige til at stikke af, løbe hjemmefra
end
> > andre?
>
> Det er blot udtryk for jeres evne til at opdrage hund. Da I går fra
> voldelig til ikke voldelig adfærd, reduceres jeres evne til at opdrage
> hund.

Nu kan jeg ikke lige gennemskue om du er ironisk eller ej, det er klart at
hunde opdrager hinanden vha. vold, det mener jeg så ikke vi skal overføre
til mennesker vs. hunde. Men den holder ikke en meter, i 2 ud af fem
tilfælde har du ret, men i 3 ud af fem tilfælde har du ikke ret

1) Sheila fik et slag, og det virkede
2) Shaggy fik et strømhalsbånd, det virkede IKKE
3) Hannah blev hjemme uden vold (selvom den "troede" den blev slået, men det
er en helt anden historie, den fik epilepsi, og efter det var den meget mere
håndsky, vi tror at den troede at vi slog den, hvorfor skulle den ellers
vågne op med ondt i hovedet ved siden af os?)
4) Tootsie løber væk og vi slår aldrig eller bruger anden vold (men vi har
en mistanke om at den blev slået i sit tidligere hjem - så den burde vel
tælle dobbelt?)
5) Rissa aner ikke hvad en endefuld er, men bliver hjemme alligevel

>
> Hundene er selvfølgelig forskellige, har større eller mindre
> selvtillid, men dette er i princippet ligegyldigt, idet opdragelse
> skal ske med udgangspunkt i den enkelte hund. Målet kan sagtens være
> det samme, men ikke opdragelsen.

Enig


--
venligst
Ralph