| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Psykisk vold, hvordan hjælper jeg Fra : Kenneth | 
  Dato :  07-10-04 17:35 |  
  |   
            Min kæreste har tidligere haft to lange forhold hvor hun har været
 udsat for psykisk vold i svær grad. Vi var meget gode venner før vi
 blev kærester, og er dags dato gået fra hinanden fordi hun er psykisk
 er helt i bund og ikke kan magte noget, hun siger at hun ikke engang
 kan have følelser for mig og hendes familie, den eneste hun kan elske
 er hendes datter. Vi er gået fra hinanden fordi jeg hele tiden prøvede
 på at være den perfekte kæreste, men hun havde brug for at være alene
 med sine problemer og jeg var ikke god nok til at fatte det når hun
 sagde fra. Vi er fortsat venner og jeg elsker hende, jeg vil nødigt
 begå lignene fejl igen. Hvordan kan jeg hjælpe hende, hun siger at
 ingen kan forstå det og at jeg derfor ikke kan hjælpe, men det er
 svært at acceptere en af grundende til vores brud. Hvad kan jeg gøre
 for at hjælpe, skal jeg bare lade hende klare problemerne selv eller
 er der noget jeg kan gøre?
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Christina (08-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  08-10-04 10:18 |  
  |   
            Kenneth wrote:
 > Min kæreste har tidligere haft to lange forhold hvor hun har været
 > udsat for psykisk vold i svær grad. Vi var meget gode venner før vi
 > blev kærester, og er dags dato gået fra hinanden fordi hun er psykisk
 > er helt i bund og ikke kan magte noget, hun siger at hun ikke engang
 > kan have følelser for mig og hendes familie, den eneste hun kan elske
 > er hendes datter. Vi er gået fra hinanden fordi jeg hele tiden prøvede
 > på at være den perfekte kæreste, men hun havde brug for at være alene
 > med sine problemer og jeg var ikke god nok til at fatte det når hun
 > sagde fra. Vi er fortsat venner og jeg elsker hende, jeg vil nødigt
 > begå lignene fejl igen. Hvordan kan jeg hjælpe hende, hun siger at
 > ingen kan forstå det og at jeg derfor ikke kan hjælpe, men det er
 > svært at acceptere en af grundende til vores brud. Hvad kan jeg gøre
 > for at hjælpe, skal jeg bare lade hende klare problemerne selv eller
 > er der noget jeg kan gøre?
 
 Vis hende at du er der for hende, men uden at være anmassende eller
 påtrængende. Skriv evt. et brev til hende om hvad du føler for hende, og at
 du er der for hende, men at du vil give hende tid, ro og plads til at få
 bearbejdet de ting hun har brug for, med tilbuddet om at hun kan kontakte
 dig når hun er klar, eller har brug for at se dig....Der er dog den hage ved
 det, OM hun overhovedet bliver klar til dig igen, og hvor længe du vil vente
 på det....det kan godt tage tid for hende at komme ovenpå igen, har hun søgt
 nogen form for hjælp til det?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kenneth (08-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kenneth | 
  Dato :  08-10-04 17:32 |  
  |   
            hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Christina (08-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  08-10-04 17:39 |  
  |   
            Kenneth wrote:
 > hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
 
 Det må du så respektere, og håbe det bedste for hende....men jeg kan godt
 forstå at du gerne vil være en del af hendes liv imens, og at du sikkert har
 svært ved at forstå hvorfor hun fravælger dig og din støtte...det er ikke
 til at vide hvad der sker, men nogen gange har man brug for fred og ro til
 at få sat tingene på plads, og finde ud af hvad og hvem man vil...nu er det
 så op til dig hvad du vil med dit liv, imens hun fokuserer på sit...
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Kenneth (09-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kenneth | 
  Dato :  09-10-04 21:42 |  
  |   
            Tak for dine råd, jeg vil give hende al den plads hun har brug for og
 lade hende forstå at jeg er der 100 % for hende dag og nat. Hvad angår
 mig, jeg giver ikke op før slaget er tabt, hun er den eneste ene,
 hende jeg vil dele resten af livet med. Jeg venter på hende, ved godt
 at det kan tage lang tid, men hun er det værd og er ikke afvisende
 overfor at vi kan genoptage forholdet når det ser lysere ud
 
 TAK
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Christina (10-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  10-10-04 11:19 |  
  |   
            Kenneth wrote:
 > Tak for dine råd, jeg vil give hende al den plads hun har brug for og
 > lade hende forstå at jeg er der 100 % for hende dag og nat. Hvad angår
 > mig, jeg giver ikke op før slaget er tabt, hun er den eneste ene,
 > hende jeg vil dele resten af livet med. Jeg venter på hende, ved godt
 > at det kan tage lang tid, men hun er det værd og er ikke afvisende
 > overfor at vi kan genoptage forholdet når det ser lysere ud
 >
 > TAK
 
 Velbekomme, og held og lykke til jer begge...  :) Det er dejligt at høre at
 du er villig til at kæmpe for det du tror på....jeg håber det bedste for
 jer...
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Kenneth (10-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kenneth | 
  Dato :  10-10-04 17:00 |  
  |   
            Tak Christina
 Det kan godt være at det virker banalt men det er sgu rart at få lidt
 responce på sine tanker fra en neutral person, du er sgu en skat. Kan
 hilse dig og sige at hun allerede er begyndt at henvende sig til mig
 som den første lige så snart hun har brug for en at snakke med, ligsom
 før vi blev kærester...håbet lever. Men hun skal nok få al den tid hun
 har brug for, er bare lykkelig over at vores venskab ser ud til at
 have overlevet.
 
 TAK CHRISTINA AF HELE MIT HJERTE
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Christina (11-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  11-10-04 07:58 |  
  |  
 
            Kenneth wrote:
 > Tak Christina
 > Det kan godt være at det virker banalt men det er sgu rart at få lidt
 > responce på sine tanker fra en neutral person, du er sgu en skat.
 Tak skal du da have :) Og du har helt ret, i følelsesmæssige sager er det
 godt lige at høre fra en neutral person der ikke selv er følelsesmæssigt
 involveret i nogen af parterne - og det er ikke spor banalt...
 >Kan hilse dig og sige at hun allerede er begyndt at henvende sig til mig
 > som den første lige så snart hun har brug for en at snakke med, ligsom
 > før vi blev kærester...håbet lever.
 Dejligt at høre, det sker som regel når man får lov til selv at henvende sig
  
Men hun skal nok få al den tid hun
 > har brug for, er bare lykkelig over at vores venskab ser ud til at
 > have overlevet.
 >
 > TAK CHRISTINA AF HELE MIT HJERTE
 Selv tak   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            manfred aubert (13-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : manfred aubert | 
  Dato :  13-10-04 21:47 |  
  |  
 
            Kenneth schrieb:
 > hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
 Hei på deg, Kenneth.
 Navnet mitt er Manfred. Jeg er tyskfødt men har bodd i Norge i flere år, 
 noe som allerede igjen er 20 år siden. Nå tenkte jeg at jeg har lyst å 
 "prøve" igjen språket litt for ikke å glemme det helt.   
Mens jeg bodde i Norge (Lillehammer) drev jeg med forskjellige ting som 
 gjorde det nødvendig med noen fagbøker - som ikke fantes på norsk. Så vi 
 måtte ta danske, og da forsto jeg at jeg kunne lese dansk språk ganske 
 bra. Så hvis jeg får lov vil jeg gjerne si noe til dette her.
 Får jeg?   
-- 
 Gruß,
 Manfred.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Christina (14-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  14-10-04 11:30 |  
  |  
 
            manfred aubert wrote:
 > Kenneth schrieb:
 >
 >> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
 >
 > Hei på deg, Kenneth.
 >
 > Navnet mitt er Manfred. Jeg er tyskfødt men har bodd i Norge i flere
 > år, noe som allerede igjen er 20 år siden. Nå tenkte jeg at jeg har
 > lyst å "prøve" igjen språket litt for ikke å glemme det helt.   
>
 > Mens jeg bodde i Norge (Lillehammer) drev jeg med forskjellige ting
 > som gjorde det nødvendig med noen fagbøker - som ikke fantes på
 > norsk. Så vi måtte ta danske, og da forsto jeg at jeg kunne lese
 > dansk språk ganske bra. Så hvis jeg får lov vil jeg gjerne si noe til
 > dette her.
 >
 > Får jeg?   
Ordet er frit, så skriv du bare løs   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              manfred aubert (15-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : manfred aubert | 
  Dato :  15-10-04 08:22 |  
  |  
 
            Christina schrieb:
 >>>hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt alene.
 [ ... ]
 > Ordet er frit, så skriv du bare løs   
Takk skal du ha!   
Erfaringen min er at man sjelden kan greie det alene. For det meste er 
 det et tegn for en slags redsel overfor ting som liksom kunne dukke opp 
 under terapien.
 Det eneste man kan (og bør) gjøre er "å holde døren oppe", dvs. å vise 
 at hun fremdeles har plassen sin i mitt hjerte. Så er det opp til henne 
 å benytte seg av det.
 -- 
 Gruß,
 Manfred.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Christina (15-10-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Christina | 
  Dato :  15-10-04 10:48 |  
  |  
 
            manfred aubert wrote:
 > Christina schrieb:
 >
 >>>> hun går til psykolg, men ellers vil hun klare problemerne helt
 >>>> alene.
 >
 > [ ... ]
 >
 >> Ordet er frit, så skriv du bare løs   
>
 > Takk skal du ha!   
>
 > Erfaringen min er at man sjelden kan greie det alene. For det meste er
 > det et tegn for en slags redsel overfor ting som liksom kunne dukke
 > opp under terapien.
 >
 > Det eneste man kan (og bør) gjøre er "å holde døren oppe", dvs. å vise
 > at hun fremdeles har plassen sin i mitt hjerte. Så er det opp til
 > henne å benytte seg av det.
 Præcis :)
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |