Hej Claus
> Hej i gruppen.
>
> Som bekendt er jeg rimelig "grøn" i åen, men jeg har set et eller andet
sted
> på nettet (kan ikke huske hvor), at der er 3 typer ørred i åen
"grønlænder"
> de blanke og dem i gyde dragt, MEN hvad er forskellen ? smager de ikke
ens,
> og er der ikke nogle af dem man sætter ud igen (af en eller anden grund)
??
>
> Knæk og bræk
> --
> \Claus
>
>
>
De tre typer, du omtaler er nu alle sammen den samme ørred. En grønlænder er
en ørred, der er vandret ind i åen fra sine normale fødesøgningspladser i
saltvand, og som endnu ikke er kønsmoden. Årsagen til, at de optræder i
vandløbene er formentlig, at ørreder dårligt tåler kombinationen af saltvand
og vinterkulde. Det er typisk mindre havørreder, som er lynende blanke, og
som ofte også er i meget god foderstand. De er fortrinlige spisefisk, hvis
ellers de er over mindstemålet på 40 cm.
Du kan også træffe blanke fisk i åen, som er kønmodne. Her skal der skelnes
mellem to typer:
Den ene type er ligesom grønlænderne trukket ind i åen for at undgå
ulemperne ved kombinationen af kulde og saltvand. Dem møder du om vinteren
og de kaldes ofte "overspringere". De springer nemlig en gydesæson over, og
gyder først vinteren efter. De er også rimeligt ofte at træffe langs
kysterne om vinteren.
Den anden type blanke fisk i åen er fisk, som er trukket op for at gyde, men
som endnu ikke har anlagt gydedragt. De har oftest kun været i ferskvand i
kort tid, inden de mister meget af det blanke, og dette vender først tilbage
efter at gydningen er overstået. De er som regel i god foderstand og
fortrinlige spisefisk. Nogle af dem kan blive ret blanke, inden de igen
trækker ud i saltvand om foråret, men da er de ikke meget værd som
spisefisk. Det bliver de først efter en måneds tid på den fede kost i
kystområderne i saltvand.
Den sidste type er de farvede fisk. De er på gydetræk, og er blot den
førnævnte type, der har mistet det blanke. Graden af farvning kan være meget
variablel - den bedste måde at skelne mellem "blanke" og "farvede" fisk er
at undersøge om skællene sidder løst. På farvede fisk sidder skællene nemlig
relativ godt fast. de farvede fisk kan være meget variable i deres værdi som
spisefisk, men det generelle er, at jo tættere de er på gydningen, jo mere
er kødet udmagret, og jo flere hormonstoffer er der indlejret i kødet, som
gør det mindre velsmagende.
Lovgivningen siger, at fisk under mindstemålet på 40 cm skal genudsættes
uanset type i både ferskvand og saltvand. Er fisken over 40 cm skal den
uanset type genudsættes i ferskvand mellem 1/11 og 15/1. I saltvand skal
farvede fisk genudsættes i samme periode. Derudover er det et personligt
valg, om man vil genudsætte. Nogle vil kalde det et spørgsmål om etik og
moral eller ligefrem om samvittighed. I ferskvand vil de fleste foreninger
holde deres fiskevand lukket i fredningstiden og de fleste steder har man
efterhånden valgt at udvide fredningstiderne frivilligt. Andre steder er der
ved lov eller bekendtgørelser fastsat forlængede fredningstider både i
ferskvand og i saltvand.
med venlig hilsen
Steen Lindkvist
http://www.lilleaaen.dk