/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Trimning af Westie
Fra : Verner


Dato : 02-10-04 13:07

Er der nogle "pelskyndige" her i gruppen, der kan sige hvilke
konsekvenser det har, hvis man overhovedet ikke trimmer en Westie ?

Falder hårene selv af - eller ?

Verner

 
 
Ukendt (02-10-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 02-10-04 14:55


"Verner" <Verner@post.dk> skrev i en meddelelse
news:3a6tl0d6l9d897nd4f531c0oc5s8m431ro@4ax.com...
> Er der nogle "pelskyndige" her i gruppen, der kan sige hvilke
> konsekvenser det har, hvis man overhovedet ikke trimmer en Westie ?
>
> Falder hårene selv af - eller ?

Nu er jeg ikke ekspert i trimmehunde, men ved da så meget, at hårene ikke
falder af selv.
Tilgengæld bliver pelsen større og større og der vil sikkert også opstå
hårknuder, som kan være smertefulde for hunden, så jeg vil da anbefale, at
hunden trimmes jævnligt, hvilket selvfølgelig koster lidt penge, da det er
svært, at trimme selv.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/



Heidi (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 04-10-04 14:58

Verner <Verner@post.dk> wrote in message news:<3a6tl0d6l9d897nd4f531c0oc5s8m431ro@4ax.com>...
> Er der nogle "pelskyndige" her i gruppen, der kan sige hvilke
> konsekvenser det har, hvis man overhovedet ikke trimmer en Westie ?
>
> Falder hårene selv af - eller ?
>
> Verner

Hvis man overhovedet ikke trimmer en westie, så får man følgende
reaktioner.

For det første, så vil hunden i løbet af ret kort tid holde op med at
ligne en westie. Istedet bliver det en omvandrende hårbolle, som ser
tung og tyk ud, fordi pelsen bliver stadig længere og derfor fylder
mere og mere. Det betyder naturligvis, at det frække hoved og den
adrætte krop "forsvinder".

En anden - og noget kedeligere konsekvens - er, at hunden risikerer at
få hudproblemer. En westie er i forvejen en sart hund mht.
hudlidelser. Hvis man undlader at trimme pelsen, så får man ikke
fjernet de døde hår, som sidder i hårsækkene. Årsagen til, at man
trimmer en westie er jo netop, at den - ligesom andre ruhårsracer -
har mistet evnen til at fælde og derved naturligt at skille sig af med
døde hår. Når de døde hår bliver siddende, så har man grobunden for
kløeproblemer.

En tredje konsekvens er, at man vil få en blødpelset westie. Dette
sker i øvrigt også, hvis man klipper pelsen. Når man trimmer
"trimmehårene", så dannes der nye, stive trimmehår. Og da en westie er
en ruhårsrace, så er blød pels ikke ønskværdigt. Desuden er den stive,
ru pels smudsafvisende, hvilket er praktisk for en hvid hund. Den
bløde pels er på ingen måde smudsafvisende.

Vi har derfor tre "konsekvenskategorier": udseende, sundhed og
pelskvalitet. Manglende trim medfører altid en usoigneret udseende
westie. En sund westie kan slippe afsted med manglende trim, med
risikoen for dårlig hud er i den grad til stede. Pelskvaliteten vil
altid blive dårlig, når der ikke trimmes.

Håber, du kunne bruge svaret. Ellers må du skrive igen.

Heidi - westie- og skotteejer.

Verner (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Verner


Dato : 04-10-04 21:39

On 4 Oct 2004 06:58:10 -0700, heidi_rasmussen@hotmail.com (Heidi)
wrote:


>Håber, du kunne bruge svaret. Ellers må du skrive igen.
>
>Heidi - westie- og skotteejer.

Tak Heidi for et dejligt uddybende svar.

Jeg spørger ikke fordi jeg ønsker at spare pengene til en trimmer, men
fordi vores Westie har en særdeles tæt "dækpels" - noget man jo ønsker
på denne race.

Vores "trimmedame" mener nu at det er synd for hunden at trimme den
(den piver nok lidt ind imellem når hun trimmer) - så hun mener vi bør
klippe den fremover.

Man klipper da ikke en Westie - vel ?

Verner

Heidi (05-10-2004)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 05-10-04 16:30

Verner <Verner@post.dk> wrote in message news:<trc3m0pi0531np0f510lcqthi88gjlhv7p@4ax.com>...
> On 4 Oct 2004 06:58:10 -0700, heidi_rasmussen@hotmail.com (Heidi)
> wrote:
>
>
> >Håber, du kunne bruge svaret. Ellers må du skrive igen.
> >
> >Heidi - westie- og skotteejer.
>
> Tak Heidi for et dejligt uddybende svar.
>
> Jeg spørger ikke fordi jeg ønsker at spare pengene til en trimmer, men
> fordi vores Westie har en særdeles tæt "dækpels" - noget man jo ønsker
> på denne race.
>
> Vores "trimmedame" mener nu at det er synd for hunden at trimme den
> (den piver nok lidt ind imellem når hun trimmer) - så hun mener vi bør
> klippe den fremover.
>
> Man klipper da ikke en Westie - vel ?
>
> Verner

Hej igen!

Nej, man klipper ikke en westie - så har du jo stadig problemerne med,
at de døde hår ikke fjernes - de gøres bare kortere Derudover vil
du stadig få den bløde pels.

Nu kender jeg ikke din trimmer og kender derfor ikke hendes bevæggrund
for at anbefale klip. Men, jeg har desværre observeret en tendens til,
at nogle "trimmedamer" anbefaler klip, fordi det er meget nemmere, og
fordi det derfor går væsentligt hurtigere. Hurtigere "behandling" =
flere hunde på én dag... Desværre. Jeg tror ikke altid, at de kender
konsekvenserne af deres anbefaling.

Du skriver, at westien måske piber lidt under trim. Hvalpe og unghunde
kan godt gøre lidt modstand til de første par trim. Dette er ikke
fordi, trim gør ondt, men nærmere fordi det er for kedeligt at stå på
et trimmebord i længere tid. Når de bliver lidt ældre, så står de ofte
og halvsover, mens de bliver trimmet...

Afhængig af, hvor du bor, så kan jeg måske anbefale dig en god
trimmer. Jeg har med tiden lært at trimme mine egne westier. Skriv til
mig på min hotmail adresse, så skal jeg se, om jeg kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen

Heidi

Heidi (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 04-10-04 15:01

Verner <Verner@post.dk> wrote in message news:<3a6tl0d6l9d897nd4f531c0oc5s8m431ro@4ax.com>...
> Er der nogle "pelskyndige" her i gruppen, der kan sige hvilke
> konsekvenser det har, hvis man overhovedet ikke trimmer en Westie ?
>
> Falder hårene selv af - eller ?
>
> Verner

Jeg har lige skrevet et andet svar. Du spørger, om hårende falder af
af sig selv. Når hunden er over det stadie, hvor pelsen har set lang
og usoigneret ud i lang tid, så vil hunden forsøge at "selvfælde".
Dette er ikke noget kønt syn, idet pelsen falder af i totter, og
hunden får skaldede pletter. Det klæder ikke hunden, og den får
desuden ødelagt underulden. For en westie er ingen underuld det samme
som skiløber uden undertøj.....

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste