---

Hej

Det er med sorg, at jeg nu må skrive, at min forlovede, Kirsten, døde
søn. d. 24.10. d.å.. Hun fik det meget dårligt fredag aften og kom på
Skejby lørdag nat. Lægerne kunne ikke holde hendes blodtryk oppe, og en
scanning viste en tarmknude (tarmslyng), hvilket er noget, der engang
imellem kan ske for kørestolsbrugere. Lægerne frarådede et
operationsforsøg, da det med næsten 100%'s sikkerhed ville medføre, at
Kirsten ville dø under narkosen.

Kirsten og jeg lavede den aftale, at hvis én af os skulle komme i en
lignende situation, så skulle lægerne med +90% sikkerhed garantere, at
den af os, det gjalt, ville komme over det uden mèn. - Ellers skulle den
af os, det gjalt, have lov at dø i fred.

Derfor fik Kirsten lov til stille at sove ind. Hun var delvis
bevidstløs, men hun var klar over, jeg var dér. Det kunne jeg mærke, når
jeg tog hendes hånd og holdt lidt om hende, så slappede hun af. Tilsidst
faldt hun i søvn og sov lige så stille ind kl. 14:55 søndag eftermiddag.

Begravelsen fandt sted fredag fra Vor Frue Kirke her i Århus, - en
kirke, vi begge har holdt meget af, selvom vi ikke kom der tit pga.
Kirstens sygdom. Det er selvfølgelig altid en sorg og en smerte at måtte
være med til at begrave det menneske, man holder mest af, men for os -
Kirsten og jeg, - er det ikke et farvel for evigt, men kun et farvel her
på jorden, og et på gensyn hjemme hos den Gud, vi begge tror på.

Det er også den tro, der gjorde, at vi fik både en minderig dag med både
smerte og sorg, men også tid til at smile lidt, når vi mindedes nogle af
de ting, som Kirstens faster fortalte om hende som lille.

At jeg savner hende, behøver jeg vistnok ikke skrive, - at jeg stadig
længes efter hende, behøver jeg heller ikke skrive. Men ofte griber jeg
mig selv i at tænke, - "...nå, nu må jeg hellere komme hen og få lavet
teen klar, hun kommer jo fra dialyse nu meget snart..." - og andre
lignende ting. Man er ikke altid herre over tankerne. De har det som
vinden, - de flyver hvorhen de vil.

Jeg vil altid elske hende. Jeg véd, at der vil komme en streng tid, -
jeg véd også, at sorgen mildnes, og at jeg vil gemme minderne om den
tid, - knap 9 år, - vi trods alt fik sammen i både ondt og godt - i
glæder såvel som i sorg, i medgang og modgang. Det var Kirsten, der
lærte mig, hvad ægte kærlighed er.

Æret være hendes minde.

Mange hilsner fra
Erik Richard Sørensen




--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
<KMLDenmarkNOSPAM@netscape.net>
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

Sun, 31 Oct 2004 01:49:41 +0200, skrev Erik Richard:

> Det er med sorg, at jeg nu må skrive, at min forlovede, Kirsten, døde
> søn. d. 24.10. d.å.. Hun fik det meget dårligt fredag aften og kom på

Jeg føler med dig Erik.

> Kirsten og jeg lavede den aftale, at hvis én af os skulle komme i en
> lignende situation, så skulle lægerne med +90% sikkerhed garantere, at
> den af os, det gjalt, ville komme over det uden mèn. - Ellers skulle den
> af os, det gjalt, have lov at dø i fred.

Ville flere blot selv tage den beslutning og det ansvar.

> Derfor fik Kirsten lov til stille at sove ind. Hun var delvis
> bevidstløs, men hun var klar over, jeg var dér. Det kunne jeg mærke, når
> jeg tog hendes hånd og holdt lidt om hende, så slappede hun af. Tilsidst
> faldt hun i søvn og sov lige så stille ind kl. 14:55 søndag eftermiddag.

Den stund kan jeg næsten misunde jer, når det nu skulle ske.

Du fortæller det meget smukt.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

http://kajsvenningsen.dk/

---

Erik Richard skrev:
> Det er med sorg, at jeg nu må skrive, at min forlovede, Kirsten, døde
> søn. d. 24.10. d.å..

Det er med sorg, at jeg læser det.
De færreste af os kender egentlig hinanden herinde, og så alligevel gør vi.

> Tilsidst faldt hun i søvn og sov lige så stille ind kl. 14:55 søndag
> eftermiddag.

Når det ikke kunne være anderledes, så er det rart, at læse, at du og
Kirsten fik lov til, at få en smuk afslutning.

> Æret være hendes minde.

Jeg er glad for, at du deler smerten og sorgen med os.
Mine tanker går til dig, og dine nærmeste!

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk

Debat om KIA biler: http://kiaforum.dyndns.dk

---

Erik Richard wrote:
> Hej
>
> Det er med sorg, at jeg nu må skrive, at min forlovede, Kirsten, døde
> søn. d. 24.10. d.å.. Hun fik det meget dårligt fredag aften og kom på
> Skejby lørdag nat. Lægerne kunne ikke holde hendes blodtryk oppe, og
> en scanning viste en tarmknude (tarmslyng), hvilket er noget, der
> engang imellem kan ske for kørestolsbrugere. Lægerne frarådede et
> operationsforsøg, da det med næsten 100%'s sikkerhed ville medføre, at
> Kirsten ville dø under narkosen.
>
> Kirsten og jeg lavede den aftale, at hvis én af os skulle komme i en
> lignende situation, så skulle lægerne med +90% sikkerhed garantere, at
> den af os, det gjalt, ville komme over det uden mèn. - Ellers skulle
> den af os, det gjalt, have lov at dø i fred.
>
> Derfor fik Kirsten lov til stille at sove ind. Hun var delvis
> bevidstløs, men hun var klar over, jeg var dér. Det kunne jeg mærke,
> når jeg tog hendes hånd og holdt lidt om hende, så slappede hun af.
> Tilsidst faldt hun i søvn og sov lige så stille ind kl. 14:55 søndag
> eftermiddag.
>
> Begravelsen fandt sted fredag fra Vor Frue Kirke her i Århus, - en
> kirke, vi begge har holdt meget af, selvom vi ikke kom der tit pga.
> Kirstens sygdom. Det er selvfølgelig altid en sorg og en smerte at
> måtte være med til at begrave det menneske, man holder mest af, men
> for os - Kirsten og jeg, - er det ikke et farvel for evigt, men kun
> et farvel her på jorden, og et på gensyn hjemme hos den Gud, vi begge
> tror på.
>
> Det er også den tro, der gjorde, at vi fik både en minderig dag med
> både smerte og sorg, men også tid til at smile lidt, når vi mindedes
> nogle af de ting, som Kirstens faster fortalte om hende som lille.
>
> At jeg savner hende, behøver jeg vistnok ikke skrive, - at jeg stadig
> længes efter hende, behøver jeg heller ikke skrive. Men ofte griber
> jeg mig selv i at tænke, - "...nå, nu må jeg hellere komme hen og få
> lavet teen klar, hun kommer jo fra dialyse nu meget snart..." - og
> andre lignende ting. Man er ikke altid herre over tankerne. De har
> det som vinden, - de flyver hvorhen de vil.
>
> Jeg vil altid elske hende. Jeg véd, at der vil komme en streng tid, -
> jeg véd også, at sorgen mildnes, og at jeg vil gemme minderne om den
> tid, - knap 9 år, - vi trods alt fik sammen i både ondt og godt - i
> glæder såvel som i sorg, i medgang og modgang. Det var Kirsten, der
> lærte mig, hvad ægte kærlighed er.
>
> Æret være hendes minde.
>
> Mange hilsner fra
> Erik Richard Sørensen

Jeg føler virkelig med dig.
Hvem er jeg, der skulle kunne sige nogle kloge og trøstende ord?
Jeg har ikke vænnet til *min* situation endnu.
Jeg føler virkelig med dig.

Mange tanker fra
Robert Pedersen
---------------------------------
Hvis du har brug for at snakke, skriv endelig.




---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.786 / Virus Database: 532 - Release Date: 29-10-2004