"Mogens Dammand" <inactive@mailadress.cow> skrev i en meddelelse
news:416bee69$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Har selv købt en hvalp til levering om 5 uger.
Tillykke! Det bliver nok 5 lange uger...
> Nu er det så jeg skal til at finde et godt foder til rimelige penge.
Hvad er rimelige penge? Hvad er godt foder?
> Kan huske jeg så et forbrugerprogram hvor de havde testet forskellige
> produkter, og nogle af de ''billige'' var fuldt på højde med de dyre.
Ja, man kan jo sætte alt op så det ser' godt ud, specielt når man ikke ved
hvad man taler om som netop dem i det forbrugerprogram!
> Er der nogle venlige sjæle der så og kan huske hvilke mærker der var tale
om
> og vil videregive det.
Nej, men her under har jeg postet en længere artikel postet på DKK's
hjemmeside i foråret...
> Jeg mener hvorfor give 4-500,- for hundemad hvis man kan nøjes med det
> halve.
Ja, hvis bare man kunne nøjdes... Dyrt hundefoder er ofte ikke bare dyrt
fordi der lige står et bestemt navn på... Forskning koster penge og penge
tjener de ved at sælge foder... Læs artiklen
Den er godt nok lang, men
samlignet med hvor meget tid man kommer til at bruge på hunden er de 10
minutter det max tar' at læse den godt givet ud.
***
Hundefoder
Lagt på nettet d. 11.03.2004
Der har i den seneste tid været skrevet en del om hundefoder. Det er bl.a.
sket på baggrund af en artikel i forbrugermagasinet "Tænk og test". Denne
artikel kan du finde her
Samtidig har DKK fra dyrlæge Knud Steensborg modtaget en artikel, som
uddyber emnet. Denne artikel finder du nedenfor.
Endelig kan DKK henvise til tidligere stof fra HUNDEN under punktet
information, fodring.
Smæk og tæsk
af Tænk og test.
I forbrugerbladet "Tænk og Test" findes en artikel med overskriften "Egnet
til hundeæde". Overskriften mere end antyder den ukvalificerede
indgangsvinkel til artiklen.
Det er længe siden, at hunde holdt op med at æde - i dag spiser de. Det kan
synes uvæsentligt, men i dette ligger der en konstatering af, at hundeejere
i dag anser deres hunde som værende familiemedlemmer. De ønsker at tilbyde
dem det bedste her i tilværelsen - også af foder.
Bag artiklen.
Det fremgår ikke klart, hvem der står bag undersøgelsen. Tilsyneladende er
det 3 journalister fra
"Tænk og Test", der på egen hånd driver videnskabelig virksomhed. De både
konstruerer forsøget og drager konklusionerne. Dog hjulpet af 3 dyrlæger
samt en henvisning til en norsk undersøgelse - udført på mink - 4 mink.
3 dyrlæger - hvoraf den ene er Ph.d. studerende i genetik, den anden Ph.d.
studerende i ernæring hos husdyr, og den tredje - citeret som
"hovedvidnet" - er selv dybt og finansielt involveret i salg af netop - ja
gæt - billigt hundefoder(firmaet VPG).
De 2 første dyrlæger er fra Den Kongelige Veterinære og
Landbohøjskole(KVL) - sandsynligvis valgt for at styrke troværdigheden i
undersøgelsen. Selvfølgelig kan det også være fordi, man ikke har kunnet
formå dyrlæger med klinisk viden og erfaring i smådyrspraksis til at støtte
projektet?
Lad mig blot konstatere, at dyrlægerne fra "Klinik for Mindre Husdyr" på KVL
er dybt uenige i artiklens udsagn, og misbilliger at KVL indirekte tages til
indtægt for artiklens troværdighed.
At konstruere brugbare videnskabelige ernæringsanalyser og ikke mindst at
kunne tyde dem kræver enorm viden, erfaring, tålmodighed og finansiel
kapacitet.
Døm selv om ovenstående panel har disse evner.
Formålet.
Undersøgelsen er en økonomisk undersøgelse uden hensyn til dyrenes ve og
vel.
I artiklen omtales hundenes helbred og psykiske velvære ikke med et ord. Man
stiller sig tilfreds med at hundene for opfyldt ganske få af deres basale
næringsbehov - behov der blot sikrer at de kan leve.
Formålet med undersøgelsen er at påvise, hvad hunde fodringsmæssigt kan
eksistere af - ikke hvad de har det optimalt godt med.
Dyr
Denne gang "går det ud over hundene". Hundene beskrives fejlagtigt i
artiklen som rovdyr. Mink og katte er f.eks. rovdyr, mens hunde i
fodringsmæssig forstand er omnivore - "alt-mulig-spisere". En definition
baseret på udformning, antal tænder og placering samt mave-tarmkanalens
anatomiske udformning.
Undersøgelsen
I analysen tegner man et øjebliksbillede af forskellige typer hundefoder i
forskellige prisklasser. Øjebliksbilleder som er stort set værdiløse ved
sammenligninger af foder. Uanset valg af forsøgsmetode.
Indhold af energi, livsvigtige aminosyrer("protein"), fedt, calcium og
fosfor er i denne undersøgelse bestemt ved en kemisk analyse. Alle andre
næringsstoffer er udeladt. Laboratoriets navn er ukendt.
Sluttelig foretager Tænk og Test en vurdering af de fundne kemiske værdier
sammenholdt med deklarationerne.
Optagelighed/fordøjelighed er ikke undersøgt på hund. Der refereres kun til
den norske undersøgelse på 4 mink.
En undersøgelse hvis forudsætninger er baseret på en anden norsk
undersøgelse, der konkluderer, at der er store forskelle i fordøjeligheden
af forskellige typer færdigfoder til hund. Stik imod resultatet af denne
underøgelse
Samme undersøgelse konkluderer i øvrigt at hund og blåræv qua deres store
anatomiske ligheder er sammenlignelige, når fordøjelighedsprocenter skal
sammenlignes.
Anvendes minken som forsøgsmodel, kan det kun foregå via diverse
"tilbageregninger" - en meget usikker model.
Hvorfor har man ianvendt mink i stedet for ræven som model?
Artiklens konklusioner.
På baggrund af én meget begrænset kemisk analyse og en henvisning til den
norske undersøgelse på mink sender man disse budskaber til hundeejerne.
1. at energimængder ikke skal opgives på deklarationerne i Danmark
2. at hundens hele næringsbehov opfyldes ved at fodre med billigt foder
3. at hunde ikke bliver mætte med dyrt hundefoder
4. at angivne fodermængder på etiketterne er ukorrekte
5. at fordøjeligheden af dyrt og billigt hundefoder er den samme
6. at proteinerne i dag er blevet bedre end tidligere
7. at fedt kun består af omega-3 fedtsyrer
8. at mængden af afføring ofte er større ved fodring med et godt foder.
9. at billigt hundefoder er lige så godt som det dyre.
10. at man ikke kan stole på deklarationerne
Der er næsten ingen grænser for konklusionerne, til trods for de meget
begrænsede parametre der indgår i undersøgelsen, og at man helt ser bort fra
det faktum, at for store indhold af f.eks. calcium, fosfor, magnesium og
salt er akkurat lige så skadelige som for lidt.
Konklusionerne er også meget brede og uden definitioner af forudsætningerne.
Når Tænk og Test skriver at godt hundefoder "ikke er nødvendigt, må det
nødvendigvis være en forudsætning, at man definerer "nødvendigt for hvad".
Mener man for overlevelse eller hvad? Jeg tror vi alle kender eksempler på
hvordan mennesker overlever til trods for en elendig "fodring".
De skriver også "alle behov opfyldt". Jamen hvad betyder alle? De nævner
selv kun 4-5 behov.
Ad 1.Tænk og Test skriver, at man ikke skal angive energimængder i Danmark -
det er direkte forkert. Det er direkte forbudt iflg. EU-regler, med mindre
det drejer sig om visse diætfodere.
Ad 2. Tænk og Test skriver "Alle krav opfyldt". Det burde være indlysende,
at man på baggrund af en kemisk analyse af ganske få stoffer ikke kan drage
en så vidtrækkende konklusion.
Ad 3. På baggrund af energideklarationerne antyder artiklen, at gode
fodertyper ikke kan tilfredsstille hundenes mæthedsfornemmelse. Derfor
spiser de for meget".
At definere hundes mæthed som et resultat af indtaget mængde foder er en
grov simplificering.
Mæthed er et meget mere kompliceret fænomen, som bl.a. i høj grad afhænger
af sociale faktorer, vaner, hormonindhold i blodet, sukker i blodet,
receptorer(føleceller) i mundhule, receptorer i mave-/tarmkanalen, af
balancen mellem de forskellige energikilder og foderets beskaffenhed i form
af lugt og smag.
Det kan hos hunde defineres meget kortere. Modsat os selv er det suverænt
ejerne - og ingen andre - der "bestemmer", hvornår deres hunde er mætte.
Skulle man føre argumentationen i artiklen videre, nemlig at fylden af
foderet bestemmer mætheden - så ved man, at det kun tager ca. 14 dage for en
mavesæk at vænne sig til en mindre mængde foder. Så nemt er det.
Ad 4. Tænk og Test" indleder temaet energi/fodermængde med en konstatering
af, at 60% af danske hunde lider af overvægt - nok ment som et underforstået
hint om, at angivne doseringsanvisninger er forkerte.
Som dyrlæger bruger vi megen tid på at undervise vore klienter i korrekt
fodring og kliniske tegn på god fodring. Vi kunne ikke drømme om at anvende
et udtryk som "doseringsanvisning". Anvisninger skal normalt følges. Vi
anvender i stedet udtrykket "anbefalede doser". Ejere instrueres i at bruge
øjne, fingre og sund fornuft til at bedømme, om de anbefalede mængder er
gode nok til præcis deres hunde.
Det er længe siden, vi i anbefalingerne til hund og kat anvendte begrebet
"nødvendig energi" . Vi anvender begrebet optimal energi for netop den givne
hunds fysiologiske tilstand(alder,arbejdsbyrde etc). Akkurat lige som vi i
relation til andre næringsstoffer arbejder med optimale behov - ikke
anbefalede minimumsbehov.
I øvrigt er det ikke så vigtigt, at anbefalede fodermængder følges slavisk.
Det afgørende er, at man fodrer med et velafbalanceret foder. Anvender man
et godt foder med rette indhold af næringsstoffer afbalancerede i forhold
til hinanden, er det stort uvæsentligt, om man giver "for lidt eller for
meget" - bare man bruger sin sunde fornuft.
Inden for samme kuld hvalpe, kan der f.eks. være 2 individer med vidt
forskellige behov for energi. Vi kender det fra vores egen verden. Alle har
bekendte, som bare kan spise løs af alt, uden at det sætter sig - andre skal
bare se på et stykke wienerbrød for at tage på i vægt.
Der er kun 2 fodringsmæssige årsager til, at hunde bliver for tykke - enten
giver ejerne dem for meget at spise uden at anvende deres sunde fornuft,
eller også giver de for mange godbidder(hovedproblemet). Ejerne bestemmer
suverænt, hvor meget deres hund skal spise - ikke foderproducenterne.
i
Ad 5. Tænk og Test har ikke foretaget nogen fordøjelighedsundersøgelse på
hund. Artiklen henviser til en norsk undersøgelse på 4 mink. Mink
foretrukket af økonomiske årsager.
Mink er en sand carnivor(kødæder/rovdyr), mens hunden i ernæringsmæssig
forstand som nævnt er en omnivor(alt-mulig-spiser). Det er som at
sammenligne æbler og pærer.
Ad 6. Kim Hesvang nævner i artiklen, at proteinerne i dag er blevet meget
bedre -"nu anvender man ikke mere hud, hår eller slagterirester". Nu
anvender man oksekød og kød- og benmel - underforstået fordi det er blevet
økonomisk overkommeligt. Lige her angiver Kim Hesvang sin indsigt og accept
af svaghederne ved fremstilling af billigt foder. Indholdet skifter efter
markedspriserne. Disse skift sker af økonomiske hensyn på bekostning af
hundene
Hverken hundemaverne eller hundeejerne bryder sig denne tanke.
Ad 7. Tænk og test undersøgelsen beskæftiger sig kun med de såkaldte omega-3
fedtsyrer, som de hævder forebygger allergi og ledlidelser. Ingen
videnskabelig undersøgelse underbygger denne konklusion. At det eventuelt
hjælper, når en patient er blevet syg, er ikke det samme som, at det
forebygger. I øvrigt er fedtindholdet meget mere end omega-3 fedtsyrer.
Modsat af hvad mange tror, så er det ikke proteiner og vitaminer/mineraler,
der er de mest kostbare råstoffer i et foder. Fedttypen er, hvad der koster.
Mange af de billige europæiske fabrikater indeholder hovedsagelig oksefedt
med et lavt indhold af sunde polyumættede fede syrer(4%), mens de gode
primært indeholder kyllingefedt med et indhold på 29%. Dette er ikke testet
i analysen.
Ad 8. Dette er ikke testet på hund i undersøgelsen. Jeg vil her tillade mig
at bruge min store kliniske erfaring og sige, at dette postulat er direkte
nonsens. Mindre mængde afføring er en af de almindeligste årsager til at
hundeejere spørger efter og køber de gode produkter. Sandsynligvis er der
sket en fejltolkning af "4-minks-forsøget".
Ad 9. Et foders værdi kan vurderes på 2 måder
A) Kroner og øre - "Tænk og test modellen"
B) Den fodringsmæssige værdi
Et foders værdi:
Dyrlæge Kim Hesvang påstår i artiklen, "at 10% af forskellen mellem et godt
foder og et økonomifoder stammer fra bedre råvarer, mens resten - 90% af
prisen - stammer fra bedre emballage, markedsføring med mere".
Det giver ikke nogen mening når Hesvang sammenblander prisforskel og pris,
men der er ingen tvivl om, at den egentlige bagtanke er at nedgøre
forskellen på Hesvangs eget økonomifoder(billigfoder) og de gode produkter.
Alle dyrlæger ved at dette ikke er sandheden. Kendsgerningerne er anderledes
mangfoldige.
Forskelle på gode hundefodere og billigudgaver:
1.Råvarernes kvalitet og fordøjelighed
2.Råvarernes konstans
3.Holdbarhed
4.Konstant kvalitets- og biolologisk kontrol
5.Indhold af næringsstoffer og en god afbalancering af stofferne indbyrdes.
6. Forskning/undervisning
7..Indpakning og andre markedstiltag
8.. Konstant kontrol af foder ved fodringstest
9. Gode deklarationer
10. Gode fodertyper indeholder næringsstoffer i optimale mængder
Ad1: For at sikre kendt optagelighed og konstante indhold anvender de gode
foderfabrikanter kun råvarer fra kendte producenter i kendte miljøer.
Råvarer som både hundemaver og hundeejere kan acceptere.
Gode hundefodere har f.eks. aldrig indeholdt underlødige proteinkilder. De
indeholder heller ikke kød- og benmel.
Med sit kendskab til billigfodere mere end antyder Kim Hesvang, at sådanne
råvarer kan være tilblandet, hvad han kalder økonomifoder, og at forskellene
ikke kan påvises ved en kemisk analyse.
Ad2: Gode fodertyper produceres ud fra en fixed formula - samme råvarer i
samme mængder hele tiden. "Fixed" betyder, at det altid er råvarer fra
nøjagtig de samme producenter, som anvendes i foderet. Råvarernes konstans
sikres ved at råvarerne produceres i et konstant miljø.
Man kan spørge, om det har nogen speciel værdi - bare deklarationerne
holder.
Det betyder uendelig meget i praksis. Vi har næsten dagligt hundeejere i
konsultationen, som har fodret med et givet tørfoder i en lang periode uden
problemer. Pludselig reagerer hunden med diarrhoe. Deklarationene siger det
samme, som de altid har gjort - men billigproducenterne skifter ofte
kulhydratkilde afhængigt af indkøbsprisen. Kulhydraterne kan f.eks. være
majs eller korn.
Det er deklarationerne "lige glade med", men det er hundemaverne ikke. Deres
enzymsystemer kræver tid for tilvænning til nye kulhydrater, uanset om
foderet opfylder normerne.
Mængden af afføring er også svingende af samme årsag.
Ad3) Holdbarhed er en tredje forskel, man ikke kan teste i en kortvarig
kemisk analyse. Uanset om man kan lide det eller ej - så kræver de fleste
hundeejere holdbare produkter. Det koster også penge at tilsætte gode
konserveringsmidler. Gode fabrikater indeholder naturlige antioxydanter.
Ad4) Alle gode producenter opretholder en kostbar kvalitets- og biologisk
kontrol af alle udgående batch.
Ad5) Historisk set har de store velrenommerede foderfirmaer testet og
konstrueret de gode fodertyper ud fra testfodringer og fundne behov.
Producenterne af billigfoder har efterfølgende koblet sig på ved kemisk at
analysere de gode typer. Derfor er det ikke underligt, at der i dag ikke er
de store kemiske forskelle på det let analyserbare. Forskellene er helt
andre steder.
Undersøgelsen har som nævnt kemisk analyseret for energi, protein, fedt,
calcium og fosfor, men det er kun et fåtal af de nødvendige næringsstoffer.
F.eks. har man i undersøgelsen set væk fra indholdet af mineraler som
magnesium, kalium, kobber, zink, natrium m.fl. og mikromineraler som chrom
og selen , indholdet af bruskbeskyttende stoffer som glukosamin og
chondroitin, og stoffer der stimulerer hjertemuskulaturen(carnithin). En
reel foderundersøgelse er ikke så simpel, som denne undersøgelse indicerer.
Ud over at være afbalancerede i forhold til hinanden og at være til stede i
rette mængder, skal alle næringsstoffer også være afbalancerede i forhold
til fordøjelig energi, som ikke er bestemt ved denne kemiske analyse.
..
Ad 6) Jeg tror næppe der er nogen steder inkl. den humane verden, hvor man
forsker så seriøst og intenst i ernæringsproblemer som netop inden for
dyreverdenen. Inden for smådyr er det en forskning, der har stået på siden
sidst i 30`erne.
De gode foderproducenter bidrager væsentligt hertil både økonomisk i form af
forskerstøtte og ved direkte forskning. En forskning som fabrikanterne af
billigfoder både nyder godt af og gratis brug af.
Mange af de dyrlæger, der er ansat hos de gode producenter, besætter
professorater i ernæringslære verden over og der foregår til stadighed
undervisning og efteruddannelse af dyrlæger verden over - også i Danmark.
Ad 7) Emballagens kvalitet kan synes ligegyldig, men kvaliteten har stor
betydning for holdbarheden. Markedsføring? Ja selvfølgelig skal der
markedsføres, men en meget stor del af markedsføringen er gratis - nemlig
via hundeejernes egne erfaringer med god kvalitet.
Ad 8) Det ultimative bevis på at et godt foder er, at foderets værdi er
bekræftet ved fodringstest.
Foderet skal dels have vist sin næringsværdi i langtidsforsøg og dels ved
kontinuerlig test af al udgående hundemad før det når ud til forbrugerne.'
Smagsforsøg er i denne sammenhæng ret ligegyldige.
At fodertyperne er testet "live" er den vigtigste og dyreste forskel på
billigt foder og dyrt foder. Testhunde og gode hundekenneler er meget
kostbare i drift.
AAFCO anbefaler i øvrigt også fodringsforsøg, som det bedste grundlag for
deklarationer af behov.
AAFCO står for Association of American Feed Control Officials - men
anbefalingerne fra denne organisation accepteres internationalt.
Øjebliksbilleder som resultaterne i denne "kemiske undersøgelse" er
værdiløse.
Som forbruger bør man altid spørge sin producent, om de tester deres foder
på levende hunde.
Der bliver næppe 90% til emballage og markedsføring.
Ad 9) Deklarationer. Deklarationer og energi er et stort tema i artiklen.
Kan man stole på deklarationerne?
Med en professionel viden om foder kan man udlede visse ting, men for den
almindelige forbruger er det "græsk-katolsk".
Et eksempel som simplificerer, hvor galt det kan være: Ud fra et par gamle
læderstøvler, lidt motorolie, knuste trækul, lidt vand og tilsatte vitaminer
og mineraler kan du udfærdige en perfekt tørfoderdeklaration, men hvad mon
din hund siger?
Ad 10) En anden af de meget kostbare processer i fremstillingen af gode
fodertyper er, at man efter en sammenblanding af råvarerne trækker overskud
af næringsstoffer ud af foderet igen. Ingen billig-producenter gør dette.
Formålet er, at få foderet til at indeholde de optimale mængder
næringsstoffer i forhold til hundenes skiftende behov. Hverken mere eller
mindre.
..
Konklusion.
Med en undersøgelse som denne bevæger "Tænk og Test" sig ind på
højvidenskabeligt og meget teknisk område, der hedder ernæringslære.
Som så mange gange før - også af "Tænk" - udlægges resultaterne af en
oversimplificeret undersøgelse omhandlende ganske få næringsstoffer som den
pure sandhed.
Ud fra denne amatøragtige "øjebliksundersøgelse" påtager "Tænk og Test" sig
et stort ansvar.
At udtale sig om et foders totale næringsværdi og næringsstoffernes
optagelse på baggrund af en minkundersøgelse på 4 mink og undersøgelse af
nogle få næringsstoffer er mildt sagt en lemfældig omgang med sandheden. Det
ligner ansvarsløs handling. Det kræver ekstrem megen viden om ernæringslære
både at konstruere denne Tænk og Test-undersøgelse - og ikke mindst -
kritisk at læse og forstå den.
For at underbygge troværdigheden har man indkaldt nogle sandhedsvidner, som
reelt intet har med undersøgelsen at gøre- nemlig 3 dyrlæger. I senere
pressemeddelelser er de blevet til dyrlægerne "bag undersøgelsen".
Den ene dyrlæge er genetiker, den anden beskæftiger sig teoretisk med
ernæringslære hos husdyr - ikke specielt hos smådyr - og den tredje står med
begge sine ben solidt plantet i produktionen af billigt hundefoder. Man har
ikke ulejliget sig med at spørge en smådyrsdyrlæge om, hvordan god fodring
virker i praksis.
For at underbygge visse dele af undersøgelsen henviser "Tænk og Test" til en
norsk fordøjelighedsundersøgelse, som grundet manglende økonomisk formåen er
udført på mink. Måske en ny opgave for "Tænk og Test" i samarbejde med
"Dyrenes Beskyttelse" at teste på hunde?
At Dyrenes Beskyttelse står som medsponsor for denne undersøgelse undrer i
øvrigt mange dyrlæger. Det kunne tyde på meget dårlig rådgivning i
anvendelsen af medlemmernes penge. Vi har den naive opfattelse at Dyrenes
Beskyttelse arbejder for dyrenes ve og vel.
Med artiklen kan man som mangeårig smådyrspraktiserende dyrlæge ikke undgå
at føle sig bombet tilbage til "oldtiden".
I mere end 25 år har praktiserende dyrlæger på lige fod med
konsultationer/operationer beskæftiget sig professionelt med emnet
smådyrsfodring.
Vi har lange og stolte traditioner på området fodring af produktionsdyr. Der
har det til alle tider været kendt, at dyrenes helbred og produktion var
dybt afhængig af god fodring.
I mere end 25 år har danske dyrlæger rådet deres klienter om god fodring. I
mere end 25 år har vi registreret hundeejernes overvejende positive
tilbagemeldinger. Meldinger som, at hundene generelt har fået det meget
bedre, de lever længere med høj livskvalitet, færre knoglelidelser, flottere
pelse, bedre avlsresultater - ja - og så kommer de af med mindre afføring.
Dette sidste betvivles også i artiklen, men det modbevises altså af
virkeligheden - vore klienter.
Glemte jeg at kommentere artiklens skjulte dagsorden om, at dyrlæger tjener
penge på foder?
Så lad mig sig lige ude, at det vedgår jeg glad og gerne. Vi føler og
erfarer, at vi sælger en meget professionel vare på lige fod med andre dele
af vores praksis.
Jeg er stolt og glad over at have deltaget i en dyrlægeepoke, hvor god
dyrlægevirksomhed kom til at inkludere rådgivning om og salg af godt
hundefoder - og ikke mindst - at det samtidig gav et anderledes positivt
forhold til vore klienter.
I den sidste ende er vi som dyrlæger dybt afhængige af dyreejernes tro på
vores troværdighed. Havde de været "misnöjde" med vores rådgivning, havde
den del af vores praksis været lukket ned for længe siden.
I virkeligheden er artiklen en grov diskriminering af vore klienters sunde
fornuft
På deres hjemmeside skriver Tænk og Test "Vi formulerer spørgsmålene og
finder svarene", man kunne fristes til at tro, der skulle have stået: "Vi
formulerer og finder på svarene".
You Can´t Judge a Book by its Cover!
Knud Steensborg - fagdyrlæge I sygdomme hos hund og kat
Abild Dyreklinik
Brabrand.
P.S. Dyrt hundefoder er ikke en eksklusivvare for dyrlæger - det kan også
købes hos dyrehandlere.